Det store badeværelse før opgraderingen. Andria & Nezan kom med masser af gør-det-selv erfaring og gå-på-mod, så de kunne se mange muligheder i huset på 136 m 2 på bakken i Kolding. STILSIKRE & PRISBEVIDSTE Andria & Nezan købte huset på bakken i Kolding med overtagelse 1. august, og de flyttede ind i starten af oktober, så det var en hektisk periode med rigtig mange beslutninger. De går meget op i design og et sammenhængende udtryk, men har også stort fokus på at holde omkostningerne nede. Der er selvfølgelig penge at spare, når man gør det selv, men det er også vigtigt at være god til at købe ind. Derfor samlede de deres indkøb hos én byggehandel, og som Nezan forklarer, betyder det rigtig meget for effektiviteten i projektet, når man kan købe både badeværelse, fliser og alle slags byggematerialer det samme sted. Parret kom fra en lejlighed centralt i Kolding - en lejlighed, som de også havde gennemrenoveret. Her var badeværelset i mørke nuancer, så da Andria skulle vælge udtrykket på de 2 nye badeværelser, var hun helt klar til noget nyt. “ Det skulle være lyst og lækkert, og så har vi valgt helt ens look på begge. Vi er så tilfredse med både brus og møbler. Det ser lige præcis så eksklusivt og skønt ud, som vi ønskede os det, ” afslutter Andria. 6
Download PDF file