|
Klik for at downloade publikationen som PDF Vol-magazine - Side 78Fugl: Maria Von Kohler · Lampe: Olafur Eliasson · Maleri: Christian Lemmerz bliver valgt ud og besøgt. Rejser der bringer ham til bl.a. New York, London, Madrid, Mexico, Oslo og Berlin - i gennemsnit 2 rejser om måneden. moden med alderen ”At samle på kunst er lidt lige som at drikke god vin” fortæller Jens–Peter Brask. ”Man modnes med alderen, men bliver aldrig helt udlært. Jeg er f.eks. med årene blevet bedre til at spotte værker som holder i lang tid og ung kunst som er på vej op.” Jens-Peter Brask understreger at han aldrig køber noget som han ikke selv kan lide at se på - og han har næsten aldrig solgt noget af det kunst, han har købt gennem tiden. Kun ca. 20 værker er blevet sat til salg igen – fordi han var færdig med dem – som han beskriver det. Resten har affektionsværdi, fordi der er knyttet en personlig historie til værket. En historie, og måske et venskab med kunstneren, som er med til at give kunsten ekstra værdi for Jens-Peter Brask. ”Det er en form for mani – men en mani jeg har fuld kontrol med.” forklarer Jens-Peter om hans trang til at eje kunst.” Der er jo noget ulogisk i at købe kunst, som bare skal opmagasineres, men jeg nyder omvendt muligheden for at kunne skifte ud i den kunst som jeg har hængende fremme.” Ca. hvert halve år tager han alle værkerne ned og hænger nye op – og hver 3. måned flytter han måske lidt rundt på dem. På den måde er der altid noget spændende at kigge på – også for husets gæster. En del af de mange kunstværker er også lånt ud til familie og venner – og til udstillinger rundt om i kunstverdenen – et aspekt han sætter stor pris på, da han meget gerne vil dele sin kunst med andre. ”Jeg køber ikke bare kunst for at omklamre det og holde det tæt ind til kroppen. Det er herligt når jeg får lov til at vise det frem – f.eks. på store udstillinger” fortæller Jens-Peter. en prIorItet Det er anselige beløb den unge kunstsamler bruger på sin passion for kunst. En klar prioritering, hvor ca. 90 procent af hans indtjening hurtigt bliver omsat til nye kunstværker. Til gengæld kører han rundt i en gammel bil, har en sofa der ikke er købt i går og tøj der ikke nødvendigvis er den dyreste mode. ”Man kan jo ikke både blæse og have mel i munden” griner Jens-Peter. ”Kunsten giver mig en stor glæde, jeg føler jeg lære en masse nyt gennem kunsten - gennem alt det jeg læser og af de mennesker jeg møder. Jeg har ikke uudtømmelige ressourcer, så det handler også for mig om at sætte tæring efter næring”. Jens-Peter understreger samtidigt, at han naturligvis også prioriterer kæresten og jobbet, hvor han som leder har et dagligt ansvar overfor de næsten 100 medarbejdere. Fakta: Jens-Peter Brask har tjent sine penge på forskellige restauranter, natklubber og cafeer, som han har ejet og drevet over de seneste 15 år – mest kendt er måske restauranten og standbaren Halvandet på Refshaleøen i København. I dag køber han ofte nye værker hver uge – samlingen rummer efterhånden mere 600 forskellige værker. Der er bl.a. kunstværker fra generne foto, maleri, keramik, installationer, skulptur og tegning – plus alle dem der ikke sådan lige kan sættes i bås. Ved siden af har Jens-Peter Brask sin egen blog om kunst på nettet – en blog der i gennemsnit besøges af op mod 200 trofaste læsere om dagen. Han bruger mellem 2 og 3 timer om dagen på at kigge efter kunst, lægge billeder og nyheder på nettet og andet der relaterer sig til sin kunstinteresse. Derudover rejser han ofte verden rundt for at se udstillinger, købe nye værker eller besøge de kunstnere han har lært at kende og hvis udvikling han gerne følger med i. Hvis du har fået interesse for kunsten og gerne vil orientere dig om det sidste nye, så er Jens-Peter Brasks blog på nettet et godt sted at starte. Se mere på: http://brask-art-blog.blogspot.com Gardar Eide Einarsson 78 Vol #16 • Efterår 2008 |