|
Klik for at downloade publikationen som PDF Vol-magazine - Side 7Alt hvad hjertet kan begære Midt i den lange mørke vinter lyser julen op med rum for ønsker, drømme, samvær og nydelse. Med dette nummer af Vol. Magazine sætter vi ekstra trumf på vintertidens lyspunkter. Her finder du alt, hvad hjertet kan begære: mad og drikke, lækkert tøj til yderst og inderst, eksklusive sportsvogne, markante møbler og en solstrålehistorie om solceller. Et af lyspunkterne her i december er julefrokosterne. Vi følger trop og byder allerførst på en snaps. Snapsen kommer fra Den Bornholmske Spritfabrik i Nexø, hvor produktionen de sidste syv år er femdoblet. Fra Bornholm går turen til Gourmandiet, der ikke er et selvstændigt land på verdenskortet, men en slagter- og delikatessebutik i København, der også fungerer som bøfrestaurant. En sand perle for madelskere. Glæden ved mad og drikke stopper ikke her. I en artikel kan du møde Jørgen Hansson, der droppede jobbet som ITchef i bankverden og nu driver firmaet Nydlivet.nu ApS, hvor han sælger vin, pølser og andre delikatesser samt rejser til Piemonte. Vi afslutter bordet glæder med en kop kaffe, serveret af Kenneth Hou Jensen, der importerer italienske kvalitetsespressomaskiner til Danmark. Ligesom vi har brug for mad og drikke har vi også brug for tøj på kroppen, men det hele må selvfølgelig gerne være lækkert. Det er det britiske tøjmærke Superdry, der ikke nødvendigvis følger moden slavisk. ”Superdry er mere livsstil og casual wear,” siger de danske distributører fra virksomheden SMAC A/S. Hvis man er til ægte blonde og fransk elegance inderst inde, så hedder mærket Simone Pérèle. Bag navnet gemmer sig nemlig et lækkert og eksklusivt lingerimærke. Fra fransk lingeri springer vi til engelske sportsvogne af det klassiske mærke Morgan. I Skanderborg har vi mødt far og søn, der sælger Morgan-mærket i Danmark. Vol Magazine rummer desuden to virksomhedsportrætter, der er kendetegnet ved store visioner, der er kommet til virkelighed. Det gælder Obton A/S, som igennem de seneste år har udviklet sig til Danmarks største udbyder af investeringsprojekter inden for solenergi. Og det gælder møbelvirksomheden dk3, der fremstiller markante møbler med kant. Firmaets unikke produkter har i dag små 100 forhandlere, i den mere eksklusive ende af skalaen, heraf 30 i Danmark. Glædelig jul og godt nytår Jesper Kjær BRILLER & KONTAKTLINSER ROSE NSGADE 16 · 8 0 0 0 ÅRHU S C · 8 6 18 4 6 4 5 www.brillegalle rie t.dk |