http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/RSS.ashxVestas Win[d] PagesWed, 11 Feb 2009 14:27:02 +0100http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=1http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=1Wind W I N D , O I L A N D G A S N r. 1 5 År 06 11. februar 2009 Energi-uafhængighed: Amerikansk oliemilliardær støtter vind Ny vindmølle fra Vestas USA bliver grøn · Klar til vækst i Kina Offshore comeback · Mål om en minimal fejlprocent Skarpt fokus på kunden · Hurtig service i frontlinjen Grønne præstationer i tal2009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=2http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=2En ny dagsorden Med indsættelsen af Barack Obama som USA’s nye præsident blev den 20. januar 2009 på mange måder en historisk dag – og for moderne energi kan dagen også vise sig at blive begyndelsen på en ny æra. Præsident Obama har allerede med sin plan “New Energy for America” opridset ambitionerne for USA’s energifremtid: at 10 % af elektriciteten i 2012 – og 25 % 2025 skal stamme fra vedvarende energikilder. Sammen med blandt andet EU’s ambition om 20 % vedvarende energi i 2020 understreger planen vindenergiens store potentiale for vækst – og underbygger vores egen målsætning om at kunne producere, transportere og installere 10.000 MW i 2010. Argumenterne for den amerikanske plan er præcis de samme, som vi hos Vestas anser for nogle af mest tungtvejende fordele ved at gøre vindenergi til en central del af energiforsyningen på lige fod med olie og gas. Den medvirker til at skabe lokale jobs, mindsker uafhængigheden af importerede, fossile brændstoffer og sparer miljøet for millioner af tons CO2-udledning. Den klare politiske tilkendegivelse giver nye perspektiver for udviklingen af vind de kommende år i USA. Samtidig er det meget opløftende at se den stigende interesse, der er for vind i hele energibranchen. Måske bedst eksemplificeret af T. Boone Pickens, Ditlev Engel, Koncernchef Vestas Wind Systems A/S der her i bladet forklarer baggrunden for, at han efter en lang karriere i olieindustrien i dag har vendt blikket mod vindenergi. I det andet af verdens to mest energiforbrugende lande, Kina, ser vi samme positive tendenser fra både politisk og kommerciel side. Faktisk ser vi så store perspektiver i det kinesiske marked, at vi fra årsskiftet har udskilt vores kinesiske organisation som en selvstændig forretningsenhed for at kunne servicere vores kunder her endnu bedre. For hos Vestas arbejder vi målrettet på at sikre, at vores kunder står helt centralt i alle sammenhænge. Også når det gælder udvikling af ny teknologi – et område, hvor vi investerer massivt i disse år. Derfor er vi også stolte af den nye tilføjelse til vores produktprogram, vi præsenterer i dag: V112-3,0 MW møllen. Her i bladet kan du læse mere om møllen, der i højere grad en noget tidligere Vestas-produkt tager udgangspunkt i vores kunders ønsker og krav til deres vindkraftværker, og som yderligere reducerer prisen på moderne energi. 22009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=3http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=3Indhold 4 En rigtig arbejdshest Vestas præsenterer den nye og hårdtarbejdende V112-3,0 MW vindmølle, en innovativ og pålidelig mølle, der er specielt designet til at trække mere energi ud af mellem- og lavvindsområder. 24 Nedtælling til fejlfrie komponenter En hel ny tilgang til leverandører giver Vestas stor indsigt i leveranceprocesserne og danner grundlaget for komponenter med en minimal fejlprocent. 8 Obama indleder en ny æra USA har fået ny præsident og en ny dagsorden for ren energi. Barack Obama har længe støttet vedvarende energikilder og ser grøn teknologi som en af de stærkeste drivkræfter bag et økonomisk opsving. Fremtiden for vind har aldrig set bedre ud. 30 Offshore comeback Vestas får stor ordre fra Storbritannien efter en grundig opgradering af V90-offshore-vindmøllen. 14 36 En mand med en mission: Oliemilliardær støtter moderne energi Som 80-årig har T. Boone Pickens påtaget sig endnu en stor udfordring: At gøre USA uafhængig af olie fra ustabile områder i verden. På forkant med Kinas voksende marked for vindenergi Vestas åbner en uafhængig salgsenhed på det, der er på vej til at blive verdens mest konkurrencedygtige marked. 42 Styr på reservedelene Vestas Spare Parts & Repair betyder større fleksibilitet og driftsikkerhed til serviceforretningen i 20 På bølgelængde med kundernes værdier Kunder over hele verden har fortalt Vestas, hvad der giver værdi for dem. Det har dannet grundlag for tre ”must do” værdi-drivkræfter, som skærper Vestas’ fokus på kundernes behov. Vestas. En forudsætning for at få tilfredse kunder. 48 Tal på grønne præstationer Hvor grøn er vindenergi? Detaljerede miljøaudits hjælper både Vestas og Vestas’ kunder. 32009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=4http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=4En rigtig arbejdshest Efter en udviklingsperiode på 18 måneder kan Vestas nu præsentere den innovative V112-3,0 MW vindmølle, som er designet til at høste mest mulig energi fra sites med moderat eller lav vindhastighed. 42009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=5http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=5En ny Vestas vindmølle er på vej til markedet. En hårdtarbejdende, pålidelig model med et karakteristisk design, som vil præge silhuetten af verdens vindkraftværker mange år frem. Den nye V112-3,0 MW vindmølle er designet til at høste maksimal vindkraft fra mellem- og lavvindsområder. “Det gør den til det perfekte supplement til vores produktsortiment,” fortæller Senior Product Manager Klaus Holm. “Markedet for vindmøller på sites med lav eller moderat vindhastighed udgør en stor del af potentialet på vindmarkedet, og vi mener, at V112-3,0 MW møllen vil give kunderne i dette segment en usammenlignelig ydelse og økonomi.” Vindmøllen blev præsenteret for offentligheden den 11. februar 2009 og vil blive frigivet til salg i maj 2010. Gennemprøvede teknologier Finn Strøm Madsen, direktør i Vestas Technology R&D, understreger, at mens V112-3,0 52009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=6http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=6Virtual reality-teknikker, herunder de 3-D briller, som denne Vestas ingeniør bærer, var med til at visualisere maskineriet inde i V112-3,0 MW møllen længe før, den blev fremstillet og monteret. Hver linse er faktisk en lillebitte skærm, som er forbundet til en computer, hvor tekniske tegninger fra enhver tænkelig vinkel bliver indscannet. Computeren samler disse data i en tredimensionel fremstilling, som giver følelsen af virkelig at bevæge sig rundt og arbejde inde i en vindmølle. Kolind Christensen. “Hvert aspekt af møllen er optimeret med kundens situation for øje – ikke bare på kort sigt, men for hele møllens levetid, som er mindst 20 år.” Tværfagligt samarbejde inden for Vestas-organisationen var også en vigtig del af Med en særligt lang vingelængde på 54,6 meter kan V112-3,0 MW møllen få maksimal vindkraft ud af mellem- og lavvindsområder. Den karakteristiske finne på nacellen er en del af et kølesystem, der gør brug af selve vinden frem for at trække elektricitet fra nettet. processen. Kolleger fra områder som logistik, produktion, service og sourcing var fuldt integreret i udviklingsholdet omkring V112-3,0 MW møllen. Dette sikrer, at den nye vindmølle MW vindmøllen indeholder flere nyskabelser, så trækker den også på gennemprøvede, solide teknologier fra tidligere generationer af Vestasvindmøller. Mange års erfaring i marken samt udvikling for at reducere møllernes nedetid, øge den gennemsnitlige tid mellem servicebesøg og gøre drift og vedligeholdelse mere brugervenlig betyder, at V112-3,0 MW møllen er en særdeles stabil arbejdshest med den lavest mulige ’cost of energy’ (samlede omkostninger pr. MWh). “Alt dette øger kundens sikkerhed for den bedst mulige forretning, hvilket er afgørende for os,” siger Finn Strøm Madsen. Kundefokuseret udvikling V112-3,0 MW vindmøllen blev udviklet over en periode på ca. 18 måneder af Vestas Technology R&D. Der var tale om en integreret produktudvikling i verdensklasse med inddragelse af mange interessenter. “Det er, hvad vi kalder ”Vestas-Vejen til Markedet”, hvor udvikling deles op i en række trin, der sikrer en styret proces med input fra de rigtige interessenter på de rigtige tidspunkter,” forklarer Chief Project Manager Finn Kolind Christensen, der stod i spidsen for udviklingen af V112-3,0 MW møllen. Input fra kunder var en af de vigtigste eksterne informationskilder. Kundernes behov blev omhyggeligt opsøgt og vurderet, og detaljerede cost-benefit modeller blev sendt til udvalgte kunder for at få deres kommentar. “Udviklingen af V112-3,0 MW vindmøllen har virkelig været kundeorienteret,” siger Finn opfylder kundernes behov for brugervenlig transport, montering, vedligeholdelse og bestilling af reservedele. En virtuel ’spadseretur’ Finn Kolind Christensen bemærker, at en række nye, vigtige teknologier er blevet taget i brug ved udviklingen af V112-3,0 MW møllen. Blandt andet kom teknikker fra virtual reality i anvendelse i nogle computer-simuleringer, der synliggjorde møllens maskineri og brugervenlighed i forhold til service længe før, de enkelte dele blev stykket sammen rent fysisk. Ingeniører iført massive 3-D briller kunne således ‘spadsere’ rundt i møllen og kigge efter upraktiske forhold, som kunne gøre den svær at montere eller vedligeholde. Møllens komponenter bliver grundigt valideret på Vestas’ nye testfaciliteter i Århus. På dette laboratorium har man tidligere gen- 62009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=7http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=7En vifte af fordele De tekniske nyskabelser i V112-3,0 MW møllen tilbyder kunderne en vifte af fordele, der gør møllen yderst konkurrencedygtig. En kundeorienteret funktionalitet er indarbejdet i hvert nyt element i møllens design: • N YT VIN G EDESIG N Med en rotordiameter og vingelængde på henholds- vis 112 og 54,6 meter kan den nye vindmølle bogstavelig talt trække mere energi ud af luften. Møllens dimensionering og nominelle effekt sikrer en høj kapacitetsfaktor, hvilket gør den velegnet til sites med et begrænset antal opstillingssteder. Det gør den også til et perfekt valg, når der er begrænsninger på hvor megen effekt, der må sendes ud i nettet. nemprøvet en række produktopdateringer, men V112-3,0 MW møllen er den første nye vindmølle, der nyder godt af testfaciliteterne. “Vi kan afprøve alt fra det mindste tandhjul til en fuldt monteret vindmølle, som vi kan udsætte for en belastning svarende til en storm på en spansk bjergtop,” fortæller Finn Kolind Christensen. Former fremtiden Finn Strøm Madsen siger, at den erfaring og ekspertise, som er opnået under udviklingen af V112-3,0 MW møllen, kommer til at påvirke fremtiden for Vestas’ udviklingsarbejde. Og hvad selve møllen angår, er han overbevist om, at den kommer til at sætte en ny standard for vindkraftindustrien: “V112-3,0 MW møllen bliver en konkurrencedygtig model i mange år fremover, og alle vore nye møller inden for en overskuelig fremtid vil være baseret på de samme designprincipper. Jeg er overbevist om, at denne vindmølle og det hårde arbejde, som er lagt i den, vil sikre og konsolidere vores plads som markedets førende inden for vindenergi i meget lang tid.” • L AVT LYDN IVEA U V112-3,0 MW møllen er optimeret til en høj ydeevne og et lavt lydniveau, specielt ved lave vindhastigheder. Møllen kan endda justeres, så lydniveauet gøres endnu lavere, uden at det går nævneværdigt ud over ydeevnen. • N YT N A C EL L EDESIG N Den slanke og modulopbyggede nacelle gør det muligt at bruge standardtransportudstyr, hvilket sænker ’cost of energy’ og gør transporten lettere. • EN N Y G EN ER ATION A F SOF TWA R E Vindmøllens kontrolsystem er baseret på et nyt, modulopbygget softwaredesign, som øger stabiliteten og forbedrer brugergrænsefladen. • N YT KØL ESYSTEM Vindmøllen afkøles af vinden i stedet for de eldrevne blæsere fra tidligere Vestas-modeller. For kunderne betyder det mindre internt energiforbrug og mere energi til nettet. Kølesystemet er i øvrigt med til at give V112-3,0 MW møllen dens karakteristiske form: fastgjort til bagenden af nacellen er en stor finne, der fungerer som ekstern køleflade. • STA BIL YDEL SE Efterhånden som vindkraftværker drives på lige fod med traditionelle kraftværker, er det vigtigt for kunderne, at de til hver en tid kan styre kraftværkets effekt. Hvis det er nødvendigt, og hvis de rette eksterne betingelser er til stede, kan V112-3,0 MW møllen automatisk justeres til en midlertidigt højere nominel effekt, hvilket gør vindkraftværkets ydelse mere stabil. • NY EF F EKTOM F OR M ER Et nyt, fleksibelt effektomformersystem gør vindmøllen bedre i stand til at opfylde transmissionsnettets krav til reaktiv effekt, frekvensområde, genetablering af spænding m.m. Systemet rummer også forbedret styring af hastighed og moment, hvilket betyder mindre belastning af møllens mekaniske dele og større ydelse ved lave vindhastigheder. • P ER M A N EN T M AG N ETG EN ER ATOR Møllen gøres endnu mere effektiv – specielt ved lave vindhastigheder – ved hjælp af en permanent magnetgenerator, der reducerer energitab i strømforsyningen. 72009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=8http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=8Obama indleder en ny æra Med den nye regering og Kongres har det politiske miljø i USA aldrig set mere fordelagtigt ud for vind og andre vedvarende energikilder. Udover en langsigtet planlægning for ren energi forventes hurtig handling inden for job i grøn teknologi, en udbygning af det amerikanske transmissionsnet, en flerårig skatterabat, og et program til reduktion af udledningen af CO2. 82009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=9http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=9Barack Obama fremlagde under sin valgkampagne et storstilet program for ren energi, som kræver en investering på $ 150 milliarder til udvikling af ren energi i løbet af de næste 10 år, et nationalt minimum for elproduktion fra vedvarende energikilder og en reduktion af drivhusgasserne til 1990-niveauet inden 2020. Den seneste økonomiske uro har fået mange observatorer til at frygte, at han bliver nødt til at udsætte sin plan for ren energi eller i det mindste nedtone den. Men fra hans første radiotale som vinder af præsidentvalget til hans indsættelse som præsident den 20. januar 2009 har Obama givet klare signaler om, at han vil følge løfterne fra valgkampagnen til dørs. “Vi vil få folk i arbejde igen ved at genopbygge vores faldefærdige veje og broer, modernisere skolerne, som svigter vores børn, og bygge vindmølleparker og solfangere,” sagde Obama i november 2008, da han fremlagde en økonomisk plan, som skulle skabe 2,5 millioner job inden 2011 via offentlige projekter. Og efter han var taget i ed som præsident, sagde han: ”Hver dag viser, at måden, vi bruger energi på, styrker vores modstandere og truer vores planet.” Han tilføjede: ”Vi vil udnytte solen, vinden og jorden til at forsyne vores biler med brændstof og drive vores fabrikker.” 92009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=10http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=10Production Tax Credit baner vejen for vindenergi PTC-ordningen har været vindmøllebranchens grundsten. Den såkaldte “tax-equityfinansiering” betyder, at developere kan overdrage skatterabatter til bankerne, som så til gengæld forsyner developere med finansiering af anlægsomkostningerne. Effekten af PTC-ordningen kunne ses, da Kongressen lod den udløbe. I årene efter lovens udløb faldt antallet af amerikanske vindmølleinstallationer med 73-93 %. Production Tax Credit (PTC) Udløb af Production Tac Credit (PTC) Få timer efter havde den nye regering på sin officielle hjemmeside offentliggjort en gentagelse punkt for punkt af den energiplan for USA, som Obama præsenterede, mens han var præsidentkandidat. Alle de oprindelige forslag var bibeholdt, herunder løftet om at der vil være 1 million brintbiler på vejene i 2015, samt et program, der drastisk skal reducere USA’s (Kilde: American Wind Energy Association) afhængighed af importeret olie. På grund af sådanne konsekvente udtalelser samt en række andre positive tegn er folk inden for branchen meget optimistiske om fremtiden for vindenergi. Præsident Obama har lagt op til en femårig forlængelse af PTC-ordningen, når den udløber i slutningen af 2009. Et udspil, som eksperter i branchen siger, vil give branchen den meget tiltrængte stabilitet. 102009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=11http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=11Jon Chase. “Men jeg tror godt, jeg kan sige, at vi hurtigt vil se en stærk indsats for at øge niveauet af vedvarende energi, måske allerede i marts eller april.” Andre positive tegn er, at præsidenten og Kongressen synes at være villige til at håndtere nogle af de større forhindringer, der er for udviklingen af vedvarende energi. En af disse udfordringer er manglen på højspændingsledninger til at transportere vedvarende energi fra tyndtbefolkede områder, hvor der er rigeligt af den, til de områder, hvor befolkningen er mest koncentreret. I en rapport fra maj 2008 offentliggjorde det amerikanske energiministerium en undersøgelse, der viste, at vindkraft “Obama-regeringen ser ud til at være meget positiv over for vedvarende energi og især vindenergi,” siger Roby Roberts, Senior Vice President, External Relations i Vestas Americas. “Der er sagt positive ting, og der er indgået forpligtelser, så man kan kun være meget optimistisk i forhold til, hvad der vil ske i løbet af denne regerings første hundrede dage såvel som dens første år og dens første periode.” Dette synspunkt bakkes op af Jon Chase, Senior Policy Advisor hos Alston + Bird, LLP, og lobbyist for Vestas i Washington. “Det er klart, at økonomien vil stå øverst på dagsordenen, men energi er også et økonomisk emne, og udviklingen af vedvarende energi Et minimum for vedvarende energi Jon Chase bemærker, at Obama foreslog et endnu højere minimum for vedvarende energi end det, der blev fremlagt af Kongressen, idet han opfordrede til, at vedvarende energi som minimum skal udgøre 25 % inden 2025. Til sammenligning ville den eneste lovgivning, som Kongressen har været inde over inden for de seneste år, fastsætte et minimum på 15 %. “På nuværende tidspunkt kan vi ikke være sikre på den endelig procentdel,” tilføjer vil udgøre en stor del af præsident Obamas økonomiske vækstpakke, som vil skabe job inden for ren energi.” inden 2030 vil kunne levere helt op til 20 % af hele USA’s energiforbrug (se Win[d] nr. 13, side 4-11). For at nå dette mål vil USA dog ifølge energiministeriet være nødt til at bygge mere end 30.000 km nye 675 kV-transmissionsledninger. Forskellige kommentatorer har sammenlignet en sådan udbygning med udviklingen af Interstate Highway-systemet, som præsident Eisenhover stod i spidsen for i 1950’erne. Det landsdækkende motorvejssystem når ud til næsten hver eneste større by i USA og tillægges æren for at have sat gang i den amerikanske økonomiske ekspansion i 1960’erne og videre frem. 112009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=12http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=12Roby Roberts forudser et lignende fremstød for at udvide USA’s elnet. “Vi hører i stadig højere grad fra højtstående folk i det politiske liv, at hvis produktionen af ren energi skal opfylde sit potentiale her i landet, så er det nødvendigt med en massiv udbygning af transmissionsnettet.” Production Tax Credit En anden stor udfordring for vindmøllebranchen er skatteordningen, som også kendes som Production Tax Credit (PTC). Skatterabatten PTC giver developere en væsentlig forskudskapital (se boksen på side 10), og den har været altafgørende for væksten i branchen, siden den blev introduceret som en del af den amerikanske energilov i 1992. Desværre har Kongressen ladet PTC-ordningen udløbe flere gange – tre gange i alt inden for de seneste otte år, hvilket har påvirket vindmarkedet kraftigt. “Vi får ingen stabilitet på markedet, når der på den måde konstant bliver tændt og slukket for ordningen,” bemærker Jon Chase. “Det er svært for enhver branche at vokse, hvis der ikke er en eller anden form for langsigtet planlægning at holde sig til.” Tal fra den amerikanske vindmølleforening (AWEA) viser, at året efter hver eneste af de seneste tre udløb af PTC-ordningen er antallet af vindmølleinstallationer faldet med 7393 % i USA. PTC-ordningen vil endnu engang udløbe i slutningen af 2009. Præsident Obama har dog opfordret til en femårig forlængelse af skatteordningen. Præsidenten har også talt varmt for et cap-and-trade-emissionsprogram. Programmet vil gøre vedvarende energi betydeligt mere konkurrencedygtig rent prismæssigt ved at lægge omkostningen ved CO2-udledning på de fossile brændstoffer. Ifølge Obamas forslag skal der sættes en grænse for den mængde CO2, som en virksomhed må udlede. Regeringen skal bortauktionere CO2-udledningskvoter, og hvis en virksomhed har udledninger på et niveau under sin grænse, kan den sælge den resterende del af sin kvote til virksomheder, der har overskredet deres kvote. Reduktion af udledninger til 1990-niveau Cap-and-trade-programmet kræver, at udledningen af CO2 i USA bliver reduceret til 1990-niveauet inden 2020 og med yderligere 80 % inden 2050. En yderligere fordel for den vedvarende energi vil være, at $ 15 milliarder af indtægterne fra auktionerne ville gå til udvikling af ren energi og energiudnyttelse. “Præsident Obama har foreslået et ret robust emissionsprogram,” siger Jon Chase. “Jeg tror, at den egentlige sammensætning af programmet vil komme under heftig debat i Kongressen. Programmet kan blive forsinket på grund af økonomiske forhold, men jeg tror, at vi vil komme til at se en seriøs lovgivningsmæssig aktivitet senest i 2010.” Cap-and-trade-initiativer er gentagne gange blevet nedstemt i de seneste to Kongresser. Efter valget i november har sammensætningen af den nye Kongres dog gjort udsigterne for, at der bliver gennemført en cap-and-trade-lovgiving, betydeligt lysere. Et af de bedste tegn på, at den nye regering er positiv over for vedvarende energi, er måske, at præsidenten har en lang historie som fortaler for ren energi. Som senator i Illinois stemte Obama konsekvent for lovgivning, der støttede ren energi, hvilket var med til at gøre delstaten til et stort marked for vindmøller. Og som amerikansk senator støttede han den amerikanske energilov, Energy Policy Act of 2005, som sikrede skatterabatter og lånegarantier til ren energi. 122009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=13http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=13Vækstbarrierer Renewables Portfolio Standard 27 delstater og District of Columbia (Washington D.C.) har allerede en RPS, som betinger sig, at en minimumsprocentdel eller et minimums-watttal af elproduktionen skal komme fra ren energi. Branchen for vedvarende energi har længe skubbet på for en national RPS som en hjælp til at skabe et bæredygtigt marked for vedvarende energi. Som præsidentkandidat fremsatte Obama krav om en RPS på 10 % inden 2012 og 25 % inden 2020. Udbygning af transmission De største vindressourcer findes i tyndtbefolkede områder som fx staterne i den sydvestlige del af USA eller den centrale del af USA. Hvis branchen skal nå sit fulde potentiale, vil det være nødvendigt Kæmpe muligheder “Med Obama som præsident kan der være udsigt til kæmpestore muligheder for vindenergibranchen,” siger Jon Chase. “Vi må se, hvilke specifikke teknologier og hvilke områder af økonomien der vil kunne deltage, og hvor hurtigt Kongressen handler. Men vedvarende energi kommer til at spille en meget stor rolle i alle de centrale emner – fra energiuafhængighed til klimakontrol. Og i betragtning af at vindenergi er sat i stilling til at bidrage nu med at få energiproduktionen op i gear, tror jeg, at vi kommer til at se en betydelig vækst i branchen i de kommende år.” Roby Roberts er enig. “Som det ser ud nu, vil denne regering sammensætte et program, der vil give os mulighed for at skabe et marked på 300.000 MW, som det også blev tydeligt fremlagt i rapporten fra energiministeriet om 20 % inden 2030. Den amerikanske vindmøllebranche har i det foregående år bevist, at den kan klare opgaven ved at sætte nye rekorder med hensyn til kapacitet, samtidig med at installationerne blev holdt inden for både de tidsmæssige og de økonomiske rammer. Og nu hvor vi kan se, at ressourcerne og den politiske vilje er ved at falde på plads, vil jeg sige, at vi går gode tider i møde.” CO2-udledninger De amerikanske brugere og producenter af fossile brændstoffer betaler generelt ikke for omkostningerne ved CO2-udledning. Obama har dog plæderet stærkt for et cap-and-trade-program, der vil tvinge den amerikanske industri til at reducere CO2-udledningerne til 1990-niveau inden 2020 og med yderligere 80 % inden 2050. Dette program vil ikke blot gøre produktionen af vindenergi mere konkurrencedygtig. Det vil også anspore den amerikanske industri til generelt at gøre større brug af vedvarende energi. Skatteordning Fordelagtige skatteordninger i form af fremskyndet afskrivning og skatterabatter har i bedste fald været sporadiske for vedvarende energi. Skatteordningen Production Tax Credit (se boksen på side 10) har fået lov til at udløbe adskillige gange, og Kongressen har ikke været villig til at ændre skattelovgivningen specifikt for ren energi. Denne situation vil efter al sandsynlighed ændre sig, når Obama-regeringen og den nye Kongres kommer til. Folk i branchen håber, at der vil blive bygget en vis fleksibilitet ind i fremtidige skatteordninger, så andre ud over operatører af vindkraftværker er berettigede til dem. at forbinde disse områder med større byområder ved hjælp af højspændingsledninger, hvilket kan tage 10-15 år at gennemføre. I indledende udtalelser har Obama også talt om at udbygge det amerikanske elnet som en del af et program for offentligt arbejde, som skal forbedre infrastrukturen. Derudover arbejder de enkelte delstater og regionale elforsyningsmyndigheder, der skal godkende sådanne forsyningsledninger, tættere sammen, end de har gjort i årevis. 132009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=14http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=14En mand med en mission: Oliemilliardær støtter moderne energi 142009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=15http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=15Selvom T. Boone Pickens er 80 år og allerede har et langt og hårdt arbejdsliv bag sig, har han påtaget sig endnu en opgave: At gøre USA uafhængig af olie fra ustabile områder i verden. Der er nemlig ingen andre, der gør det. 152009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=16http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=16”På en eller anden måde tror jeg, at jeg er den, der har fået en mission.” T. Boone Pickens. Det er en onsdag morgen i Washington DC. Dæmpet klassisk musik strømmer ud af højtalerne i lobbyen på Hay Adams-hotellet. Indretningen er smagfuld med mahognimøbler i klassisk stil, og de overdådige lysekroner kaster et behageligt lys ud i rummet og op på det guldmønstrede loft. Travle mennesker i jakkesæt mødes og taler dæmpet inden de forsvinder videre ind i hotellet eller ud ad døren, ledsaget af et ”hav en god dag, hr.” fra de to dørmænd. Travlheden spores også oppe på anden sal i en af hotellets luksuriøse suiter, hvor et stort morgenbord, som netop er ved at blive forladt, vidner om et tidligt morgenmøde. Blandt de mennesker, der stadig er i suiten, står han: T. Boone Pickens, 80 år og oliemilliardær fra Texas. Og der er god grund til at have travlt, for T. Boone Pickens har en mission: At gøre USA uafhængig af olie fra ustabile områder i verden. Intet mindre. USA importerer i dag 70 % af den olie, landet bruger, mod 24 % i 1970 – og tallet er stadig stigende. T. Boone Pickens begyndte at bemærke USA’s stigende afhængighed af udenlandsk olie for ca. 20 år siden. I den mellemliggende periode har han set til fra sidelinjen, mens han ventede på, at nogen ville påtage sig ansvaret for at stoppe afhængigheden og i stedet bruge ressourcer, der allerede findes i USA. Det skete bare ikke. ”Jeg tog min plan med til Det Hvide Hus i april 2008,” fortæller T. Boone Pickens. ”Jeg forsøgte at få præsidenten til at handle. Han sagde, at han lyttede. Vi snakkede i ca. halvanden time. Derefter ventede jeg en måned, hvor der intet skete. Der blev ikke sagt mere, og jeg blev ikke ringet op. Så jeg besluttede mig for at gøre det selv.” Som sagt så gjort. I juli 2008 iværksatte T. Boone Pickens en selvfinansieret, landsdæk- kende kampagne for Pickens-planen, der i korthed går ud på at bruge amerikansk naturgas som brændstof til køretøjer og erstatte de 22 % af USA’s elproduktion, der er baseret på naturgas, med vindenergi. Beregninger viser, at det vil reducere USA’s afhængighed af udenlandsk olie med en tredjedel. Siden lanceringen af kampagnen har millioner af mennesker besøgt www.pickensplan.com, og af dem har 1,4 millioner mennesker tilmeldt sig planen og er dermed en del af hvad T. Boone Pickens kalder ”Pickens-hæren”. ”Det viser, at vi aflæste amerikanerne rigtigt. De er bekymrede for energi, og de ønsker at komme væk fra udenlandsk olie,” fortæller T. Boone Pickens. Drivkraften T. Boone Pickens’ drivkraft bag indsatsen for at gøre USA uafhængig af udenlandsk olie fra ustabile områder bunder i en dyb bekymring for landets fremtid. ”Jeg mener, vi er i en krisesituation nu, fordi 70 % af den olie, vi bruger, er importeret,” fortæller T. Boone Pickens. “Min største frygt er, at olieforsyningen fra Mellemøsten stopper. 50 % af den importerede olie kommer fra Mellemøsten. Det er ikke et stabilt område. Vi importerer også olie fra Afrika. Det er heller ikke et stabilt område. Noget kan stoppe den forsyning, og hvor er vi så? Så 162009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=17http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=17172009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=18http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=18Selvom energiuafhængigheden er det vigtigste mål for T. Boone Pickens, er han også bekymret for miljøet og den globale opvarmning. ”Det vigtigste for mig er at reducere afhængigheden af udenlandsk olie. Det næstvigtigste er den globale opvarmning og miljøet.” Begge dele er med til at gøre ham bekymret for de kommende generationer. ”Jeg havde et seriøst møde med min familie for nylig, og jeg fortalte dem, at de er nødt til at involvere sig og få det løst!” Det lyder umiddelbart lettere sagt end gjort, men ifølge T. Boone Pickens indebærer det at blive ved med at spørge politikere på har det standset os! 70 % af vores olieimport bruges til transport, så det vil lukke helt ned for transporten af varer. Jeg kan ikke lide den risiko. Jeg synes det er dumt, når vi har ressourcer i USA, der kan fjerne risikoen.” En af de ressourcer er som nævnt at øge andelen af vindenergi i USA’s energimiks. På spørgsmålet om hvad T. Boone Pickens ser som fordelene ved vindenergi, svarer han uden tøven: ”Det er vores!” Dermed understreger han, at han ser energiuafhængighed som det absolut vigtigste mål. ”Jeg vil have alt, hvad jeg kan på amerikanske ressourcer. Vind er en af disse ressourcer. Det er min største motivation.” For at dække behovet for energi mener T. Boone Pickens, det er nødvendigt at udnytte alle indenlandske energikilder. Derfor har han tilføjet vind til den eksisterende energiportefølje – men ikke skiftet fokus fra olie til vind. Pickens-planen fastholder ansvar Netop at fastholde politikernes ansvar er et af de resultater, Pickens-planens allerede har nået. Den har nemlig skabt en masse opmærksomhed omkring problemet, og den bruger offentligheden til at holde politikerne op på deres løfter. Af samme grund tror T. Boone Pickens på, at der med Barack Obama i Det Hvide Hus vil komme en energiplan, som vil tage problemerne op – til trods for alle niveauer, hvilken plan de har for at løse problemet. ”Hvis de ikke har en plan, betyder det, at planen er udenlandsk olie, og det er uacceptabelt. Det er ikke en plan, vi kan leve med,” lyder den klokkeklare dom. 182009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=19http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=19at mange præsidenter før Barack Obama har sagt, at de vil stoppe energiafhængigheden, uden at der er sket noget. Præsidenten har bl.a. sagt, at USA’s import af olie fra Mellemøsten vil være slut om 10 år. ”Hver eneste journalist og person tilknyttet medierne vil huske, at han sagde det og løbende spørge, om vi gør fremskridt, fordi han sagde, at han vil gøre det,” mener T. Boone Pickens. Missionen En 80-årig mand med et langt liv bag sig – og som stadig har energien til at ændre verden. Hvordan kan det være, at han ikke “Jeg mente, at jeg forstod problemet og havde løsningen, så jeg sagde til mig selv: Det er din tur til at gøre noget. Jeg var 80 år gammel, så jeg tænkte: hvad pokker, dette er sikkert min sidste mulighed for at gøre en forskel.” T. Boone Pickens. Og energien til konstant at være på farten og at lave landsdækkende kampagne for planen – hvor kommer den fra, når man er 80 år gammel? ”Jeg har ret god energi, når jeg arbejder med projekter som dette. Derudover mener jeg, at det skal gøres for vores land. På en eller anden måde tror jeg, at jeg er den, der har fået en mission. Det er nødvendigt, at det bliver løst. Jeg kiggede mig omkring og ventede på, at nogen skulle sige noget. Jeg ventede på præsidenten, men han gjorde ikke noget. Jeg mente, at jeg forstod problemet og havde løsningen. Jeg bryder mig ikke om, når folk beklager sig over noget uden at have en løsning på problemet. Jeg havde analyseret det grundigt og jeg havde løsningen, så jeg sagde til mig selv: Det er din trækker sig tilbage og ligesom så mange andre mennesker overlader det til andre at gøre noget ved det? ”Jeg ser mig selv som en, der er i stand til at gøre noget. Det går tilbage til ledelse. Folk evaluerer, hvad lederen siger og beslutter sig for at slutte op om det. Jeg betragter mig selv som en, der kan tage den lederrolle.” Han vil dog kun påtage sig lederrollen i en periode. ”Jeg ser det som min mission at nå et stykke af vejen, men det er i virkeligheden yngre menneskers ansvar – ikke en 80-årig mand. Jeg kan nå målstregen og have same levestandard som nu. Det kan yngre generationer ikke, hvis I ikke får det løst. Jeg prøver på at give det videre til yngre generationer, for vi bliver alle en del af det.” tur til at gøre noget. Jeg var 80 år gammel, så jeg tænkte: hvad pokker, dette er sikkert min sidste mulighed for at gøre en forskel. Det var det, der var mit udgangspunkt.” Et af T. Boone Pickens’ forbilleder har altid været Winston Churchill. Hvorfor? Svaret kommer med rolig og fast stemme: ”Han accepterede ikke nederlag.” 192009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=20http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=20På bølgelængde med kundernes værdier Flere end 100 Vestas-kunder blev spurgt om deres forventninger til deres leverandør af vindmøller. Deres respons har ført til identificeringen af tre “must do” værdi-drivkræfter – og et fornyet fokus på kundernes behov. 202009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=21http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=21“Vi har brug for at måle, om vi har leveret en solid business case eller reduceret cost of energy. Har vi givet kunden en god proces med den nødvendige kommunikation? Det handler om at give værdi for pengene.” Martin Jensen, Chief Project Manager. 212009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=22http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=22“Det hele handler om pålidelighed og forudsigelighed.” Johnny Thomsen, Senior Vice President, Performance Management & Development. Hvordan kan man bedst få et overblik over kundernes behov? Og hvad skal der til for at imødekomme dem? Begge spørgsmål har givet genlyd i Vestas i løbet af det sidste år, og svarene har skabt en ny tilgang til kunderne. I dag er Vestas i gang med at implementere den forandring, der vil skærpe fokus på værdi for kunderne. Rejsen begyndte tidligt i 2008 med lanceringen af et omfattende Sales Excellenceprojekt. Baggrunden var en gennemgående lav scoring i den årlige kundeloyalitetsundersøgelse på trods af en bred indsats for at få trenden vendt. Kundernes mening Fra starten stod det klart, at der manglede én kritisk brik i det overordnede salgsbillede: Kundernes syn på hvad værdi er. Derfor tog et hold fra hver salgsforretningsenhed ud for at høre kundernes mening. “Vi interviewede 105 kunder fra hele verden for at skabe forståelse for deres behov,” fortæller Martin Jensen, Chief Project Manager. ”Det førte til nogle gode og åbne dialoger, hvor vi kom ned under overfladen.” “Der var en del ligheder blandt de behov, vores kunder gav udtryk for. De er nu blevet vores værdi-drivkræfter.” De vigtigste drivkræfter Tre værdi-drivkræfter er blevet identificeret som de vigtigste på tværs af alle kundesegmenter: Business Case Certainty, Cost of Energy og Easy to Work With. Martin Jensen forklarer: “Business Case Certainty er en paraplybetegnelse for vores overordnede evne til at sikre en god investering for kunden. Vi skal bygge en sikker business case baseret på kundens omkostninger og indkomst. Uforudsete begivenheder og omkostninger skal minimeres.” Johnny Thomsen, Senior Vice President, Performance Management & Development, er enig. “Når kunderne køber en Vestas-vindmølle, har de brug for at vide præcist, hvad de får,” siger han. “Dette hænger sammen med vores operationelle præstation. Præsterer vi ikke, falder business casen sammen. Det hele handler om pålidelighed og forudsigelighed. Kunderne siger, at fejl ikke er en mulighed.” De to andre værdi-drivkræfter er lige så vigtige. Vægten lagt på Cost of Energy afspejler behovet for løbende teknisk udvikling og nye forretningsløsninger til at trykke omkostningskurven nedad og hæve produkternes ydeevne, så Vestas-vindmøller bliver mere og mere konkurrencedygtige. Easy to Work With kræver god kommunikation, hurtige og effektive forretningsprocesser, gensidig tillid og en fælles forståelse for de forventede resultater. Martin Jenser betegner de tre værdi-drivkræfter som “must dos.” “Vi skal sikre, at vi leverer en god oplevelse hver eneste gang,” tilføjer han. Som sagt, så gjort Men hvordan vil Vestas gennemføre den afgørende forandring, som vil garantere den gode oplevelse og skubbe kundeloyaliteten højere op på skalaen? Det er et spørgsmål som Dag Hinrichs, Senior Business Consultant, arbejder med. “De tre “must do” værdi-drivkræfter er vores højeste prioritet internt. Vi har lyttet til kunderne, skrevet det ned, og nu skal vi geare vores organisation til at levere varen”. “Alle i organisationen skal have en krystalklar opfattelse af deres egen rolle og deres eget ansvar i forhold til det, kunden oplever.” Processen, der vil sikre denne forståelse hos alle i Vestas, er i gang. Et interaktivt træningsprogram til topledere er blevet rullet ud og understøttes af et lederforum med fokus på kunderne. Dag Hinrichs uddyber: “Lederne har ansvaret for at skabe klarhed og vejlede, så alle andre forstår det globale kundesyn, og hvorfor det er vigtigt.” 222009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=23http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=23Syv værdidrivkræfter Den feedback, Vestas fik fra 105 kundeinterviews, blev kogt ned til syv værdi-drivkræfter. De tre “must do” værdi-drivkræfter er klare prioriteringer på tværs af segmenterne, mens de fire “differentierings”værdi-drivkræfter tildeles varierende vigtighed af globale kunder. Målrettede forbedringer Johnny Thomsen påpeger, at inputtet fra kundeinterviewene allerede har resulteret i en ny retning, ligesom det har inspireret til lokale forbedringer rettet direkte imod de behov, kunderne har givet udtryk for. Nye servicekontrakter og længere tid mellem mølleinspektioner (også kaldet MTBI – Mean Time Between Inspections) er blandt de andre forbedringer lanceret i 2008, som også har kunden klart i sigtekornet. “Det er vigtigt, at vi holder øje med, hvorfor kunden køber vindkraft. Kunderne har forskellige motiver. Nogle er drevet af nationallovgivningen om den andel af energimikset, der skal være grøn energi. Andre drives af omkostninger for samfundet og naturen, og andre drives udelukkende af afkastet fra deres investering,” siger Johnny Thomsen. “Men hvis man som leverandør ikke kan levere i forhold til de tre ”must do” værdi-drivkræfter, er man ud af spillet.” Det er lige præcist derfor, at den værdi, kunderne i virkeligheden får, skal måles og registreres, fastslår Martin Jensen. “Vi har brug for at måle, om vi har leveret en solid business case eller reduceret cost of energy. Har vi givet kunden en god proces med den kommunikation, de har behov for? Det handler om at give værdi for pengene.” Sidste sommer lancerede Vestas et nyt værktøj med lige netop dette formål. Det betyder, at kunderne nu inviteres til at evaluere deres oplevelser efter afslutningen af salgs-, projekt- og servicefaserne. Sådanne initiativer er nøglen til at holde en tæt kontakt til kunden. For Vestas er det den bedste investering, der findes. En klar indsigt i det, kunderne sætter mest pris på, og en målbevidsthed, der sikrer, at dette leveres, er de ubetingede forudsætninger for at positionere Vestas som en konkurrencedygtig leverandør af moderne energi. ■ Business Case Certainty Minimal usikkerhed om det potentielle afkast fra kundens investering (return on investment). ■ Cost of Energy Minimale omkostninger totalt set i løbet af en vindmølles levetid, målt som $/MWh over møllens levetid. ■ Easy to Work With Løbende forbedringer af arbejdsforholdet til Vestas og Vestas’ erfaring på tværs af værdikæden. ■ Innovation Leadership Forpligtelsen til at optimere værdien for kunderne igennem løbende forbedringer. ■ Global Approach Skræddersyede produkter og serviceydelser, som imødekommer kundens globale behov. ■ Partnership Samarbejdsmæssige forhold og operationer, der støtter kundens langsigtede strategiske behov. ■ Cost to Nature & Society Forpligtelsen til at minimere uønskede miljøpåvirkninger og at maksimere gevinsten for samfundet.2009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=24http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=24Nedtælling til fejlfrie komponenter En ny forståelse for “critical to quality”-processer bringer Vestas tættere på komponentleverandører og baner vejen for færrest mulige fejl. Med andre ord lige hvad kunderne efterspørger. 242009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=25http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=25252009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=26http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=26“Vores leverandører er meget lydhøre og villige til at involvere sig, så vi kan undgå fremtidige problemer.” Mark Colwell, Assistant Vice President. Tidlige generatorfejl med en ny slags fejlmeddelelse fik alarmklokkerne til at ringe hos Vestas Technology R&D. Generatorer har altid givet udfordringer – men i dette tilfælde var det exceptionelt. Noget måtte gøres. Mark Colwell, Assistant Vice President med ansvaret for Supplier Quality, samlede et eksperthold til at undersøge sagen. Resultatet var opsigtsvækkende. “Vi opdagede, at leverandøren havde ændret vigtige produktionsprocesser, og at betydningen af denne ændring ikke var fuldt forstået,” siger han. Det viste sig, at årsagen til fejlen var isoleringen på generatorledningerne, som var utilstrækkelig til at kunne klare forholdene i en nacelle. I stedet for en levetid på mindst 20 år, gik generatoren ned efter kun 100 dage. Ønsket om at forstå Oplevelsen understregede, at Vestas havde behov for en dybdegående indsigt i leverandørernes produktionsprocesser. Og det har medført et vendepunkt i den måde, Vestas arbejder med leverandørerne på. “Vi brugte tid sammen med leverandøren for at forstå processerne og opdagede områder, hvor vi manglede en god forståelse for, hvordan processerne blev kontrolleret,” husker Mark Colwell. “Det førte til et ønske om at få den fulde forståelse for alle vores generatorleverandører.” I dag har denne forståelse bragt Vestas tættere på leverandørerne i målet om at eliminere de fejl, der koster Vestas’ kunder dyrt i nedetid på deres vindmøller. Vestas har allerede nået en proceskvalitet på Four Sigma niveau – med maksimum 6200 fejl per million. ”Critical To Quality” parametre Vestas’ specialister tog ud til alle generatorleverandørerne, hvor de undersøgte deres processer og analyserede afvigelser i de færdige komponenter. Resultaterne dannede basis for at definere CTQerne – “Critical To Quality”-parametrene, der skal opfyldes for at sikre kvaliteten af det endelige produkt. CTQerne revideres løbende, efterhånden som nye forbedringsmuligheder viser sig. Ved at definere CTQerne for produktionsprocessen såvel som produkterne har Vestas bevæget sig væk fra den traditionelle måde at se leverandørkvalitet på, hvor man hovedsageligt kiggede på de endelige komponenter. 262009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=27http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=27Hvad er Six Sigma? Frank Boutrup Nielsen, Senior Supplier Development Engineer i Supplier Quality & Development, kalder tidligere svar på kvalitetsspørgsmål for reaktive. “Før vi havde en fejl, gjorde vi intet. Vi skrev et notat, når vi fandt en produktafvigelse, og ofte returnerede vi generatorerne til leverandøren med en besked om, at fejlen skulle rettes.” “Den store forskel er, at vi er ved at skifte fra reaktivt til proaktivt arbejde, hvor vi går i dybden med leverandørprocesser, så vi kan forstå dem og hjælpe leverandørerne med at finde ud af, hvad der skal forbedres.” En helt ny tilgang Han og hans kollega Michael Arbon har det primære ansvar for implementeringen af den nye tilgang til leverandørkvalitet. Ifølge Michael Arbon er det gearkassernes følsomhed over for den mindste kvalitetsafvigelse, der gør dem til et relevant udgangspunkt. “Generatorerne har svære betingelser på grund af miljøet inden i nacellen, hvor de udsættes for vibrationer, varierende temperaturer, kondensvand og forskellige vindhastigheder,” siger han. “Ledningerne og lejerne er typiske problemområder.” At opdage en fejlgivende afvigelse hurtigt er afgørende. For at skærpe denne kompe- Vestas har ligesom mange andre virksomheder valgt Six Sigma-ledelsesstrategien. Strategien blev oprindeligt udviklet af Motorola og håndterer procesvariationer, der kan føre til fejl i det endelige produkt. Hvert af de seks Sigma-niveauer angiver den grad af variationsstyring, der er opnået. Den primære metode, der anvendes, er DMAIC, hvilket står for Define, Measure, Analyse, Improve, Control (Definer, Mål, Analyser, Forbedr, Kontroller). Helt enkelt forklaret begynder det med en definition af, hvad der skal forbedres for at opfylde kundernes krav og nå strategiske mål. CTQ-parametrene (Critical to quality) bliver derefter målt og analyseret. På grundlag af resultaterne implementeres procesforbedringerne, og kvalitetskontrollen sikrer, at afvigelser udbedres, før der opstår fejl. Vestas har flere Six Sigma Black Belt team, som støtter integrationen af Six Sigma i forretningsenhederne. Som eksperter i Sig Sigmaværktøjer, -metoder og -filosofi har Black Belt-personer en nøglefunktion som strategiske forandringsagenter, der styrer projekter på tværs af funktioner og coacher andre Six Sigma-ressourcer i Vestas. 272009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=28http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=28“Den store forskel nu er at vi er ved at skifte fra reaktivt til proaktivt arbejde, hvor vi går i dybden med leverandørprocesser, så vi kan forstå dem og hjælpe leverandørerne med at finde ud af, hvad der skal forbedres.” Frank Boutrup Nielsen, Senior Supplier Development Engineer. Global Black Belt-uddannelse tence er overvågningen af generatorleverandørerne nu blevet optrappet fra månedlig til ugentlig. Det betyder, at leverandørerne skal indlevere ugentlige testdata, som tager udgangspunkt i CTQerne. Et nyt Quality Data Analysis-system (QDA) er under udvikling til at behandle de indsamlede data. Når systemet lanceres i år, vil man kun skulle trykke på en knap for at få adgang til vigtige CTQ-data. Store kvalitetsafvigelser vil så kunne identificeres og løses, næsten lige når de finder sted. Michael Arbon forklarer: “QDA-systemet vil gøre det muligt at lave de data, vi modtager, om til værktøjer, som for Black Belt støtte Leverandører kan ikke undgå at mærke effekten af Supplier Quality-funktionens fornyelse og transformation. Derfor er der samlet et stærkt hold Black Belt Six Sigma-specialister til at yde leverandørerne assistance, når de skal finde ud af, hvilke data der er brug for, og hvordan de skal samles. Og det er ikke tilfældigt, at flere specialister tidligere har arbejdet inden for autoindustrien, hvor Six Sigma filosofien blev grundlagt. eksempel kontroldiagrammer. På denne måde kan vi måle, om processen er i stand til at give os det, vi vil have.” I oktober 2008 lancerede Vestas et globalt Six Sigma Black Belt-uddannelsesprogram. Målet for 2009 er at uddanne 20 nye personer i Black Belt på lokationer i hele verden. Efterhånden som antallet af Yellowog Green Belt Six Sigma-specialister vokser, forventer Vestas, at flere medarbejdere deltager i Black-Belt-uddannelsen de kommende år. I sidste ende er målet at etablere flere Black Belt-grupper, som kan yde ekspertassistance i ethvert trin i en business process. 282009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=29http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=29Et andet værktøj fra autoindustrien – Production Part Approval Process (PPAP) – bruges også til implementeringen. Formålet er at sikre effektiv kommunikation med leverandørerne og en effektiv overlevering af information til de rette mennesker på det rette tidspunkt. “Vores erfaringer har vist os, at vi er nødt til at støtte og opmuntre vores leverandører,” siger Frank Boutrup Nielsen. “Vi har brug for leverandører, som udvikler sig, i takt med at vi opstiller flere krav for at gøre os i stand til at indfri vores løfter til kunderne.” “Leverandørerne har altid anset Vestas for at være meget krævende,” tilføjer Michael Arbon. “Nu er vi blevet endnu mere krævende end før. Men de forstår også, at dette vil hjælpe dem til at blive bedre.” At gøre er at lære Indtil videre har generator-leverandørerne været det primære fokusområde for den nye Supplier Quality-strategi. Det langsigtede mål er at bruge den nye tilgang til at etablere tættere arbejdsforhold til alle andre leverandører, der leverer komponenter til Vestas-vindmøller. Mark Colwell kommenterer de mange ting, der allerede er lært. “Det, vi gør, er ‘learning by doing’. Det handler ikke kun om information. Det handler om at skabe forståelse, at udfordre mennesker på hvad de vil forbedre, og at få tingene gjort,” siger han. “Vores leverandører er meget lydhøre og villige til at involvere sig, så vi kan undgå fremtidige problemer. Det giver os den nødvendige forståelse for at reducere produktafvigelser, så vi kan nå vores Four Sigma-mål.” Nedtællingen til fejlfrie komponenter er begyndt. 292009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=30http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=30Offshore 302009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=31http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=31Vestas har fået en af de største ordrer, der nogensinde er afgivet på offshore-vindmøller. Ordren kommer efter et salgsstop og en omfattende opgradering af V90-vindmøllen. Tiden under salgsstoppet har også betydet fordele for Vestas. Comeback 312009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=32http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=32Blyth LAND EJER I N S TA L L AT I O N S Å R A N TA L V I N D M Ø L L E R VINDMØLLETYPE MW Storbritannien E.ON 2009 2 V66-2.0 MW 4 Robin Rigg LAND EJER I N S TA L L AT I O N S Å R A N TA L V I N D M Ø L L E R VINDMØLLETYPE MW Storbritannien E.ON UK 2009 60 V90-3.0 MW 180 North Hoyle Det svenske firma Vattenfall Wind Power har afgivet en ordre på 100 V90-vindmøller fra Vestas til det britiske offshore vindkraftværk Thanet Offshore Wind Farm, som har en kapacitet på 300 MW. Med denne ordre er V90-offshore-møllen kommet stærkt tilbage på markedet efter de gearkasseproblemer, som i begyndelsen af 2007 gjorde det nødvendigt at stoppe salget af møllen. Vestas ændrede designet af gearkassen i V90 og relancerede offshore-møllen på markedet i maj 2008. Thanet Offshore Wind Farm bliver det største offshore vindkraftværk med Vestas-møller. Det vil endda overgå Robin Riggs’ 180 MW, som er ved at blive opstillet i Skotland. Projektet bliver Vestas’ trettende offshore-projekt. Thanet vil blive bygget 11,3 km fra kysten ud for Foreness Point ved Themsens udmunding på den østligste del af Kent-kysten, hvor Themsen løber ind i den engelske kanal. Vanddybden på siten varierer fra 10 til 25 meter. En turbulent tid For Vestas’ vedkommende har projektet været to år undervejs. Den oprindelige entreprenør, det britiske Warwick Energy, påbegyndte forhandlinger med Vestas, men derefter solgte Warwick projektet til hedgefonden Christofferson Robb and Co., som derefter solgte det til Vattenfall i november i år. LAND EJER Storbritannien Npower Renewables 2004 30 V80-2.0 MW 60 Barrow I N S TA L L AT I O N S Å R A N TA L V I N D M Ø L L E R VINDMØLLETYPE MW LAND EJER I N S TA L L AT I O N S Å R A N TA L V I N D M Ø L L E R VINDMØLLETYPE MW Storbritannien Dong Energy 2006 30 V90-3.0 MW 90 Kentish Flats LAND EJER I N S TA L L AT I O N S Å R A N TA L V I N D M Ø L L E R VINDMØLLETYPE MW Storbritannien Vattenfall 2005 30 V90-3.0 MW 90 Scroby Sands LAND EJER I N S TA L L AT I O N S Å R A N TA L V I N D M Ø L L E R VINDMØLLETYPE MW Storbritannien E.ON UK 2004 30 V80-2.0 MW 60 322009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=33http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=33Frederikshavn LAND EJER I N S TA L L AT I O N S Å R A N TA L V I N D M Ø L L E R VINDMØLLETYPE MW Danmark Dong Energy 2003 1 V90-3.0 MW 1 Tunø Knob LAND EJER I N S TA L L AT I O N S Å R A N TA L V I N D M Ø L L E R VINDMØLLETYPE MW Danmark Dong Energy 1995 10 V39-500 kW 5 Yttre Stengrund LAND EJER I N S TA L L AT I O N S Å R A N TA L V I N D M Ø L L E R VINDMØLLETYPE MW Sverige Vattenfall 2001 5 NM72-2,0MW 10 Horns Rev LAND EJER I N S TA L L AT I O N S Å R A N TA L V I N D M Ø L L E R VINDMØLLETYPE MW Danmark Vattenfall & DONG 2002 80 V80-2.0 MW 160 Egmond aan Zee LAND EJER Holland Shell & Nuon 2006 36 V90-3.0 MW 108 Offshore Windpark Q7 Thanet LAND EJER I N S TA L L AT I O N S Å R A N TA L V I N D M Ø L L E R VINDMØLLETYPE MW I N S TA L L AT I O N S Å R A N TA L V I N D M Ø L L E R VINDMØLLETYPE MW Storbritannien Vattenfall 2010 100 V90-3.0 MW 300 LAND EJER I N S TA L L AT I O N S Å R A N TA L V I N D M Ø L L E R VINDMØLLETYPE MW Holland WP Q7 Holding B.V. 2007 60 V80-2.0 MW 120 332009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=34http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=34“Det har været en turbulent tid,” fortæller Jens-Jørgen Kuhlmann, Senior Sales Manager i Offshore Sales. “Det var også et resultat af, at vi var ude af markedet og derfor var nødt til at indstille forhandlingerne i en periode.” “Offshore-projekter tager generelt længere tid at koordinere,” siger Jens-Jørgen Kuhlmann. “Det er vigtigt, at alle detaljer er på plads, og at vi ikke bare hopper over, hvor gærdet er lavest. Der er en masse berøringsflader – andre leverandører, man skal have med, banker, der skal overbevises, ingeniører i forskellige virksomheder, rådgivende organer – de skal alle sammen med i forløbet.” “Og dertil kommer, at man skal finde en passende installationshavn, hvilket er ganske tidskrævende,” siger Jan Thomsen, Project Director. “Man skal bruge et temmelig stort område – mindst 50.000 kvadratmeter, en god kaj med adgang døgnet rundt alle ugens dage og en meget tung kran.” Vestas valgte Dunkirk-havnen i Frankrig. 342009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=35http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=35Til Thanet-projektet skal Vestas håndtere design, levering, opførelse, test og idriftsættelse af de 100 vindmøller samt drift og vedligeholdelse i fem år. Vestas regner med at begynde leveringen af vindmøllerne i november 2009 og at igangsætte selve installationen i marts 2010. Vattenfall tager sig af fundamenter, offshore- og onshore-kabler med transformerstationer og offshore-opstillingsfartøjer. Det britiske Crown Estate, som ejer størstedelen af den britiske havbund, har haft to udbudsrunder om lejeaftaler for vindkraftværker på havet i Storbritannien. Thanet er et af de første offshore-projekter i runde 2, der skal implementeres. V90-stop Vestas trak V90-møllen tilbage fra offshoremarkedet, efter at de første forhandlinger med Warwick var begyndt. Efter et år med ingeniørarbejde og test af en ny indvendig komponent relancerede Vestas V90-møllen på offshore-markedet igen i maj 2008. “Vi havde bremset fuldstændig op for salget”, fortæller Anders Søe-Jensen, administrerende direktør i Vestas Offshore. “Det var forfærdeligt frustrerende for en ny organisation at se, hvordan markedet blomstrede uden at kunne deltage.” Vestas Offshore brugte dog tiden godt, tilføjer han. “Vi havde oplevet en utrolig hurtig vækst. Det her gav os tid til at undersøge og forbedre den måde, vi havde organiseret os på.” Og hvad der er endnu vigtigere, så har Vestas udviklet en forbedret og systematisk måde at teste produkter på, før de lanceres på markedet. Det sker på det nye testcenter i Danmark. “Vi har nogle af verdens mest avancerede testfaciliteter, hvor vores vindmøller og komponenter bliver testet meget grundigt, før de bliver godkendt. Det gælder både for onshore og offshore,” fortæller Anders Søe-Jensen. “Vores nye testfaciliteter er med til at sikre, at kvaliteten af Vestas’ produkter bliver ved med at være den bedste i sin klasse.” Han tilføjer: “Inden for offshore-projekter skal man ikke være dristig, men derimod meget forsigtig. Man skal aldrig opstille en prototype offshore. Vi har også lært, at det er nødvendigt at have folk med en stor viden om offshore-projekter. Erfaring betyder alt derude – det er det, der gør hele forskellen.” Partnerskabet med Vattenfall Vestas har tidligere leveret vindmøller til Vattenfall, der har hovedkvarter i Sverige. Vattenfall erhvervede sig i 2006 størstedelen af rettighederne til den danske vindmøllepark Horns Rev med en kapacitet på 160 MW – et projekt, der anvendte V80-2,0 MW-vindmøller. I 2005 solgte Vestas 30 V90-vindmøller til Vattenfalls Kentish Flats offshore vindkraftværk i Storbritannien. Det var delvist i Kentish Flats, at problemerne med V90-gearkasserne viste sig. “Vi havde lange diskussioner med Vestas om problemerne med denne maskine”, siger projektchef Ole Bigum Nielsen fra Vattenfall. “Vi kan generelt godt lide V90-3,0 MW-vindmøllen. Vi var naturligvis bekymrede, men Vestas har overbevist os om, at de med opgraderingen af vindmøllen har løst problemerne.” Hos Vestas siger Anders Søe Jensen: “Ordren er virkelig et tegn på tillid, når en kunde som Vattenfall – en af de største spillere på markedet – vælger Vestas igen.” Ordren har været med til at øge kampånden i Vestas Offshore. “Det er naturligvis en saltvandsindsprøjtning efter alle de mange op- og nedture og tiden, hvor vi var helt ude af markedet,” siger Jens-Jørgen Kuhlmann. “Nu er vi tilbage i stærk form med en af de største ordrer, der nogensinde er afgivet inden for offshore.” 352009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=36http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=36På forkant med Kinas voksende marked for vindenergi Vestas opretter uafhængig, kinesisk salgsforretningsenhed på det, der er på vej til at blive verdens mest konkurrencedygtige marked. 362009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=37http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=37Vestas har etableret en uafhængig salgsforretningsenhed i Kina, som er blevet udskilt fra Vestas Asia Pacific. Dermed har topledelsen et direkte led til Vestas’ aktiviteter i Kina. “Denne nye kinesiske salgsforretningsenhed vil sikre, at Vestas’ kunder i Kina får et direkte talerør i virksomheden,” siger Lars Andersen, administrerende direktør i Vestas China. “Kina er meget hurtigt blevet et af de største og mest konkurrencedygtige markeder i den globale branche for vindenergi.” “Det er et logisk trin, og det vil sikre, at vi kan give vores kunder en bedre service og samtidig forblive konkurrencedygtige,” fortæller Lars Andersen. “Det, som sker i Kina lige nu, kommer til at have stor betydning for Vestas globalt.” Hurtig og kraftig vækst Vestas solgte sine første vindmøller i Kina i 1986 og har således været aktiv på det kinesiske marked i mere end 20 år. “Vi er uden sammenligning den virksomhed, der har længst tids erfaring med det kinesiske vindenergimarked,” siger Lars Andersen. I 1996 åbnede selskabet et kontor i Beijing med en lille medarbejderstab, der stod for 372009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=38http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=38382009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=39http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=39salg og service til de kinesiske kunder. I 2005 besluttede Vestas’ ledelse at etablere sig i Kina og begyndte at opføre fabrikker og udbygge sin tilstedeværelse på markedet. I 2005 leverede Vestas 77 MW ud af en samlet installeret vindenergikapacitet i Kina på 311 MW. Markedet tog fart. I slutningen af 2008 forventede man, at den samlede installerede vindenergikapacitet ville overstige 10 GW, hvilket ifølge magasinet Windpower Monthly tyder på, at Kina er på vej til at overhale USA i 2012 som det største marked for vindenergi i verden. Den kinesiske regering udpegede i 2006 vindenergi som det område, der skulle sættes størst fokus på for at bidrage til at sprede Vestas’ fabrikker i Kina Vingefabrik i Tianjin. Produktionen startede i foråret 2006. Montage- og navfabrik i Tianjin. Produktionen startede i marts 2007. Generatorfabrik i Tianjin. Produktionen startede i juli 2007. Maskin- og styringsfabrik i Tianjin. Produktionen forventes at starte i april 2009. Vindmøllefabrik til det kinesiske marked, Hohhot, Indre Mongoliet. Produktionen forventes at starte i april 2009. Støberi i Xuzhou. Produktionen forventes at starte i september 2009. 392009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=40http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=40landets energimiks og skabe sikkerhed for energiforsyningen, fortæller Lars Andersen. “Vindenergi blev prioriteret, fordi den kan sikre en fremtidig vækst og stabilitet, og fordi den kan bidrage væsentligt inden for en kortsigtet tidsramme.” Kina er det land uden for Danmark, hvor Vestas har foretaget de største investeringer. Her har Vestas fem fabrikker og 1.800 medarbejdere, herunder næsten 300 salgs- og servicemedarbejdere. Vestas har koncentreret sig om at hjælpe den kinesiske branche med at få opbygget knowhow om forhold såsom net-integration og projektledelse, fortæller Lars Andersen. Virksomheden har også arbejdet på at opbygge en stærk forsyningskæde i Kina. “For hvert år forbedrer Vestas China sine sourcing-evner,” siger han. “Vindmøller, som bliver produceret i Kina, består på nuværende tidspunkt af komponenter, hvor mere end 80 % er produceret i Kina, og det er vores mål at komme op på 100 %.” Alle Vestas’ leverandører i Kina er en del af et partnerskab, der har til formål at øge produktkvaliteten og -ydelsen og gøre leverandørerne i stand til at blive konkurrencedygtige på globalt plan. “Vi har allerede hjulpet en lille kinesisk vingeleverandør med at blive en globalt konkurrencedygtig leverandør,” fortæller Lars Forberedelse til konkurrencen Lars Andersen fremhæver vigtigheden af at holde sig på forkant med det kinesiske vindenergimarked, der hele tiden ændrer sig. “Kina er allerede et af de største markeder i verden, når det gælder nye installationer, og Kina vil snart være omdrejningscenteret for den globale vindenergibranche,” siger han. “Vi vil sikre, at Vestas er parat til det.” Andersen og tilføjer, at virksomheden, Zhenshi Group Hengshi Fibreglass Fabrics Co., Ltd., vandt en af Vestas’ priser som “Årets Leverandør” i 2008. Det var første gang, en kinesisk leverandør vandt den ære. 402009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=41http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=41Vestas i Kina År 2003 2004 2005 2006 2007 60 124 222 Antal medarbejdere Antal vindmøller 77 39 91 68 405 Total MW 58,5 34,5 77,35 75,05 470,75 Markedet for vindkraft i Kina Installeret vindkraftkapacitet i Kina 1995-2007 Forecast for udviklingen i vindkraft i Kina 2008-2012 412009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=42http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=42Styr på reservedelene 422009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=43http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=43Den nye Vestas Spare Parts & Repair-forretningsenhed understøtter bedre service og forkorter vindmøllernes nedetid. 432009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=44http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=44Den 1. januar 2009 lancerede Vestas en ny forretningsenhed: Vestas Spare Parts & Repair. Det betyder en ny struktur, som sikrer, at service og vedligeholdelse på Vestas’ vindmøller udføres hurtigere. Enheden er ansvarlig for hele forsyningskæden af reservedele. Det har gjort den til en integreret del af det overordnede mål om at styrke hele Vestas’ serviceforretning, som er en af virksomhedens grundsten i fremtiden. “Reservedele er altafgørende for at kunne bevare en kort nedetid for vindmøllerne. De er derfor en væsentlig del af at have loyale kunder,” siger Phil Jones, direktør i Vestas Spare Parts & Repair. En stærk reservedelsafdeling vil også gøre Vestas i stand til at sælge flere vindmøller, tilføjer han. “I betragtning af at Vestas har haft så stor succes med at udvide sine generelle aktiviteter, er tiden den helt rigtige til at udvikle og styrke reservedelsenheden, så den kan vokse yderligere.” Et bedre flow “Det tog os lang tid at nå hen, hvor vi er nu,” siger John Nielsen, som er Vice President i Service Excellence og tidligere havde det overordnede ansvar for reservedele. Når en vindmølle førhen havde brug for reparation, kontaktede den regionale salgsforretningsenhed Vestas Nacelles i Danmark. 442009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=45http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=45“Reservedele er altafgørende for at kunne bevare en kort nedetid for vindmøllerne. De er derfor en væsentlig del af at have loyale kunder.” Phil Jones, direktør, Vestas Spare Parts & Repair. Vestas Nacelles leverede derefter reservedelene til salgsforretningsenheden, som reparerede vindmøllen. Selvom denne ordning fungerede godt i begyndelsen, medførte Vestas’ hurtige ekspansion et behov for en mere strømlinet proces, der omfattede en mere avanceret planlægning og udarbejdelse af prognoser, fortæller John Nielsen. “På grund af vores hurtige udvikling var processen blevet bureaukratisk, tidskrævende og uklar,” siger John Nielsen. “Vestas havde brug for en ny struktur til Spare Parts-enheden. Det var nødvendigt med et bedre overblik over processen og en bedre informationsstrøm for at understøtte og fastholde Vestas’ strategi om at være No. 1 in Modern Energy.” I kundeloyalitetsundersøgelsen for 2008 fik service og vedligehold det dårligste resultat i hele Vestas’ værdikæde. “Det var indlysende, at der var brug for ændringer,” siger han. “Kunderne køber en vindmølle for at producere elektricitet. Fra det øjeblik en vindmølle står stille, taber kunden penge.” Selvom leveringsservice er blevet forbedret betydeligt inden for de sidste to år – med en succesrate på 85 % i slutningen af 2008 – indbefattede kontrakterne mellem Vestas og kunderne en udvidet tidsramme, da alle komponenter og reservedele først skulle sendes fra Danmark. Eftersom 60 % af Vestas’ vindmøl- Stoppede vindmøller i Spare Parts 2007-2008 Antal møller 160 140 120 100 80 60 40 20 0 September 07 September 08 Oktober 07 November 07 December 07 Oktober 08 Januar 07 Marts 07 Maj 07 August 07 Januar 08 Marts 08 Maj 08 Juni 08 Februar 07 Februar 08 Juli 08 August 08 April 07 April 08 ler er uden for Europa, var denne ordning ikke fordelagtig. “Kunderne i Asien og Amerika oplevede ofte nogle meget lange leveringstider,” fortæller John Nielsen. “Dette fik mange oversøiske kunder til at tænke sig om to gange, før de udvidede deres service- og vedligeholdelseskontrakter.” Allerede før etableringen af den nye enhed lykkedes det Spare Parts-teamet at rette 452009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=46http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=46Et netværk af planer skal reducere nedetiden Etableringen af en ny Spare Parts-organisation er blot ét af de initiativer, der vil bidrage til at minimere nedetiden og optimere rådighedsfaktoren. Disse initiativer er indbyrdes afhængige. En af dem er projektet om den gennemsnitlige tid mellem serviceinspektioner, også kaldet MTBI (Mean Time Between Inspections). Ved at forbedre evnen til at forudsige hvornår der er behov for vedligeholdelse, er det også muligt at planlægge møllebesøgene bedre og øge intervallerne mellem inspektionerne. Det vil reducere den tid, møllen skal være stoppet, og forbedre muligheden for at udføre arbejdet, når der ikke er nogen vind. En forudsætning for at gøre dette til en succes er, at reservedelene er klar til at matche planlægningen. Derfor er både MTBI-projektet og den nye Spare Parts-organisation en del af en stærk kæde af serviceinitiativer, som skal bidrage til at øge møllernes rådighedsfaktor. Siden MTBI-projektet begyndte i efteråret 2007, er det gennemsnitlige antal af dage mellem serviceinspektioner mere end fordoblet. Målet er at tredoble tallet i forhold til 2007 inden for et år. For mere information om MTBI, se artiklerne “Travlere møller, bedre produktivitet” og “Mere loyalitet kræver meget mere forecasting” i Win[d] nr. 14. op på tingene. Siden 2007 har Spare Parts oplevet imponerende fremskridt. Et eksempel er niveauet af “stoppede vindmøller”. I slutningen af 2006 var der 145 vindmøller, der var stoppet på grund af leveringstiden på reservedele. I slutningen af 2008 var der mindre end 20 vindmøller med en serviceaftale, der stod stille. Lange leveringstider er ikke acceptabelt Den nye struktur og den forbedrede serviceplanlægning gør det muligt for Vestas Spare Parts & Repair-forretningsenheden at forudsige og planlægge med større nøjagtighed, da den har kontrol over alle oplysninger – lige fra leverandører til vindmøller. På den måde vil den nye opbygning optimere service og vedligeholdelse, og et globalt netværk af 462009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=47http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=47Erfaringer fra luftfart Spare Parts-enheder vil understøtte avanceret planlægning, som forbedrer effektiviteten af reparationer. “Vestas’ mission ’Fejl er ikke en mulighed’ sigter mod at minimere graden af risici ved at analysere alle variabler i forbindelse med enhver beslutning,” fortæller John Nielsen. ”Ved at sætte høje standarder og forbedre tidsrammerne for planlægning og forecasting er Vestas Spare Parts & Repair nu med til at understøtte vores mission – og omvendt,” tilføjer han. “Det er også derfor, at ambitionerne er høje, og at vi tror fuldt og fast på, at vi kan nå dem.” Der er lagt op til, at Vestas Spare Parts & Repair i slutningen af 2009 skal kunne love kunderne levering af reservedele inden for 24 timer og levering af hovedkomponenter inden for 72 timer med en sikkerhed på 95 %. Den nye administrerende direktør for Vestas Spare Parts & Repair, Phil Jones, kom til Vestas fra Honeywell Aerospace, hvor han var Vice President for Airlines Business, EMEA-regionen. Phil Jones har 16 års erfaring fra store amerikanske luftfartsselskaber. Når han ser tilbage, kan han se en tydelig parallel mellem luftfartsindustrien og vindmølleindustrien. “For tyve år siden begyndte luftfartsindustrien at forstå vigtigheden af reservedele,” siger Phil Jones. “Nu om dage er det tydeligt, at styringen af reservedele er en af grundstenene for branchen.” Det gælder for begge brancher, at det er meget vigtigt at opretholde en effektiv drift af dyrebare aktiver, siger han. “Et elforsyningsselskab, der oplever et tab af energi, og et luftfartsselskab, der mangler et driftsklart fly, ender begge i samme situation: mistet indtægt, omkostninger til udskiftning og tab af tillid hos slutbrugerne,” siger Phil Jones. “Det er en dødssynd at have et fly stående på jorden, mens der sidder passagerer og venter på det.” Med et Six Sigma Master Black Belt har Jones den rette indstilling: “Spare Partsteamet opnåede mange forbedringer i 2008, og de har gjort et rigtig godt stykke arbejde. Men der er stadig meget at tage fat på. Vi bliver endnu bedre,” lover han. 472009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=48http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=48Detaljerede undersøgelser bekræfter den lave miljøpåvirkning fra Vestas’ vindmøller sammenlignet med elproduktion fra fossile brændstoffer. grønne præstationer 48 Tal på2009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=49http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=49Vinden er ikke kun en konkurrencedygtig og pålidelig kilde til elektricitet. Efterhånden som den globale opvarmning begynder at vise tænder, er det blevet endnu vigtigere end nogensinde før, at vindkraft lever op til dets løfte om at være miljøvenlig. Og vindkraft er virkelig grøn. Det kan siges med sikkerhed, takket være specialister fra Vestas, Vestas’ kunder samt uafhængige konsulenter, som alle arbejder med at udregne pålidelige informationer om vindmøllernes miljøpræstationer. Jette Kjær er ansvarlig for miljøområdet i afdelingen for vindenergi i det svenske forsyningsselskab Vattenfall, som driver vindkraftværker i Sverige, Finland, Danmark, Storbritannien, Polen og Tyskland. “Vestas har været meget hjælpsomme og åbne med at videregive miljøoplysninger,” fortæller hun. “Data fra Vestas gør vores miljøproduktdeklarationer mere fuldstændige og specifikke. Uden dem ville vi have været nødt til at lave beregningerne på grundlag af generiske tal, og dermed ville kvaliteten af vores data have været dårligere.” “Vi er nødt til at levere rigtige tal,” samtykker Klaus Rønde fra Vestas’ sikkerheds- og miljøafdeling. “Når vi viser CO2-besparelserne fra vindkraft, er det meget vigtigt, at oplysningerne er nøjagtige.” For at sikre det bruger Vestas en teknik, der kendes som livscyklusvurdering (LCA), og som beregner vindmøllernes påvirkning af miljøet. Vestas’ LCA’er er i overensstemmelse med ISO 1404X-serien af internationale standarder, og uafhængige konsulenter kontrollerer alle LCA’er, før de offentliggøres. 492009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=50http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=50“Deres generelle konklusion er, at vores arbejde er af høj standard,” fortæller Klaus Rønde. “Der vil aldrig kun være ét svar, når vi taler om miljøpræstationer, men en uafhængig redegørelse er med til at bekræfte, at vores beregninger er realistiske.” Beregning af emissioner for alle dele Formålet med en LCA er at sætte tal på alle de mulige miljømæssige konsekvenser, der opstår i løbet af en vindmølles levetid. Denne tilgang, der tager alt med i betragtning, sikrer, at hver eneste form for forurening får den rette vægt, også selvom denne forurening skulle finde sted i et fjernt land eller på et tidspunkt ude i fremtiden. Råmaterialer, energi og miljømæssige emissioner skal medregnes i hvert trin af vindmøllens levetid: produktion, installation, drift, vedligeholdelse og til sidst afvikling og bortskaffelse (figur 1). Udarbejdelsen af en LCA er i store træk en proces i tre trin, forklarer Klaus Rønde (figur 2). Først kommer LCA’ens omfang og antagelser, herunder de standarder, der skal Figur 1: En vurdering af livscyklussen kræver en omhyggelig undersøgelse af hvert trin i vindmøllens liv “fra vugge til grav”. Deponi/forbrænding Affald Vedvarende energi Recycling Råmaterialer og ressourcer Leverandører Transport Produktion Transport og opstilling 502009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=51http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=51Figur 2: De tre grundlæggende trin ved udarbejdelse af en LCA. anvendes, grænserne for undersøgelsen, typen og antallet af vindmøller, tårnhøjden, den gennemsnitlige vindhastighed samt eksempelvis spørgsmålet om, hvorvidt kablerne, der eksporterer energien til nettet, skal inkluderes. Den nuværende praksis hos Vestas er at beregne LCA’er på basis af et stort vindkraftværk med en kapacitet på 300 MW. For møller af typen V90-3,0 MW betyder det eksempelvis 100 vindmøller plus de nødvendige transformerstationer, kabler og andet ekstraudstyr. Det andet trin er at finde frem til de råmaterialer og den energi, der kræves, samt de emissioner, der skabes, når vindmøllerne produceres, installeres, drives og nedtages samt genbruges eller bortskaffes. “Det er et stort arbejde på grund af det store antal dele i en moderne vindmølle,” forklarer Klaus Rønde. For hver enkelt komponent skal man først finde ud af, hvad den er lavet af – stål, kobber, glasfiber, plastik- og hvor meget den vejer. Dataindsamling kræver ofte, at man i en vis grad benytter sig af antagelser. Elektroniske moduler, som en enkelt vindmølle indeholder mange af, har for eksempel så mange bittesmå dele, at det ville være næsten umuligt at vurdere hver eneste af dem i detaljer. Heldigvis indeholder de fleste elektroniske moduler den samme mængde metaller, plastik osv., så detaljerede beregninger for ét modul kan overføres til andre moduler, stort set uden at blive mindre nøjagtige. Ved komplekse komponenter som fx gearkasser og ved råmaterialer som fx stål bruger Vestas LCA-data fra sine leverandører eller fra uafhængige konsulenter. “Vi køber stål fra mange leverandører, så det er bedre at få internationale gennemsnitsdata fra organisationer som World Steel Association,” siger Klaus Rønde (se boksen side på side 55: Stål: Et tungt emne). Når denne omhyggelige proces er færdiggjort, har analytikerne en liste over alle de stoffer og mængden af dem, som vil blive frigivet til miljøet i løbet af det tidsforløb, der er valgt for LCA’en. Den næste opgave er at bestemme, hvad disse tal så betyder. Fortolkning af emissionsdata Det tredje trin i LCA-processen beregner miljøpåvirkningen fra emissionerne. Dette gøres ved at gange mængden af hvert forurenende stof med en vægtningsfaktor, der afspejler dens potentiale til at forårsage en bestemt form for miljømæssig skade. Et enkelt stof kan forekomme i mere end én kategori. Et eksempel på dette er kemikalierne, som kendes som HCFC’er, og som bruges som kølemidler i forbindelse med produktionen af skumplast. De beskadiger jordens ozonlag og optræder også som drivhusgasser. Ud over at være giftige for mennesker og dyr forårsager den kvælstofilte (NOx), der produceres ved afbrænding af brændstoffer, både syredannelse og eutrofiering (næringsstofberigelse) i søer, floder og hav. Med hensyn til de gasser, der forårsager global opvarmning, nitratforurening eller syredannelse, er forskerne generelt enige om den specifikke skade på miljøet, som disse gasser hver især forårsager – selvom disse oplysninger kan ændre sig i lyset af ny viden. Det anerkendte Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) justerer for eksempel med jævne mellemrum dets vurderinger af de vigtigste drivhusgassers potentielle indvirkning på den globale opvarmning, udtrykt i CO2ækvivalenter. Forskerne er mindre enige, når det kommer til miljøvirkningerne af giftige stoffer som fx tungmetaller eller kemikalier, der påvirker menneskers eller dyrs hormoner. Selv når giftvirkningen af eksempelvis to tungmetaller er vel underbygget, kan det være svært at rangere den ene som bedre eller værre end den anden, så de kan tildeles en relativ vægtningsfaktor. Desuden kan et forurenende stof, der er meget skadeligt i én situation, fx i 512009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=52http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=52Giv kunderne de miljøoplysninger, de har brug for Annika Balgård er miljøspecialist i afdelingen for kvalitet, sikkerhed og miljø i Vestas Northern Europe. Hun kom til Vestas sidste år med ti års erfaring i rygsækken fra den svenske branche som miljøforsker, auditør og konsulent. “Da Vestas ændrede sin struktur for at oprette én enkelt salgsforretningsenhed for Nordeuropa, blev jeg udnævnt til at stå for driftsmæssige og strategiske miljøspørgsmål,” fortæller hun. “Jeg står nu i spidsen for vores bestræbelser på at give vores kunder en merværdi ved at forbedre miljøpræstationen i hele værdikæden, lige fra det første salgstrin til opstillingen af vindmøllen og servicefasen.” “Det er min erfaring, at kunderne efterspørger support og miljøoplysninger helt fra planlægningsfasen i forbindelse med en ny vindmøllepark. Planlægningsmyndighederne har fx brug for oplysninger om, hvilke smøremidler og kemikalier der vil blive brugt på stedet, hvordan vi vil håndtere eventuelt farligt affald samt risikoanalyser af det arbejde, vi skal udføre.” ”Når vindmøllerne er i drift, og vi udfører den service, som kunderne beder om, kan vi give miljøoplysninger om fx olieforbrug og generering af farligt affald for de specifikke vindmøller. Det er de samme oplysninger, jeg forventer at få, når jeg sender min bil til serviceeftersyn.” “Vi arbejder på at finde frem til smartere og mere effektive måder at indsamle disse data og blive mere proaktive, når disse data skal videregives til kunderne. Vi glæder os til at kunne udnytte oplysningerne i det nye SAP-system, der har været tilgængeligt i Vestas Northern Europe siden november 2008.” et havøkosystem, være mindre skadeligt i et andet miljø, fx på land. Det bedste, de eksperter, der arbejder med LCA’er, kan gøre, er derfor at udtrykke deres antagelser klart og være forberedt på at skulle tilpasse sig ny forskning. Reglerne – herunder ISO-standarderne – der er gældende for, hvordan en LCA skal udføres, er derfor ganske fleksible. Inden for rammerne af ISO 1404X bruger Vestas et system, der kaldes EDIP (Environmental Design of Industrial Products), som er et computerstøttet værktøj, der er anerkendt af det danske miljøministerium, 522009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=53http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=53Figur 3: I sammenligning med fossile brændstoffer producerer vindkraft stort set ingen CO2. Her vises de relative tal for CO2-emissioner fra elektricitet fra henholdsvis V90-3,0 MW onshore-vindmøller, gas og kul. CO2-emissioner for 1 kWh elektricitet produceret af: Vestas V90-3,0 MW onshore Gasfyret kraftværk Kulfyret kraftværk 100 200 300 400 500 600 700 800 900 gram CO2 /kWh “undgåede emissioner” i andre systemer. En fabrik, der fremstiller stål, kan fx producere energirige gasser, som kan afbrændes på et nærliggende kraftværk. Hvis stålfabrikken ikke fandtes, ville kraftværket i stedet afbrænde naturgas. På det grundlag kan det give mening at og som har været almindeligt brugt i mere end ti år. Systemgrænser påvirker resultatet En anden vigtig problemstilling er, hvor man skal sætte grænserne i det system, der undersøges. “Det kan påvirke LCA-resultaterne væsentligt, og som bekendt tillader ISO-standarderne forskellige grænser, når bare de først bliver defineret,” siger Caroline Setterwall, som er miljøspecialist hos Vattenfall. En typisk beslutning, der skal tages, er, hvorvidt man skal kreditere sit eget system for trække stålfabrikkens gasser – og emissionerne i forbindelse med udvinding og transport af naturgas til kraftværket – fra de miljømæssige omkostninger af stålet. Et andet vanskeligt spørgsmål vedrører tidsrammerne. “En livscyklus er ligesom et hjul, der ruller gennem tiden”, siger Caroline Setterwall. “Når du beregner din LCA, skal du starte et eller andet sted på dette hjul, og startstedet kan have stor indflydelse på resultatet.” En af grundene til dette er behovet for at undgå at regne miljøkreditter med to gange i forbindelse med genbrug. Når Vestas køber stål for at fremstille en vindmølle, vil omkring en tredjedel normalt allerede have været genbrugt, forklarer hun. Hvis LCA’en for vindmøllen omfatter en miljøkredit for dette genbrugte indhold, så kan Vestas ikke gøre krav på en yderligere genbrugskredit, når vindmøllen i sidste ende skrottes. Men hvad så hvis Vestas fremstiller vindmøllen af helt nyt stål, hvilket naturligvis omfatter en større, direkte miljøomkostning? Hvis virksomheden kan garantere, at 95 % af stålet genbruges, når vindmøllen når slutningen af sin levetid, bliver den generelle miljøomkostning dog meget lavere. Den slags beslutninger er vigtige for at få LCA’er af en høj kvalitet. Vindkraft er klart grønnere Når der er taget beslutning om rammerne, og tallene er blevet beregnet, bekræfter LCA, at 532009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=54http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=54Figur 4: Denne energibalance viser den tid, en vindmølle skal være i drift, før den har produceret lige så meget energi, som den vil forbruge i løbet af sin levetid. Den gennemsnitlige tilbagebetalingstid for en V90-3,0 MW onshore-vindmølle er blot 6,6 måneder. MWh 160.000 140.000 vindkraft er væsentligt grønnere end teknologierne for ikke-vedvarende energikilder. Om 0 20 år vil en V90-3,0 MW onshore-vindmølle i gennemsnit kunne generere 158.000 MWh og 1/4 1/2 3/4 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 vil dermed reducere CO2-emissionerne med omkring 129.000 ton i sammenligning med et tilsvarende kulkraftværk (figur 3). Tallene kan også formuleres på den måde, at Vestas’ vindmøller tilbagebetaler den energi, der skal bruges til at bygge og installere dem inden for seks til ni måneder (figur 4). Vurderinger viser også, at vinden er en klar vinder, når vi ser på andre former for forurening såsom syreregn, smog og økotoksicitet. Vind og atomkraft er forskellige på mange 0 5 10 15 20 år Figur 5: Energianalyse (som en procentdel af de samlede CO2-emissioner) efter materiale og opgave i V90-3,0 MW-vindmølles levetid. Langt den største enkeltstående bidragsyder er stål. CO2 60 50 40 30 20 10 0 Transport Sitearbejde Stål Kompositmateriale Beton Andet områder, men en ting, som de har til fælles, er, at de fleste af miljøpåvirkningerne fra deres emissioner finder sted i begyndelsen og slutningen af deres livscyklus. Det er helt forCO2 skellige fra kul- og gasfyrede kraftværker, hvor emissionerne fra den normale drift dominerer deres miljøprofil. Miljøpåvirkningen fra atomkraftværk stammer hovedsageligt fra brændstofudvinding og -forarbejdning samt opbevaring af brugt brændstof. Emissionerne fra vindmøller er hovedsageligt begrænset til produktion og bortskaffelse. Miljøpåvirkningen fra opstillingsfasen er ganske lille. 542009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=55http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=55Stål: Et tungt emne CO2-emissionerne fra stålproduktionen er vigtige for Vestas, da stålet udgør størstedelen af en vindmølles vægt. Stål tegner sig således for næsten 50 % af den energi, der skal bruges til at bygge og drive en vindmølle i hele dens levetid. Ifølge Philippe Varin, administrerende direktør for stålfabrikanten Figur 5 viser, at den største forbruger af energi er det stål, der anvendes til tårnet og til mange af drivtogskomponenterne. Målet for vindmølledesignere er derfor at reducere vægten uden at gå på kompromis med produktionskapaciteten eller pålideligheden. “Det kommer ikke bag på os,” siger Klaus Rønde. “Vestas har altid udviklet sine produkter ud fra disse retningslinjer, selv før vi lavede vores mere formelle LCA. En mere effektiv vindmølle, der vejer mindre, er også billigere at bygge og opstille, så det er almindelig god forretningssans.” Det, der er nyt, fortæller han, er det store fokus på energi-genvinding og affaldsreduktion, der opnås ved at konstruere vindmøller, hvoraf 80 % kan genbruges ved slutningen af deres levetid. Dette mål er et globalt mål, og i Europa er det allerede en realitet, at 80 % af vægten af hver enkelt vindmølle kan genbruges. Det, der sker med vindmøllevinger, er et godt eksempel. Vestas aktuelle LCA’er antager, at udtjente vinger vil blive deponeret i landjorden, da dette stadig er den mest almindelige bortskaffelsesmetode rundt om i verden. Men i Europa kan vingerne blive knust og brændt, så deres energiindhold udnyttes. Corus og formand for World Steel Association’s Climate Change Policy Group (www.worldsteel.org), er stålindustrien ansvarlig for mellem fire og fem procent af alle menneskeskabte drivhusgasemissioner. Verdens samlede produktion af mere end 1,3 milliard ton stål om året – med en gennemsnitlig CO2-intensitet på 1,9 ton CO2 pr. ton stål – giver over 2 milliarder ton CO2 om året. Industrien har lagt adskillige strategier for at kontrollere og reducere CO2-emissionerne, forklarer Philippe Varin: • Almindelige metoder til CO2-benchmarking giver nøjagtige og troværdige tal for stålbrugere som Vestas, som de kan bruge til deres LCA’er. • Nye metoder til stålfremstilling kan reducere energiforbruget og CO2-emissionerne – et ekstremt eksempel er elektrisk smeltning ved hjælp af vindkraft. • Udviklingslandene, som allerede producerer mere end halvdelen af verdens stål, har nogle af de mest moderne stålværker. Ældre stålværker kan have brug for hjælp til at implementere de bedste fremgangsmåder for at få en optimal energiudnyttelse. • Energiforbruget vil kunne nedbringes ved at øge den del af stålet, der genbruges, til 90 % eller mere, sammenlignet med 83 % i dag. • Højstyrkestål gør det muligt at lave komponenterne lettere. Et typisk, moderne 70 meter højt vindmølletårn vejer 140 ton eller omkring halvdelen af det, et ældre tårn i stål af en lavere styrke vejer. Philip Varin fortæller, at måden hvorpå stål produceres, handles og anvendes på globalt, gør det afgørende at få politikernes såvel som stålfabrikanternes støtte, hvis CO2-produktionen fra stålfremstillingen skal holdes inden for rimelige grænser, mens verdensøkonomien vokser. Nye effektivitetsstandarder for køretøjer og bygninger er en billig måde at skære ned på CO2-emissionerne fra stålfremstillingen på, fremhæver han. 552009-02-11T14:27:02+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=56http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1509/?Page=56Wind W I N D , O I L A N D G A S Kontakt Vestas Northern Europe +46 40 376 700 Salg og service i UK, Irland, Skandinavien, Polen og Baltikum. Vestas Central Europe +49 4841 9710 Salg og service i Tyskland, Østrig, Benelux, Rusland og Østeuropa. Vestas Mediterranean +34 902 41 98 00 Salg og service i Middelhavslandene, Mellemøsten, Latinamerika, Caribien og Nord- og Vestafrika. Vestas Asia Pacific +65 6303 6500 Salg og service i Australien, New Zealand, Japan, Indien og resten af Asien. Vestas China +86 5923 2000 Salg og service i Kina. Vestas Americas +1 503 327 2000 Salg og service i Nordamerika. Vestas Offshore +45 97 30 00 00 Salg og service, offshore. REDAKTION: Peter Wenzel Kruse (ansvarshavende) og Hanne Poder Sørensen. TEKST: Cath Mersh, Jack Jackson, Ralph Cohen, Manel Romeu Bellés, Anne Nielsen og Hanne Poder Sørensen. DK Find mere information om Vestas’ salgs- og serviceenheder på www.vestas.dk under Kontakt. Vestas Wind Systems A/S Alsvej 21 · DK–8900 Randers · Danmark Tel. +45 97 30 00 00 · Fax +45 97 30 00 01 vestas@vestas.com · www.vestas.com2009-02-11T14:27:02+01:00