Vol-magazine - Side 9

Ligesom i ’julefrokost’ og ’påskefrokost’. Maden må gerne være salt, og gerne fed. For mange er dansk snaps synonym med Aalborg, men i den stik modsatte ende af landet har Niels Frost og hans hustru, Erna, på ganske få år, formået at genrejse den klassiske bornholmske akvavit, og skabt en velfungerende lille virksomhed i Nexø, som har fundet sin egen lille niche, og en helt egen stil indenfor snaps. Historien fortæller, at 11 bornholmske udsendinge, efter den bornholmske opstand i 1658, tog til København og overrakte Frederik III en skrivelse eller ’gavebrev’, hvor Bornholm blev givet til kongen og hans efterkommere ’til evig arv og eje’. Brevet sluttede med en bøn om, at bornholmerne ‘må blive og være under Eders Kgl. Majestæts nådigste protektion og nyde vore gode, danske privilegier’. Et af disse privilegier var, at Bornholm var fri for nogen form for spiritusskat. Ved enevældens fald i 1848 ville den nye regering imidlertid forøge brændevinsskatten i hele landet til re skilling pr. pot, og da forbruget af brændevin på Bornholm på det tidspunkt var anseeligt, krævede bornholmerne at blive fritaget for denne skat. At drikke brændevin blev på ingen måde opfattet som en luksus, men som det er beskrevet af gårdejer Wulff fra Nyker, som en ’nødvendighedsartikel’. Lige meget hjalp det, og brændevinsskatten blev indført. Nu var hjemmebrænderi enten ulovligt eller for dyrt, og det k forskellige interessentskaber til at søge bevilling om at anlægge brænderier på Bornholm. De opstod kort efter i Rønne, Neksø, Svaneke og Aakirkeby samt i Hasle, hvor Hasle Dampbrænderi åbnede i 1855. Produktionen i Hasle k hurtigt ry for sin høje kvalitet og Hasle Aqauvit blev kendt også udenfor øen. Det er recepterne fra det gamle Hasle Dampbrænderi, som i dag udgør hovedproduktionen på Den Bornholmske Spritfabrik. Men det oprindelige brænderi lukkede i 1921 som følge af dårlige konjuktuerer under og lige efter Første Verdenskrig, der betød, at ikke kun brænderierne på Bornholm, men også mange andre steder i landet bukkede under. Først 73 år efter, blev der igen produceret Bornholmer Akvavit på Bornholm. Og igen var det som resultat af et regeringsindgreb. Regeringen vedtog i 1994 den såkaldte ’bornholmerpakke’, som tillod at man brugte investeringer andre steder i landet, end hvor man selv boede, for at hjælpe yderområderne – det, som i dag populært kaldes ’Udkantsdanmark’ – da især skeriet var gået ned. Vol #29 •Vinter 2011 9

Side 8 ... Side 10