http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/RSS.ashxiPaper PagesTue, 19 May 2009 21:50:17 +0200http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=1http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=1LærervejLedning: Copenhagen Consensus Undervisningsmateriale for folkeskolen 2009 ’min priorit ering’ www.copenhagenconsensus.com2009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=2http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=2indHoLdSFortegneLSe Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 HVorFor BeSKÆFtige Sig med, HVordAn Vi LØSer VerdenS Store proBLemer? . . 4 Copenhagen Consensus 2009 og Fælles Mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 copenHAgen conSenSuS 2009 – min prioritering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Hjemmesiden – indhold og funktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Prioriteringsprogram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Quiz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Din mening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Faktasider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Problemer og løsninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Om CCC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 HVordAn KAn jeg Bruge copenHAgen conSenSuS 2009 inSpirAtion tiL underViSningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Kom godt i gang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Fælles aktiviteter . Dokumentarfilm om de 10 problemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Filmliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Elevaktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Lav jeres egen proiritering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 I samfundsfag og matematik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 copenHAgen conSenSuS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Hvad skal vi gøre først? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Hvorfor fokuserer Copenhagen Consensus på økonomisk prioritering? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Cost-Benefit metoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Hvor mange sommerfugle går der på en kødpølse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Hvordan kan vi fastsætte værdien af en tur til stranden? Betalingsvillighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Hvordan sammenligner vi de forskellige projekter? Cost-Benefit forholdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Inspiration til matematikundervisningen: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20 Hvad er nutidsværdi og 2009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=3http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=3Forord Forestil dig, at du har 75 milliarder dollars, som du kan donere til projekter, der er blevet iværksat for at løse nogle af verdens største problemer. Hvordan ville du fordele pengene? Det spørgsmål blev otte af verdens førende økonomer stillet ved det stort anlagte internationale møde Copenhagen Consensus 2008, som blev afholdt i København i maj 2008 . I fællesskab diskuterede de otte sig frem til, hvordan de ville prioritere pengene på verdens 10 største problemer: • • • • • • • • • • terrorisme globalopvarmning sultogunderernæring kvinderogudvikling handelsbarrierer luftforurening sanitetogvand konflikter uddannelse sygdomme Økonomerneanalyseredeomkostningerogfordelevedforskelligeløsningsprojektertilde10problemer,ogderes endelige bud på, hvordan verden får mest muligt ud af de midler, der nu engang er til rådighed, gav verdens beslutningstagere, NGO’er og brede offentlighed et konkret udgangspunkt til at diskutere, hvordan vi skal forholde os til globale politiske prioriteringer . Nu er det de danske folkeskoleelevers tur til at deltage aktivt i debatten! Med et Copenhagen Consensus 2009-projekt, direkte henvendt til folkeskoleelever, bliver der endnu en gang åbnet op for en dialog om, hvordan vi tackler verdens store udfordringer . Det var Copenhagen Consensus Center på Copenhagen Business School der stod bag Copenhagen Consensus 2008, og med dette undervisningsmateriale opfordrer vi nu folkeskoleelever fra 7 .-9 . klasse til at deltage i den globaledebatogtageaktivstillingtildeglobaleudfordringer,verdenståroverforidag.Vedatanalysereogprioritere mulige løsninger på de 10 problemer, kan eleverne vurdere og give et bud på, hvilke løsninger de mener, er de bedst mulige, og her igennem opnå en forståelse for, hvordan man som beslutningstager stilles over for svære valg, når resurser skal fordeles . Projektetopfordrertildebat,diskussion,projektarbejde,analyseogretorik.Elevernefårmulighedforselvattage del i den globale debat og et indblik i, hvordan problemerne hænger sammen på tværs, hvilke løsninger, der giver flerefordeleendandre–ogvigtigstafalt,hvorfor! Velkommen til Copenhagen Consensus 2009 – Min prioritering! Side 22009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=4http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=4Materialet CopenhagenConsensus2009–Minprioriteringtagerudgangspunktidevidenskabeligeanalyserafdegode løsninger på verdens store problemer, der blev udarbejdet i forbindelse med Copenhagen Consensus 08 . Omdrejningspunktet for undervisningsmaterialet er den interaktive hjemmeside, hvis hovedaktivitet er et prioriteringsprogram, hvor du sammen med eleverne har mulighed for, at indtaste prioriteringer af de tilgængelige løsninger på problemerne . Der kan prioriteres både individuelt og gruppevis . Hver elev gennemfører således den samme øvelse, som de 10 økonomer gennemførte under Copenhagen Consensus 08 . Prioriteringsøvelsen kan også foregå fælles i klassen ved hjælp af printede strips (skabelon til strips finder du på side 49) . I denne lærervejledning finder du: • præsentationoggennemgangafhjemmesidenogvejledningibrugafprioriteringsprogrammet • etoverblikoverhvordanCopenhagenConsensus2009–MinprioriteringimødekommerFælles Mål • inspirationogforslagtilundervisningen,bådetilindledendeforløbmedvidensindsamlingogtil arbejdet med prioriteringsøvelsen • baggrundsmaterialeomCopenhagenConsensusogdencost-benefitmetode,derergrundlagfor arbejdet med økonomisk prioritering af verdens problemer Sidstehalvdelaflærervejledningenbestårigrundigeoguddybendebeskrivelserafde10problemerogdedertil hørende 20 løsninger, to mulige løsninger til hvert problem . Disse sider Verdens 10 store problemer kan du også printeoguddeletileleverne;typiskvilénelevellerénmindregruppesættesiggrunddigtindiétproblemogdeto dertil hørende løsninger og evt . fremlægge dette for klassen . Allerbagest er der en liste med links og henvisninger tilgodeogrelevantehjemmesider,hvorduogelevernekanfindeyderligereinformationer. God fornøjelse! Side 32009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=5http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=5HVorFor BeSKÆFtige Sig med, HVordAn Vi LØSer VerdenS Store proBLemer? Hver dag står verdens politikere over for at skulle træffe beslutninger om og prioritere fordelingen af midler til at løse verdens store problemer . At prioritere er ikke alene svært . Det er også ubehageligt! Det kan for mange virke uretfærdigtikkeatsætteindoverforalleproblemerpåengangogstoppebådesult,konflikter,ogklimaforandringer.Menhvoruretfærdigtdetendlyder,såindebæreretvalgdesværreogsåetfravalg,daderhvertårkunafsættes en begrænset mængde resurser . Prioritering er en global politisk realitet og en nødvendighed . Da Copenhagen Consensus Center i maj 2008 inviterede otte af verdens førende økonomer til at give sig i kast med den svære øvelse det er at prioritere, var det med udgangspunkt i at verden står over for mange og store problemer, men at vi ikke har råd til at løse dem alle her og nu . Copenhagen Consensus bidrag til debatten om, hvordan vi skal prioritere de globale resurser, er at gå til problemstillingen ud fra en videnskabelig metode med grundlagiøkonomiskecost-benefitanalyser.Cost-benefitanalyserklargøromkostningerogfordeleveddeforskellige løsningsprojekter på verdens problemer . De danske folkeskoleelever kan med Copenhagen Consensus 2009 selv forsøge sig med samme prioritering med udgangspunkt i selv samme problemer og løsningsforslag og tilgangsvinkel . Spørgsmålet vil tage udgangspunkt i sammeproblematik:Hvordankanvitackleverdensproblemer–hvorskalvistarte,oghvadskaldergøresførst? Ved at tilegne sig baggrundsinformation om de 10 problemer og de 20 løsningsforslag, både via informationerne på projektets hjemmeside, beskrivelserne bagest i denne lærervejledning og andre af de kilder der er beskrevet igennem materialet, vil eleverne være i stand til at deltage i prioriteringsdiskussionen og gøre Copenhagen Consensus2008efter–forholdesigtilderesegenprioritering.Derefterkaneleverneihjemmesidensprioriteringsprogram lave en rangordnet liste med virkelige løsninger på virkelige problemer i den virkelige verden . Copenhagen Consensus 2009 og Fælles Mål CopenhagenConsensus2009–Minprioriteringladerelevernedeltageiogforholdesigaktivttildensværeog komplekse politiske proces det er at prioritere økonomiske resurser, og materialet ligger dermed helt i forlængelse af folkeskolelovens 1 . formålsparagraf, stk . 3: At skolen skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. CopenhagenConsensus2009kanbenyttesiallefagogpåtværsaffag.Afhængigtaf,hvilkeafde10problemer derarbejdesmed,kanmaterialetbenyttesiundervisningssammenhængidansk,matematik,geografi,biologi,engelsk og samfundsfag . Rammen for øvelsen kan være en emneuge, temaer i et bestemt fag eller en tværfaglig dag . Undervisningsmaterialet er sammensat således, at der, udover tværfaglighed, sættes fokus på elevens alsidige personlige udvikling . Mere specifikt understøttes følgende af folkeskolens Fælles Mål for Elevens alsidige personlige udvikling: • Udviklingafevnentilaktivtatopsøgeogudnyttefagligvidenfrarelevantemedieriforholdtil personligt og socialt meningsfulde projekter Side 42009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=6http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=6• Udviklingafevnentilaktivtatindgåifællesskaber • Udviklingafevnentilatledeogsamarbejdeansvarligt • Udviklingafevnentilaktivtatindgåidemokratiskeprocesser Undervisningsmaterialet kan bruges i mange sammenhænge, hvor tværfaglighed står i fokus, da det er overensstemmende med Fælles Mål inden for de enkelte fag: geografi, matematik, biologi, dansk og samfundsfag . Materialet er specielt et værdifuldt værktøj i samfundsfag, da formålet med samfundsfag er at eleven skal tilegne sig kompetencer, kritisk sans og udviklingen af et personligt værdigrundlag, inden for samfundsfagets rammer, der gør det muligt for dem at deltage kvalificeret og engageret i samfundsdebatten og -udviklingen . Copenhagen Consensus 2009 kan i samfundsfagsundervisningen bidrage til, at eleven får en forståelse af både sigselvogandresomenaktivdelafsamfundet–etsamfundsomdebådekanpåvirkeogpåvirkesaf.Prioriteringsøvelsen kan bidrage til elevens forståelse af at være en aktiv deltager i hverdagslivets problemstillinger i et bredere samfundsmæssigt perspektiv . MerespecifiktunderstøtterCopenhagenConsensus2009–MinprioriteringFællesMålforsamfundsfagpå følgende måder: • gennemprioriteringsøvelsenstyrkeselevernesrefleksions-ogformidlingsevne,dadeskalforholde sig til og argumentere for deres egne prioritering • eleverneopleverogforholdersigtilkomplekseproblemerogdilemmaeridenglobaleverden, • elevernefårenforståelseforudfordringernevedbeslutningsprocesseridetdeudfordresvedselvat skulle tage svære beslutninger i forbindelse med prioriteringsøvelsen • prioriteringsøvelsenstyrkerelevenskompetencertilkritiskstillingtagenoverforglobaleproblemstillinger, inklusiv problemstillinger der berører det samfund, eleven selv er en del af Side 52009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=7http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=7copenHAgen conSenSuS 2009 – min prioritering . Hjemmesiden – indhold og funktioner Med hjemmesidens interaktive oplevelser er der lagt op til spændende undervisningsprojekter . Eleven kan tilegne sig viden om verdens problemer, få indblik i mulige udvalgte løsninger og samtidig forholde sig selvstændigt til problematikkerne.Elevenskalselvprioritere,kantesteogevalueresigselviquizzen,kanuddybesinvidenom problemernesogløsningernesomfangpåinformationssiderneogkanafslutningsvistreflektereoversineegne valg og prioriteringer på det åbne forum Din mening . Hjemmesiden indeholder: • Etprioriteringsprogram, hvor eleverne laver deres egen prioriteringsliste . • Enquiz . På denne side kan eleverne teste deres viden om de 10 problemer før og efter undervisningsforløbet . Dette er både interessant for eleven, samt et værdifuldt evalueringsværktøj for dig som lærer . • ForummetDin mening.Herkanelevernereflektereoverogargumenterefor,hvorfordeharprioriteret som de har gjort, samtidig med at de kan læse lignende overvejelser fra andre elever over hele landet . • EnFaktaside . På faktasiderne kan eleven finde informationer om tal og sammenligninger og et leksikon med forklaringer og beskrivelser af væsentlige og svære begreber . Ord og begreber, som eruddybetogforklaretileksikoneterigennemhelematerialetmarkeretmedenstjerne*.Påfaktasiderne er der også henvisninger til andre spændende og relevante internetsider . • Introduktiontilde10 problemer og de 20 løsninger . Teksterne er produceret som forberedelse til undervisningen . • IntroduktiontilCopenhagen Consensus . Introduktionen indeholder information om baggrund og metode . Prioriteringsprogram Prioriteringen er omdrejningspunktet i undervisningsmaterialet og tager udgangspunkt i de 10 problemer og 20 løsninger,dererpræsenteretpåhjemmesiden.UddybendebeskrivelserafproblemerneogløsningerneVerdens10 storeproblemerfindessidstidennelærervejledningogkanprintesstykvisoguddelestileleverne.Formåletmed at lave denne øvelse er, at eleverne skal forstå omfanget af globale problemer og samtidig kunne tage stilling til at fordele begrænsede resurser bedst muligt . Side 62009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=8http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=8Udover prioriteringsøvelsen, kan du med dine elever lave andre øvelser, med udgangspunkt i de 10 problemer og 20løsningerfraCopenhagenConsensus2008-analyserne. Prioriteringsøvelsen tager udgangspunkt i følgende forhold: Verden står over for nogle store problemer, hvortil der skal findes nogle rigtige gode løsninger. Men resurserne er få, og løsningerne er mange. Øvelsenbyggerpå10udvalgte,globaleproblemer,verdenståroverforidag.Formåletmedøvelsener,ateleven forholder sig til omfanget af løsningerne på problemerne, ud fra en benefit-cost model . Ved at skabe sig et overblik over omkostninger og fordele ved den enkelte løsningsmodel, vil eleven være rustet til at prioritere løsningerne på hjemmesidens prioriteringsprogram . I prioriteringsprogrammet kan eleven og/eller klassen i fællesskab opstille en liste over, hvilke af løsningerne de mener, er de mest rentable, samt hvilke de mener, er de ringeste . Dette gøres ved at rangere dem henholdsvis lavt eller højt på listen i prioriteringsprogrammet . Alternativt til hjemmesiden kan prioriteringsøvelsen gennemføres ved at anvende de printede strips med løsninger (skabeloner til strips kan du finde på side 49) . Detanbefales,attilgangentilundervisningenbyggerpådengrundlæggendeøkonomiskemetodebagCopenhagenConsensusCenter:benefit-costanalysen.Dufinderenbeskrivelseafbenefit-costmetodenikapitletCopenhagen Consensus på side 17 . Du vurderer selv omfanget af metodens anvendelighed i forhold til klassens kompetencer . De 20 løsninger er udvalgt blandt de i alt 45 løsninger, som dannede grundlag for prioriteringen ved Copenhagen Consensus 2008 mødet . Prioriteringsprogrammet er inspireret af eksperternes tilgang til prioriteringen, og af et program Copenhagen Consensus Center med succes anvendte på både egen hjemmeside og på danske og internationalemediesites,f.eks.TheTimes(UK),BBC(UK),Jyllands-Posten,PolitikenogARDTV(Tyskland) I prioriteringsprogrammet er der tre muligheder: • Individuel prioritering: Den enkelte elev laver sin egen prioritering på baggrund af den viden, eleven har indhentet fra tekster, hjemmeside og quiz . • Gruppeprioritering: Prioriteringen bliver lavet i mindre grupper, hvor eleverne sammen diskuterer sig frem til prioritering af løsningerne . • Klasseprioritering: Klassen laver i fællesskab en prioritering enten på hjemmesiden eller i klassen med strips . Når prioriteringsprogrammets vindue åbnes, skal man vælge, om den prioritering man ønsker at foretage er en individuel-, en gruppe- eller en klasseprioritering . Man skal indtaste køn og klassetrin, hvorefter man dirigeres direktevideretilprioriteringssiden.Manlaversinprioriteringvedatrykkerundtpådebilleder,derillustrererde forskellige løsninger . Til hvert billede er der en pop-up med en lille opsummerende løsningstekst . Nårmanharfundetfremtildenprioriteringmanønskeratregistrere,trykkes’prioriter’,hvorefterdenregistrerede prioritering kommer frem på skærmen, og evt . kan gemmes og printes . På prioriteringsprogrammets forside fremgår den kurve, der viser den nationale prioritering . Den nationale kurve opdateres løbende . Side 72009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=9http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=9Quiz Quizzen på hjemmesiden er en udfordring til eleven, som enten kan løses individuelt eller gruppevis . Eleven kan bruge quizzen til at teste sin viden om de 10 problemer og de 20 løsningsforslag . Quizzen er opstillet som multiple-choice, og ideen er, at eleven gennemfører quizzen både før og efter undervisningsforløbet for at se, hvad eleven har lært under forløbet . Quizzen er opdelt i to hovedområder, metodisk og faktuelt,såledesatdusomlærerogsåkanvurdere,hvorelevenharsinestyrker,samthvoreleveneventuelthar brug for at tilegne sig mere viden . Eleven får både udfordret sin eksisterende viden og opsummeret den viden, der er blevet tilegnet gennem forløbet ved at løse quizzen . Quizzen er altså: • etgodtredskabfordenenkelteelev,menkanogsåfungeresomengruppeopgave. • godatbrugebådesomoptaktogsomafslutningpåforløbet. • etgodtevalueringsredskabfordigsomlærer,daelevenstilegnedevidengennemforløbetkan registreres i denne øvelse . Din mening Det er oplagt at eleverne afslutter prioriteringsforløbet på forummet Din mening . Vi bliver alle i vores hverdag påvirket af andres meninger og holdninger både gennem medier og gennem familie, venner, klassekammerater oglærere.PåDinmeningkanelevernereflektereogargumenterefor,hvorfordeharprioriteretsomdehargjort, hvad har de været påvirket af, samtidig med at de kan læse lignende overvejelser fra andre elever over hele landet . Det vil være en god ide at tage en fælles diskussion i klassen, inden eleverne enkeltvis eller i små grupper skriver deres indlæg på forummet . Faktasider På faktasiderne kan eleven finde et leksikon med forklaringer og beskrivelser af væsentlige og svære begreber . Iteksternepåhjemmesidenogideuddybendeteksteromde10problemerog20løsningerVerdens10store problemer optræder både svære ord og begreber og derudover en del organisationer og institutioner . Disse ord og begrebereruddybetogforklaretileksikonetogerigennemhelematerialetmarkeretmedenstjerne*,såledesat eleverne altid ved hvornår de på faktasiderne kan finde forklaring på et ord . På faktasiderne er der også henvisningertilandrespændendeogrelevanteinternetsidermeduddybendeinformationomproblemerneogløsningerne. Elevenkansåledespåegenhåndhenteyderligeretilgængeligtmateriale. Problemer og løsninger På hjemmesiden har hvert problem og de dertil hørende to løsninger hver deres side . Problematikker, argumenterogtalerheropstilletkortogoverskueligt.Uddybendevidenoginformationerkanelevernedelsfåviahand outs–teksternesidstidennelærervejledning–ogdelsvedselvatsøgeyderligereinformationerviadelinks,der optræder på faktasiderne, og via generel informationssøgning på fx internettet . Om CCC På hjemmesiden bliver Copenhagen Consensus Center, Copenhagen Consensus 2008 og metoden bag Copenhagen Consensus kort beskrevet . Her i lærervejledningen finder du under kapitlet Copenhagen Consensus på side 17 uddybendeinformation. Side 82009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=10http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=10HVordAn KAn jeg Bruge copenHAgen conSenSuS 2009 . inSpirAtion tiL underViSningen Kom godt i gang EtundervisningsforløbmedCopenhagenConsensus2009–Minprioriteringkanindledesmedatfåintroduceret eleverne til problemstillingen og omfanget af de 10 store problemer . Nedenfor kan du finde forslag til fælles aktiviteter og til forskellige aktiviteter, som eleverne enkeltvis eller i små grupper kan lave og på den måde få indblik i problemernes omfang . Fælles aktiviteter . Dokumentarfilm om de 10 problemer Undervisningenkanindledesmedatviseenellerflererelevantedokumentarfilm omhandlende emnerne inden for de 10 problemer (Se næste afsnit for en liste over relevante dokumentarfilm og artikler) . Eleverne kan få en visuel oplevelse af problemerne og få konkretiseret problemstillingerne inden for de globale udfordringervedatseenellerflerefilmsombaggrundoginspirationtildetviderearbejdemedemnet. Hvis temaet for den enkelte undervisningsdag eller uge fx er klima og global opvarmning kan man med fordel sedokumentarfilmenKlima–envarmkartoffel.Filmenkananvendessomstartskudtilentemadag,ugeeller periode,hvoreftermaniklassenkandiskuteredebedsteløsninger.Hviselevernefårgodtstyrpåbegreberneog begivenhederneindenfordennekategori–somfxKyoto-aftalen,CO2reduktionogtilpasningogklimatopmødet 2009–kanmanafslutningsvissedebatprogrammetKampenomklimaetfraDebatten,DR2,hvorBjørnLomborg debatterer med Svend Auken om dansk klimapolitik . Debatten anbefales til de ældste klassetrin, men det er op til lærerens egen vurdering . Samme tilgang kan gøre sig gældende for de andre problemområder . Ved en temauge eller periode kan udvalgte film omhandlende de 10 problemer med fordel vises løbende . En dag kan man se film om terrorisme og lade terrorisme være temaet for dagen eller undervisningstimerne i denne uge . Eleven kan derved få et indblik i personlige fortællinger, historiske forløb og aktuelle problemstillinger inden for dette problemområde . Filmene kan efterfølgende danne baggrund for en skriveøvelse, hvor eleven skal beskrive filmens budskab med egne ord og evt . præcisere filmenes problemstillinger . Filmliste Følgende film kan anvendes som en del af eller i forlængelse af undervisningsprojektet . Filmene tager udgangspunktifaktuelleogfiktivefortællinger,sompåhversinmådekankoblestilénellerflereafde10problemer.Ikke alle film har tilskrevet en aldersgrænse, og det er derfor op til dig som lærer at vurdere, hvorvidt de kan anvendes påditklassetrin.Dennedenståendefilmrækkeertematiskopdeltide10problemer,menflereaffilmenekan anvendesbredtomflereafproblemerneelleroverordnetomheleprojektet. Alle film kan lånes via www .bibliotek .dk . Side 92009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=11http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=11Terror ’The Madrid connection’ af Dansk Filminstitut (2008). Dokumentarfilm . Undervisningsfilm for folkeskolen . Aldersgrænse: 11 år . 56 min . Om bombningen af togene i Madrid i 2004 og de to ledere af det terroristiske netværk. ’Terror i Guds navn’ af Film- og TV-compagniet (2008). Dokumentarfilm.Undervisningsfilmforgymnasiet.24min. Diskussion af den nye terrortrussel på europæisk jord og i særdeleshed Danmark, samt om Pakistan og afghanistans rolle i den globale terrorisme ’München’ af Steven Spielberg (2004). Fiktionsfilm . Aldersgrænse 15 år . 164 min . Da en gruppe palæstinensiske terrorister dræber de israelske deltagere ved olympiaden i München, tøver Israel ikke med gengældelse. Den tidligere sikkerhedsvagt Avner bliver valgt som leder af en hemmelig enhed, der får til opgave at likvidere de palæstinensiske terrorister. GLoBAL oPVArMNING ’Klima – en varm karfoffel’ af Dr2 (2009). Dokumentarfilm. engelsk med danske undertekster. I det sidste hundrede år er forbruget af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas steget til forbløffende højder. Stigningen er især sket i USA, hvor fem procent af verdens befolkning tegner sig for 25 procent af verdens CO2udledning. Alt tyder på, at drivhuseffekten er stærkt forøget, og at Jordens opvarming sker hurtigere end på noget andet tidspunkt i menneskets historie ’Kampen om klimaet’ af Dr2 fra Debatten (2008). Debatprogram på dansk. Debat mellem Bjørn Lomborg og Svend Auken om klimapolitik. Er klimaændringer menneskeskabte? Er klimaændringer forbrugernes eller politikernes ansvar? Hvordan er udsigterne for en bedre aftale end Kyoto-aftalen, når FN holder klimatopmøde i København i 2009? Og hvordan skal der prioriteres, når der skal sættes ind mod verdens store problemer? ’Vor enestående tid: Grønlandsisen gennem 250000 års klimahistorie’ af Dr (1993). Dokumentarfilm med dansk tale . Er vi ved at skubbe vor planet ud i dybt klimatisk kaos, hvor konstant global opvarmning p.g.a. forurening og drivhuseffekten vil skifte med pludselige katastrofale fald i temperaturen?’ SULT oG UNDererNærING ’Krig og kager’ baseret på Michale Foremans bog ’War and peas’ af Jannik Hastrup (2005). Tegnefilm . 10 min . Kong Løve kan se, at alle dyrene i hans rige sulter, så han beslutter sig for at opsøge de tykke mennesker, der har masser af mad. Han vil forsøge at overtale menneskenes konge til at dele maden med dyrene. ’Den stille sult: to unge ser Afrikas sult i øjnene’ af Søren Johan og Simon Kangas Larsen/Folkekirkens nødhjælp. Dokumentarfilm. 21 min. ’Fra hånden til munden: om FNs indsats for mad til alle i Afrika’ af Charlotte Poulsen . Dokumentarfilm og bog . De ældste klassetrin . Om hvordan ægteparret Admina og Pascal fra Mozambique dyrker deres fødevarer, og om hvordan den mozambianske regering og FAO arbejder på at sikre mad til alle. ’Darwin’s Nightmare’ af Hubert Sauper (2004). Dokumentarfilm . 101 min . 60’erne blev den gigantisk store nil-aborre sat ud i Victoriasøen i Tanzania som et biologisk eksperiment. Det gik Side 102009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=12http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=12ikke som forventet. Nilaborren har i dag udryddet prakisk talt alt andet liv og æder endda sine egne unger. En kanibalisme, der ligner en passende metafor på Vestens forhold til de fattige fiskere i byen Mwanza, for nilaborren er blevet regionens største eksportvare. De afrikanske og europæiske forretningsdrivende underspiller alle betydningen af den økologiske katastrofe og negligerer det faktum, at lokalbefolkningen sulter ihjel ved søens bred, mens den kødfulde nilaborre mætter to millioner europæere hver dag. SyGDoMMe ’Malaria!’ af Anders Østergaard (2001). Dokumentarfilm . Anbefales til de højere klassetrin . 46 min . I samarbejde med speciallæge Søren Jepsen berettes om malariaens historie, udbredelse, biologi, fejlslagne metoder til udryddelse. Medicinalfirmaernes rolle belyses. ’Globalisering – i sundhedens tjeneste’ af Mellemfolkeligt Samvirke for de ældste folkeskoleklasser og gymnasiet (2003). Dokumentarfilm . 57 min . 2 film som viser eksempler på behandling på hospitaler i Zambia og i Danmark. Der trækkes paralleller mellem det zambiske og det danske sundhedsvæsen, som trods store økonomiske forskelle begge kæmper med spørgsmålet: hvordan lærer man at forebygge frem for at helbrede? KVINDer oG UDVIKLING ’Himlen er vores grænse: kvinder i Pakistan’ af Thomas Gammeltoft (1996). Dokumentarfilm . Engelsk med danske undertekster . 54 min . Om sociologen Feridah Sher som er aktiv i kampen for kvinders rettigheder i Pakistan og på internationalt plan og hendes samtaler med en række kvinder som i deres arbejde fokuserer på kvindeundertrykkelsen, men også på de rigdomme der findes i den pakistanske kultur. ’Kloge kvinder kan skræmme mænd’ af Steen Jensen i Berlingske Tidende (2006). Avisartikel . En af barriererne for udvikling i Afrika er holdningen til veluddannede kvinder. Mange mandlige ledere er bange for at ansætte højtuddannede kvinder af frygt for, at de snupper deres job. Videnskabskvinden Harby Sanon har mærket uviljen på egen krop. ’en sjælden race. Ligestilling i Den tredje verden halter bagefter’ Af Tina Splidsboel (2005). Avisartikel Hun er kvindelig borgmester i en kommune i Madagaskar og dermed en sjælden race i Afrika hvor ligestillingen har trange kår. KoNFLIKTer ’Diplomati – forpligtelsen til at beskytte’ af Det danske filminstitut. Dokumentarfilm . 47 min . Sammen med den danske FN ambassadør Ellen Margrethe Løj og generalsekretær Kofi Annan følger man arbejdet under det danske formandskab i FNs Sikkerhedsråds hovedsæde i New York. I 12 måneder er der diplomatiske forhandlinger med Sudan om at indsætte fredsbevarende tropper i Dafur i begyndelsen af 2008. ’Dafur now’ af Warner Bros (2008). Dokumentarfilm . På engelsk med danske undertekster . 94 min . Filmen følger seks personer, som er fast besluttet på at sætte punktum for lidelserne i Sudans krighærgede område Dafur. De seks personer - en amerikansk aktivist, en international anklager, en sudanesisk oprører, en sheik, en leder Side 112009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=13http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=13fra World Food Programme og en internatinalt kendt skuespiller - viser, hvordan enkeltpersoner kan skabe store ændringer. ’Der var engang en krig’ af Dr2 som del af Temalørdag i 2 afsnit (2001). 40 min . Det er 10 år siden at kampene i det tidligere Jugoslavien brød ud. Der sættes fokus på krigen, som kostede over 200.000 mennesker livet, sendte millioner på flugt og rystede hele Europa.- Der var en krig. Spilletid 5 min. - I krigens spor - en rejse i fortid og nutid til krigens ruinlandskaber og menneskeskæbner. I Vukovar, Sarejevo og Srebenica spørges om livet i dag. Spilletid 40 min. HANDeLSBArrIerer ’Kampen om maden’ af Dr1 (2008). Dokumentarfilm . Fra 8 . Klasse . Stigende oliepriser og udsigten til tomme oliefelter har medført at en stadig større mænge afgrøder bliver omsat til biobrændsel frem for madvarer. En voksende middelstand i Kina har fået smag for god mad og efterspørgslen på råvarer man ellers ikke havde råd til er i voldsom vækst. Men det er ikke uden konsekvenser. På verdensmarkedet er priserne på basale fødevarer på det nærmeste eksploderet og det kommer først og fremmest til at gå ud over verdens fattigste. Hvordan ser en fattig bonde på prisudviklingen? Er det kun profit der tæller for de store amerikanske farmere? Er den vestlige verden klar til at påtage sig et medansvar for at også de mindre privilegerede har råd til at blive mætte? Horisont ser på de stigende fødevarepriser og konsekvenserne for os alle, rig som fattig. ’Handelsfælden’ af Dr2 (2002). Dokumentarfilm . Anbefales til de ældste klassetrin Med udgangspunkt i topmødet i Johannesburg 2002, ser man på Ghanas muligheder for selv at handle sig ud af fattigdommen. Sammen med en af Ghanas handelseksperter, Augustine Odongo, besøger man forskellige producenter af fødevarer. Der berettes om en meget hård konkurrence på grund af de vestlige landes landbrugsstøtteordninger til egne landmænd og om EU’s importregler og handelsrestriktioner, der ligeledes vanskeliggør eksport fra Ghana. ’Globalisering 2: Derfor sulter de i Malawi’ af Dr2 (2007). Dokumentarfilm . Anbefales til de ældste klassetrin I det fattige afrikanske land dyrker de tobak i rå mængder. Men hvis du skal ryge i Malawi, bliver det på en importeret smøg. For selv om landet har masser af råvarer, skal alt, hvad der hører til livets fornødenheder, købes i udlandet. Hvordan går det til? Er det bagsiden af globaliseringen? Og hvor er Verdensbanken og alle de fine organisationer henne i det spil? VAND oG KLoAKerING ’Kampen om vandet: Tørst, Vandets pris og Pengekilden: Tre film om den globale konflikt om vand’ af Spor Media (2007). Dokumentarfilm . Anbefales til de højere klassetrin Tørst: Tager udgangspunkt i det internationale møde, World Water Forum III, 2003 i Kyoto. Via eksempler fra Bolivia, Californien og Indien beskrives striden mellem dem, der vil privatisere og dem der vil forvalte vandet via statslige, kommunale eller lokale fællesskaber. Vandets pris: Om konsekvenserne af det kæmpemæssige dæmningsprojekt på Narmada-floden, som den indiske regering startede i 1950’erne for at skaffe vand til tørstende landsbyer, landbrug og industri. Titusindvis af bønder bliver derfor tvangsforflyttet. Pengekilden: Om privatisering af vandforsyningen i Manila og i Berlin - og om den nye verdensomspændende industri: Vand på flaske. Side 122009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=14http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=14UDDANNeLSe ’Trommerne taler’ af Charlotte Blay (2005).Bogoglydbog.Fra11år. Amina fra landsbyen i Ghana går på gymnasium i byen Tamale, men da bedstemor Biba dør, må hun opgive skolen og igen arbejde hos familien. Heldigvis kommer den Danske Dame på besøg i landsbyen og ser Aminas muligheder. LUFTForUreNING ’Byer af smog’ af Jakob Gottschau/Det Danske Filminstitut (2007). Dokumentarfilm . 30 min . Om luftforureningens historie. Industriens udnyttelse af kul og olie har skabt en eksplosiv vækst, men også en forurening der har betydet livsfare for indbyggerne i verdens storbyer ’Naturen’ af Dr2 fra serien ’Kina indefra’ (2007). Dokumentarfilm . Anbefales til de højere klassetrin Kina skal brødføde tyve procent af verdens befolkning på syv procent af verdens landbrugsland, og en tredjedel af verdens befolkning får deres vand fra kinesiske floder. Kinas hastige industrialisering har ført til luftforurening, forurenede floder og tørke, og Kinas natur er blevet en slagmark for forskere, miljøforkæmpere, regeringen og de 1,3 milliarder indbyggere, for hvem vand, luft og jord er på spil. Miljøforkæmperen Huo Daishan har forsøgt at redde den voldsomt forurenede Huai flod, der giver vand til 150 millioner mennesker, og som andre miljøaktivister kæmper han mod de spegede forbindelser mellem industri og lokalstyre, der spænder fra rimelige hensyn til almenvellet til uforfalsket korruption. Visse steder er lokalstyret medejere af de forurenede virksomheder, og de er bange for, at en ansvarlig affaldspolitik vil gå ud over profitten. Samtidig er økonomisk vækst en af Kinas topprioriteter, og miljøministeriet har derfor kun begrænset magt.1) Elevaktiviteter Nedenfor finder du forslag til forskellige aktiviteter, som eleverne kan lave enkeltvis eller i små grupper . • Elevernekanindividdueltlaveennovelle om et af emnerne, hvor en fiktionskarakter bliver skabt for at gøre emnerne personlige og nærværende . • Elevernekanforsøgesigmedatlaveen fiktiv historie med udgangspunkt i det materiale om problemerne, som kan hentes fra hjemmesiden, anbefalede links, siderne om Verdens 10 store problemer . Øvelsen tager udgangspunkt i en personfortælling, hvor eleven i jeg-form/1 .person skal lave en konkret historie, derudspillersigietområdeellerland,somtydeligtmærkesafproblemetellerflereafproblemerne.Elevenkan hente inspiration fra viste film, collage/scrapbog øvelsen (som beskrives nedenfor), den skrevne artikel (som også beskrives nedenfor) eller i gruppearbejde fx i forbindelse med prioriteringsøvelsen . • Enandengodmådeatkommeindiproblemstillingenpåeratfindeenrelevantartikel, hvor eleven skalforholdesigtilensagliganalyseogfortolkningafproblemetogløsningerne.Udgangspunktet kan være, at eleven efterfølgende selv skal skrive en artikel: 1) Kilde til filmbeskrivelserne: www .bibliotek .dk Side 132009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=15http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=15• Ladeleverneenkeltvisellerigruppergåpåjagtpådestoredanskemediesiteseftermaterialeom de10problemer,fxviawww.infomedia.dk,hvisskoleneribesiddelseafetlogin.Ladselveleven vælge,hvilketproblemhan/hunønskeratuddybe.Elevenskalderefterskriveenartikelomdet udvalgte problem, gerne med citater og informationer hentet fra avisernes hjemmesider eller artikler.Opgavengårudpå,atelevenskaluddybeproblemetogpræsenteredeforskelligeløsninger i en artikel . De store mediesites, som kan anvendes er fx jp .dk, politiken .dk, information .dk, dr .dk og berlingske .dk . Se også allerbagest i denne lærervejledning for henvisninger til danske NGO’ers hjemmesider . Disse hjemmesider kan også anvendes til øvelsen . Tekstmaterialet om de 10 problemer og løsninger, som du finder i dette katalog kan med fordel også anvendes (se senere afsnit) . Ved udformningen af artiklen er det vigtigt at eleven tager udgangspunkt i, hvordan man skriver en god artikel . Elevenskalvedsinartikelskrivningforholdesigtilkomposition,fortæller(3.person)ogsynsvinkel.Elevenskal tage udgangspunkt i spørgsmålene: Hvad er problemet? Hvorfor er det blevet sådan? og Hvordan kan det løses? Elevenskalforholdesigtilfølgendeopbygning.Overskrift:kortogpræcis.Manchetten(underoverskriften):Få linjer i fremhævet skrift, som resumerer artiklen . Brødtekst: Selve teksten, hvor problemet bliver præsenteret og analyseret. Artiklen bør starte med det vigtigste, som læseren skal have at vide (konklusionen), dernæst det næstvigtigste (delkonklusionerne)osv.Denlogiskestrukturerdensåkaldteomvendtejournalistiskepyramide.Startmedkonklusionen/budskabet, og lad så svarene på de spørgsmål, som læseren vil stille komme i logisk rækkefølge . Del eventuelt artiklen op i mellemrubrikker med små opsummerende overskrifter . Hvis du ønsker mere information om artikelskrivning til undervisningen, kan det anbefales at låne en bog om dette, eksempelvis: om at skrive bedre: tre trin på vejen: journalistisk værktøj, når en artikel skal bygges op af Poul Majgaard. Forlaget Dike (2002) . en god historie: om at forvandle en stak oplysninger til en journalistisk artikel af Kaj Asmussen. Grafisk litteratur (1990) . ryd forsiden – om nyhedsformidling af Henning olsen og Henrik Poulsen. Dansklærerforeningen (2004) . Bøgerne kan lånes på www .bibliotek .dk • Enscrapbog er en god måde for eleverne at videregive problemerne og løsningerne både billedligt og skriftligt . Den kan bestå af historier og billeder, som eleverne søger efter i aviserne og på nettet . Ladenteneleverneindividueltgåpåjagtiaviserogugebladeefterhistorieromde10problemer eller blot et udvalg af de 10 problemer og lav en collage på væggen med udklippene . Eller del eleverne op i 10 grupper, hvor hver gruppe har ansvaret for at finde materiale om et udvalgt problem og, hvis muligt, materiale om de 2 løsninger til dette problem . Brug internettet, aviser og ugeblade, og lad eleven samle spændende materiale sammen til klassens fælles scrapbog . Ladeleverneskrivekortehistoriertilscrapbogen,omdetproblemderesgruppeharfåettildelt, eller som de individuelt har undersøgt . Historien kan tage udgangspunkt i materiale fra dette materialeellervedbenyttelseafrelevantelinks.Sesidstidennelærervejledningforenlisteover relevante links . Ladelevernepræsenterederesbidragtilscrapbogenogargumentereforvalgetafbillederogtekst. Side 142009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=16http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=16Lav jeres egen prioritering CentraltietundervisningsforløbmedCopenhagenConsensus2009–Minprioriteringerselveprioriteringsøvelsen . Her nedenfor finder du forslag til hvordan du kan bruge prioriteringsøvelsen i undervisningen . • Prioriteringsprogrammetpåhjemmesidendannergrundlagforenefterfølgendediskussioni klassen, hvor en gruppe eller en elev fremlægger deres/sin prioritering overfor resten af klassen . Sessionen kan eksempelvis afsluttes med en fælles klasseprioritering, som kan gennemføres ved hjælp af en projektor eller med strips . • Prioriteringsprogrammetkanogsåbrugestiletrollespiliklassen.Klassendelesigrupper,hvorefter grupperne tildeles forskellige roller . Det forudsættes, at hver elev sætter sig grundigt ind i et af problemerne og derefter argumenterer for en af de dertil hørende løsninger over for de andre elever . I denne øvelse skal eleven argumentere for ’sin’ løsning . Øvelsen anbefales som et afsluttende led i undervisningen, da det er en fordel, at klassen forinden har sat sig grundigt ind i problemer og løsningsforslag . Fremgangsmåde: Del klassen ind i grupper af 5 personer . Fordel roller mellem eleverne i hver gruppe (se forklaring på roller herunder) . Tildel eleverne informationer om 3 af problemerne og de dertil hørende 6 løsninger . Informationer om de 10 problemer kan findes i nedenstående afsnit . • 3økonomiskeeksperter.Ekspertroller,somdefremtrædendeøkonomerognobelprismodtagere havde under CC08 . Rollerne spilles som personer, der hver især vil advokere for deres løsninger og stædigt holder på, at det er dem, der skal have førsteprioritering . Se evt . listen over eksperter på www .copenhagenconsensus .com/Participants/Experts • 1ordstyrer.En,deragerermoderatoriudvælgelsenafdebedsteløsninger.Sammerollesom BjørnLomborghavdeunderCC08,hvorhanskullesørgefor,ateksperternekomtilenighed. Rollen spilles som kompromissøgende og udglattende . • 1Udviklingsminister.Dennesrolleeratvurdere,omstatenvilinkluderedeprioriteredeløsninger i statens udviklingsarbejde . Rollen indebærer en attitude af autoritet og beslutsomhed . Det er nu op til gruppen at diskutere de 6 løsninger til de udvalgte 3 problemer . Gruppen får 15 minuttertilatbesluttesigfor,hvilkeløsningerdererdebedste.Ordstyrerenharansvaretfor,at gruppen når til enighed og holder sig til tiden . Udviklingsministeren er ikke med i diskussionen, menlytterpåsidelinjen.Iløbetafde15minutterskalordstyrerensammenmedde3økonomiske eksperter planlægge, hvordan de skal overbevise Udviklingsministeren . Efter de 15 minutter har eleverne 5 minutter til at overbevise Udviklingsministeren om, at det er den bedste måde at prioritere udviklingsstøtten til de fattige lande . Udviklingsministeren skal, imens de 3 økonomer prioriterer,forberedekritiskespørgsmåltilordstyreren,nårhan/hunfremlæggerprioriteringenfor statsministeren . Efterde20minutterergået,fremlæggerhvergruppesordstyrerprioriteringenogUdviklingsministeren fortæller, hvordan han/hun forholder sig til denne . Tiden for rollespillet kan varieres efter behov . • Ifællesskabkanderlavesenopsamlingiendiskussionstimeiklassen,hvordeforskelligegrupper argumenterer for deres prioritering og diskuterer de bedste løsninger, som de mener at have fundetfremtil.Opsamlingenvilværeiklassenmedlærerensomoverordnedeordstyrer.Dettevil være en god måde for eleverne at skulle samarbejde om en løsning og argumentere for resultatet . Dennediskussionstimekaneventueltafsluttesmedennyprioriteringelleroplægfralærerenom at skrive et indlæg på forummet Din mening . Side 152009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=17http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=17I samfundsfag og matematik I samfundsfag kan undervisningsmaterialet bruges som kick-start eller afslutning på et forløb med fokus på historiske begivenheder, hvor prioritering har været en nødvendighed . En aktuel begivenhed, som kan inddrages og perspektiveres til, er den store fødevarekrise, som verden blev ramt afi2008.Iforbindelsemedkrisenblevflerelandemærketafstigendefødevarepriser,manglendeafgrøderoglav produktion, og verden stod over for store beslutninger i forbindelse med fordeling af penge og fødevarer . Brug søgeordet Fødevarekrise ved en søgning af artikler på www .bibliotek .dk, www .infomedia .dk (hvis skolen er i besiddelse af et login) eller på Google . Diskuter eventuelt verdens håndtering af fødevarekrisen . Andre temaer kan være borgerkrige i ulande (Rwanda, Sudan mv), Kyoto-aftalen, Bombningerne i Madrid og terrorangrebet på World Trade Center osv. Hvert år står det danske Udenrigsministerium over for nogle store beslutninger, når dansk udviklingsbistand skal fordeles.Læsmereomdendanskeudviklingspolitikogtemaeribistandenpåwww.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik.Ladelevernelæseomdedanskestrategierogdendanskeudviklingsbistand,ogbrugdettesomudgangspunkt til diskussion i klassen enten før eller efter anvendelse af prioriteringsprogrammet på hjemmesiden . Imatematikkander,indenprioriteringsprogrammetbenyttes,lavesenmatematiskøvelsei,hvordanmansammenligner løsninger . Det gøres ved at hente eksempler på de løsningsforslag, du finder i dette materiale . Som introduktion for klassen, kan du opstille to forskellige løsningsforslag på tavlen, og forklare, hvordan man regner sig frem til det udvalgte cost-benefit resultat . Efter at have vist udregningerne på de to løsninger kan løsningerne sammenlignes . Til udregningerne bruges cost-benefit metoden, som bliver forklaret nærmere i kapitlet Copenhagen Consensus på side 17 . Sidst i det kapitel finder du, der er matematiklærer, også et mere udførligt materiale med forslag til matematikundervisningen . Eleverne vil efter denne øvelse være udrustet til at forstå de forskellige cost-benefit forhold, der står beskrevet sammen med de forskellige løsninger i prioriteringsprogrammet . Elevenopnårmeddenneøvelseenforståelseforatprioritereudfraetøkonomiskprincipogbenyttecost-benefit værktøjettilatsammenholdedensamfundsvidenskabeligevidenmedøkonomiskeforhold–hvordanudregningerne kan være med til at fortælle, hvor god en løsning er set i forhold til en anden . Denne indsigt resulterer i, at eleven får et indblik i, hvordan en umiddelbar mindre attraktiv løsning på overraskende vis kan vise sig at være mere rentabel end den umiddelbare mest attraktive og derved i sidste ende være den oplagte løsning . Lærerenskalveddenneøvelseholdeelevenvedhånden.Detanbefalesatdenmatematiskeøvelseeromdrejningspunktforflereundervisningsgange. Side 162009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=18http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=18copenHAgen conSenSuS Dette kapitel går bag om Copenhagen Consensus og beskriver udgangspunktet for centrets arbejde, baggrunden fordeinternationalemøderogikkemindstmetodenbagdenøkonomiskeprioritering–cost-benefitanalyser.På hjemmesiden kan eleverne læse en kort introduktion om Copenhagen Consensus, men i dette kapitel kan du som lærerfindeenmereuddybendebeskrivelse,somdukanbrugesomgrundlagforenpræsentationaftilgangsvinklen for din klasse . Kapitlet afsluttes med de mest matematiske aspekter af cost-benefit metoden og er primært henvendttilmatematiklærere,dervilarbejdemedCopenhagenConsensus2009–Minprioriteringideresundervisning; andre er selvfølgelig velkomne til at læse med! Hvad skal vi gøre først? Verden står over for en række store problemer, som vi skal løse på de bedst mulige måder . Men resurserne er få, og både problemerne og løsningerne er mange og meget forskelligartede . Hver dag står verdens politikere over for at skulle træffe beslutninger om fordeling af midler og foretage prioriteringer mellem løsninger af verdens problemer . Men desværre træffer politikerne sjældent deres beslutninger ud fra en samlet og kalkuleret afvejning af effekter og omkostninger ved at løse et problem i forhold til et andet . Enhver prioritering er svær, men hvis den baseres på et grundlag, der gør de forskellige problemer og løsninger sammenlignelige, giver det politikere og andre beslutningstagere et bedre udgangspunkt for at træffe de mest hensigtsmæssige beslutninger . Copenhagen Consensus Center arbejder ud fra cost-benefit-metoden, der gør det muligt at foretage en sådan samlet afvejning ud fra et sammenligneligt grundlag . Vores udgangspunkt er, at verden bør fordele midlerne ud fra, hvilke løsninger, der har den største effekt set i forhold til omkostninger . Hvor kan vi få mest for pengene, oghvorkandetbedstbetalesig,atvibegynder?SkalvibrugepengenepåmedicintilAIDSpatienteriAfrika, eller skal vi bruge pengene på grøn energi, så vi kan undgå klimaforandringer; men på bekostning af uddeling af vitaminerogmineralertilunderernæredebørniAfrika?Hvilkeløsningererdebedste?Hvilkeløsningerløserflest problemermedfærresttiltag?Oghvilkeproblemerskalvibegyndemedatløse? At prioritere er ikke alene svært . Det er også ubehageligt! Det kan for mange virke uretfærdigt ikke at sætte ind overforalleproblemerpåengang,ogstoppebådesult,konflikter,ogklimaforandringer.Menhvoruretfærdigt detendlyder,såindebæreretvalgdesværreogsåetfravalg,daderhvertårkunafsættesenbegrænsetmængde resurser.Netoppågrundafnødvendighedeniatprioritere,menerCopenhagenConsensusCenter,atanalysegrundlagetervigtigt.Nårbeslutningstagereskalvurdere,hvilkeprojekterderskalgennemføres,fxetnythospital, ennyvejstrækning,etfodboldstadiumelleretmiljøtiltag,erdetvigtigtatbeslutningstagerenkenderbådeomkostningerne og fordelene ved projektet . Copenhagen Consensus Center stod i maj 2008 bag det internationale møde Copenhagen Consensus 2008 (CC 08) . Udgangspunktet for mødet var, at verden står over for mange og store problemer, men at vi ikke har råd til at løse dem alle nu og her . Ideen med mødet var at bidrage til at finde de mest effektive løsninger på problemerne og hjælpe verdens politikere på vej i deres prioritering mellem dem . Det er vigtigt, at prioritering bliver baseret på faktaogviden–ogdeterherCopenhagenConsensuskanydeetbidrag. Under CC 08 gav otte af verdens førende økonomer sig i kast med den svære øvelse, det er at prioritere og det overordnede spørgsmål de blev stillet var igennem hele øvelsen: Forestil dig, at du har 75 milliarder dollars, som du kan donere til projekter, der er blevet iværksat for at løse nogle af verdens største problemer. Hvordan ville du fordele pengene? Side 172009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=19http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=19Igennemenhelugelavededeomfattendeøkonomiskeanalyserafdebedsteløsningerpå10afverdensstørste problemer, luftforurening, handelsbarrierer, underernæring og sult, konflikter, terrorisme, global opvarmning, sygdomme, kloakering og rent drikkevand, uddannelse og kvinders levevilkår . Forud for CC 08 havde 50 andre anerkendte økonomer, hver især ekspert inden for de aktuelle områder, opstillet en række løsningsforslag til de 10 problemer, og detvardisseløsningsforslagsomvargrundlagforøkonomernesanalyser.Efterenintensfagligdiskussionnåede de otte økonomer frem til en prioriteret liste over løsningerne på de 10 problemer . Hvorfor fokuserer Copenhagen Consensus på økonomisk prioritering? HvorforskullealleeksperternevedCopenhagenConsensus2008væreøkonomer?Deterderflere,derharsat spørgsmålstegn ved . Men emnet for CC 08 var prioritering, og de store økonomers ekspertise er økonomisk prioritering . Med dette projekt var spørgsmålet: Hvordan kan vi bedst bruge verdens penge på at løse de store problemer?Ligesomklimatologererbedsttilatvurdereklimaet,ogAIDS-ekspertervedmestomAIDS,såer økonomerne de bedste til at lave en prioritering af økonomiske investeringer . Og da det er en prioritering af, hvor vi skal bruge verdenens penge, så skal tilgangen til prioritering også tage udgangspunkt i økonomi . Derfor økonomer.Viharbrugforøkonomerneskoldetaltilatvide,hvordanvibedstkanydeetvarmhjertetbidragtilenbedre verden . Pengene skal fordeles . Og helst til de bedste løsninger . Men prioritering er ikke nogen nem opgave . Man vil jo gerne løse alle problemerne . Men det er desværre ikke muligtpåéngang.Manmåstarteetstedogfindeudaf,hvaddergørdeneneløsningbedreenddenanden.Derskal vejes og måles . Hvad er konsekvensen af problemet? Og hvor meget skal vi betale for at løse problemet? Hvad får vi igen, hvis vi investerer en bestemt sum penge på denne løsning modsat en anden løsning? Det kan være svært at beslutte hvilken løsning, der skal komme før en anden, men det bør ikke afholde os fra at prøve . Det er nødvendigt at prioritere . Tænk, hvis lægerne på en skadestue ikke prioriterede patienterne efter, hvor alvorlige tilfældene var . Eller tænk, hvis lægerne først behandlede dem, der tilfældigvis stod forrest i køen eller råbte højest . Så kunne det ske, at den brækkede arm kom før hjertetilfældet . Det kan koste liv og være en meget usikkerbrugafresurser.Løsningenskalderforvejesiforholdtilresultatet:Vildetværeenstørrefordelat’investere’ i hjertetilfældet før den brækkede arm? Eller omvendt? Cost-Benefit metoden Hvor mange sommerfugle går der på en kødpølse? CopenhagenConsensusbrugercost-benefitanalysertilikoldetalatberegne,hvorvidtetprojekterrentabeltog potentielt øger velfærden i samfundet ved at stille omkostninger (costs) over for fordele (benefits) . Cost-benefitanalysererdermedetredskabderkanrustepolitikeremedetøkonomiskgrundlagattræffebeslutningerudfra,ogsomopfordrerdemtilatbegyndemedatløsedeproblemer,dergiverdestørsteresultaterog har den største samfundsmæssige effekt . Icost-benefitanalyseropgøresaltipengeforatgøredeforskelligeløsningersammenlignelige.Menhvordankan mansammenlignedeøkonomiskefordelevedfxatopføreetnytfodboldstadiummedfordelenevedetnythospital? Og hvordan kan man afgøre, hvilket af projekterne der er mest gavnligt for samfundet? Iendriftsøkonomiskanalyseafomdeterfordelagtigtatinvesteresinepengeienbestemtvirksomhed,erdet relativtligetilatfindeogsammenligneomkostningerogfordele.Påomkostningssidenerdertypisktaleomen større startinvestering (fx til maskiner) fulgt af en række udgifter (fx til kød og emballage) og på fordelssiden vil der være en række gevinster eller afkast af investeringen (fx salget af de producerede kødpølser) . Samfundsøkonomiskeprojekterervanskeligereatanalysere.Dete2009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=20http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=20Hvordan kan vi fastsætte værdien af en tur til stranden? Betalingsvillighed Velfungerendesportsanlæg,renerestrandeogoffentligeydelsersomskole-ogsundhedsvæsen,kanikketilskrives en fast markedspris som fx fodboldbilletter, mursten og kødpølser . Det er tjenester, vi alle kan bruge, men som vi ikke nødvendigvis betaler direkte for . Værdisættelsen for sådanne tjenester må derfor foretages ud fra andre præmisser.Iøkonomiskeanalyserbrugermanofteborgernesbetalingsvillighed(det,denenkelteborgerervillig tilatbetaleforenvareellertjeneste)tilatvurdereværdienafvarenellertjenesten,ogøkonomernekanbenytte forskellige metoder, når de skal vurdere betalingsvilligheden for ting, som ikke kan gives en fast pris . En sådan metode er fx rejseomkostningsmetoden . Med denne metode kan værdien af en tur til stranden fastsættes . Selvom det ikke koster noget at bade ved stranden, kan betalingsvilligheden vurderes ved at beregne, hvad det koster at komme hjemmefra og hen til stranden . Man laver udregningen ved at opgøre omkostningerne ved atrejsetilområdet(busbillet,benzinellerslitagepåcyklen)samtomkostningerneveddentid,derbrugespåat rejse . Hvis man skal rejse med bus i to timer for at komme til stranden, så kunne man i stedet (alternativt) have valgt at arbejde i to timer og tjene X antal kroner . Disse to timers ’mistet’ løn er et eksempel på en alternativomkostning, og det er (sammen med busbillettens pris) en omkostning ved at tage til stranden . ’Prisen’ på turen sammenholdt med, hvor ofte borgerne tager en sådan tur, afspejler samfundets direkte betalingsvillighed og fastsætter dermed værdien af en tur til stranden . Når man kender borgernes betalingsvillighed for en tur til stranden, kender man altså fordelene, benefits (hvad denerværd),ogkandermedudregneensimpelcost-benefitanalyseforeninvesteringienrenerestrand. Hvordan sammenligner vi de forskellige projekter? Cost-Benefit forholdet Når man skal forholde sig til og prioritere mellem, hvilke projekter det for samfundet vil være mest gavnligt at investere i, er det væsentligt, at man ikke alene vurderer projekterne på deres nettogevinster målt i absolutte værdier . Det man først og fremmest må vurdere er, hvilket projekt der forholdsmæssigt giver størst gevinst i forhold til omkostninger . Derfor bruger man betegnelsen benefit-cost forholdet . Dette forhold udregnes ved at dividere den beregnede værdi af de samlede fordele (benefits) med de samlede omkostninger (costs) . Derved kan man sammenligne projekter af forskellig størrelse . Projekter med et benefit-cost forhold på over 1 er fordelagtige (fordelene er større end omkostninger), mens projekter på under 1 er ufordelagtige (fordelene er mindre end omkostningerne) . I de industrialiserede lande vil man oftest vurdere at et benefit-cost forhold på 3-4 er meget fordelagtigt . Hvisetprojekt,dergårudpåatuddelemalaria-myggenettilmalariaramteområder,vurderestilathaveet benefit-cost forhold på 20 fordeler cost-benefit sig fx således, at omkostningen til at indkøbe og uddele det enkelte malaria-myggeneter1kr.ogfordelen(fxmindresygdom,færredødsfaldosv.)er20kr.,altså20divideretmed1. Benefit-costforholdetkanværemedtilatgiveenidéom,hvilkeprojekterpolitikerneførstskalsætteigang,hvis de vil gøre mest godt for de begrænsede midler, de har til rådighed . Jo højere benefit-cost forholdet er på et projekt, jo bedre vurderes projektet at være . eksempel Det er blevet beregnet, at med en investering på 50 milliarder dollars i forskellige former for vandteknologi (somgiverbedrehygiejneogstørrelandbrugsproduktion)kanmanopnåfordele(benefits)for350milliarderdollars.Overskuddeterpådenmåde300milliarderdollars(beregnetved350–50)ogprojektetharet benefit-cost forhold på 7 (beregnet ved 350/50) . Vælger man i stedet at bruge 10 milliarder dollars på at reducere antallet af personer med blodmangel (anæmi,2009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=21http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=21Når situationen imidlertid er den, at man har 50 milliarder dollars til rådighed, vil den bedste løsning dog være først at investere 10 milliarder dollars i bekæmpelsen af blodmangel (anæmi) og derefter investere de resterende 40 milliarder dollars i vandteknologi . Dermed vil det samlede overskud af investeringen på 50milliarderdollarsvære130+240milliarderdollars=370milliarderdollars(beregnetved[(10*14)-10]+ [(40*7)-40]).Kombinationenafdetoprojekterøgeraltsåoverskuddetmed70milliarderdollarsiforhold til udelukkende at investere i vandteknologi-projektet . Inspiration til matematikundervisningen: Til matematikundervisningen kan arbejdet med cost-benefit metoden understøtte følgende Fælles Mål for Matematik i anvendelse, der lægger op til, at eleverne skal: Behandle eksempler på problemstillinger knyttet til den samfundsmæssige udvikling, hvori bl.a. økonomi, teknologi og miljø indgår Med udgangspunkt i følgende eksempelmateriale, Er det ud fra en cost-benefit analyse rentabelt at anlægge en ny motorvej?,kanetundervisningsforløbmedCopenhagenConsensus2009–Minprioriteringmedfordellægges i forlængelse af et forløb omkring økonomi, procentregning, rentes regning og vækst . Gennemgangen af motorvejseksemplet nedenfor viser blot fremgangsmåde og beregningsformler og kan i undervisningen med fordel erstattes af projekter og problemstillinger, som ligger elevernes virkelighed nærmere . Iarbejdetmedcost-benefitanalyserkaneleverneopnåenforståelseforatprioritereudfraetøkonomiskprincipog benyttecost-benefitværktøjettilatsammenholdedensamfundsvidenskabeligevidenmedøkonomiskeforhold. eksempel Etnytmotorvejsprojekterpåtegnebrættetoglokalpolitikerneiområdetskaltagestillingtilomdeter rentabeltforkommunenatinvestereimotorvejen.Detagerafsætiencost-benefitanalyse: Hvis den gennemsnitlige betalingsvillighed er 15 kr . pr . bilist med 1 millioner årlige gennemkørsler på vejen, giver dette en samlet årlig betalingsvillighed på 15 millioner kr . Det forudsættes, at der ikke sker ændringeritilskadekomne,dadettevilføretilyderligereomkostninger.Omkostningenbestårafanlægsomkostninger og løbende vedligeholdelse . Anlægsomkostningerne er 250 millioner kr . og den årlige vedligeholdelse2millionerkr.Vejenholder50år.Vilencost-benefitanalysefinde,atdetteeretprojekt, der skal gennemføres? Svaret er ikke helt ligetil, da der er tale om to forskellige pengestrømme over 50 år . Umiddelbart kan man tro at fordelene (angivet ved årlig betalingsvillighed) på 750 millioner kr . er større end omkostningerne på 350 millioner kr ., men så let er det desværre ikke . Pengenes værdi er nemlig ikke den samme i dag og om 50år.Deflesteafmotorvejensanlægsomkostningerfalderidag,mensfordeleneerspredtjævntoverde næste 50 år . Omkostninger og fordele, som falder på forskellige tidspunkter, skal derfor først gøres sammenlignelige ved at beregne ’nutidsværdien’ . Hvad er nutidsværdi og diskontering? Alle projekter løber, som motorvejsprojektet, over en periode . De fordele et givent projekt kaster af sig falder sjældent samtidig med de omkostninger, der skal til for at realisere projektet . Derfor må man gøre beløbene sammenlignelige på tværs af tid . Hertil bruger man begreberne nutidsværdi og diskontering. Nutidsværdi af et projekt eller investering er den nutidige (“i dag”) værdi af en række fremtidige omkostninger og indtægter(økonomiskefordele),nårmantagerhensyntilrenten.Nutidsværdienbrugestilatkunnesammenligne indtægter og udgifter, der strækker sig over tid . Grunden til at dette er nødvendigt er, at 100 kr . i dag ikke har sammekøbekraftsom100kronerometår.Delserderinflation,delskanmanopnåetalternativtrenteafkastafde100 kroneriløbetafåret(fxibankenellervedatkøbekunstellervedatbyggeenkødpølsefabrik)ogdelserderrisiko. Man siger, at man tilbagediskonterer de fremtidige indtægter og 2009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=22http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=22Diskontering kan betragtes som en slags ’negativ’ vækstberegning . I stedet for at beregne et fremtidigt resultat af et givent beløb investeret til en given rente, som vi kender det fra almindelig vækstberegning Kn = K0(1+r)t, er diskonteringenberegningaf,hvadetgiventfremtidigtbeløberværdidag(nutiden).Ligesomialmindeligvækstberegning afhænger denne værdi helt af den rente der indgår i beregningen . Når man arbejder med diskontering kaldes denne rente for diskonteringsrenten (r). I en diskonteringsberegning forholder man sig bl .a . til det alternative afkast, man kunne have opnået ved at anbringe ”pengene” i en risikofri investering eller opsparing (fx statsobligationer) . Når man ved hjælp af diskontering har taget højde for nutidsværdien af de fremtidige fordele af et projekt kan man beregne, hvad investeringen (omkostningerne) vil give af afkast . Hvis den sikre rente, man kunne have opnået ved at investere pengene i statsobligationerne, er 3 % om året, skal der gode argumenter til for at vælge et samfundsøkonomisk projekt med lavere vækstrente (altså ikke at forveksle med diskonteringsrenten) I almindelig vækstberegning gælder der at hvis forrentningen er lig med r, vil en krone k0 investeret nu efter t år være vokset til k0∙(1+r)t . Heraf følger, at det beløb der skulle investeres nu for efter t år at være lig med 1 krone er 1∙(1+r)-t eller 1∙(1/((1+r)t)) . Dette beløb svarer til nutidsværdien af en modtaget krone i fremtiden . Ved en diskonteringsrente på 5 % svarer 100 kr . om et år til 95,24 kr . i dag og 100 kr . om 10 år svarer til 61 kroner i dag . Tilsvarende svarer 100 kr . om 100 år ved samme diskonteringsfaktor til bare 76 øre i dag . Beregning: Diskonteringsrente: r Diskonteringsfaktor: 1/((1+r)t) Jo højere rente, jo lavere diskonteringsfaktor . regneeksempler 100 kroner om 1 år svarer til 100∙(1/((1+0,05)1)) = 95,24 kroner i dag 100 kroner om 10 år svarer til 100∙(1/((1+0,05)10)) = 61 kroner i dag 100 kroner om 100 år svarer til 100∙(1/((1+0,05)100)) = 0,76 kroner i dag Heraf fremgår det også, at diskonteringsfaktoren (afhængig af renten) er særligt afgørende for resultater af costbenefitanalyser,derinvolvererlængeretidsforløb(typiskover10år). Jo højere diskonteringsrente der lægges til grund for cost-benefit beregningen på et projekt, jo lavere er nutidsværdienaffremtidigeomkostningerogfordele.Idetnæstenallecost-benefitanalyseropererermedatomkostningerne ligger tidligere i forløbet end fordelene indebærer valget af en lav diskonteringsrente, at et projekt fremstår mere gunstigt end et projekt, hvor man har valgt en høj diskonteringsrente . eksempel Motorvejsprojektetfortsat:Viernuklartilatregneviderepåvorescost-benefitanalyseafmotorvejsprojektet . Med en diskonteringsrente på 5 %, som det ses nedenfor i det indsatte excelark, balancerer projektet akkurat . Hvis renten er højere, er projektet ikke fordelagtigt og omvendt, hvis renten er lavere, overstiger fordelene ved at implementere projektet klart omkostningerne, og projektet er en god løsning . Motorvejsprojektet balancerer altså netop med en diskonteringsrente på 5 % over en tidsperiode på 50 år . Hvis man derimod havde anvendt en rente på 6 % (som generelt anvendt i det danske Finansministerium) ville nutidsværdien af henholdsvis omkostninger og fordele være 265 og 236 millioner kr . (fremgår også af nedenstående excelark) . Dette svarer til et nettotab på knap 30 millioner kr . (nutidsværdi) og et benefit-cost forhold på 0,9 (beregnet ved 236/265) . Projektet bør derfor med denne rente ikke gennemføres . Beregn Nutidsværdien i excel (motorvejseksemplet fortsat) Nutidsværdien kan beregnes i Excel ved hjælp af autoformlen NUTIDSVÆRDI (rente;værdi1;værdi2; . . .) . Nedenstående viser fremgangsmåden til beregning af nutidsværdien i eksemplet med motorvejen . Vejledning: Genskab blot indholdet i cellerne i de nedenstående 4 søjler og 55 rækker (figur 1a) i et Excel-regneark . Det er kun 4 af cellerne so2009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=23http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=231 og projektet er derfor ikke længere rentabelt (se celle C55, jf . figur 1a og 1b) . Skabelonen kan tilrettes til brug af egne eksempler i undervisningen . Benytfxskabelonentilatundersøgeomdetkanbetalesigatkøbeennycykeltrailertilatkøreenekstraavisrute. Eller værdifastsæt glæden ved en ridetur, og se, hvor mange rideture der skal til før udbetalingen til hesten er hentet hjem i fordele . Figur 1a A 1 Data B Beskrivelse (omkostninger) Årlig diskonteringsrente Investeringsomkostninger (et år efter dato) Vedligeholdelse andet år C Data D Beskrivelse (fordele) 2 3 5% 250 .000 .000 5% 15 .000 .000 Årlig diskonteringsrente Fordele/betalingsvillighed første år Fordele/betalingsvillighed andet år Fordele/betalingsvillighed tredje år … . . 4 2 .000 .000 15 .000 .000 5 2 .000 .000 Vedligeholdelse tredje år 15 .000 .000 … . . … . . … . . … . . 52 2 .000 .000 Vedligeholdelse halvtredsenstyvendeår 15 .000 .000 Fordele/betalingsvillighed halvtredsenstyvendeår 53 54 Formel =NUTIDSVÆRDI (A2;A3:A52) Beskrivelse (resultat) Nutidsværdien af denne i investerings omkostninger (her 272.702.327,11) Forskellen mellem fordele og omkostninger (her 1.136.554,80) Formel =NUTIDSVÆRDI (C2;C3:C52) Beskrivelse (resultat) Nutidsværdien af denne investerings fordele (her 273.838.881,91) Benefit-cost forholdet (her 1,004168) 55 =C54-A54 =C54/A54 Figur 1b Sådan ser excelarket ud, når man ændrer diskonteringsrenten fra 5 % til 6 % . A 1 Data B Beskrivelse (omkostninger) Årlig diskonteringsrente Investeringsomkostninger (et år efter dato) C Data D Beskrivelse (fordele) 2 3 6% 250 .000 .000 6% 15 .000 .000 Årlig diskonteringsrente Fordele/betalingsvillighed første år Side 222009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=24http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=244 2 .000 .000 Vedligeholdelse andet år 15 .000 .000 Fordele/betalingsvillighed andet år Fordele/betalingsvillighed tredje år … . . 5 2 .000 .000 Vedligeholdelse tredje år 15 .000 .000 … . . … . . … . . … . . 52 2 .000 .000 Vedligeholdelse halvtredsenstyvendeår 15 .000 .000 Fordele/betalingsvillighed halvtredsenstyvendeår 53 54 Formel =NUTIDSVÆRDI (A2;A3:A52) Beskrivelse (resultat) Nutidsværdien af denne i investerings omkostninger (her 265.485.985,42) Forskellen mellem fordele og omkostninger (her -29.058.075,88) Formel =NUTIDSVÆRDI (C2;C3:C52) Beskrivelse (resultat) Nutidsværdien af denne investerings fordele (her 236.427.909,55) Benefit-cost forholdet (her 0,9) 55 =C54-A54 =C54/A54 Side 232009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=25http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=25verdens ti store probLemer ’min priorite ring’ Side 24 www.copenhagenconsensus.com2009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=26http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=26Problem: Vand og kloakering Vedstartenafdetteårhundredemangledeomkring1,1milliardmenneskerbedrevandforsyninger,ogmereend 2,7milliarderhavdeintetsanitetsvæsen*. FN’s2015-mål*indeholderenmålsætningomathalvereantalletafmennesker,derikkeharkloakeringogadgang til rent vand . Dette bliver et svært mål at nå, men det bør tages i betragtning, at fordelene ved kloakering og adgang til rent vand er store nok til at dække omkostningerne . Selv om det er sjældent, at et lille lokalsamfund vil dække de fulde omkostninger af et komplet rør-, vand- og sanitetssystempåéngang,såbrugervidegennemsnitligeomkostningervedatleverevandtiletmodernehjem som referencepunkt . Vandforbrugetafhængerafmangeting,menforvandforsyningihusetvildetindendørsforbrugafvandliggeet stedmellem110og220literpr.indbyggerpr.dag,ogdetløberopi20til40kubikmeter*pr.husstandpåseks personer i en måned . Hvis man går ud fra en gennemsnitlig omkostning på 2 dollars pr . kubikmeter, vil den samledeudgiftliggepå40til80dollarspr.måned,hvilketermere,enddeflestehusstandeideindustrialiserede landebetaler,oglangtmereenddeflesteborgereiudviklingslandenekanbetale. Hvis de fattige husstande skal nedsætte deres forbrug på grund af højere priser, så ville det totale månedlige forbrug kun være på 10 kubikmeter, og det ser vi som den nedre grænse for den fulde udgift . Undersøgelser viser, at mange husstande værdisætter de fordele de kunne opnå ved at have adgang til rent drikkevand langt lavere end de omkostninger, der ville være ved at etablere adgangen til det rene vand . I nogle tilfælde var mange husstande i bestemte områder villige til at betale op til omkring 10 dollars om måneden . Men i ingen aftilfældenevarenbysindbyggerevilligetilatbetalemereenddenfuldeøkonomiskeomkostningfordeforbedrede forhold . 1. LØSNING: HåNDPUMPer I AFrIKA Pådesteder,hvordybtliggendegrundvanderdenbedsttilgængeligekildetilvand,bliveretborehulelleren offentlighåndpumpeoftesetsomenbilligoghensigtsmæssigteknologi.Efterfleremislykkedevandforsyningsprojekterilandområderdukkedeennyogmeresuccesfuldmodelopi90’erne.Dennemodelerbaseret på, at husstandene er med i beslutningsprocessen og selv betaler alle omkostninger ved at lave og vedligeholdevandforsyningerne. omkostninger og fordele Vi anslår, at det koster ca . 6 .500 dollars at lave et projekt med denne løsning, og de faste omkostninger ved løsningen er omkring 3 .500 dollars, det bliver altså ca . 10 .000 dollars i alt . Med renter vil det årligt blive 1 .030 dollars . Hvis man dertil lægger de årlige udgifter til vedligehold og arbejdskraft, så er den totale årlige udgift på 1 .630 dollars eller omkring 135 pr . måned . Vi går ud fra, at 300 mennesker (60 husstande) vil deles om borehullet, hvilket giver en månedlig udgift på 2,26 dollars pr . husstand . Fordelene kommer af tidsbesparelse, da befolkningen ikke skal bruge så lang tid på at hente vand, og samtidig vil der komme en forøget levestandard på grund af den højere drikkevandskvalitet, og det vil medføre en økonomisk fordel på grund af bedre sundhed i befolkningen . Går vi ud fra, at en familie på fem før samlede 65 liter vand om dagen fra traditionelle kilder, og hvis det tager en time at samle 20 liter, så bliver det i alt 3,25 timer om dagen . Hvis den samme mængde vand kunne samles på en time fra borehullet, så ville det spare 70 timer om måneden . Andre fordele er de helbredsmæssige, men de er både omdebatterede og usikre . Hvis vi går ud fra et gennemsnit på 4,5 tilfældeafdiarrépr.husstandpr.måned,vilenbedrevandforsyningnedsættetallettil3.Udfradisseskønvil de månedlige fordele for en husstand i et landområde være 7,19 dollars, når udgiften er 2,26 dollars vil der væreennytteværdipåomkring3,2. 2. LØSNING: VANDreNSNING Der findes teknologier, som kan anvendes til at fjerne forurenende stoffer i ure2009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=27http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=27iudviklingslande*.Debrugeralmindeligttilgængeligematerialerogerbillige,nemmeogenkleatbruge. Patogener(sygdomsfremkaldendeorganismer)fjernesvedfiltrering.Etfilterkannemtproducereflerehundrede liter rent vand om dagen . Selv om biosandfiltre kun er en delløsning, bidrager de til at rense vand fra traditionelle kilder . Der er dog et par ulemper ved filtrene . De skal løbende renses og er ganske store . Derfor erdebedreegnettilbrugilandområderendibyer. omkostninger og fordele Vi forudsætter, at produktionsomkostningerne for et filter er 75 dollars plus 25 dollars for fragt og levering, og atdetkræverottetimersoplæringplustotimerafdelokalemyndighederstidpr.husholdningpr.år. Der er ingen tidsbesparelser ved denne løsning, men gode sundhedsmæssige resultater, da der vil være færre tilfældeafdiarré.Densamledebesparelseforhusholdningerudgør3,86dollarspr.månedogudgifterfor1,40 dollars,hvilketgiverennytteværdipå2,7. Løsninger til problemet Vand og kloakering 1 . Håndpumper i Afrika 2 . Vandrensning Benefit-cost forhold 3,2 2,7 ordforklaringer: FN’s 2015-mål: FN’s 2015-mål er mål, der sætter nogle konkrete mål for, hvordan den fattige del af klodens befolkning kan få bedre levevilkår inden 2015 . http://2015 .danida .dk/da Biosandfiltre:Filtretbestårafenplastictønde,somerfyldtmedsmåsten,grusogsand.Anordningenkan enkeltoghurtigtrenseflodvandetogdermedsikre,atfattigemenneskeriulandeneikkebliversmittetmed dødbringendesygdommefrasnavsetvand. Kubikmeter: En kubikmeter (m³) svarer til volumenet af en terning med en sidelængde på en meter . Der går 1000 liter vand på en kubikmeter . Udviklingslande: ’Udviklingsland’ er en betegnelse for lande, der endnu ikke har gennemløbet en industrialisering–betegnesogsåsomuland.Detersværtidagatkarakterisere,hvilkelandedererudviklingslande,og hvilkederikkeer.StørstedelenaflandenesydforSaharabetegnesidagsomudviklingslandeogdetsamme gælder for fx Bangladesh . Der findes en lang række måder at måle et lands velstand på, fx BNP (Brutto NationalProdukt)pr.indbyggersomberegnessomsummenafetsamfundsværditilvækst,dvs.værdienafden samlede produktion fratrukket værdien af rå-og hjælpestoffer og FN’s HDI (Human Development Index) som byggerpåmiddellevetid,BNP,uddannelsesniveaumv. Sanitetsvæsen: Sanitet er læren om renlighed . Det omfatter rutiner til opnåelse og opretholdelse af sundhed ogrenhedformennesker,menogsådyrogandreorganismer.Fratidligtidharmanværetklarover,atrenlighed fremmer sundheden, og der har været opstillet talrige regelsæt til at fremme denne del af sundheden . Et sanitetsvæsen sørger for effektiv adskillelse af spilde- og kloakvand og drikkevand . Side 262009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=28http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=28Problem: Luftforurening Den primære sundhedsskadelige faktor i indendørs luftforurening opstår under forbrændingen af faste brændstoffer.Partiklerfraforbrænding,dertrængerindimennesketsåndedrætssystem,erpåverdensplanskyldimere end2,5millionerdødsfaldomåretogutalligefleretilfældeafåndedrætssygdomme,ogover90%afalledisse dødsfaldogsygdommefindermaniudviklingslandene*. Den indendørs luftforurening kommer hovedsageligt fra afbrænding af faste brændstoffer til madlavning og varme, og man finder den først og fremmest i landområder . Brænde, biomasse, trækul og kul bliver ofte brændt over åben ild eller i traditionelle brændeovne med en lav forbrændingseffekt og ingen eller dårlig ventilation . Dette resulterer i høje koncentrationer af luftforurening, som ofte er 10 til 30 gange højere, end hvad World Health Organisation*anbefaler.Overtremilliardermenneskererudsatforenforurening,derstammerfrahusholdningens brug af faste brændstoffer, og det er næsten udelukkende i udviklingslandenes fattige landområder . Det påvirker uforholdsmæssigt kvinder og små børn, da de for det meste bruger mere tid indendørs og i nærheden af brændeovne.Denudendørsluftforureningpåvirkermereendtomilliardermenneskerimereend3.000byermedover 100.000indbyggereoggårisærudovervoksneideældstealdersgrupper. 1. LØSNING: BeDre KoMFUrer Brugenaffastebrændstofferibeboelserblivervurderettilatværeskyldi1,5millionerdødsfaldomåret.De primærehelbredsmæssigeproblemererakutteåndedrætssygdommehossmåbørnogkroniskelungesygdommehosvoksne.Indendørsforureningerdogogsåmedårsagtilenlangrækkeandresygdomme.Deter ogsåsandsynligt,atdeerårsagtilforskelligehjertesygdomme,ogdetforøgerdødstalletyderligere. Flereanalyserantyder,atdetvilletageover50åratreducerebrugenaffastebrændstoffermed50%blandt flertalletafafrikanskelandesydforSahara.IKinaogIndienvildettage10til20år.Brugenaffastebrændstoffererdogoverhovedetikkefaldetsommankunneforventeafdeinternationaleanalyser. Dererfleremåder,mankanreducererisikoenfor,atfolkbliverpåvirketafindendørsluftforurening.Man kanreducereantalletafforureningskilder(forbedretkøkkenudstyrogmindrebrugafild),mankanændrepå indendørsmiljøet (forbedret ventilation og køkkendesign), man kan ændre på brugernes adfærd (tørring af brændsel, vedligeholdelse af komfurer og skorstene og adskillelse af børn og røg) . omkostninger og fordele Et skorstensløst ’rocket stove’ (et komfur, der er billigt at lave, kræver meget lidt brændstof og udleder en meget lille mængde røg) kan reducere den sundhedsskadelige effekt med 35 % . Den årlige udgift for et komfur ligger mellem 2,6 og 3,1 dollars . Værdien af sundhedsforøgelsen er mellem 1,7 og 37 gange større end udgiften . 2. LØSNING: PArTIKeLFILTre* På DIeSeLKØreTØJer* Efteratbenzinenerblevetblyfriideflestelande,såerdetstoreudendørsproblempartikelforurening,hvor definestepartiklerhardenstørstenegativeeffektpåhelbredet.Omkring2,3milliardermenneskerboribyer medetindbyggertalpåmereend100.000,ogWorldHealthOrganization*skønner,at865.000dødei2002 på grund af partikler med en størrelse på under 0,0000025 meter . Omkring 85 % af disse dødsfald sker i lav- eller middelindkomstslande, hvor mere end 55 % sker i Asien . 77 % af dødsfaldene sker i bare 15 lande, og 45 % af dødsfaldene forekommer i Indien og Kina alene . World Health Organization’s nuværende grænseværdi for partikler på under 0,000010 meter er 20 mikrogram pr . kubikmeter, men over 55 % af den urbane befolkning i Kina bliver udsat for koncentrationer, der er større end 100mikrogrampr.kubikmeter.IIndienvurdererman,atmereend70millionerideottestørstebyererudsat for lignede høje niveauer af forurening . Demestudbredtekonsekvensererdødeligelunge-,hjerte-ogåndedrætssygdomme,somældremennesker erm2009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=29http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=29ringenfortsætter(folkflytterfralandtilby)ogbefolkningenbliverældre.Dennenegativeudviklingvilman kunne stoppe, hvis man gør en indsats for at mindske mængden af partikler . Hvis man skal reducere forureningen fra motorkøretøjer, så kræver det, at man kombinerer en række af initiativer,fxvedenhøjeregradafkontrolafudstødning,renerebrændstoffer,nyereogmindrekøretøjerogetskift til andre transportmåder (som busser, metro og tog) . Hvismansætterpartikelfiltre*pådieselkøretøjer*,vildethaveenmegetstoreffektpåudledningenafskadelige partikler . Dette er især vigtigt i lande, hvor befolkningen er meget afhængig af dieseldrevne køretøjer . omkostninger og fordele Effektenafatreduceremængdenafblyibenzinen*oginstallerefiltreigamledieselkøretøjererblevetundersøgt i Dakar, Senegal . Katalysatorer*havdedogkunennytteværdiformegetbrugtekøretøjer,derharenlivstidpåmindsttiår.De forventedeomkostningervardoghøjereendiandreundersøgelser.LignendeundersøgelseriBogotaogLima viser,atbådeenreduceringafblyindholdetogpartikelfiltreharennytteværdi. Hvis man ser på de forventede omkostninger på verdensplan, så skønnes det, at fordelene vil være 0,2 til 0,7 gange højere end omkostningerne . Løsninger til problemet Luftforurening 1 . Bedre komfurer 2 . Partikelfiltre på dieselbiler Benefit-cost forhold 4,6 0,5 ordforklaring: Udviklingslande: ’Udviklingsland’ er en betegnelse for lande, der endnu ikke har gennemløbet en industrialisering–betegnesogsåsomuland.Detersværtidagatkarakterisere,hvilkelandedererudviklingslande,og hvilkederikkeer.StørstedelenaflandenesydforSaharabetegnesidagsomudviklingslandeogdetsamme gælder for fx Bangladesh . Der findes en lang række måder at måle et lands velstand på, fx BNP (Brutto NationalProdukt)pr.indbyggersomberegnessomsummenafetsamfundsværditilvækst,dvs.værdienafden samlede produktion fratrukket værdien af rå-og hjælpestoffer og FN’s HDI (Human Development Index) som byggerpåmiddellevetid,BNP,uddannelsesniveaumv. Partikelfiltre: Partikelfiltre er filtre, hvis hovedformål er at få køretøjer til at forurene mindre . Dieselbiler: Dieselbiler kører på diesel i stedet for benzin . Diesel kan siges at være et mere miljørigtigt brændstof, da man kan køre længere pr . liter . Blyibenzin:Blyforureningafjordeneretudbredtproblem.Udoveratblyfindesnaturligt,kanjordenogså bliveforurenetafbenzinmedblyi,somerlækketudaftankegravetnedijorden(tankstationer)ellerfor eksempeligennemspildevandetfrafabrikker.Enstordelafdenneforureningforhindresvedbrugesafblyfri benzin . World Health Organisation, WHO: Verdenssundhedsorganisationen er et FN-organ til varetagelse af international sundhed oprettet 7 . april 1948 . Den har hovedsæde i Geneve i Schweiz . WHO’s mission er at sikre menneskeneshelbredvedatbekæmpesygdommeogsørgeforatmenneskerhardetgodtisamfundetover heleverdenen.WHObekæmperbl.a.sygdommevedatudleverevaccinetildem,somharbrugfordetforat forebyggesygdomme,sådekanbliveudryddetpålangsigt. Katalysatorer:Katalysatorreducererudslippetafskadelige,forurenendestofferfrakøretøjermedforbrændingsmotorer.Katalysatorerindgårikøretøjetsudstødningssystem. Side 282009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=30http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=30Problem: Sygdomme Detvillehaveenstorbetydningforhelekloden,hvismankunnegøreenendnustørreindsatsforatforebygge sygdommeidentredjeverden.Denandenhalvdelafdet20.århundredevarprægetafstoresundhedsforbedringer over store dele af verden, men der er stadig store problemer i starten af det 21 . århundrede . Selv om de globale uligheder i sundhedstilstanden bliver mindre og mindre, er der stadig for mange lande, hvor forholdene er dårlige . Og på trods af, at den gennemsnitlige levealder bliver højere og højere, er der stadig store forskelle i og mellem lande . Økonomiske fordele ved mere sundhed De dramatiske forbedringer af sundheden gennem det 20 . århundrede har nok bidraget lige så meget til befolkningens velbefindende, som de har påvirket væksten i materielle goder og tjenester . Gode investeringer i sundhed kanfortsathjælpemedatreduceresygdommeogfortidligdød.Udbyttetafensådaninvesteringvilmedstor sandsynlighedværemegethøj. Sunde medarbejdere er mere produktive . Det kan man se på de positive sammenhænge, der er mellem sundhed, ernæringoglønninger.Indtægternebliverogsåstørreafandregrunde.Fxbetyderenhøjerelevealder,atfolkbegynderatspareoptilderespension,ogdenstørreopsparingkanføretilflereinvesteringerogstørreøkonomisk vækst.Detvilogsåtiltrækkeinvesteringerfraudlandet,hvisarbejdsstyrkenersundereogmereproduktiv. Andregrundetilatinvestereisundheder,atadgangentilnaturresurserkanforbedresbetydeligt,hvislokale sygdommebringesunderkontrol;oghvisbørneneersundeograske,erderstørresandsynlighedfor,atdepasser deres skole . Dettyderpå,atenhurtigstigningidenforventedelevetidihøjgradkanbidragetilenstigningiindkomstenide fattige lande, og at den samlede ulighed vil blive mindre, selv om uligheden i indtægterne muligvis bliver større . Enlillegruppesygdommeerårsagtildestoreforskelleisundhedmellemdefattigeogdemerevelstående.Mindre end 1 % af alle dødsfald på grund af aids, tuberkulose eller malaria finder sted i lande med en høj indkomst . Vaccinationerogandrebilligeløsningerkanstoppedeflestesygdomme,somrammerbørn. 1. LØSNING: reDUCere HJerTeSyGDoMMe Hjertesygdommeiudviklingslande*kommersjældentpådagsordenenforudviklingsområderideudviklede* lande,selvommanvillefåmegetudafatinvestereindenfordetteområde.Hjertesygdommerepræsenterer mereend25%afdødsårsageridefattigelande.I-landene*behandlerakuttehjerteanfaldmedbilligmedicin, der ikke er tilgængelig i ulandene . Hvis man bare bruger 200 millioner dollars på at indføre denne billige medicin, afværges 300 .000 dødsfald hvert år . Økonomiskvildetbetydeenmindrebelastningpåsundhedssystemet,ognårderbruges1dollarpåhjertesygdommeiudviklingslande,erdet25dollarsværd. 2. LØSNING: MALArIA-ProGrAM Vikanundgåsmitteogdødpågrundafmalaria*vedatudvidevoresprogrammedatudleveremyggenet, dererbehandletmedinsektdræbendemiddel,ogvedatudvidevoresbrugafgentagneforebyggendebehandlingerafgravideogvedatsprøjtemedDDT*indendørs. Modstandsdygtigheden(resistensen)overformidlernemodmalariabredersigdoghastigthosmalariaparasitten . Disse billige, effektive og tilgængelige midler gav os tidligere en delvis kontrol over de mange malariadødsfald i Afrika, der i høj grad rammer børn . Mendenstigenderesistensoverfordissemidlerharførttilenstigningiantalletafmalariasygeogmalariadødsfald,derkanvisesigatværemegetbetydelig. Side 292009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=31http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=31Iperiodenfra1990til2001stegantalletafmalariadødsfaldforbørnunder5åriAfrikasydforSahara,mens antalletafdødsfaldafandreårsagerfaldt–undtagenaids.Detharderforhøjprioritetatudvikleinstrumenter, derkanfinansiereenhurtigovergangtildenyeogmereeffektivemidlermodmalaria. Vedatbruge500millionerdollarspåenpakkeløsning,derbeståriatforebyggeogatbehandlemedACT*, ville man forhindre 500 .000 dødsfald, først og fremmest blandt børn . Fordelene er 20 gange større end udgifterne . Løsninger til problemet Sygdomme 1.Reducerehjertesygdomme 2 . Malaria-program Benefit-cost forhold 25 20 ordforklaring Udviklingslande: ’Udviklingsland’ er en betegnelse for lande, der endnu ikke har gennemløbet en industrialisering–betegnesogsåsomuland.Detersværtidagatkarakterisere,hvilkelandedererudviklingslande,og hvilkederikkeer.StørstedelenaflandenesydforSaharabetegnesidagsomudviklingslandeogdetsamme gælder for fx Bangladesh . Der findes en lang række måder at måle et lands velstand på, fx BNP (Brutto NationalProdukt)pr.indbyggersomberegnessomsummenafetsamfundsværditilvækst,dvs.værdienafden samlede produktion fratrukket værdien af rå-og hjælpestoffer og FN’s HDI (Human Development Index) som byggerpåmiddellevetid,BNP,uddannelsesniveaumv. Udviklede lande:Landesomimodsætningtiludviklingslandehargennemgåetenindustrialisering.Deudviklede lande er også dem vi betragter som de ’rige lande’ . Se også Udviklingslande . I-lande:deindustrialiseredelande–detsammesomudvikledelande. Malaria: Malariaerentropesygdom,somskyldesmalariaparasitten,Plasmodium,somerenencelletorganisme,derkanlevesomparasitimennesker.Manregnermed,atderopstårmellem300og500millionernye malariatilfælde hvert år, og at der dør mellem 1,5-2,7 millioner på verdensplan . Malaria er udbredt i tropiske ogsubtropiskeområder.DerhartidligereeksisteretmalariaiDanmark,mensygdommenblevudryddeti slutningenaf1800-tallet.Navnetmalariabetyder’dårligluft’oghentydertildefugtigeområder,hvormalariamyggenfindes. DDT:(DichlorDiphenylTrichlorethan)eretinsektbekæmpelsesmiddel.Detanvendesimangeudviklingslande isæriforbindelsemedbekæmpelseafmalariamyg. ACT: (Artemisinin-basedCombinationTherapy)eretmedicinskmiddeltilatbehandlemalariamed. Side 302009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=32http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=32Problem: Global opvarmning Global opvarmning er en stor global udfordring, som kan øge usikkerheden for at kunne få mad og vand for mangemillionermenneskeriudviklingslandene*.Mangemenneskermener,atdeterverdensstørsteproblem,og atdetbørhavetopprioritetatløsedet.AnalyserafglobalopvarmningiforbindelsemedCopenhagenConsensus 2008viser,atselvdemestekstremeforsøgpåatreducereudledningenafCO2*(fxvedatreducereCO2-udledninger via skatter) ikke vil garantere, at vi undgår de værste skader af global opvarmning . Dererutvetydigetegnpå,atmenneskerskaberklimaforandringer.Degennemsnitligetemperaturstigningerpå globaltplanvilværepå0,6°C,selvudenenyderligereforøgelseafCO2-koncentrationen.Temperaturstigningerne vil derudover udsætte millioner af mennesker for øget risiko for hungersnød, forværre problemerne med vandforsyningforenmilliardellerflereogbringeyderligeremillionerifareforoversvømmelse. Det nøjagtige tal vil afhænge af, hvordan eksempelvis afgrøder reagerer på den ekstra tilførsel af CO2, og af den faktiske udvikling, men disse konsekvenser vil være store i Afrika og Asien . Mange mener dog, at det ikke er nok at forsøge at begrænse temperaturstigningen, fordi kloden allerede er udsat for temperaturstigninger . 1. LØSNING: ForSæTTe MeD AT FoKUSere På eN reDUKTIoN AF C02 SelvhvisvifårreduceretudledningenafCO2iløbetafdenæsteår–fxvedhjælpafskatterellerhandelssystemer–såpumperverdenenstadig55milliardertonCO2udiatmosfæreni2100,istedetfor67milliarder tons . Deterenforskelpå18%,menfordelenevilværemindreend0,5%afverdensBNP*imereend200år. Disse fordele er simpelthen ikke store nok til, at det er investeringen værd . omkostninger og fordele Hvis man bruger 800 milliarder dollars over 100 år udelukkende på at reducere CO2-udledninger vil man overordnet set miste penge . Når man regner fordelene ved sådanne udgifter ud set i forhold til de lidt lavere temperaturer en sådan investering kan give som resultat, så giver de 800 milliarder kun 685 milliarder dollars tilbage . For hver dollar brugt, ville vi altså kun få 0,9 dollars af ’fordele’ tilbage . Begrænsningen i skader ved kun at fokusere på reduktion af CO2 vil helt klart ikke ”løse” klimaproblemet . 2. LØSNING: KoMBINere reDUKTIoNeN AF Co2 MeD PoLITIK Ud over at reducere CO2 skal politiske beslutningstagere også sikre, at vi tilpasser os klimaændringerne . Tilpasningkanbetydeatgøreting,somforeksempelatdyrkeafgrøder,derkantåletørke,brugeflerepenge påkunstigvanding,udviklelagringssystemertilregnvandet,elleratforebyggesundhedsmæssigeproblemer, som klimaændringerne medfører . Men for at gøre en reel forskel, må verdenen forsøge at fokusere på mulighederne inden for forskning og udvikling i fx renere afbrænding af kul, udvikling af grønne energiformer, opsparing og teknologi til opbevaring af energi . omkostninger og fordele Istedetforatbrugesamtlige800milliarderdollarspåreduktionafCO2,kunnemanistedetbenytteendel afbeløbettilindsatser,dersikrerbedretilpasningtildetændredeklimasamttilforskningogudviklinginye energiteknologier . Det ville umiddelbart mindske naturkatastrofernes konsekvenser allerede i dag og samtidig gøre det billigere at skære i CO2 i fremtiden . Hvis man fx bruger bare 50 af de 800 milliarder investerede dollars på tilpasning samt til forskning i grønne teknologier, ser en klimaløsning straks mindre ringe ud . Ved en sådan kombinationsløsning ville de samlede fordele fra denne 800 milliarder dollars store investering løbe op i 2 .129 milliarder dollars . Det giver et afkast på 2,70 dollars for hver dollar brugt . Side 312009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=33http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=33Løsninger til problemet Klima og global opvarmning 1 . Reduktion af CO2 2 . Tilpasning, forskning og reduktion af C02 Benefit-cost forhold 0,9 2,7 ordforklaring Udviklingslande: ’Udviklingsland’ er en betegnelse for lande, der endnu ikke har gennemløbet en industrialisering–betegnesogsåsomuland.Detersværtidagatkarakterisere,hvilkelandedererudviklingslande,og hvilkederikkeer.StørstedelenaflandenesydforSaharabetegnesidagsomudviklingslandeogdetsamme gælder for fx Bangladesh . Der findes en lang række måder at måle et lands velstand på, fx BNP (Brutto NationalProdukt)pr.indbyggersomberegnessomsummenafetsamfundsværditilvækst,dvs.værdienafden samlede produktion fratrukket værdien af rå-og hjælpestoffer og FN’s HDI (Human Development Index) som byggerpåmiddellevetid,BNP,uddannelsesniveaumv. CO2: Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog), tidligere kaldet kultveilte) er en atmosfæriskluftart,sombestårafmolekyler,derhverigenbestårafétkulatomog2oxygenatomer.Kemisk gælder: C + O2 <=> CO2 + 386 kJ BNP/Bruttonationalproduktet: beregnes som summen af et samfunds værditilvækst, dvs . værdien af den samlede produktion fratrukket værdien af rå-og hjælpestoffer . Alle disse tal indeholder produktafgifter og –skatter.BNPudtrykkerstørrelsenafetlandsøkonomiogopgøresofteiBNPpr.indbygger.Damanopgør BNP ens i alle lande, bliver det muligt at sammenligne de enkelte landes økonomier med hinanden . Side 322009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=34http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=34Problem: Sult og underernæring Sult og underernæring har langsigtede konsekvenser for børn i udviklingslandene . Trods en stor indsats i bekæmpelsenaffattigdomerunderernæringfortsatetstortproblem.146millionerbørniudviklingslandene*vejerfor lidt i forhold til deres alder . Faktisk kan man sige, at dårlig ernæring er et lige så stort problem som at skaffe mad nok.Underernæring*medførerøgetdødelighedogfleresygdomme,ogdetmedførerigendårligereøkonomiske resultaterogøgedeudgiftertilsundhed.DenførstemålsætningforFN’s2015-mål*eratudryddeekstremfattigdomoghungersnød,ogdervilkunnesesfremskridtpåmangeandreområder,hvisdettelykkes. Meget data på området handler om fejlernæring af børn under 5 år, men de øvrige 88 % af udviklingslandenes befolkning er naturligvis også vigtige at holde øje med . Små børns ernæring afhænger af moderens sundhedstilstand under graviditet og amning . Sydasienhar74millionerafdeialt178millionerkritiskernæredebørnunder5år,menAfrikasydforSaharaog Østasien/Stillehavsregionen ligger også højt i denne negative statistik . Kun i Østasien/Stillehavsområdet og Latinamerika/Caribienerhyppighedenafundervægtpåvejned,sådererenchanceforatopfylde2015-målene. PådenandensideopleverØst-ogSydafrikasamtNordafrikaogMellemøstenenstigning,hvilkettildelsskyldes igangværendekonflikter. Yderligere forskning har de seneste år øget vores viden om konsekvenserne af underernæring . Der foreligger nu direkte dokumentation for påvirkningerne senere i livet af underernæring i den tidlige barndom . I de seneste årtier er der gjort en stor indsats for at minimere fejlernæring, der opstår pga . mangel på mikronæringsstoffer*somvitaminerogmineraler.Detteharmangjort,fordimanerblevetopmærksompå,hvordanmangelpåvitaminerogmineralerkanforårsagedødelighed,sygdomshyppighedogharøkonomiskeomkostninger. 1. LØSNING: MIKro-erNærINGSPAKKe En forbedring af kvaliteten af udviklingslandes kost er lige så vigtigt som forbedringen af kvantiteten af mad . Derfor er det også vigtigt at fokusere på dette ved løsningsarbejdet af sult og underernæring . Mereend100millionerbørneriunderskudafvitaminA,somforårsagersyns-ogimmunitetsproblemer. Det er vurderet, at en femtedel af verdens befolkning er i risiko for underskud af Zink, hvilket sætter børn i risikozonen for hæmmet vækst Detkosterkun20dollarsatforsyneenpersonmedvitaminAietår.Zinktilskudkoster1dollar.Hvismanvil hjælpe80%afallebørnundertoåridetsydligeAfrikaogSydasienvildetkræveenårliginvesteringpåkun 2, 4 millioner dollars hvert år for vitamin A og 58 millioner dollars for Zink . Deøkonomiskefordelevedatfåflerefolkiarbejdeogopnåfærreudgiftertilsundhedsvæsenetvilkunne bidrage med op til 240 millioner dollars hvert år . Med andre ord: For hver dollar man bruger, vil der være en økonomisk fordel på 17 dollars . 2. LØSNING: erNærINGSoPLySNING En anden måde man kan gribe problemet an på, er ved at opmuntre husstandene i udviklingslandene til at ændre deres madvaner . Man kan derved skabe en kostforbedring . Uddannelseomernæringvilværedyrereendalleandrekortsigtedeindgreb,såsommikro-næringstilskud, men kan dog være med til at skabe vedvarende forbedringer for milliarder af verdens fattigste mennesker . Side 332009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=35http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=35Det er godt at give ernæringsvejledning til mødre og kommende mødre under og efter graviditeten . En sådan vejledningkanledetilenmindresandsynlighedforatdeføderundervægtigebabyer.Vejledningenkannemlig hjælpe til, at mødrene bliver bevidste om vigtige næringsstoffer og hvilken kost, det er vigtig for barnet at få . Detvilkoste798millionerdollarsatoprettelokaleuddannelseskampagnerstyretaffrivillige,derskaldække 80%afSydasienogdetcentraleAfrikaietheltår.Disseuddannelseskampagnervilmålrettesigmodbedre information om kost og ernæring . Uddannelseskampagnerne kan være med til at gøre en forskel for otte ud af 10 børn under to år . Den årlige fordelvedatmindskebyrdenpåsundhedsområdetogfåenmeresundbefolkningvilblive10milliarderdollars: Fordelene er altså 12 gange højere end omkostningerne . Løsninger til problemet Sult og underernæring 1 . Mikro-ernæringspakke 2.Ernæringsoplysning Benefit-cost forhold 17,2 12,5 ordforklaring Udviklingslande: ’Udviklingsland’ er en betegnelse for lande, der endnu ikke har gennemløbet en industrialisering–betegnesogsåsomuland.Detersværtidagatkarakterisere,hvilkelandedererudviklingslande,og hvilkederikkeer.StørstedelenaflandenesydforSaharabetegnesidagsomudviklingslandeogdetsamme gælder for fx Bangladesh . Der findes en lang række måder at måle et lands velstand på, fx BNP (Brutto NationalProdukt)pr.indbyggersomberegnessomsummenafetsamfundsværditilvækst,dvs.værdienafden samlede produktion fratrukket værdien af rå-og hjælpestoffer og FN’s HDI (Human Development Index) som byggerpåmiddellevetid,BNP,uddannelsesniveaumv. FN’s 2015-mål: FN’s 2015-mål er mål, der sætter nogle konkrete mål for, hvordan den fattige del af klodens befolkning kan få bedre levevilkår inden 2015 . http://2015 .danida .dk/da Underernæring: underernæring og sult er ikke det samme . Når man er underernæret kan det godt være, at man får så meget mad, at man er mæt, men man får ikke nok af de forskellige næringsstoffer som kroppen har brug for for at virke godt . Måske får man udelukkende ris eller majsgrød morgen, middag og aften, og ingen kød og grønsager . Mikronæringsstoffer:Ermegetvigtigeforkroppentilatkunneproducereenzymer,hormonerogandrevigtige stoffer, der er nødvendige for vækst og udvikling . Af de vigtigste mikronæringsstoffer kan nævnes jod, vitamin A, jern og zink . Det er også disse stoffer, der er mangel på i især udviklingslande, specielt hos børn og gravide . Side 342009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=36http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=36Problem: Kvinder og udvikling Ligestilling*erikkekunetvigtigtmålisigselv,deterogsåenfaktoridensamledeøkonomiskeudvikling.Spørgsmål omligestillingerblevetmereogmereaccepteretdesidste30år,ogligestillingernublevetendelafFN’s2015-mål*. Nationaleforfatninger*godkenderprincipperombasalemenneskerettigheder,oghenviserenddaudtrykkeligttil,at manikkemådiskriminere*påbaggrundafkøn.Ipraksiserderdogstadigmangeforhindringerforatnåmålet. 1. LØSNING: PoSITIV ForSKeLSBeHANDLING Forskelsbehandling for køn i det politiske miljø er udbredt mange steder . Nogle lande har kvoter for, hvor mangemændogkvinder,derskalværerepræsenteretidetpolitiskesystem.Kvoterskalvedligeholdesi mindst 30 år med landsdækkende offentlig information eller støttekampagner . Detersværtforkvinderatvindevalgimangeu-lande*.Kampagnerkanværeeffektive,mendetmåskemed en langsigtet forpligtelse . Det er også vigtigt med en investering i lederskab og ledelsestræning til kvindelige politikere . Mange kvinder med interesse for politik har nemlig i deres tidligere karriere ikke haft mulighed for at involvere sig i politik . omkostninger og fordele Eteksempelerenindiskreformpålandsbyudvalgsniveau,derpåviser,athvorlederskabeterreserverettilen kvinde, er leveringen af rent drikkevand forbedret med 0,95 % . Dette medfører, at børn mellem et og fem år vilhave2%størrechanceforatfuldføreetimmunsystemprogram*,og2%flerevilmedhøjsandsynlighed benyttesigafetfællesbørnesundhedscenter.Landevejenestilstandevilogsåblivebedre,ogdetkanforhøje arbejdsmulighederne og gøre det lettere for børnene at komme i skole . Men fordi kvinderne i gennemsnit har relativt mindre politisk erfaring end de mandlige politikere, kan valget afenkvindebetydeenkortperiodemedtabafproduktivitet. Erfaringerne fra Indien viser dog, at hvis det tager 20 år at øge andelen af kvindelige ledere til 30 %, så er fordelene mindst dobbelt så store i forhold til de omkostninger, der skal til at opnå dette . Ved at tage disse overvejelser i betragtning, vil fordelene være omkring 2,7 gange højere end omkostningerne . 2. MULIGHeD: MIKro-LåN TIL KVINDer Kvinder har en lavere grad af deltagelse på arbejdsmarkedet end mænd i store dele af verden . Det drejer sig især om kvinder i alderen fra 25 til 49 . I nogle lande er der mange kvinder på arbejdsmarkedet, men her er der ofte tale om sort arbejde, lavtlønnede job eller lavere løn for det samme arbejde . I udviklingslandene har kvindelige landmænd mindre jord, usikre ejerforhold og dårligere adgang til finansiering . Virksomheder drevet af kvinder har for det meste mindre kapital og dårligere adgang til lån . Mikro-finansieringsinstitutter som Bangladeshs Grameen Bank lader selvstændige kvinder skabe succesfulde forretningerudenomdenformelleøkonomi.Institutternekangivelåntilindivider,grupperellerlandsbyer. Statistikkerne viser, at tilbagebetalingen er bedre for kvinder end mænd . De viser også, at når kvinder får mere magt i hjemmene, så vil en større andel af husholdningens få penge gå til børnene . Kvindersadgangtillånerogsåtilbøjeligtilatforøgesandsynlighedenfor,atdefåretarbejde Vi går ud fra, at antallet af lån vil forøges med 35 procent årligt som hos Grameen Banken i Bangladesh . Den gennemsnitlige årlige tilgang af kunder hos Grameen var i 1992 på 1,4 millioner, hvoraf 1,3 millioner var kvinder,og348.000varnyelånere. Side 352009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=37http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=37omkostninger og fordele Vigårudfraetgennemsnitligtlånpå285dollartilhvernylåntager.Mikro-finansieringsprogrammererdyre ogkrævertypiskomfattendestøtte.Udgifternepr.dollar,somGrameenBankudlåntei1998,blevanslåettil 0,172dollar.Andrebankerharværetdyrere.Påbaggrundafenrækkeundersøgelsergårviudfra,athverdollar lånt pr . år vil øge husholdningsudgifterne med omkring 10 % i det første år, og at fordelene vil vokse med omkring 1 % pr . år over en gennemsnitlig levetid på 30 år for låneren . Kvindernes forbedrede magt i husholdningen vil også have en positiv effekt på investeringen i bedre vilkår for børn . Løsninger til problemet Kvinder og udvikling 1 . Positiv forskelsbehandling 2 . Mikro-lån til kvinder Benefit-cost forhold 2,7 3,2 ordforklaring Ligestilling:Ligestillingmellemkønneneindebærer,atmændogkvinderharligepligter,rettighederogmulighederindenforallevæsentligeområderaflivet.Detteomfatterbl.a.enligefordelingafmagtogindflydelse, samme muligheder for økonomisk uafhængighed, lige vilkår i erhvervsvalg, arbejde, lige adgang til uddannelse, delt ansvar for hjem og børn mv . 2015-mål: FN’s 2015-mål er mål, der sætter nogle konkrete mål for, hvordan den fattige del af klodens befolkning kan få bedre levevilkår inden 2015 . http://2015 .danida .dk/da Diskrimination/diskriminere:Diskriminationbetyderforskelsbehandlingmodellerimodenpersonelleren gruppe på baggrund af en forudindtaget holdning til dem er baseret på visse karakteristika . Det kan være positiv adfærd rettet mod en bestemt gruppe (fx positiv særbehandling), og det kan være en negativ adfærd rettet mod en bestemt gruppe (fx udelukkelse) . U-lande: det samme som udviklingslande . Udviklingslande: ’Udviklingsland’ er en betegnelse for lande, der endnu ikke har gennemløbet en industrialisering–betegnesogsåsomuland.Detersværtidagatkarakterisere,hvilkelandedererudviklingslande,og hvilkederikkeer.StørstedelenaflandenesydforSaharabetegnesidagsomudviklingslandeogdetsamme gælder for fx Bangladesh . Der findes en lang række måder at måle et lands velstand på, fx BNP (Brutto NationalProdukt)pr.indbyggersomberegnessomsummenafetsamfundsværditilvækst,dvs.værdienafden samlede produktion fratrukket værdien af rå-og hjælpestoffer og FN’s HDI (Human Development Index) som byggerpåmiddellevetid,BNP,uddannelsesniveaumv. Mikrolån/Mikrofinans:erensamletbetegnelseforsmåogmegetsmåfinansielleydelserogomfatterbåde udlån,opsparing,forsikringogpengeoverførsler.Dissesmåydelserfindesofteiulande,hvormangedonorer støtter mikrobanker eller mikrofinansinstitutioner som et instrument mod fattigdomsbekæmpelse til folk, der ikke har resurser eller ejendom til at få et lån i en almindelig bank . Ofte behøver man ikke at stille sikkerhed foratfåetmikrolån,ligesomdertypiskikkeernogennedregrænsefor,hvorfåpengemankanspareopi mikrobankerne - noget, der i mange lande afholder de fattige fra at sætte deres penge i banken . Grameen Bank: er en udviklingsbank, som udsteder mikrolån til fattige, specielt til kvinder . Banken er startet i Bangladesh i 1979 af Muhammad Yunus og har senere udviklet sig inden for et netværk, som i dag er etableret i mere end 43 lande . Banken administrerer efterhånden en lang række udviklingsrelaterede aktiviteter og Side 362009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=38http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=38har været rollemodel for mange andre mikrofinansorganisationer . Immunsystemprogram:Etprogram,hvorderfokuserespåatstyrkekroppensimmunforsvargennemkost,så den bliver stærkere over for bakterier og virus . Forfatning: En forfatning eller grundlov lægger de lovlige rammer for en stat eller anden form for samfund . En af de centrale ideer med at have en forfatning er, at sikre alle borgere grundlæggende rettigheder og dermed fravær af vilkårlige overgreb fra lovgivningsmagtens side . Side 372009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=39http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=39Problem: Konflikter Alverdensborgerkrige*ogkonflikterkostermangeresurser–ogliv–ideberørtelande.Omkringhalvdelenafalle borgerkrigeudspringeraftidligerekonflikter.Idagertruslenomkrigiogmellemrigeogmiddelindkomstlande minimal . Man finder dog stadig meget vold i en lille gruppe af fattige, små lande, som vi anser for at være farlige . DeflestekonflikteridesenesteårharværetiAfrikaogAsienogisærindenfortoområder,derstrækkersigfra TyrkiettilFilippinerneogrundtomAfrikasstoresøerogAfrikasHorn.Dettotaleantalkonflikterharværettemmeligkonstant,menmestfordinyeerbrudtuditaktmed,atandreersluttet. Entypiskborgerkrigreducereretlandsøkonomiskevækstmedigennemsnit2,2%ogvarerigennemsnitsyvår. Det tager omkring 14 år eller mere for et land at komme sig . En borgerkrig har også en negativ effekt på nabolandene, anslået til et tab på 0,9 % i vækst pr . år . Borgerkrigensprisfordetramtelandgiverennuværendeværdipå10%afetårsbruttonationalprodukt*.Igennemsnit bliver det til 20 milliarder dollars for landet selv, og hvor nabolandene også bliver påvirket, vil det samlet setkoste23milliarderdollarsfordem.Denneanalysevurderer,atomkostningerfortabaflivogførlighedbliver på 15 milliarder dollars . Den samlede gennemsnitspris for en borgerkrig, bliver 61,6 milliarder dollars . Analysenmedtagerikkeenrækkefaktorersomøgetkriminalitet,sygdomogterrorisme,somenborgerkrigvil medføre . Derfor vil udgiften for en borgerkrig ligge mellem 62 og 250 milliarder . Det internationalesamfund har desuden interesse i, at fattige og usikre samfund bliver stabile og får en chance for at udvikle sig . Dette kan være med til, at mindske risikoen for at usikkerheden breder sig til nabolandene, og at konfliktlandeblivertilflugtsstederforinternationalekriminelleogterrorister. 1. LØSNING: FreDSBeVAreNDe STyrKer Risikoenforennyborgerkrigiperiodenefterenkonfliktbliverlangsomtmindremedtidenogerihøjgrad forbundetmedindtægtsniveauogvækst.FN’sfredsbevaringharenbetydeligpositiveffekt.Deterikkeoverraskendeatgraden,hvormedrisikoenbliverreduceret,erafhængigafmængdenaffredsbevarendestyrker. Denmesthensigtsmæssigemodelsynesatværeenlangtidsforpligtelsepåetkonstantniveau omkostninger og fordele For en 10 år lang intervention til en pris på 100 millioner dollars pr . år skønner vi, at fordelen bliver mellem 12,9 og 53,7 milliarder dollars, hvilket gør det højst effektivt i forhold til omkostningerne . Vi ved dog, at risikoenforennyborgerkrigblivermindremedtiden,ogatdervilkommeettidspunkt,hvordemindrevigtige fordele er lig med de mindre vigtige udgifter . Hvis vi bruger dette som et krav for, hvornår vi skal slutte en interventionmedetmålomatmaksimeredettotaleudbytte,såskønnervi,atdenoptimaleskalaeromkring 850millionerdollarsårligt.Risikoenvilblivereduceretmedomkring30%oggiveetudbyttepåomkring75 milliarderforenprispå8,5milliarderdollars.Mensnytteværdienbliverreducerettil9,såerdetsamlede økonomiskeudbyttepå63,5milliarder. 2. LØSNING: BISTAND Økonomiskbistandblivergivettiletkonfliktramtulandforatforhindre,atvoldenvilgentagesig.Denne løsning er meget mere politisk acceptabelt end en intervention, der medfører brug af magt . Hvis denne løsning viser sig at være mere omkostningseffektivt end militære interventioner, er dette klart en mere attraktiv løsning . omkostninger og fordele Ietland,derervedatkommesigovenpåvoldogkonflikt,vilderforhverekstraprocentafnationalvæk- Side 382009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=40http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=40stenværeenmindsketrisikofor,atenkonfliktblivergenoptagetpåomkring1,5%.Ientypisksag,hvorder ønskes at opnå en stigning på 1 % i den nationale vækst, vil det kræve en årlig hjælp på 400 millioner dollars . Bistandenbliverderformegethurtigtdyr. Dog vil denne investering ikke bare reducere risikoen for borgerkrig, men også give et skub fremad til vækstenidetenkelteudviklingsland*.Deoverordnedefordeleertregangemereværdendomkostningerne. Efterkrigstidshjælp i form af økonomisk bistand, til områder, som er ved at komme sig ovenpå vold og konflikt,serderforudtilatværetemmeliggodtgivetud.Spørgsmåleterdogomdetergodtnoktilatblive prioriteret højere end andre efterspørgsler på de begrænsede internationale resurser . Løsninger til problemet Konflikter 1. Fredsbevarendestyrker 2 . Bistand Benefit-cost forhold 12,6 2,7 ordforklaring: Borgerkrig:Enborgerkrigerenkrig,somforegårindenforgrænserneafénnationalstat.Deflesteborgerkrige er blevet udkæmpet på basis af politiske uenigheder (f .eks . den amerikanske, russiske, spanske og græske borgerkrig) . Andre udkæmpes på basis af etniske og/eller religiøse tilhørsforhold, hvor de etniske er de reelle årsagerogdereligiøseforskelleerundskyldningen(jugoslaviske,libanesiske,Rwanda,Irak).Oftevilstormagteriudlandetværeindblandetvedatstøttedeneneellerflereparteriborgerkrigen. Bruttonationalproduktet/BNP: beregnes som summen af et samfunds værditilvækst, dvs . værdien af den samlede produktion fratrukket værdien af rå-og hjælpestoffer . Alle disse tal indeholder produktafgifter og -skatterBNPudtrykkerstørrelsenafetlandsøkonomiogopgøresofteiBNPpr.indbygger.Damanopgør BNP ens i alle lande, bliver det muligt at sammenligne de enkelte landes økonomier med hinanden . Udviklingsland: ’Udviklingsland’ er en betegnelse for lande, der endnu ikke har gennemløbet en industrialisering–betegnesogsåsomuland.Detersværtidagatkarakterisere,hvilkelandedererudviklingslande,og hvilkederikkeer.StørstedelenaflandenesydforSaharabetegnesidagsomudviklingslandeogdetsamme gælder for fx Bangladesh . Der findes en lang række måder at måle et lands velstand på, fx BNP (Brutto NationalProdukt)pr.indbyggersomberegnessomsummenafetsamfundsværditilvækst,dvs.værdienafden samlede produktion fratrukket værdien af rå-og hjælpestoffer og FN’s HDI (Human Development Index) som byggerpåmiddellevetid,BNP,uddannelsesniveaumv. Side 392009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=41http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=41Problem: Terrorisme Denskade,sominternationalterrorisme*forvolder,erlangtmindreenddeudgifter,vibrugerpåatbekæmpe den.Internationalterrorismemedføreretrelativtbegrænsettabafliv–igennemsnit420omåret–ogharlille indflydelsepådenøkonomiskevækst,menindbyggereiderigelandeanserdetstadigsomenafdestørstetrusler . Detserudtil,atdeterlykkedesforterroristerneaffåverdentilatbrugemangepengepåatbekæmpeterrorisme, og derved tage midler fra andre mere overhængende problemer . Forsvarsforanstaltningerændrerofteterroristernesmålogangrebsmidler,ogforebyggendeforanstaltningerkan endda øge risikoen for angreb ved at skabe endnu mere utilfredshed . Nårdetgældertilfældeafinternationalterrorisme,såerterroristerne,ofreneogtilskuernefraflereforskellige lande . National terrorisme er meget mere udbredt, men her fokuserer vi globalt ligesom med de andre problemer . Terrorisme er en billig og effektiv metode at anvende for grupper, der gerne vil fange verdenssamfundets opmærksomhed . Antallet af involverede er lille (og svært at fastslå præcist), og den skade, der bliver forvoldt, er meget større end udgifterne til et terrorangreb . Samtidig er det meget svært for regeringer verden over at skaffe informationer om gerningsmændene på trods af at de afsætter store midler til det . Terroristernessamarbejderogstøtterihøjgradhinanden,hvorimodregeringerbeskytterderessuverænitet*frem for at dele informationer og viden, hvilket gør en samlet reaktion vanskelig . Terrorister danner grupper og tager beslutninger med en meget længere tidshorisont end regeringer, hvis politik ændrer sig fra valg til valg . Disse regeringerharlangtfleremål,mensterroristerneharmegetfå.Deflesteregeringermåværetilbageholdendemed deres reaktioner på terrorangreb; terrorister kan være hæmningsløse, så regeringerne er bagud i kampen . Foranstaltningertilatbeskytteetlandmodterrorangrebgøralternativeangrebsmålmeresårbare.Udvidelsenaf sikkerhedeniUSAharflyttetangrebmodlandetsinteressertilMellemøstenogAsien.Installationafmetaldetektoreriamerikanskelufthavnei1973reduceredeantalletafflykapringer,menførtetilfleregidseltagninger. 1. LØSNING: ØGeT SAMArBeJDe Imensterrorgrupperdelerviden,beskytterregeringenderessuverænitetoverpolitiogsikkerhedsanliggender. Hvis de mange politiske forhindringer, der ofte forhindrer samarbejde mellem landene, bliver afviklet, kan landene arbejde nærmere sammen for at sætte en stopper for narkohandel, forfalskede produkter, ulovlige handlingerogdeøkonomiskebidrag,derforsyneretterrorangreb. Denne løsning vil ikke være så effektiv i forsøget på at reducere mindre terrorbegivenheder, som ”rutine”bombninger eller politiske attentater . Men løsningen vil have en stor effekt til at hæmme store angreb, hvor der kræves meget planlægning og store resurser . omkostninger og fordele Detvilkosteomkring128millionerdollarsårligtatfordobleInterpols*budgetogbevilligeentiendedelaf DenInternationaleValutafonds*årligefinansiellebudgettilatsporeterroristmidler.Verdenvilsparemindst 1 milliard dollars ved at stoppe en katastrofehandling fra terroristerne . Under disse forudsætninger, vil verden returnere omkring 9 dollars på hver dollar brugt . Denne løsning kan være med til at forhindre en voldsom terroristhandling om året . Side 402009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=42http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=422. LØSNING: ForØGeT MILITær INDSATS Foratsehvormegetmanvilopnåvedekstrainvesteringeriforebyggendemetoder,kanvisepåeffektenaf Operation Enduring Freedom, en offensiv kampagne, fx invasionen af Afghanistan, som var ledet af USA . I de to år efter 2001, hvor USA oplevede terrorangrebet på World Trade Center i New York, resulterede OperationEnduringFreedomi13%reduktioniangreb–men159flereårligedødsfaldog916fleresåredeomåret end i de 10 foregående år . omkostninger og fordele De mange politikere der økonomisk prioriterer krigen mod terror højt, vil måske holde en pause, når de får indblik i økonomien bag indsatsen . For tager man de økonomiske briller på og kigger nærmere på dette blodbad af terror og krig, vil hver dollar af Operationens 35,5 milliarder dollars kun opnå omkring 10 cents ekstra . Vedatbrugemellem15og20milliarderdollarspr.årtilatforebyggeterrorangrebogplanlægningkunneman reducere antallet af angreb med 50 (eller 13 %) pr . år . Men det vil dog ikke formindske antallet af dødsofre og sårede,daterroristerneviltytilmerevoldsommeangrebsomreaktionpådehøjererisici. Løsninger til problemet Terrorisme 1 . Øget samarbejde 2 . Forøget militær indsats Benefit-cost forhold 10,4 0,1 ordforklaring: Terrorisme: Terrorisme er et politisk fænomen, som har eksisteret i umindelige tider med mange forskellige midler og aktører . Selve ordet terrorisme har sin oprindelse i det franske ord terrorisme, som anvendes om brutalundertrykkelseogharsinerødderilatinterrere,atryste/skælve,ogdeterrere,atskræmmefra. Suverænitet:betyderatmaneruafhængigafandre,ellerdetatbestemmeoveregneanliggender,isærom områder og institutioner som har en høj grad af uafhængighed uden dog at have fuld selvbestemmelsesret . Interpol: Organisationen blev oprettet i 1923 for at forbedre samarbejdet mellem kriminalpolitiet internationalt . Interpol er den internationale organisation med det femte største antal medlemslande, 184 medlemsnationer.PågrundafInterpolspolitiskneutralerollemåorganisationenkuninvolveresigiforbrydelser,dergår på tværs af landegrænser . Interpols hovedopgaver drejer sig om offentlig sikkerhed og terrorisme, organiseret kriminalitet, narkohandel, våbensmugling, trafficking, børnepornografi, økonomisk kriminalitet og korruption . DenInternationaleValutafond/InternationalMonetaryFund(IMF): er en international organisation, der er ansvarligforatstyredetglobalefinanssystemogforatlånepengetilsinemedlemslandeforatafhjælpe problemer med budgetunderskud . Indsatsen rettes især mod udviklingslande i svære økonomiske problemer . Til gengæld for lånet forpligter landene sig til at iværksætte reformer . Den Internationale Valutafond har 185 medlemslande . Side 412009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=43http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=43Problem: Handelsbarrierer* Hvismanfjernerdemangehindringerforinternationalhandelogimmigration*,ermangodtpåvejmoden bedre handelssituation for mange af verdens lande . Set i forhold til omkostningerne er der enorme fordele ved at åbneøkonomierop,sådebliverendelafverdenshandlen.Mendererbetydeligpolitiskmodviljeoverfordette, fordiensådanliberalisering*viludløseenmegetanderledesfordelingafarbejdspladser,indkomstogvelstand. I dag er udfordringen større end i 2004, hvor emnet blev behandlet under det første Copenhagen Consensus . MedlemmerneafVerdenshandelsorganisationen*baksermedatkunnepræsenterefremskridtmedDoharunden*,vestligelandesætterspørgsmålstegnveddetfornuftigeiattillademereimmigration,ogdererbred utilfredshed med globaliseringen . 1. LØSNING: DoHA-rUNDeN Doha-runden*drejersigomatopnåfriverdenshandeltilgavnforbådeverdensøkonomienogudviklingslandene*.Formåleteratøgeudviklingslandenesmulighederpådetglobalemarked.Etscenario,hvoringen landbrugsprodukter får særbehandling, og bindingerne på ikke-landbrugsvarer nedbringes med 50 %, ville skabe øget velstand i udviklingslande til en værdi af 144 milliarder kroner om året ud af en global gevinst på 460milliarderkroner(deter0,2%afdetglobaleBNP*).Hvisudviklingslandeneikkegjordekravpåsåkaldt ’Speciel og Differentiel Behandling’ (dvs . blot reformerede to tredjedele i forhold til de rige lande), ville chancerne for en aftale under Doha-runden ikke alene øges, men den globale gevinst ville desuden vokse til 576 milliarder kroner om året til 2015, og udviklingslandenes andel af gevinsten vil være blevet en tredjedel større . Enliberalisering*idetteomfangvilformentligogsåmedføreenliberaliseringaftjenesteydelser*.Deindgår ikke i de ovenfor anslåede værdiforøgelser, og modellerne tager heller ikke højde for private firmaers investeringer.Hvistjenesteydelseroginvesteringerogsåbliverliberaliseret,kanvimedetforsigtigtskønantage,at værdiforøgelsenvilstigemedenfaktorfemtilén%afdetglobaleBNP(1,4%forudviklingslande). omkostninger og fordele Både firmaer og enkeltpersoner vil være nødt til at bære nogle ikke helt små tilpasningsomkostninger, og dertil kommer de sociale omkostninger såsom arbejdsløshedsunderstøttelse og efteruddannelse . Ikke desto mindre er der her blot tale om engangsudgifter, der vil blive mere end opvejet af de positive gevinster . DenaktuelleværdiafhandelsreformerneiDoha-rundenfremskrevettil2100ligger–selvhvismanserbort fradynamiskegevinster–iområdetmellem9,6og52trillionerkronermedendiskontopå6%oglidtover tre gange så meget med en diskonto på 3 % . De aktuelle omkostninger er mindre end 4,5 trillioner kroner, hvilket er langt mindre end gevinsterne . 2.LØSNING: FrI INTerNATIoNALe BeVæGeLIGHeD Handel med kapital og arbejdskraft kan være et supplement til handel med varer . International immigration erdenhurtigstevejtiludjævningaflevestandarder.Setilysetafatbefolkningenideudviklede*landebliver ældre, er der god grund til at øge immigrationskvoterne fra udviklingslande . omkostninger og gevinster Indvandrereogværtslandepåtagersigdedirekteomkostningeriforbindelsemedansøgningeroghuslyosv. Vi vurderer, at omkostningerne for indvandrere i indvandringsåret ligger mellem 33 .000 og 100 .000 kroner . Efter det første år antager vi, at indvandrerne skattemæssigt er neutrale for deres værtsland, dvs . de har fået arbejde . Hvis vi øger indvandringen, således at arbejdskraften i de udviklede lande øges med samlet set 3 % over en 25-årig periode, vil det ved slutningen af perioden resultere i en global værdiforøgelse på 3 .230 milliarder kroner om året . Hele forøgelsen, dog minus 240 milliarder kroner, vil gå til borgere fra udviklingslande, enten til dem som er indvandret eller via de penge, de sender hjem . Side 422009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=44http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=44Denne statiske gevinst udgør 1 % af det fremskrevne globale BNP i 2025, hvis vi formoder, at perioden med øget indvandring slutter i dette år . 25 års øget indvandring vil føre til en global værdiforøgelse på 57,5 trillioner dollars eller 183 trillioner kroner . overvejelser ved løsningsarbejdet Derkanværepositivemiljøeffekteraffrierehandel.Enstordelafmiljøødelæggelserneiudviklingslande*er etdirekteresultataffattigdom.Tilgengældvildersandsynligvistilatbegyndemedkommeenhøjereindustriforurening, men udbredelsen af renere teknologi kan være nok til at kompensere for dette over tid . Det er meget vanskeligt at vurdere de globale omkostninger ved miljøødelæggelser som følge af liberalisering, men det forekommer fornuftigt at antage, at netto-miljøpåvirkningen er nul . Den øgede velstand som følge af friere handel bør have en positiv effekt på folkesundheden . Smitsomme sygdommeermereudbredtblandtfattige,ogafgørelseriWTO*haralleredegjortmedicintilgængeligog billig i udviklingslande . Øget velstand bør også bidrage til bedre uddannelse, især blandt de fattigste, der i dag ikke har råd til uddannelse.Lettereimmigrationviløgemotivationenforatinvestereiudviklingslande,ogviahjemsendtepengevil flerefåadgangtiluddannelse. Fødevaresikkerhed hænger tæt sammen med fattigdom, og fattigdommen vil blive mindre, efterhånden som handlen liberaliseres . Dervilkommeyderligeregevinster,hvishindringerioverførselaflandbrugsteknologibliverfjernet. Løsninger til problemet Handelsbarrierer 1 . Doha-runden 2 . Fri international bevægelighed Benefit-cost forhold 1027 224 ordforklaring: Handelsbarrierer: Regeringers politik eller reguleringer, der begrænser international handel . Barriererne kan være i mange former, eksempelvis som subsidier, licenser og told . Doha-runden: Doha-runden drejer sig om at liberalisere verdenshandelen til gavn for nationale økonomier, verdensøkonomien og udviklingslandene . Runden betegnes også Doha-udviklingsrunden, fordi det er sigtet at øge udviklingslandenes integration og muligheder i den globale økonomi . Forhandlingerne foregår i WTO (se enden for) og sigter blandt andet på at mindske told- og andre handelsbarrierer på varehandel Udviklingsland: ’Udviklingsland’ er en betegnelse for lande, der endnu ikke har gennemløbet en industrialisering–betegnesogsåsomuland.Detersværtidagatkarakterisere,hvilkelandedererudviklingslande,og hvilkederikkeer.StørstedelenaflandenesydforSaharabetegnesidagsomudviklingslandeogdetsamme gælder for fx Bangladesh . Der findes en lang række måder at måle et lands velstand på, fx BNP (Brutto NationalProdukt)pr.indbyggersomberegnessomsummenafetsamfundsværditilvækst,dvs.værdienafden samlede produktion fratrukket værdien af rå-og hjælpestoffer og FN’s HDI (Human Development Index) som byggerpåmiddellevetid,BNP,uddannelsesniveaumv. WTO/Verdenshandelsorganisationen:WorldTradeOrganisation(WTO)betyderpådanskVerdenshandelsorganisationen . WTO er en international organisation, hvis formål er at fremme frihandel . Liberalisering: At fjerne handelsbarriere og lade varer og arbejdskraft have fri bevægelsesmuligheder . Side 432009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=45http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=45Tjenesteydelser: er varer af ikke-tingslig karakter Immigration: Immigration er betegnelsen for indvandring . Det bruges i mange sammenhænge, men ikke mindstnårtalenerommenneskerfraétland,derflyttertiletandetland.Setfradenmodsattesynsvinkeler der tale om emigration, altså udvandring . Bruttonationalproduktet/BNP: beregnes som summen af et samfunds værditilvækst, dvs . værdien af den samlede produktion fratrukket værdien af rå-og hjælpestoffer . Alle disse tal indeholder produktafgifter og -skatterBNPudtrykkerstørrelsenafetlandsøkonomiogopgøresofteiBNPpr.indbygger.Damanopgør BNP ens i alle lande, bliver det muligt at sammenligne de enkelte landes økonomier med hinanden . Udviklede lande:Landesomimodsætningtiludviklingslandehargennemgåetenindustrialisering.Deudviklede lande er også dem vi betragter som de ’rige lande’ . Se også Udviklingslande . Side 442009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=46http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=46Problem: Uddannelse HvisFN’s2015-mål*foruddannelseiudviklingslandene*skalnås,skalmansatsepåefterspørgselfremforudbud,dvs.atmanskalsatsepådeuddannelser,somfolkerinteressereti,fremforatudbydeuddannelserafandre årsagerendbrugernesinteresser.Undersøgelserharvist,atdereretkonsekventøkonomiskudbyttepr.skoleår, som et barn i et udviklingsland gennemfører . Fremmøde er dog ikke nok i sig selv . Det er indlæringsevnen, der driver fortjenesten . Alligevel er der en forbindelse mellem det at kunne læse og skrive og det antal år, et barn har gået i skole . Hvis et barn gennemfører, hvad der svarer til folkeskolens små klasser, er det næsten sikkert, at barnet kan læse og skrive . Dette understreges af FN’s 2015-mål for verdensomspændende undervisning af 5-11-årige . Omkostningerne for at opnå dette skønnes at være et sted mellem 9 og 34 milliarder dollars, men det er måske en underdrivelse . Ser man kun på de lande, der endnu ikke har nået disse uddannelsesmål, er det her, det er mest effektivt at gribe ind . Her er omkostningerne ved en tidlig indsats desuden langt mindre, end hvis man skal rette op senere i livet . Børn, som ikke gennemfører 5 . klasse, lander inden for to kategorier: 1 . De børn, som aldrig har gået i skole, og 2 . de,somerfaldetfra.Voresforslaggårpå,atdetermindredyrtatlæredefrafaldnebørnatlæseogskriveendat gøre det samme med de børn, som aldrig har gået i skole . Børn, som er faldet fra, har haft adgang til en skole, og deres forældre har allerede vist sig villige til at investere i deres børns tid i skolen . Enformuebliverbrugtietforsøgpåatfåflere–ogbedre–uddannelsertilbørniudviklingslande.Mangeafdisse penge kunne blive brugt meget bedre . Atbyggeflereskolererikkenødvendigvisdenbedstefremgangsmåde.Indonesienfordobledeantalletafskoler indenfor seks år, hvilket kun ledte til at børnene gik 3 % mere i skole . I det meste af verden er der allerede skoler, der hvor børn bor . Der ses mange lignende forsøg på at hæve kvaliteten af uddannelse, men hvor det går galt, fordi der stadig ikke er enighed, om hvad ’kvalitet’ er . 25%afbørniudviklingsområderfuldenderikkederesførstefemåriskole–menmereendhalvdelenafallebørnenebegynderiskole.Eneffektivtilgangtilatløseproblemeteratfokuserepåatnedsætteantallet,derdropper ud af grundskolen i udviklingsområder, før man prøver at tiltrække børn, der aldrig har gået i skole . LØSNING: erNærINGSProGrAM Treudaftibørniudviklingslandeneermoderatellerstrengtunderernærede*,ogernæringstilskud*eller behandlingmodparasitter*itarmenekanværeenbilligmådeathæveskoledeltagelsenoghævefysiskog mental kapacitet . Børn, der er bedre ernærede i deres første år, bliver længere i skole og lærer mere hvert år, de er der . I områderhvorunderernæringellerormeinfektionererhyppige,erernæringstilskudellerbehandlingforparasitteri tarmenederforengodmådeathæveskoledeltagelsenoghævefysiskogmentalkapacitet. omkostninger og fordele Et boliviansk program, der bidrager med hjælp til daginstitutioner og ernæringstilskud og førskoleaktiviteter til lav-indkomst børn, resulterede i vedvarende fremskridt i udvikling og bevægelighed . Omkostningerne pr . barn er 1 .300-1 .400 dollars, mens den økonomiske værdi af forøgelsen i børnenes fremtidige lønninger, da flereafdemifremtidenvilfåbedrebetaltejobs,vilværemellem2.5og3.6gangehøjereenddebrugtebeløb. EnskolebaseretormekuriKenyahavdeendnumereimponerenderesultatmedfordele(benefits)mindst450 gange højere end omkostningerne . Deflestemulighedervilikkeværeligesågivende,mendetersikkertatantage,atfordeleneimangetilfælde er omkring 25 højere end omkostningerne . Side 452009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=47http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=472. LØSNING: UDDANNeLSeSSTØTTe En anden mulighed, der har vist sig at fungere, er kontante betalinger til fattige husstande, hvorfra børnene deltager i skole regelmæssigt . Disse er kendt som ”Conditional Cash Transfer Programs”, og øger tilmelding og deltagelse i områder med programmet . Disse programmer kan slå fejl, når de ikke er rettet mod de rette husstande . I et brasiliansk program gjorde selvstændig udvælgelse det muligt for familier, hvis børn alligevel ville have gået i skole, at modtage pengene . Denmestgrundigeevalueringafdetbrasilianskeprogramkunnedogikkevisenogenbetydeligefordele. omkostninger og fordele Familier i nogle landområder i Honduras, Nicaragua og Mexico modtager hver måned et beløb, hvis deres børn deltager i mindst 85 % af skoledagene . Det nicaraguanske program øgede skoletilmeldingen med omkring 23 % . Fordelene fra de øgede fremtidsindtjeninger, er fire gange højere end omkostningerne på omkring 3 .000 dollars pr . barn . Løsninger til problemet Uddannelse 1 . Ernæringsprogram 2 . Uddannelsesstøtte Benefit-cost forhold 25 4 ordforklaring: FN’s 2015-mål: FN’s 2015-mål er mål, der sætter nogle konkrete mål for, hvordan den fattige del af klodens befolkning kan få bedre levevilkår inden 2015 . http://2015 .danida .dk/da Udviklingsland: ’Udviklingsland’ er en betegnelse for lande, der endnu ikke har gennemløbet en industrialisering–betegnesogsåsomuland.Detersværtidagatkarakterisere,hvilkelandedererudviklingslande,og hvilkederikkeer.StørstedelenaflandenesydforSaharabetegnesidagsomudviklingslandeogdetsamme gælder for fx Bangladesh . Der findes en lang række måder at måle et lands velstand på, fx BNP (Brutto NationalProdukt)pr.indbyggersomberegnessomsummenafetsamfundsværditilvækst,dvs.værdienafden samlede produktion fratrukket værdien af rå-og hjælpestoffer og FN’s HDI (Human Development Index) som byggerpåmiddellevetid,BNP,uddannelsesniveaumv. Underernæring: underernæring og sult er ikke det samme . Når man er underernæret kan det godt være, at man får så meget mad, at man er mæt, men man får ikke nok af de forskellige næringsstoffer som kroppen har brug for for at virke godt . Måske får man udelukkende ris eller majsgrød morgen, middag og aften, og ingen kød og grønsager . Ernæringstilskud: gives i form af kosttilskud som fx vitaminpiller, der indeholder vigtige vitaminer og mineraler, som man pga . under- eller fejlernæring ikke får via sin daglige kost . Parasitter: er organismer som lever på bekostning af andre ved at ’stjæle’ næring fra disse . Mennesker kan få parasitter i tarm og mave via fx urent drikkevand, og disse parasitter stjæler den næring og energi kroppen ellers skulle bruge . Side 462009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=48http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=48LinKS tiL SpÆndende og reLeVAnte HjemmeSider Disselinkserforslagtil,hvorelevernekanhentemereoguddybendeinformation. • UNDP, er FNs udviklingsprogram, som koordinerer de forskellige FNS organisationernes udviklingsindsats.BlandtandeterdetUNDP,someransvarligforatgøreløbendestatusoveropfyldelsen af FNs udviklingsmål, 2015-målene www .undp .dk • UNICEF er en humanitær børneorganisation, som arbejder for at fremme børns vilkår over hele verdenen . www .unicef .dk • World Trade Organisation (WTO)betyderpådanskVerdenshandelsorganisationen.WTOeren international organisation, hvis formål er at fremme frihandel . www .wto .org (engelsk hjemmeside) LæsmereomWTOogDoha-rundenpådetdanskeudenrigsministeriumshjemmeside: http://www .um .dk/da/menu/Udenrigspolitik/Handelspolitik/WTOOgDohaRunden/ • World Health Organisation (WHO)betyderpådanskVerdenssunhedsorganisation.WHOerendel af FN og organisationens mission er at sørge for bedst mulig sundhed for verdens mennesker . http://da .wikipedia .org/wiki/WHO www .who .int (engelsk hjemmeside) • FNs 2015-mål er mål, der sætter nogle konkrete mål for, hvordan den fattige del af klodens befolkning kan få bedre levevilkår inden 2015 . http://2015 .danida .dk/da • Danida, er den del af det danske udenrigsministerium, der retter sig mod bekæmpelse af fattigdommen i udviklingslandene http://www .um .dk/da/menu/udviklingspolitik/omdanida/ • Verdensnaturfonden (WWF) er en international organisation, der arbejder for at bevare natur og miljø . www .wwf .dk/dk • AmnestyInternationaler en international organisation, som arbejder for at fremme menneskerettigheder og internationale aftaler . www.amnesty.dk Side 472009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=49http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=49• Care Danmark er en politiske uafhængig udviklingsorganisation, der arbejder på at bekæmpe fattigdomiudviklingslandene.Herkandufindenogleinteressanteinformationeromsygdom,sult og fattigdom . www .care .dk • Dansk Røde Kors er en del af Røde Kors, som er verdens største humanitære organisation . Over hele verden arbejder Røde Kors for at hjælpe fattige og svage mennesker i nød . www .drk .dk • Folkekirkens Nødhjælp er en kirkelig og folkelig hjælpeorganisation med basis i den danske folkekirke . Organisationen arbejder verdenen over for at hjælpe verdens mange fattige . www .noedhjaelp .dk • Mellemfolkeligt Samvirke (MS) er en humanitær organisation, som kæmper for mindre fattigdom ogenmereretfærdigverdenmedmereindflydelsetilverdensmangefattige. www .ms .dk • COP15, er betegnelsen for det store klimatopmøde, som finder sted i 2009 i København . Det er FNs15.Klimakonference.Detoverordnedemåltilkonferenceneratopnåennyverdensomspændendeklimaaftale,somerstatningforKyoto-aftalen,derkunløberindtil2012. http://da .cop15 .dk/ • Kyoto-aftalen,erinternationalFN-aftalemellem183afverdenslande.Aftalensformåleratbeskytte jordens klima http://da.wikipedia.org/wiki/Kyoto-aftalen Side 482009-05-19T21:50:17+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=50http://nozebra.ipapercms.dk/copenhagenconsensus/Laerevejledning/?Page=50Vand og kloakering Vand og kloakering Luftforurening Luftforurening Sygdomme Sygdomme Global opvarmning Global opvarmning Sultogunderernæring Sult og underernæring Kvinder og udvikling Kvinder og udvikling Konflikter Konflikter Terrorisme Terrorisme Handelsbarrierer Handelsbarrierer Uddannelse Uddannelse Vandrensning Håndpumper i Afrika Bedrekomfurer Partikelfiltrepådieselbiler Reducerehjertesygdomme Malaria-program Kombinere reduktionen af CO2 med politiske tiltag Reduktion af CO2 Ernæringsoplysning Mikro-ernæringspakke Positiv forskelsbehandling Mikro-lån til kvinder Fredsbevarendestyrker Bistand Øget samarbejde Forøget militær indsats Doha-runden Fri international bevægelighed Ernæringsprogram Uddannelsesstøtte 2,7 3,2 4,6 0,5 25 20 2,7 0,9 12,5 17,2 2,7 3,2 12,6 2,7 10,4 0,1 1027 224 25 4 Side 492009-05-19T21:50:17+02:00