Hvor globale skal vi være? Globaliseringen er kommet for at blive og er i dag et vilkår for at drive forretning. Men hvor globale skal vi være – og hvad vil det egentlig sige at være global? Sådan lyder spørgsmålene på det første af tre seminarer, der går i dybden med globale forretningsmodeller. Der har til alle tider været behov for løbende at justere på forretningers strategier. Men de sidste 20 år er der foregået en så voldsom udvikling af it, transportteknologi, nye markeder, nye forsyningskanaler o.s.v., at der er behov for at justere på strategierne oftere end tidligere. Sådan lyder det fra de to moderatorer på første seminar i seminarrækken ”Fra internationale til globale forretningsmodeller” professor Torben Pedersen fra CBS-instituttet ”Strategi og globalisering” og director Einar Scholte fra Valcon. Den nuancerede diskussion ”Det er de store spørgsmål, vi gerne vil lægge op til debat om i dag. Og vi har ikke tænkt os at lancere én løsning på spørgsmålene. Vi mener spørgsmålene er så svære, så store og så kontekstafhængige, at de kræver en nuanceret og løbende diskussion – så derfor dette seminar”, lyder det fra de to moderatorer, der til Torben Pedersen, CBS Einar Scholte, Valcon lejligheden har delt rollerne mellem sig. Torben Pedersen spiller den lidt afventende og defensive virksomhedsledertype, mens Einar Scholte har påtaget sig den nye, mere offensive og netværksorienterede rolle. Slip kontrollen ”Vi skal tænke meget mere i relationer. Vi skal turde give slip på kontrollen, fordi det er her, de store muligheder opstår. Vi skal tænke langt mere kreative løsningsmodeller, hvor vi ikke lader os begrænse af landegrænser og fysiske skel. Vi skal tage netværkslederskabet, gå foran og vise vejen for de andre parter i netværket. Mottoet skal være: ”Jeg linker, derfor er jeg!”, lyder programerklæringen fra Einar Scholte. Spis brød til ”Ja, ja, det er meget godt”, lyder den overbærende respons fra Torben Pedersen, som tilføjer: ”Din tilgang er for ekstrem, Einar. Vi kan også overdrive behovet for forandringer. Det går jo trods alt rimeligt her i Danmark, og vi skal jo leve af et eller andet, så vi kan ikke bare ændre det hele og lægge al produktion ud til billiglande. Vi skal selvfølgelig forandre os, men spis nu brød til, der er grænser for hvor meget, vi skal forandre”. VELUX er udfordret på omkostninger og fleksibilitet Dansk konkurrenceevne er udfordret af globaliseringen og har behov for lønnedgang på 2-4 %, skattelettelse på 2 %, mere fleksibel arbejdstid og uddannelsesløft. Globaliseringen byder ifølge koncerndirektør David P. Meyer fra VELUX både på trusler og muligheder: ”For VELUX giver globaliseringen mulighed for at bryde værdikæden op og strukturere den, så omkostningerne er placeret i områder med lavere lønninger samtidig med, at salget potentielt kan drage fordel af større markeder. Det betyder, at forsyningskædeelementerne R&D, salg og produktion skal flyttes rundt og lokaliseres de rigtige steder i forhold til omkostninger, kompetencer og markedsmuligheder”. Omkostninger og fleksibilitet VELUX har erfaret, at virksomheden siden finanskrisen i 2008 er blevet udfordret på både omkostninger og fleksibilitet/agilitet. Markedet har været præget af store udsving, og det stiller krav til VELUX om at kunne skalere op og ned på kort tid. Samtidig er lønfaktoren på både timelønnede og funktionærer i forhold til nærmarkeder som Tyskland, England og ikke mindst Østeuropa og Asien blevet en stor barriere. ”En dansk bogholder koster 30.000 kroner, mens en indisk bogholder koster 12.000 kroner og er bedre uddannet”, fortæller David P. Meyer og tilføjer: ”Men selv i forhold til Tyskland og England er lønniveauet
Download PDF file