Indkøbsanalyse viser vejen for besparelser på op mod 40 % om året I krisetider er indkøb en oplagt kilde til forbedret konkurrenceevne. Den formel går fOSS benhårdt efter og har derfor i samarbejde med Valcon gennemført en struktureret analyse af virksomhedens indkøb. Resultatet er identificering af besparelser på op til 40 % om året på tre hovedkategorier. Realiseringen af besparelserne tager tid på grund af langtidsvirkende kontraktbindinger og opbyggede lagre, men arbejdet er godt i gang. FOSS er verdens førende leverandør af analyseinstrumenter til fødevareindustri, landbrug samt de kemiske og farmaceutiske industrier. 80 % af korn handlet på verdensmarkedet og 85 % af verdens mælkeproduktion er for eksempel testet af FOSS’ analyseløsninger. FOSS har gennem længere tid arbejdet systematisk med lean i produktionen, og der opstod efterhånden et naturligt behov for at brede lean videre ud i forsyningskæden til virksomhedens leverandører. Indkøb repræsenterer 80 til 90 % af totalomkostningerne på FOSS’ forskellige produkter. temperaturen på indkøb ”Vi lancerede i 2007 et ambitiøst leanprogram i hele vores forsyningskæde, som Valcon har støttet os i. Leanprogrammet viste, at en fokuseret indsats på indkøb kunne skabe store effekter på både indkøbspræstationer og på øvrige logistikpræstationer, lagerniveau, introduktion af nye produkter til markedet m.v. Vi besluttede derfor at gennemføre en indkøbsanalyse, der skulle tage temperaturen på vores indkøbsprocesser og danne grundlag for forbedringstiltag”, fortæller Vice President, Production & Supply Chain, Poul Bundgaard. Struktureret metode FOSS valgte hurtigt at anvende Valcons 5-trins model til indkøbsanalyse som metode til at analysere (se figur 1 herunder). Metoden sikrer en bred involvering af organisationen, at alle aspekter omkring indkøb bliver afdækket, og at alle interessenter omkring indkøb får mulighed for at bidrage til forbedringerne. Figur 1: Valcons 5-trins model til indkøbsanalyse Dataindsamling og interviews med nøglepersoner Forbedelse Gennemgang af forbrug (spend) • Kortlægning af forbrug - forbrug pr. kategori, forbrug pr. leverandør, antal leverandører, leverandørernes lokation m.v. • Gennemgang og definition af kategorisering (spend-træ) Gennemgang af indkøbspraksis • Gennemgang af nuværende sourcingstrategi, organisation, kompetencer, incitamentsstrukturer, systemer, sourcingprocesser og afkaldsprocesser • Identifikation af forbedringsområder Identifikation af potentialer • Vurdering af besparelsespotentiale for alle vigtige kategorier • Vurdering af hvor realiserbart besparelsespotentialet er for hver kategori • Kategoriprioritering • Vurdering af andre væsentlige projekter Plan for implementering • Overordnet plan for implementering • Projektorganisation og forslag til ressourceforbrug • Medarbejdere er nu involveret i fremtidige indkøbsprojekter • Identifikation af informanter og nøglepersoner Brandslukning hæmmer strategisk indkøb Overordnet set afslørede analysen, at FOSS brugte for mange ressourcer på brandslukning på bekostning af strategiske initiativer. ”Vi fik øjnene op for, at det i høj grad var omgivelserne og tilfældighederne, der styrede FOSS’ indkøbsindsats, og ikke FOSS der styrede indkøbet”, fortæller Poul Bundgaard. fokus på strategiske indkøbsprofiler Analysen af indkøbspraksis afslørede en række problemer som for eksempel manglende afklaring samt dokumentation af roller og ansvar i indkøbsprocessen, utilstrækkelige kompetencer, metoder og værktøjer til at gennemføre strategisk indkøb, begrænset indsats på leverandørudvikling og leverandørinvolveret produktudvikling m.v. Den grundige kortlægning af nuværende situation for praksis gav et solidt grundlag for at identificere en lang række forbedringstiltag. Eksempler på disse forbedringstiltag omfatter: • Roller og ansvar skal beskrives og implementeres i hele organisationen • Projektindkøberrollen skal optimeres
Download PDF file