L AD GOD BADEVÆRELSESBELYSNING SÆTTE STEMNINGEN Det rigtige lys til at lægge make-up, barbere sig eller få styr på krøllerne – men også et lys, som er varmt og indbydende, og som gør dig i godt humør. Lyset betyder så meget for vores velbefindende. Forestil dig at du står tidligt op og gør dig klar til dagen i en badeværelsesbelysning, der er skarp, blændende og kold, det er ikke ligefrem en god start på dagen, vel? Så husk på lyset, når du indretter badeværelset. Vi har samlet en række tips til god badeværelsesbelysning, der giver dig et godt arbejdslys, sætter den rette stemning og gør din hverdag lidt rarere. VIDSTE DU AT: En 60-årig har brug for dobbelt så meget lys som en 20-årig? GODKENDT TIL BADEVÆRELSET De lamper, du sætter op i dit badeværelse, skal være udviklet til brug i badeværelset, og her skelnes mellem forskellige zoner, hvor lamper i zone 2 kræver en IP44 godkendelse. Zone 2 er området fra yderkanten af brusekabine og badekar eller 120 cm fra brusehovedet. Alle Dansanis lamper og indbygget lys er IP44 godkendt til badeværelsesbelysning, så her kan du være helt tryg.
Download PDF file
Archive