http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/RSS.ashxVestas Win[d] PagesThu, 06 Nov 2008 09:21:43 +0100http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=1http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=1Win[d] W I N D , O I L A N D G A S N r. 1 4 År 05 15. november 2008 Møller med mindre nedetid Oliemilliardær fra Texas giver vindenergi i USA et rygstød Prognoser giver bedre service Et virksomhedsikon · Ekspansion i USA Kvalitet under kontrol · Latinamerika åbner op for vind2008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=2http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=2Vind virker – også i nedgangstider Med forlængelsen af den amerikanske Production Tax Credit (PTC) til udgangen af 2009 er der nu skabt klarhed på kort sigt i USA. Skal USA imidlertid realisere sit enorme vindkraftpotentiale, skal en langsigtet energiplan udarbejdes og implementeres. De store investeringer vil skabe tusindvis af jobs over de kommende mange år, hvilket er et ekstra godt argument for vindenergi i dag, hvor mange økonomier går ned i tempo, og arbejdsløsheden stiger. På Pickensplan.com motiverer T. Boone Pickens vindenergi med muligheden for at spare en del af de USD 700 mia., som USA bruger om året på køb af udenlandsk olie. Hvis USA tilslutter sig den FN-klimaaftale, der skal udarbejdes i København i 2009, vil EU øge sit mål for reduktionen af drivhusgasser i 2020 fra 20 % til 30 % sammenlignet med 1990. Selvom flere end 30 amerikanske stater nu har deres egne mål for vedvarende energi, vil vi blive ved med at presse på – ikke kun i Washington, men også i Bruxelles, Paris, London, Madrid, Rom, Berlin og andre steder. Det gør vi for at sikre, at de store ambitioner også bliver fulgt op af aktiv handling. Handling, der kan give mulighed for effektiv administration af møllesites og investeringer i moderne el-net, der kan skifte fra én energiform til en anden og transportere vindkraften fra yderområderne til byerne. Ditlev Engel, Koncernchef Vestas Wind Systems A/S Det sker allerede nogle steder, og moderne energi breder sig til nye markeder. Kreditkrise eller ej, den basale energiforsyning skal hele tiden udbygges, og i dag er vindkraft i direkte konkurrence med olie, gas og kul. Forudsætningen for at vindkraft kan blive ”mainstream” på linje med olie og gas er, at vi får styr på kvaliteten. Møllernes nedetid skal ned, og vi viser nu gode fremskridt takket være central overvågning af mere end halvdelen af de møller, målt på megawatt, som Vestas har installeret. Ved årets udgang skal vi have fordoblet antallet af dage mellem vores servicemontørers besøg i den enkelte mølle. En højere oppetid sikrer, at kundernes tab ved møllestop minimeres – og samtidig at Vestas’ servicemontører kan betjene flere møller. I 2009 er det 30 år siden Vestas solgte sin første mølle. Næsten fra dag ét har Vestas opereret uden for Danmark, og i dag har vi produktion i ti lande på tre kontinenter. En ukuelig vilje til at blive ved og sigte højere i evig forandring og omstilling er drivkraften bag Vestas. Her i bladet kan du læse om Hans Laurids Pedersen, der har været med hele vejen. 22008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=3http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=3Indhold 4 Pickens-planen En oliemilliardær fra Texas viser USA, hvordan vind kan bidrage til at reducere importen af fremmed olie og redde økonomien. 28 Ekspansion i USA trods politiske udfordringer Én fabrik åbnet og tre mere på vej. Vestas tror på det amerikanske marked, til trods for at der endnu ikke er en langsigtet politisk ramme for ny vindenergi. 10 Mere loyalitet kræver meget mere forecasting Vestas sætter stærkt ind på at forbedre dårlige kundeloyalitetsresultater inden for service. Initiativer er sat i værk til at forudse møllernes behov i god tid, og det vil forbedre driftssikkerheden og rådighedsfaktoren. 34 Et frisk kig på kvaliteten Kvalitetskontrol arbejder sig ind i hverdagen hos leverandører og medarbejdere på alle niveauer. 16 40 Latinamerika går på vingerne Overalt i Latinamerika fastsætter regeringer mål for vindkraft. Travlere møller, bedre produktivitet Bedre planlægning, idéudveksling og ”pitstopprincippet” minimerer vindmøllernes nedetid. 22 Et symbol på kontinuitet Efter 40 år hos Vestas er Hans Laurids Pedersen et levende eksempel på den ånd, som har båret virksomheden igennem udfordringerne. 46 Kort nyt Vestas åbner nye kontorer i Århus og Rom og etablerer ny lokal salgsenhed for den iberiske halvø. 32008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=4http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=4Pickens- Planen 42008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=5http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=5En oliemilliardær fra Texas har uventet givet vindenergi et rygstød. Ifølge T. Boone Pickens kan vindenergi gøre USA mindre afhængig af udenlandsk olie. For ham er vindenergi ganske enkelt en klog investering. Og pludselig ses 20 % vindenergi i USA som et minimum for den fremtidige vækst – ikke som et loft. 52008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=6http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=6“Jeg har været i oliebranchen hele mit liv, men dette er en nødsituation, som vi simpelthen ikke kan bore os ud af.” T. Boone Pickens. T. Boone Pickens har en plan for USA – en plan, der involverer masser af vindenergi. T. Boone Pickens er en person, som folk lægger mærke til, for han kommer ikke fra de kredse, der normalt ønsker mere vindenergi. Han har nemlig dybe rødder i olieindustrien i Texas. Han er 80 år gammel og god for 4 milliarder dollars. Han har påbegyndt arbejdet på en 4.000 MW vindmøllepark i Texas – verdens største – som han selv finansierer. For nylig brugte han 58 mio. dollars på en markedsføringskampagne, som han håber vil få folk til at bemærke hans ideer. I en tv-reklame viser han, hvordan USA bruger 700 mia. dollars om året på olieimport. Derefter forklarer han, hvordan hans plan kan være med til at reducere afhængigheden af udenlandsk olie. Planen omfatter vindkraft og naturgas. “Jeg har været i oliebranchen hele mit liv, men dette er en nødsituation, som vi simpelthen ikke kan bore os ud af,” siger han. Planen Pickens-planen består af to hovedelementer: at bruge indenlandsk naturgas som brændstof til biler i stedet for til kraftværkerne, og dernæst at udskifte de 22 % af USA’s elproduktion, som er baseret på naturgas, med vindenergi. De to ting vil reducere USA’s afhængighed af udenlandsk olie med mere end en tredjedel, siger han. For det første sælges naturgas til en fjerdedel af prisen på benzin eller diesel på nogle af de få tankstationer med naturgas, der findes i USA. For det andet er naturgas også det reneste transportbrændstof, der findes i dag, og 98 % af den naturgas, der bruges i USA, stammer fra Nordamerika. Selvom der kun er få kommercielle naturgasdrevne køretøjer, ser T. Boone Pickens et stort potentiale for dem. Når naturgas bruges til køretøjer, kan vindenergi overtage dens plads i det amerikanske energimiks. T. Boone Pickens har fået inspiration fra en ny rapport udarbejdet af det amerikanske energiministerium, 20 % Wind Energy by 2030. Denne rapport beskriver, hvordan 300 GW vindenergi vil kunne dække 20 % af USA’s energibehov inden 2030 mod 1 % i dag. I Pickens-planen siger T. Boone Pickens, at vindressourcerne alene i Midtvesten kan levere 20 % af hele landets behov for el. Han vurderer, at det vil koste 1 billion dollars at udvikle denne produktion og yderligere 200 milliarder dollars at dække transmissionskapaciteten. “Det er mange penge,” siger T. Boone Pickens. “Men det er til gengæld en engangsudgift. Og i sammenligning med de 700 milliarder dollars, vi bruger på udenlandsk olie hvert eneste år, er det billigt.” 62008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=7http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=7God modtagelse Synligheden af T. Boone Pickens og hans plan er uden fortilfælde, siger Chris Flavin, direktør for Worldwatch Institute, en uafhængig miljøforskningsorganisation med base i Washington D.C. “Planen er over det hele,” fortæller Chris Flavin. “Han fremlægger tingene helt enkelt, og jeg tror, at stort set alle, der følger med i nationale og internationale anliggender, vil komme til at kende til T. Boone Pickens og hans forslag – i hvert fald i en eller anden grad.” En anderledes tilgang til vindenergi T. Boone Pickens’ baggrund i olieindustrien er en af grundene til, at han har haft så stor en effekt, siger Chris Flavin. “Her er en, der har tilbragt hele sin karriere i olieindustrien, og som nu er en ivrig fortaler for vindenergi. Han siger 72008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=8http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=8“Selvfølgelig vil jeg da gerne have et overskud på min vindmøllepark, men tror du virkelig, at jeg gør det her, fordi jeg har brug for flere penge?” T. Boone Pickens. ikke, at vind er en marginal energikilde. Han siger i stedet: ’Vi har potentialet til at bruge vindenergi til at levere en stor del af landets elektricitet.’ Det er ikke et nyt perspektiv, men der er kun meget få mennesker, der tænker på den måde. Selv miljøorganisationerne forstår ikke omfanget af, hvad vindenergi kan gøre.” T. Boone Pickens bruger ikke kun traditionelle annoncer til at fremme sit budskab. Hans hjemmeside indeholder sociale netværk og multimedieværktøjer – som f.eks. Facebook, YouTube og en daglig blog – samt invitationer til offentligheden til lokale møder rundt om i USA for at diskutere hans plan. “Han forsøger at nå ud til hele befolkningen,” siger energikonsulent Bonnie Ram, som ofte samarbejder med energiministeriet og var medskribent på rapporten ‘20 % Wind Energy by 2030’. “Det tager jeg virkelig hatten af for. Han lægger spiren til forandring.” Bonnie Ram fortæller, at T. Boone Pickens’ tilgang til vindenergi er så uventet, at folk lægger mere mærke til den. Der har aldrig før været nogen, der har talt så stærkt for vindenergi, uden også at tale om miljøet eller klimaet. “Han nævner aldrig klimaforandringer. Det er en helt anden motivation for, hvorfor vi skal bruge vedvarende energi,” siger Bonnie Ram. “Det er ret forbløffende. Men fra mit synspunkt er det godt. Han stiller sig op som fortaler for vindenergi og knytter det sammen med udenlandsk olie. Nu er folk endda begyndt at tale om 20 % vindenergi som et minimum i stedet for at se det som et loft.” Vigtigt økonomisk budskab En del af mediedækningen har fokuseret på T. Boone Pickens’ egne økonomiske interesser i planen. Ifølge New York Times er han en af landets største investorer i vindproduktion. Han er grundlægger og formand for BP Capital, en investeringsfond med fokus på energi, samt hovedaktionær i Clean Energy Fuels, en virksomhed, der leverer brændstof til køretøjer, der kører på naturgas. Ifølge Texas Monthly fortalte han tilhørerne på et af sine første lokale møder i Pampa i Texas i maj, at han havde lagt 150 mio. dollars som udbetaling på sine første 667 vindmøller. Han indrømmede blankt, at ingen af vindmøllerne ville blive placeret i nærheden af hans ranch, “for jeg synes, de er allerhelvedes grimme. Men dem af jer, der er villige til at opstille en vindmølle på jeres ranch, vil få omkring ti til tyve tusinde dollars af os i afgift om året. Pampa er på vej til at blive vindenergiens hovedstad!” Da T. Boone Pickens åbent blev kritiseret for sin interessekonflikt, sagde han til en journalist: “Selvfølgelig vil jeg da gerne have et overskud på min vindmøllepark, men tror du virkelig, at jeg gør det her, fordi jeg har brug for flere penge? I løbet af de næste ti år vil det her land få behov for at øge energimængden med 15 % i forhold til, hvad vi bruger nu, og ønsker vi virkelig, at det skal komme fra udenlandsk olie? Skal vi bare sidde med hænderne i skødet og gøre ingenting? Jeg vil gerne have, at folk ser på mig og siger: Den gamle knark, han er firs år gammel, men trods sin alder er han ude og sætte vindmøller op, og hvis han kan gøre det, så kan jeg også.” Det økonomiske budskab fra T. Boone Pickens er meget vigtigt, mener Christian Kjær, direktør for den europæiske vindenergior- 82008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=9http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=9Hvis du ønsker at læse mere om Pickens-planen, kan du gå ind på: www.pickensplan.com T. Boone Pickens’ egen hjemmeside med nogle uddrag fra hans nye bog “The First Billion is the Hardest”: www.boonepickens.com Det amerikanske energiministeriums undersøgelse om ganisation EWEA (European Wind Energy Association). “Han tror på, at vindenergi er den bedste investering i en verden, hvor vi i stadig større grad importerer en stor del af vores energi fra udlandet, og hvor brændstofpriserne er meget høje. Han tror på, at han kan producere de billigste kilowatt-timer ved hjælp af vindenergi.” “Det er et godt budskab,” tilføjer Christian Kjær. “Der er mange steder i verden, hvor man stadig betragter vindenergi som en lille teknologi, som aldrig vil kunne dække vores energibehov i nogen seriøs grad. Der bliver dog rykket ved den tankegang, når et stort land som Tyskland begynder at få 7-8 % af sin energi fra vindenergi – uden at det for øvrigt er et land med specielt meget vind.” Christian Kjær fortæller, at T. Boone Pickens sætter fokus på de ting, der er nødvendige for at gøre det muligt at få dækket 20 % af energibehovet af vindenergi. “Det er nødvendigt med enorme investeringer. Og medmindre vi kan få de folk, der har pengene og risikovilligheden, til at investere i denne her teknologi, så kommer det ikke til at ske,” siger han. Chris Flavin fortæller, at T. Boone Pickens har været en stor hjælp til at anspore til, at stadig flere investerer store summer i vindenergi og andre vedvarende teknologier. Selvom hans plan ikke er detaljeret, er den effektfuld. “Jeg tror, at hvis vi om ti år ser tilbage på, hvornår energimarkedet ændrede sig, så vil vi komme frem til den konklusion, at T. Boone Pickens var et af vendepunkterne,” siger Chris Flavin. Læs et langt interview og baggrundsmateriale om T. Boone Pickens i Texas Monthly på: www.texasmonthly.com/2008-09-01/feature.php 20 % vindenergi: www1.eere.energy.gov/windandhydro og www.20percentwind.org 92008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=10http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=10Mere loyalitet kræver mange flere prognoser Stærke initiativer med fokus på præstationen gør Vestas stærkere på servicemarkedet. Målet er at sætte nye standarder og at øge kundernes loyalitet. Vestas’ overordnede præstation på serviceområdet vurderes ifølge de kunder, der deltog i dette års kundeloyalitetsundersøgelse, stort set til at være i kategorien “kunne være bedre”. Selvom kunderne generelt roser servicemontørernes arbejde på siten, rettes særlig kritik mod specielt servicekontrakter og rapportering. Men når vi når frem til slutningen af 2008, skulle kunderne begynde at kunne mærke virkningen af omfattende forbedringsinitiativer. For Vestas er ved at komme i form til at opfylde kundernes forventninger og sætte standarden for branchen. Det er målet også at være nummer 1 inden for service. En vigtig mission Lanceringen i januar af de 12 Must-Win-Battles har skabt en forståelse for, hvor vigtigt det er at hæve standarden for service af vindmøller. Ud af de 12 Must-Win-Battles er nr. 8 – Service Excellence – og nr. 9, der fokuserer på at øge gennemsnitstiden mellem servicebesøg (MTBI), meget vigtige for at opfylde kundernes forventninger til service. Ligesom forretningsprognoser udgør grundlaget for Vestas’ servicestrategi, er evnen til at forudsige vindmøllernes servicebehov essentiel for at sikre det, som alle kunder har ret til at forvente: maksimal driftssikkerhed og 102008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=11http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=11112008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=12http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=12rådighedsfaktor for vindmøllerne. Russ Young, Vice President, Performance and Diagnostics, er ansvarlig for Must-Win-Battle nr. 9, hvor fokus på MTBI har gjort prognoser til en del af arbejdskulturen. “Målet er at reducere mistede megawatttimer ved ikke at spilde vindmølletid, når vindmøllen kunne generere elektricitet,” siger han. “For at opnå det må vi blive meget bedre til at forudsige behovet for reservedele og fejl.” “Ved at lave gode prognoser ved vi, hvad der kommer til at ske. Det gør os i stand til at have reservedele parat, når kunden har brug for dem, så vindmøllerne ikke skal stå stille i mellemtiden. Den større forståelse, vi har fået af vindmøllernes resterende levetid, gør os i stand til at foretage det nødvendige eftersyn, når det er vindstille.” Indvirkning på MTBI Vindmølleprognoser udarbejdes af Vestas Performance and Diagnostics Centre. Centeret, der er udstyret med diagnoseredskaber til at måle mere end 135 aspekter af vindmøllernes ydelse hvert 10. minut, overvåger i dag over 122008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=13http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=13Forebyggende vedligeholdelse Russ Youngs rolle som ansvarlig for Must-WinBattle nr. 9 har bragt ham i tættere dialog med John Nielsen, Vice President, Service Excellence og ansvarlig for Must-Win-Battle nr. 8. Inden for serviceorganisationen bliver planlagt service af vindmøllerne nu baseret på prognosens oversigt over vedligeholdelseskrav, herunder registrerede fejl, der endnu ikke har udmøntet sig i driftsforstyrrelser. “Med oplysningerne fra Performance and Diagnostics ved vi nu, hvilke problemer der skal løses, når vi tager ud og inspicerer vindmøllerne, og på den måde kan vi sikre, at vi medbringer de rigtige reservedele og det rette værktøj og dokumentation til eftersynet eller reparationen. Ved hjælp af forebyggende vedligeholdelse kan vi tage hånd om en fejl, før den forårsager et nedbrud,” siger John Nielsen. 16.500 MW vindgeneret strøm – 55 % af Vestas’ globale installerede megawatt. Analyser af data om vindmøllernes ydelse påvirker MTBI direkte. “Lige nu har vi oversteget vores målsætning for tredje kvartal,” rapporterer Russ Young. “Målet for slutningen af året er at fordoble MTBI’en sammenlignet med starten på året.” Dette øgede fokus på forebyggende vedligeholdelse gør hele forskellen for kundens oplevelse af Vestas’ service. Servicemontørerne kan nu være på forkant i stedet for at skulle haste ud til uforudsete nødsituationer. Flere inspektioner er planlagte, og den præcise status for hver overvåget vindmølle er i dag fuldt ud dokumenteret på forhånd. Det betyder, at der sker færre nedbrud. Hurtigere eftersyn Et andet mål er at forbedre vindmøllens rådighedsfaktor ved at skære antallet af dage ved de almindelige halvårlige eftersyn af vindmøllerne ned fra fire dage til en. Samtidig giver yderligere forbedringsinitiativer sig i kast med andre punkter, der er blevet kritiseret af kunderne – servicekontrakter, servicerapporter og leveringstider for reservedele. Introduktionen af nye kontraktskabeloner, der er baseret på fem globale servicepakker, giver kunden større gennemsigtighed og imødekommer behovene hos kunder, der arbejder på tværs af grænser og regioner. Ved afslutningen på året vil der ligge reviderede serviceprocesser klar, og roller inden for serviceorganisationen vil være blevet omdefineret. SAP-værktøjskasse John Nielsen er specielt positiv omkring den kommende integration af alle servicedata i et SAP-planlægningssystem. “SAP vil give os en værktøjskasse, vi kan bruge til alle transaktioner. I dette system vil vi kunne se og oprette opgavelister, og takket være prognoserne vil vi også kunne identificere, hvilke reservedele der skal bruges til den enkelte vindmølle,” forklarer han. “SAP vil give os gennemsigtighed, når vi laver regelmæssig vedligeholdelse, fjerndiag- 132008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=14http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=14nosticering og lean-planlægning, samt når vi rapporterer tilbage til kunderne.” For at kunderne får bedre muligheder for at indhente information, er der planlagt en kundeportal, der skal lanceres på Vestas’ website. Her vil kunderne have adgang til alle servicerapporter, dokumentation og driftsdata til deres vindmøller. Global levering af reservedele Tilbage står så problemet med tilgængeligheden af reservedele. Dette er også et område, hvor kunderne kan se frem til væsentlige forbedringer, efter at der er taget beslutning om at samle hele Vestas’ forsyningskæde i en ny forretningsenhed: Vestas Spare Parts. Forretningsenheden vil få det overordnede ansvar for reservedele, lige fra produktionen hos leverandøren til leveringen på vindmøllesiten. Med tiden vil den forebyggende vedligeholdelse, prognoserne og planlægningen sikre, at der altid er tilgængelige reservedele til de planlagte inspektioner. Hvis der skulle opstå en uforudset hændelse, vil kunden også kunne forvente, at standardreservedele leveres inden for 24 timer og hovedkomponenter inden for tre dage. “Det er den sikkerhed for levering og tilgængelighed, som kunderne kræver,” tilføjer John Nielsen. De to Must-Win-Battles styrer tilsammen Vestas hen mod en win/win-situation – hvor et større udbytte fra vindmøllerne giver kunderne fordelen af lavere omkostninger pr. produceret kilowatt-time, og hvor Vestas kommer til at stå langt stærkere på det lovende marked for vindmølleservice. 142008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=15http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=15“Ved at lave gode prognoser ved vi, hvad der kommer til at ske. Det gør os i stand til at have reservedele parat, når kunden har brug for dem, så vindmøllerne ikke skal stå stille i mellemtiden.” Russ Young, Vice President, Performance & Diagnostics, Vestas Technology R&D. 152008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=16http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=16162008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=17http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=17Travlere møller, bedre produktivitet En indsats på tværs af Vestas skal minimere den tid, vindmøllerne står stille. Vestas Mediterranean viser vejen. Da Fernando Valldeperes og Michael Saxtoft påtog sig at omstrukturere Vestas Mediterraneans servicedrift i november 2007, lå det gennemsnitlige antal dage mellem hvert servicebesøg (også kaldet MBTI – Mean Time Between Inspections) i deres enhed nede på omkring halvdelen af virksomhedens mål for året. 172008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=18http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=18Syv måneder senere, den 24. juli 2008, lå gennemsnittet hos Vestas Mediterranean bare fire procent under målet for hele året. Og den 1. august havde de overgået årets mål med hele ti procent. At undgå nedetid Kunderne spørger måske, hvorfor virksomheden skulle ønske færre servicebesøg – ikke mindst fordi det jo er Vestas’ opgave at sikre, at de vindmøller, som virksomheden er ansvarlig for, altid er passende vedligeholdt. Og Vestas har naturligvis ikke tænkt sig at slække på vedligeholdelsesstandarden for sine produkter. Ideen bag MTBI-indsatsen er at opretholde virksomhedens høje servicestandarder, samtidig med, at man minimerer den tid, møllerne står stille. Fremragende vedligehold kombineret med en mere effektivt planlagt nedetid betyder, at møllerne bruger mindre tid på at stå stille og mere tid på at lave det, de er skabt til: at generere elektricitet og indtægter for deres ejere. Denne indsats er så vigtig for Vestas, at den er blevet til en af virksomhedens 12 MustWin-Battles. En ny filosofi Større produktivitet med færre ressourcer lyder lidt som at blæse og have mel i munden. Men flere nye strategier, som muliggør store resultater, er nu ved at blive gennemført. Vestas Mediterranean begyndte med etableringen af et MTBI-team, hvis hovedformål var at gøre servicedriften mere effektiv. For Mediterranean-teamet var målet mere end blot et virksomhedsmål. “Vi foretrækker at betragte MTBI som en filosofi, der styrer vores servicering af møllerne og driver vores adfærd i organisationen,” siger Fernando Valldeperes. Filosofien er baseret på en række principper, der ofte betyder et brud med etablerede traditioner. Et af nøglebegreberne er at ’bundte’ opgaverne. Det vil sige, at der udføres mere end én serviceopgave, hver gang en mølle bliver standset. For eksempel kunne teknikere på en fejlfindingsopgave samtidigt udføre almindelige vedligeholdelsesopgaver, uploade ny software og udføre et sikkerheds-tjek. Michael Saxtoft plejer at sammenligne ideen om at bundte med et Formel 1 pit-stop. Når en racerbil suser ind i pittet, bliver den straks omringet af et serviceteam, der på én gang 182008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=19http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=19skifter dæk, fylder brændstof på, reparerer og gennemfører mekaniske justeringer. Problemer fanges, før de bliver alvorlige, og bilen kan køre afsted igen, så snart det er menneskeligt muligt. Planlæggere og ‘mælkemænd’ En ting, som MTBI-teamet hurtigt fandt ud af, var, at en bedre kontrol med møllens ’helbred’ kunne spare en masse stilstands-tid. Nyudnævnte planlæggere på hvert site påtog sig denne opgave, og i dag kontrollerer de med jævne mellemrum hver mølle via Vestas Turbine Monitoring System. Hvis en planlægger fx finder et kugleleje, der virker lidt varmt, kan han bundte smøreopgaven sammen med det næste vedligeholdelsesbesøg til den pågældende mølle. På den måde klarer man to opgaver i et enkelt ‘pit-stop’ – og man undgår en potentiel nødreparation (med ekstra nedetid). “Med mere end 4500 vindmøller i service og mere end 600 teknikere bliver planlægning en nøgleaktivitet. Det handler om at se fremad og gøre noget ved det, man ser,” siger Michael Saxtoft. “Man kunne sammenligne det med at gå til regelmæssige lægeundersøgelser, frem for at vente på at få en blodprop.” Planlæggerne hos Vestas Mediterranean har også en funktion som de kalder ‘mælkemænd’. Når de har skabt en detaljeret plan, der 192008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=20http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=20Fremragende vedligehold kombineret med en mere effektivt planlagt nedetid betyder, at møllerne bruger mindre tid på at stå stille og mere tid på at lave det, de er skabt til: at generere elektricitet og indtægter for deres ejere. bundter så mange opgaver som muligt for hver mølle, sammensætter de også en kasse med alle nødvendige redskaber og reservedele. Kassen leveres direkte til møllen, hvor teknikerne finder den, når de ankommer. Og når arbejdet er færdigt, kommer ‘mælkemanden’ og bortskaffer eventuelt affald fra opgaven. At dele idéer At finde fælles mål og metoder, som kan øge MTBI, har skabt det, som Juan Araluce, administrerende direktør for Vestas Mediterranean, kalder en ‘kulturændring’ i organisationen. “For første gang har alle lande arbejdet sammen som et team i stedet for bare at følge egne idéer. Jeg tror, denne ændring har været en af de vanskeligste ting for os at opnå,” siger han. Telefonmøder, hvor man har delt ‘best practice’ på tværs af grænser og sågar forretningsenheder, har helt klart bidraget til at øge MTBI – ikke bare hos Vestas Mediterranean, men også hos Vestas Central Europe, hvor den MTBI-ansvarlige er Olaf Kleesch, Director, Technical Support & Education. I løbet af de første ti uger af deres MTBIprojekt, som begyndte i maj, formåede Vestas Central Europe næsten at fordoble dens MTBI, fortæller Olaf Kleesch. En af grundene til succesen er et månedligt telefonmøde, etableret af Vestas Mediterranean, der er åbent for alle salgs- og serviceenheder. Vestas Central Europe var en entusiastisk deltager, og ved at dele deres bedste idéer fik MTBI’en et løft hos både Vestas Mediterranean og Vestas Central Europe. “Vi er nu 100 % forberedt, når vi ankommer til møllen,” siger Olaf Kleesch. “Der er ingen manglende materialer og ingen spildtid, mens man leder efter reservedele eller kører hjem efter glemte sager.” Ingen trylleformular Michael Saxtoft og Olaf Kleesch er enige om, at det ville være umuligt at opnå meningsfyldte MTBI-resultater uden accept og tillid fra de teknikere, som udfører selve arbejdet. “Resultater inden for MBTI skabes på vores sites, ikke på kontoret. Der er ingen trylleformular, der får MTBI’en til at tage kvantespring fremad. Man er nødt til at være opmærksom på detaljerne og vise lederskab på de rigtige niveauer,” siger Michael Saxtoft, som har sørget for at besøge flere sites og forstå så meget af teknikernes arbejde som muligt, mens han gennemfører MTBI-ændringerne. Hos Vestas Central Europe sikrede Olaf Kleesch opbakning og støtte fra hver af de 800 teknikere i forretningsenheden ved at arrangere en række road show-begivenheder i forbindelse med MTBI-lanceringen. Imens hjalp Hans Jørn Rieks, administrerende direktør for Vestas Central Europe, med at forberede kunderne på de kommende ændringer ved at vise dem tallene og dokumentationen, som beviser, at mølleproduktiviteten er stigende. “Kunderne kan selv være med til at øge MTBI ved at planlægge egne mølleeftersyn, så de falder sammen med Vestas’ besøg,” tilføjer han. Kampen fortsætter Blandt de seks salgs- og serviceenheder hos Vestas har Vestas Mediterranean nu en pæn førerposition i MTBI-kampen. Men MTBI-teamet har ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene. “Vores analyse viser, at det er muligt at øge vores MTBI med endnu ca. 20 % frem til årets udgang,” siger Michael Saxtoft og peger på, at Italien og Frankrig allerede har MTBI’er, der overgår selv denne forventning. “Men det kræver succes på flere forskellige fronter.” Olaf Kleesch er sikker på, at MTBI for Vestas Central Europe vil være på niveau med eller højere end virksomhedens mål ved 202008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=21http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=21En ny måde at arbejde på Tingene blev gjort på en anden måde, da Christophe Godais blev ansat som tekniker hos Vestas i den franske by Beauce i september 2006. Mens han arbejdede på en rutineopgave, fik han fx nogle gange besked om at smide, hvad han havde i hænderne og køre til et andet sted, hvor en fejlfindingsopgave ventede. At få en standset vindmølle op at køre igen var selvfølgelig en topprioritet. Men det betød også, at han måtte bruge en masse ekstra tid på ikke-tekniske ting som at køre frem årsskiftet. Men det betyder ikke, at projektet afsluttes, siger han: “Dette er ikke et projekt. Det er forandringsledelse. Vi er ved at ændre vores organisatoriske opbygning for at øge MTBI, og der er ingen tidsbegrænsning på denne proces.” og tilbage mellem møllerne, eller at køre tilbage til lageret og hente en reservedel til nødreparationen. Imens stod den anden mølle, som Christophe Godais oprindeligt havde været i gang med, stille som en statue i stedet for at producere elektricitet for kunden. Via sine erfaringer som tidligere flymekaniker i den franske hær vidste Christophe, at tingene ikke behøvede at være sådan. Med lidt planlægning kunne hærens vedligeholdelsesstab som regel kombinere vedligehold og fejlfinding i en enkelt operation. “Vi prøvede altid at optimere hvert stop af flyet,” husker han. Derfor var Christophe Godais heller ikke overrasket, da Vestas igangsatte Must-WinBattle nr. 9 – at øge den gennemsnitlige tid mellem servicebesøg (MBTI). At minimere nedetiden for hver mølle så han som et logisk skridt. I dag er Christophe Godais forfremmet til Site Supervisor, og Beauce er blevet forsøgssted for nye MTBI-tiltag. Nu tilbringer han en del af sin tid ved planlægningstavlen på sit kontor, hvor han bundter opgaver for de otte teknikere på siten. Staben er også mere effektivt organiseret end før: Christophe Godais har delt dem op i fire hold, hvoraf den ene udelukkende tager sig af fejlfinding. Christophe Godais er overbevist om, at forandringsprocessen vil fortsætte. “Med god planlægning og en vedvarende indsats fra vores topmotiverede teknikere tror jeg, at vi kan forbedre MTBI endnu mere fremover,” siger han. 212008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=22http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=22222008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=23http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=23Et SYMBOL på kontinuitet Efter fire årtier hos Vestas er Hans Laurids Pedersen blevet et symbol, der rummer virksomhedens mest holdbare værdier. Hans Laurids Pedersen har udsigt til vandet og lystbådehavnen fra gulv til loft, når han ser ud af vinduet i sit kontor i vindblæste Ringkøbing. “Det er noget af det bedste, man kan tænke sig,” siger han om naturen udenfor og standser pludseligt op for at lytte til vindens piben i de mange sejlbådsrigge. “Jeg elsker den lyd,” tilføjer han og anerkender det element, som har været hans levebrød i det meste af hans voksne liv. Der er ikke ret mange mennesker i verden, som kan sige, at de har arbejdet for en vindmøllevirksomhed i 40 år – af den simple grund at møllerne, som vi kender dem i dag, ikke har eksisteret så længe. Men hvis nogen kan siges at leve op til den påstand, er det Vestas’ Hans Laurids Pedersen, som fejrede sit jubilæum i august. Efter fire årtier hos Vestas er Hans Laurids et virksomheds-ikon, et symbol på kontinuitet og en uudtømmelig kilde til alskens informa- 232008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=24http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=24“Når vi har et problem, så løser vi det. Jeg har aldrig set os smide håndklædet i ringen og give op.” Hans Laurids Pedersen. tion om vind. Han har underholdt et utal af Rotaryklubber med sine Vestas-historier, og på kontoret kan han holde nonstop-foredrag om alt fra overbelastede generatorer til ørkenens meteorologi. Strengt taget begyndte han dog ikke at arbejde med vind før energikrisen i 1970’erne. Men han blev ansat hos Vestas for 40 år siden – som sælger af landbrugsvogne. Det var et logisk skridt for en nyuddannet teknisk assistent tilbage i 1968. Hans Laurids er født og opvokset på en gård ved den lille vestjyske landsby Spjald, og allerede som 20-årig vidste han en masse om hvad de landmænd, han kom i kontakt med, havde brug for. Heldigvis var han både villig og klar til at lære nye færdigheder, da virksomheden begyndte at ændre fokus fra landbrug til moderne energi. Hjertet og hjernen I dag arbejder Hans Laurids Pedersen hos Vestas Technology R&D i Ringkøbing, hvor et af hans hovedansvarsområder hedder ‘continuous improvement management‘. Det handler i bund og grund om opgradering af eksisterende vindmøller, og en af hans funktioner er at gennemgå al ny dokumentation og sikre, at den er forståelig. Det betyder igen, at han selv er nødt til at forstå det hele. Ansatte på nacellemontagefabrikken tæt på hans kontor i Ringkøbing møder ham af og til i produktionshallen, travlt beskæftiget med at undersøge placeringen af en ny reservedel i den store masse af maskineri og ledninger, som er hjertet og hjernen i en Vestas mølle. “Når jeg først har set, hvor den nye del skal sidde i nacellen, så er det affotograferet i mit hoved,” siger han. “Men jeg vil også gerne holde en ny reservedel i min hånd.” Gennem årene har Hans Laurids Pedersen haft mange forskellige slags job hos Vestas. I 1972 blev han indkøber, og en af hans første opgaver var at købe et IT-system, der mere eller mindre fyldte et helt kontorlokale. Han har også arbejdet inden for salgssupport, regnskab, kundeservice og produktionsstyring. Fra 1987-2001 var han leder af kundeservice for hele den globale organisation. 242008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=25http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=25“En vindmølle er en fantastisk maskine. Tænk bare: Der er næsten ikke noget teknologisk princip, der ikke er repræsenteret i dens konstruktion.” Hans Laurids Pedersen. 252008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=26http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=26Han har også gennemlevet mange andre forandringer: Flytninger fra den ene by til den anden, økonomiske op- og nedture, fusioner, reorganiseringer og kultursammenstød, da hans virksomhed blev slået sammen med en anden. Én ting forbliver dog uændret. Hvad enten han har solgt landbrugsvogne eller skaffet reservedele til en vindmøllefarm, har Hans Laurids altid været utrolig stolt af sin virksomhed og den måde, den har håndteret sine udfordringer på. “Det er derfor, Vestas er nummer 1 i verden – på grund af vores urokkelige tro på os selv og på vores evne til at få tingene gjort,” siger han. “Jeg tror en af mine hovedfunktioner i virksomheden nu er at være den optimistiske stemme fra en, som har oplevet en masse og som ved, at vi kan klare alle udfordringer.” Holder fanen højt En af de store udfordringer for hele virksomheden dukkede op i juni 1983, da Vestas fik en – efter datidens forhold – kolossal ordre: 56 møller, som skulle produceres, fragtes, installeres og idriftsættes i Californien inden den 31. december. “I alle de år, hvor Vestas havde eksisteret, havde virksomheden kun fremstillet omkring 80 møller i alt,” erindrer Hans Laurids. Logistik blev en af hans lidenskaber under disse hektiske måneder. Som indkøber var en af hans opgaver at sikre, at alle reservedele, store som små, var på rette sted til rette tid. Og 262008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=27http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=27“Jeg tror en af mine hovedfunktioner i virksomheden nu er at være den optimistiske stemme fra en, som har oplevet en masse, og som ved, at vi kan klare alle udfordringer.” Hans Laurids Pedersen. hvis det betød, at man måtte sende en mand ud til lufthavnen midt om natten for at hente en bolt fra København og levere den til fabrikken, så den straks kunne installeres – jamen så var det bare sådan, det var. Fire teknikere, som blev sendt til Californien sidst på året for at sætte møllerne i gang, nåede aldrig hjem til jul. Det var en mindre katastrofe for de fire juleglade danskere, men i dag ser de tilbage på den tid med glade minder, siger Hans Laurids. “Den entusiasme, som alle udviste, var helt unik. Men sådan er det hos Vestas: når vi har et problem, så løser vi det,” siger han. “Jeg har aldrig set os smide håndklædet i ringen og give op.” Kunder og tæft En anden udfordring, som demonstrerede nummer 1-ånden hos Vestas, begyndte med en meget dårlig nyhed fra V80-2,0 MW-møllerne på offshore-mølleparken Horns Rev 1. Det var tilbage i 2002, husker Hans Laurids: “Der var 80 Vestas møller derude, og de havde alle sammen problemer med transformerne og gearkasserne. Men vi tog udfordringen op og lavede de ændringer, der skulle til, for at vores kunder blev tilfredse. Vi samlede en arbejdsgruppe, pegede på de nødvendige løsninger – og så pillede vi hver eneste vindmølle ned, en efter en, sendte dem i land til reparation og opgradering og satte dem sammen igen.” Når han ser tilbage på sine år hos Vestas, har Hans Laurids Pedersen også nogle andre tanker om, hvorfor hans virksomhed stadig er nummer 1. “En del af forklaringen er vores strategi. Tilbage i midten af halvfemserne arbejdede vi på at øge vores markedsandel og på at blive verdens største leverandør af vindmøller. Det var relativt nemt at sælge vindmøller dengang, så det var en god strategi og et godt fundament for vores nuværende fokus på værdi for vores investorer.” “Noget andet er, at Vestas har opnået en hel del politisk tæft inden for de seneste par år. Vores koncernchef Ditlev Engel har formået at skaffe politisk accept af moderne energi på lige fod med olie og gas.” “For ikke så længe siden betragtede man i bedste fald moderne energi som et supplement til andre energiformer.” En fantastisk maskine Hans Laurids Pedersen er ikke ingeniør, men når det drejer sig om vindmøller ved han “en masse om hvad som helst,” som han siger. Og mens virksomhedens produkt gennem årene er vokset både i størrelse og kompleksitet, er hans entusiasme for moderne energi stærkere end nogensinde. “En vindmølle er en fantastisk maskine,” siger han. “Tænk over det: Der er næsten ikke noget teknologisk princip, der ikke er repræsenteret i dens konstruktion. Der er principper om strukturmæssig stabilitet i tårnene, og der ligger mekaniske principper i tandhjulene og hovedakslen. En vindmølle bruger desuden elektronik, elektricitet og computerteknologi.” Hvad fremtiden angår, har den 60-årige Hans Laurids ingen planer om pension “så længe mit helbred holder, og jeg synes, at arbejdet er interessant.” Og han regner med, at arbejdet vil blive ved med at være interessant i lang tid fremover: “Vores fremtid rummer nogle fantastiske muligheder. Helt fantastiske! Men vi må aldrig hvile på laurbærrene. Kunderne skal vælge os, fordi de er tilfredse med os – ikke fordi vi er de eneste, som kan klare en bestemt leverance eller fordi vi er nummer 1.” 272008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=28http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=28E K S PA i USA trods politiske udfordringer 282008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=29http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=29NSION Selvom der stadig mangler en langsigtet politisk ramme til at sikre udbredelsen af vindenergi i USA, har Vestas valgt at satse massivt på det amerikanske marked ved at etablere ikke mindre end fire fabrikker i Colorado. Hos Vestas er man nemlig overbevist om, at USA vil give topprioritet til de energipolitiske udfordringer, og at vindenergi vil være en stor del af løsningen. 292008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=30http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=30Massiv vækst i antal arbejdspladser Med de 2.500 arbejdspladser, som produktionsfaciliteterne i Colorado resulterer i, forventes det totale antal medarbejdere i Vestas Americas ved udgangen af 2010 at nå op på mere end 4000. Til sammenligning var medarbejderantallet i Vestas Americas ved udgangen af andet kvartal i år 1220. Med Rocky Mountains mod vest og præriens store vidder mod øst ligger Windsor, Colorado, lige i hjertet af USA og samtidig i et af områderne med størst potentiale for vindenergi i landet. Windsor er hjemsted for Vestas’ første fabrik på amerikansk jord – en vingefabrik, som blev officielt åbnet i marts i år. Vingefabrikken får ikke lov til at stå alene på det amerikanske marked ret lang tid. Vestas annoncerede nemlig i august i år, at fabrikken allerede i 2010 vil få følgeskab af yderligere to: en nacellemontagefabrik og endnu en vingefabrik, begge placeret i Brighton, Colorado. Derudover er Vestas i gang med at bygge det, der bliver verdens største tårnfabrik, i Pueblo, Colorado. Vestas’ produktionsfaciliteter forventes samlet at skabe ikke mindre end 2.500 nye jobs – alene i Colorado. Baggrunden for Vestas’ massive investeringer i USA er landets enorme potentiale for vindenergi. “Vi har analyseret tendenserne i amerikansk energipolitik, som viser, at markedet drives af tre overordnede strategiske udfordringer, nemlig energiafhængighed, klimaændringer og stigende oliepriser, fortæller Peter Brun, Senior Vice President, Group 302008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=31http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=31Colorado går forrest Government Relations. “Når man dertil lægger de enorme vindressourcer, USA har, vurderer vi, at der er et stort potentiale for udbredelse af vindenergi i landet.” Politiske udfordringer Der er dog stadig store udfordringer, som forhindrer USA i at udnytte sit vindpotentiale. En af dem er, at der mangler en stabil, langsigtet politisk ramme på føderalt niveau til at sikre udbredelsen af vindenergi. Skattefradragsordningen, Production Tax Credit (PTC), har stor betydning, men i de senere år har Kongressen kun forlænget ordningen med 1-2 år ad gangen, senest i oktober i år, hvor den endnu engang kun blev forlænget med et år. Men trods den manglende langsigtede forlængelse, tror Vestas på markedet. 28 stater har nemlig vedtaget en Renewable Portfolio Standard (RPS), som indebærer, at en vis procentdel af elselskabernes energi skal komme fra vedvarende kilder som vind og sol: “En langsigtet PTC er dog meget vigtig for udviklingen af markedet til trods for RPS’en og de nuværende høje energipriser, som er med til at give gunstige betingelser for investeringer,” fortæller Peter Brun. Roby Roberts, Senior Vice President, External Relations i Vestas Americas, supplerer: “Vi har fuld tillid til, at USA vil give klimaændringer og energisikkerhed topprio- Colorado er en af de stater, som støtter kraftigt op om væksten i vindenergi. Da Colorados guvernør, Bill Ritter, tiltrådte i januar 2007, lovede han en ‘new energy economy’, som indebar en styrkelse af vedvarende kilder som fx vind og sol for at bekæmpe den globale opvarmning og sikre sig mod begrænsede fossile brændsler og ikke mindst skyhøje oliepriser. Kort efter Bill Ritter tiltrådte, fordoblede staten dens oprindelige mål om 10 % vedvarende energi i 2015 til 20 % i 2020. Den stærke politiske opbakning til at styrke vindenergi i Colorado var netop en af årsagerne til, at Vestas valgte at placere de fire fabrikker her. Valget på Colorado faldt efter en analyse af adskillige muligheder. De andre faktorer, der medvirkede til, at netop Colorado blev valgt, var, at staten giver adgang til uddannet arbejdskraft (Colorado er en af de stater i USA, der har den højeste andel af personer med en college-uddannelse), at infrastrukturen giver nem adgang til transport – både med jernbane og lastbil – og at området har gode vindressourcer og dermed et af de største potentialer for vindenergi. Det er samtidig placeret tæt på en stor del af kundebasen. Bill Ritter hilser Vestas velkommen og sagde ved offentliggørelsen af opførelsen af de seneste to fabrikker: “Jeg er taknemlig for, at Vestas endnu engang har valgt at investere i vores stat. Denne ekspansion forstærker Colorados position som en national og international leder i ren, moderne energi og etablerer Vestas som en uvurderlig partner i Colorados New Energy Economy, som skaber arbejdspladser, udnytter Colorados store intellektuelle kapital, sikrer vores energifremtid og bidrager til at afslutte vores afhængighed af fremmed olie.” Guvernør Bill Ritter. 312008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=32http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=32Alaska Washington Montana Oregon Idaho Vestas’ nuværende og kommende produktionsfaciliteter i Colorado: Windsor: Vingefabrikken har en produktionskapacitet på 1800 vinger årligt, svarende til vinger til 600 vindmøller. Fabrikken blev åbnet i januar 2008. Pueblo: Tårnfabrik som forventes at stå klar i 2009 og være på fuld kapacitet i 2010. Fabrikken vil være verdens største tårnfabrik med en kapacitet på 900 tårne årligt. Brighton: Vingefabrik med en produktionskapacitet på 1800 vinger årligt, svarende til vinger til 600 vindmøller. Fabrikken forventes at stå klar i 2010. Med opførelsen af denne fabrik vil den samlede vingeproduktionskapacitet i USA være 3600 årligt. Nacellefabrik med en produktionskapacitet på 1400 naceller årligt. Fabrikken bliver Vestas’ største nacellefabrik og forventes at stå klar i 2010. Udover produktionsfaciliteterne i Colorado er Vestas i gang med at etablere et R&D center i Houston, Texas. Centret vil stå klar i 2009 og forventes at beskæftige mindst 100 medarbejdere. Wyoming Nevada Utah California Colorado Arizona New Mexico Hawaii ritet. Vi er samtidig overbeviste om, at der kommer en langsigtet forlængelse af PTC’en, for med de store energipolitiske udfordringer, det amerikanske marked står overfor, kan man ikke undvære vindenergi i løsningen.” En anden udfordring er at transportere strømmen til byerne fra de mere tyndtbefolkede områder, hvor vindkraftværkerne er placeret (læs mere i Win[d] nr. 13, side 4-11). Opbakning fra befolkningen Trods de politiske udfordringer bakker den amerikanske befolkning i stigende grad op om vindenergi, fortæller Tom Plant, direktør i guvernørens energikontor i Colorado. “Vindenergi har gennemgået en omfattende teknologisk udvikling i løbet af de sidste 10 år, der blandt andet har gjort, at den er blevet 322008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=33http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=33Renewable portfolio standard (RPS) North Dakota Vermont Minnesota Maine New Hampshire Wisconsin South Dakota New York Michigan Nebraska Iowa Indiana Illinois Ohio West Virginia Kansas Missouri Kentucky Virginia Pennsylvania Massachusetts Rhode Island Connecticut New Jersey Delaware Maryland District of Columbia State Arizona California Colorado Connecticut District of Columbia Target 15% 20% 20% 23% 11% 20% 20% 105 MW 25% 4% 9.5% 10% 10% 25% 11% 15% 16% 22.5% 20% 20% 24% 12.5% 25% 18% 15% 20% 10% 12% 15% 10% Year 2025 2010 2020 2020 2022 2019 2020 2025 2009 2022 2017 2015 2025 2020 2015 2025 2021 2020 2015 2013 2021 2025 2020 2020 2025 2013 2022 2020 2015 Oklahoma Arkansas Tennessee North Carolina o South Carolina Alabama Mississippi Georgia Texas Louisiana Florida Mål for Renewable Portfolio Standard (RPS) i USA fordelt på stater pr. 7. oktober 2008. Kolonnen “Mål” viser den procentdel af elektricitet eller mængde i MW, som skal komme fra vedvarende energikilder i det viste årstal1. Delaware Hawaii Iowa Illinois Massachusetts Maryland Maine Michigan Minnesota Missouri* Montana konkurrencedygtig, og at der ikke længere stilles spørgsmålstegn ved produktionskapaciteten fra vindenergi. Når man kombinerer det med de øgede benzinpriser og bekymringer om udledningen af drivhusgasser, er der bred opbakning til vind som en vigtig del af energiporteføljen.” Mulighederne i markedet bliver yderligere styrket af, at vindressourcerne er blandt verdens største. Samtidig viser tal fra den amerikanske vindenergiorganisation, AWEA, at markedet for vindkraft voksede med 45 % i 2007 – en fordobling i antal installerede MW i forhold til 2006. Med ekspansionen i USA følger Vestas med de krav, som det hastigt voksende marked stiller, fortæller Jens Søby, administrerende direktør for Vestas Americas. “Vindenergi er parat til at blive en betydnings- fuld energikilde i USA, og med Vestas’ øgede produktions- og udviklingsfaciliteter i landet, vil vi være i stand til at servicere vores nordamerikanske kunder endnu bedre.” New Hampshire New Jersey New Mexico Nevada New York North Carolina Oregon Pennsylvania Rhode Island Texas Utah Vermont* Virginia* Washington Wisconsin 5.880 MW 2015 Kilder: 1. http://apps1.eere.energy.gov/states/maps/ renewable_portfolio_states.cfm#chart http://www.nawindpower.com/naw/e107_plugins/ content/content.php?content.2937 * Tre stater – Missouri, Virginia og Vermont – har fastsat frivillige mål for vedvarende energi i stedet for bindende mål. 332008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=34http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=34342008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=35http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=35Et frisk kig på kvaliteten Fra produktionshallen til de øverste lag af ledelsen indfører Vestas en kvalitets-tankegang i alle virksomhedens aktiviteter. Da Assistant Vice President Mark Colwell tog en hurtig pause i en travl formiddag for nylig, blev han forfærdet over at opdage, at mælken i hans kaffe på mystisk vis havde forvandlet sig til noget, der lignede hytteost. Sidste salgsdato på den lille mælkebeholder, han havde tømt ud i koppen, var gyldig i endnu fem måneder, men produktet var tydeligvis blevet dårligt. Så slog det ham, at den sure mælk faktisk var et godt eksempel på forskellen mellem kvalitetssikring og kvalitetskontrol. “Virksomheden havde tydeligvis ikke fuldstændig kontrol over dens produktionsproces,” siger han. “Man kunne nok have ordnet problemet ved at åbne og inspicere hver eneste lille mælkebeholder, inden den forlod fabrikken. Det ville være kvalitetssikring – men det er ikke en realistisk mulighed.” “Kvalitetskontrol betyder, at man laver sine processer, så de fremstiller perfekte produkter hver gang, i stedet for at prøve at finde og reparere hver fejl i det produkt, man 352008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=36http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=36“Kvalitet er en forudsætning for, at vi kan beholde og udvikle vores position på markedet.” Finn Strøm Madsen, President, Vestas Technology R&D. fremstiller. Det er den bedste måde at være fuldstændig sikker på, at hvert produkt er perfekt.” Som leder af Must-Win-Battle nr. 5 – Supplier Quality (leverandørkvalitet) – har kvalitetskontrol en særlig betydning for ham. Men kvalitet er noget, som hver eneste Vestas medarbejder må holde sig for øje. Vestas’ koncernchef Ditlev Engel udtrykker det sådan: “Det er fremragende processer, der skaber fremragende kvalitet, og det er noget, der kræver alles opmærksomhed – hele tiden. I vores virksomhedskultur tilhører ansvaret for kvalitet ikke en enkelt leder eller afdeling. Det er alles ansvar, og det rækker lige fra produktionshallen til koncernchefen.” Problemer og processer Ved at tage et personligt ansvar for kvalitet er der opnået væsentlige procesforbedringer hos Vestas Blades, hvor man har elimineret 99 % af de ekstra lim-indsprøjtninger, man engang måtte foretage i spidsen af virksomhedens 44-meter-vinger. Det har ikke bare forbedret kvaliteten – det gør det også muligt at producere flere vinger på kortere tid. Før indsatsen begyndte for ca. et år siden, brugte produktionsmedarbejderne timer på at inspicere de færdige vinger med infrarøde kameraer for at finde eventuelle hulrum i limningen, som holder de forskellige dele af vingen sammen. Derefter brugte de endnu mere tid på at sprøjte ekstra lim ind i disse hulrum. Resultatet var en perfekt vinge. Men hvorfor ikke sørge for, at hver vinge var perfekt fra starten? “Fra et kvalitetssynspunkt er det sund fornuft at gøre tingene rigtigt første gang,” siger Stanislav Pliassounov, som er Senior Quality Specialist hos Vestas Blades. Han er en del af det team hos Vestas Blades, der har været i gang med et kritisk eftersyn af produktionsprocessen. “For at kunne styre output, har vi behov for at forstå og have kontrol over alt input,” forklarer han. En af de første ting, han og resten af teamet fandt ud af, var, at Vestas’ vingefabrik i Lauchhammer, Tyskland, allerede havde formået at reducere lim-indsprøjtningerne i vingespidsen til et minimum ved at analysere limmønstre, mekaniske tolerancer og de omfangsmæssige egenskaber og variationer i hver enkelt af vingens komponenter. Det hjalp dem med at forstå hulrums-variationer og gjorde dem i stand til at ændre den måde, hvorpå limen blev påført. “Vi tog simpelthen ’best practice’ fra Tyskland og indførte dem i vores øvrige fabrikker,” fortæller Stanislav Pliassounov. For tiden er teamet ved at se på vingernes rod. Problemet her er mere kompliceret, fordi hulrumsvariationerne i roden er mindre forudsigelige end ved spidsen. Problemet løses ved at lave målinger på hver vinge, inden limen påføres. Det gør fabrikken i stand til at lave individualiserede justeringer i limningsprocessen. “Vores mål er at skabe processer, der er så gode, at vi ved, de virker, frem for at skulle bruge uendeligt mange timer på at inspicere produktet bagefter,” siger Ole Borup, administrerende direktør for Vestas Blades. “Vi har løst problemet i spidsen, og til årets udgang forventer vi at opnå samme resultat for roden.” Samarbejde med leverandører Historien hos Vestas Blades handler om interne kontrolprocesser. Men der er en anden dimension i forhold til kvalitetskontrol, der handler om eksterne leverandører. Deres processer skal nemlig også være under kontrol. “Vi skal være sikre på, at processerne hos vores leverandører lever op til vores specifikationer – og vi arbejder sammen med dem på at skabe forbedringer, hvis det er nødvendigt,” siger Finn Strøm Madsen, direktør, Vestas 362008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=37http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=37Technology R&D. “Sagen er ganske enkelt den, at vi selv må kontrollere, at vores leverandørers processer er fremragende. Deres forsikring om det er ikke nok for os. Denne kontrol kommer til at udgøre forskellen mellem at være en god virksomhed og en virksomhed i verdensklasse.” “Vi må skabe en grundlæggende ændring i vores adfærd,” tilføjer han. “Ledere skal stille nye typer spørgsmål for at være sikre på, at kvalitet står øverst på alles dagsorden.” Et eksempel på, hvad man kan opnå med en sådan indsats, kan hentes fra Vietnam, hvor Vestas har indledt et tæt samarbejde med CS Wind Tower Co. Ltd. Virksomheden leverer hvert år hundredvis af ståltårne til Vestas. “Fremstillingskvaliteten var ustabil, hvilket er tegn på, at der ikke var helt styr på nogle af processerne,” fortæller Mark Rehder, Senior Manager for System Quality, som har kørt en samarbejdsindsats hos Vestas Towers A/S. “Vi hjælper med forvandlingen fra en ’reparationskultur’ til en proces-orienteret kultur med fokus på at forebygge fejl.” De to samarbejdspartnere gør gode fremskridt i virksomheden ved hjælp af en række aktiviteter som fx webkonferencer om proceskvalitet, uddannelsesprogrammer, seminarer om kvalitet og lederskab, deling af ’best practices’, rådgivning på stedet og teknisk supervision. Fejl i omkredssvejsninger er for eksempel reduceret med omkring 70 %, og overfladebehandlingen holder sig nu bedre indenfor de rammer, som Vestas har foreskrevet. Virksomheden beskæftiger omkring 1,950 mennesker på tre forskellige fabrikker i Vietnam og Kina. Der skal stadig arbejdes på at sikre, at de opnåede kvalitetsniveauer kan fastholdes, 372008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=38http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=38bemærker administrerende direktør S.S. Kim, som er ansvarlig for de to fabrikker i Vietnam. Men han er optimistisk om fremtiden. “Vores kvalitetsmål for i år er vanskelige,” siger han. “Men vi har allerede opnået mere end forventet, og gennem vores succeser har vi fået en del selvtillid, som kan yderligere fremskynde forbedringsprocessen. Vi tror nu på, at selv det vanskeligste mål kan opnås, hvis vi gør vores bedste og arbejder sammen.” Yderst vigtig Kvalitetskontrol er i de senere år blevet en yderst vigtig sag for Vestas. “Kunderne forventer mere og mere,” siger Finn Strøm Madsen. “Et af deres hovedkrav handler om driftssikkerhed, og kvalitet har selvfølgelig stor indflydelse på dét. Kvalitet 382008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=39http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=39“Kvalitetskontrol betyder, at man laver sine processer, så de fremstiller perfekte produkter hver gang, i stedet for at prøve at finde og reparere hver fejl i det produkt, man fremstiller.” Mark Colwell, Assistant Vice President, Technology R&D, Operations. “De er derude, og de går direkte efter det, vi har,” siger Mark Colwell. “For at vi kan skabe større værdi for kunderne, må vi blive klogere, bedre og hurtigere, og det kræver kontrol.” Kvalitetskontrol får også stor betydning for Vestas’ fremtidige mål. Øget effektivitet som følge af fremragende processer er nøglen til den vækst, som virksomheden ønsker at opnå. “Vi skaber nu en grundlæggende ændring af spillet, fra at være en low-volume, håndværksorienteret virksomhed til en high-volume high-tech virksomhed,” bemærker Mark Colwell. “Det kræver processer, som kan fremstille en masse produkter. Vi er i dag nummer ét i et 20-gigawatt marked, men vi ønsker at være nummer ét i et 140-gigawatt marked i 20201. Skal vi være så store, må vi fokusere vores indsats på at være i kontrol.” En kvalitets-tankegang Det, som virksomheden i sidste ende arbejder på at opnå, er ikke bare et spørgsmål om proer en forudsætning for, at vi kan beholde og udvikle vores position på markedet.” Og mens kunderne bliver mere krævende, er antallet af konkurrenter kraftigt stigende. Alene i Kina må Vestas nu konkurrere med mere en 30 forskellige vindmølleproducenter. dukter og produktivitet. “Vi taler om en kvalitets-tankegang i bredest mulig forstand i hele virksomheden,” siger Finn Strøm Madsen. “Kvalitetsbevidsthed påvirker ikke bare vores produkter, men også vores udgifter, levering, sikkerhed og ansvar som virksomhed.” Og som koncernchef Ditlev Engel påpeger, er kvalitetskontrol en direkte udløber af Vestas’ mission: “Fejl er simpelthen ikke en mulighed for nogen,” siger han. “Og som med alle forretningstiltag, så begynder og ender vejen til fremragende produkter med lederskab.” Kilde: 1. BTM Consult 392008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=40http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=40Latinamerika går på vingerne 402008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=41http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=41Vinden er det næste naturlige skridt mod højere energiproduktion i Latinamerika, hvor efterspørgslen efter energi er støt stigende. Et nyt politisk engagement er ved at få markedet for vindenergi i luften. Nye love om vedvarende energi er ved at falde på plads i Latinamerika, hvor de første produktionsmålsætninger nu er opstillet. Mange lande har sat sig for at have et energimiks, hvor vinden bidrager med 8 til 10 % inden 2015. Lande som Brasilien, Mexico, Argentina, Chile, Uruguay og flere af de Caribiske øer er under stærkt pres for at finde nye energikilder, inden efterspørgslen truer med at overgå udbuddet. Derudover er der et massivt ønske om at reducere afhængigheden af fossile brændsler. Frigørelsen af energimarkederne viser de latinamerikanske regeringers erkendelse af, at vindenergi er en del af løsningen. Og nu er mulighederne for at udnytte regionens kæmpe vindressourcer ved at modnes for den internationale vindenergibranche. Europæisk interesse Ifølge Juan Araluce, administrerende direktør for Vestas Mediterranean, kommer den største interesse for de latinamerikanske lande fra Sydeuropa. 412008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=42http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=42”De fleste former for energiproduktion er afhængig af vand i større eller mindre grad. Det er ikke tilfældet med vindenergi, og det gør det til den ideelle løsning i områder, hvor vandressourcerne er pressede.” Juan Araluce, administrerende direktør, Vestas Mediterranean. ”I Spanien, Italien og Portugal ser vi mange kunder, som overvejer at starte op i Latinamerika. Næsten alle de store europæiske energiproducenter har annonceret store investeringsplaner,” siger han. ”Ved at bruge vores kendskab til de latinamerikanske markeder samt vores erfaringer fra den globale vindindustri kan vi tilbyde kunderne den rette rådgivning og assistance under hele projektet.” Oscar Balestro, General Manager i Vestas Latin America, er enig. ”Det er vigtigt at vi fungerer ikke alene som leverandør, men også som partner for hver af vores kunder ved at assistere med lokale lovgivninger og ved at præsentere anmodninger til de relevante regeringer. Succesrige vindprojekter kan kun opnås ved at samarbejde med alle de involverede parter.” Organisationsudvidelse Vestas har netop åbnet et nyt kontor i São Paulo i Brasilien til at sørge for denne omfattende backup. Román Fabra, tidligere Senior Vice President og Chief Financial Officer i Vestas Mediterranean, er General Manager. “Vi er ved at etablere en komplet, operationel organisation i São Paulo, hvor vi vil arbejde med salg, projekter, service og juridiske aspekter,” siger han. ”Planen er at etablere et netværk over hele landet.” Kontoret i Brasilien supplerer Vestas’ hovedkontor i Latinamerika, som blev etableret i Buenos Aires i Argentina i 1992. Fra denne argentinske base har Vestas bidraget med omfattende dialoger med de regeringer, som har størst betydning for at stimulere regionens vindmarkeder. “Fra begyndelsen så vi det som vores vigtigste opgave at bidrage til udviklingen af de rette betingelser i hvert land ved at opfordre regeringerne til at indføre nye love. Vi har talt med hver regering om fordelene ved at gøre vindenergi til en del af energimikset,” fortæller Oscar Balestro. Vind og vand Brasilien og Mexico er de lande, der forventes at drive det latinamerikanske marked. Deres vindressourcer de største i hele regionen, ligesom deres energibehov også er det. Ligesom andre steder i verden, hvor klimaet er tørt enten permanent eller afhængig af årstiden, er vandet her et af de vigtigste argumenter, der taler for vindenergi. Brasilien er et godt eksempel. Blandt de største forhindringer for udviklingen af vindenergi i Brasilien har været den gængse holdning, at vindenergi var for dyr. I et land domineret af vandkraft er energiomkostningerne langt lavere end i de lande, som 422008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=43http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=43er afhængige af fossile brændsler. Vindenergi er både en mere økonomisk og en renere løsning. Ikke desto mindre er det muligt, at den populære vandkraft bliver katalysatoren for udviklingen af Brasiliens marked for vindenergi. Energi til den tørre årstid I den nordøstlige del af Brasilien, hvor vindressourcerne er størst, blæser det mest, når klimaet er tørrest – det vil sige når niveauet er lavest i de reservoirer, der leverer vand til de store vandkraftanlæg. Langs São Franciscofloden kan landbrugets behov for markvanding for eksempel nemt tappe reservoirerne i en grad, der truer produktionen af vandkraft. Vindenergi løser denne konflikt, fordi den kan levere energi, når vandstanden i reservoirerne er lavest. ”De fleste former for energiproduktion er afhængig af vand i større eller mindre grad. Det er ikke tilfældet med vindenergi, og det gør det til den ideelle løsning i områder, hvor vandressourcerne er pressede,” siger Juan Araluce. ”Uafhængigheden af vand er et stærkt argument til fordel for vind på mange af de nye markeder, som vi anser for at være under udvikling.” 432008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=44http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=44Løbende indsats Det kræver en fortsat stor indsats for at støtte udviklingen af markedet for vindenergi i Latinamerika. Vigtigst af alt er det langsigtede politisk engagement til at opbygge de finansielle og juridiske rammer, der vil gøre det muligt at udnytte regionens mægtige vindressourcer – og producere det antal gigawatt, der skal til for at efterkomme den stigende efterspørgsel efter energi. For øjeblikket tegner det godt. Vindenergi er ved at få en plads på den politiske agenda. De første investeringer i vindkraftværker er på vej. Og Vestas står i en stærk position til at yde den rette support efterhånden som regionens potentiale bliver tydeligt. 442008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=45http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=45Grønne Brasilien Brasilien har i mange år haft en bemærkelsesværdig status på markedet for vedvarende energi. Landet får 83 % af sit energiforbrug fra vandkraft — et faktum der giver Brasilien en grøn profil, som få andre lande kan hamle op med. En omfattende oversigt over vindressourcerne i Brasilien, som Lovende Mexico I Mexico er vandforsyningerne fra tid til anden stærkt reduceret i den tørre, nordlige del af landet. Det er også her i staten Baja California, at potentialet for udviklingen af vindenergi er størst: 3,000 MW i løbet af de næste to til fire år, mest på grund af det store energibehov fra de virksomheder, der ligger på den anden side af grænsen til USA. Sydpå i Oaxaca forventes det, at der vil blive installeret vindmøller med en kapacitet på 1.0002.000 MW i de kommende år. ”De juridiske rammer er ved at blive udarbejdet i Mexico og kommer til at danne rigtig gode betingelser for udviklingen af vindenergi, hvor regeringen vil give finansiel støtte til el-transmission, forbindelser til elnettet og kontrakter med producenter af vedvarende energi,” siger Oscar Balestro “Den mexicanske regering har indset, at det både er billigere og hurtigere at opstille vindkraftværker end konventionelle kraftanlæg baseret på fossile brændsler,” tilføjer Juan Araluce. Gode udsigter i Argentina I fire år blev priserne for ikke-vedvarende energi holdt kunstigt nede i Argentina. Det er slut nu, og regeringen har netop åbnet op for andre former for energiproduktion. I de kommende år betyder det blandt andet, at nye vindkraftværker vil få retten til at være de Chilensk stabilitet En del projekter er undervejs i Chile. Ifølge en ny lov skal 5 % af landets elektricitet produceres af vedvarende kilder i 2010 - og 10 % i 2024. Denne målsætning har dannet rammerne for den først chilenske vindpark, hvor Vestas har leveret vindmøllekapaciteten på 50 MW. Vindparken blev åbnet tidligere i år. første, der tilsluttes landets elnet. Oscar Balestro gik straks i gang med at udvikle de nye muligheder, der opstod, da Argentina implementerede den nye lovgivning for nogle få måneder siden. ”Vi har præsenteret et antal projekter for Argentinas energiminister, hvor vi beder om el-leveranceaftaler. I 20102012 lyder potentialet på den argentinske marked på 500-800 MW,” siger han. 45 repræsenterer 50 % af Sydamerika både hvor det angår størrelse og befolkningsantal, viser et potentiale på 143 GW. I slutningen af 2007 var der kun installeret vindmøller med en total kapacitet på 247 MW. Vestas er lige nu ved at opføre 179 MW. 179 MW2008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=46http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=46Branchens største udviklingscenter klar til åbning Dørene bliver slået op til branchens største og mest avancerede udviklings- og teknologicenter, når Vestas Technology R&D officielt åbner sin nye lokation den 27. november 2008. De første medarbejdere har allerede taget det ca. 16.000 kvadratmeter store byggeri i Skejby ved Århus i brug. Bygningen er designet med det mål at skabe optimale rammer for integreret produktudvikling i samarbejde med blandt andet leverandører. Centret vil i sin nuværende form være arbejdsplads for ca. 500 medarbejdere, men væksten betyder, at det allerede er besluttet, at centrets kapacitet næsten skal fordobles. Udviklingscentret ved Århus skal samarbejde tæt med Vestas’ øvrige udviklingscentre i Singapore, Chennai (Indien) og Isle of Wight (UK) samt det kommende center i Houston, Texas (USA). 462008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=47http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=47Nyt kontor i Rom Vestas Italia, som allerede har faciliteter i Taranto, har for nylig åbnet et nyt kontor i Rom. Beslutningen blev taget for at bringe Vestas Italia tættere på kunderne og den politiske verden. Direktøren for Vestas Italia, Rainer Karan, forklarer: “Vindenergibranchen i Italien er i høj grad politisk styret. Takket være den nye placering bliver Vestas Italia mere synlig og tilgængelig på et nationalt plan.” Åbningen sker samme år som Vestas fejrer sit 10-års jubilæum på det italienske marked. Efter i tolv år at have kørt med to forskellige lokale salgsenheder i Spanien og Portugal har Vestas nu samlet de to under navnet Vestas Iberia med placering i Madrid. Beslutningen er baseret på det forventede salgsniveau på begge markeder inden for den nærmeste fremtid. “Der er et internt behov for at opnå en større effektivitet i hele vores område,” forklarer Juan Araluce, administrerende direktør for Vestas Mediterranean. Vestas Iberia beskæftiger 1.370 medarbejdere, og aktiviteterne omfatter salg, konstruktion, drift og vedligeholdelse af vindkraftanlæggene. Den nye direktør for Vestas Iberia, Miguel Picardo, siger: “Denne sammenlægning giver mulighed for synergier og stordriftsfordele for de to lande samt en forbedret afstemning af arbejdsgangene på tværs af de forskellige områder og afdelinger.” Vestas har været på det spanske marked i mere end tyve år og på det portugisiske siden 1996. Koncernen er den næststørste leverandør af vindmøller på det spanske marked og den femtestørste i Portugal. Rom har også nogle logistiske fordele i forhold til at nå de nye vækstmarkeder, som Vestas Italia dækker. Møder med kunder fra de mellemøstlige lande vil fx blive lettere at arrangere, da lufthavnen i Rom har direkte afgange til de fleste byer i disse lande. Ny iberisk salgsenhed i Madrid 472008-11-06T09:21:43+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=48http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1408/?Page=48Win[d] W I N D , O I L A N D G A S Kontakt Vestas Northern Europe +46 40 376 700 Salg og service i UK, Irland, Skandinavien, Polen og Baltikum. Vestas Central Europe +49 4841 9710 Salg og service i Tyskland, Østrig, Benelux, Rusland og Østeuropa. Vestas Mediterranean +34 932 41 98 00 Salg og service i Middelhavslandene, Mellemøsten, Latinamerika, Caribien og Nord- og Vestafrika. Vestas Asia Pacific +65 6303 6500 Salg og service i Australien, New Zealand, Kina, Japan, Indien og resten af Asien. Vestas Americas +1 503 327 2000 Salg og service i Nordamerika. Vestas Offshore +45 97 30 00 00 Salg og service, offshore. REDAKTION: Peter Wenzel Kruse (ansvarshavende) og Hanne Poder Sørensen. TEKST: Anne Nielsen, Cath Mersh, Jack Jackson, Peter Gisselmann Rasmussen, Manel Romeu Bellés og Hanne Poder Sørensen. DK Find mere information om Vestas’ salgs- og serviceenheder på www.vestas.dk under Kontakt. Vestas Wind Systems A/S Alsvej 21 · DK–8900 Randers · Danmark Tel. +45 97 30 00 00 · Fax +45 97 30 00 01 vestas@vestas.com · www.vestas.com2008-11-06T09:21:43+01:00