http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/RSS.ashxVestas Win[d] PagesWed, 13 Aug 2008 08:45:14 +0200http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=1http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=1Win[d] W I N D , O I L A N D G A S N r. 1 3 År 05 15. august 2008 Kina: Vækst i hæsblæsende tempo De amerikanske delstater forbindes · Samarbejde med talenter i verdensklasse Atomkraft: en trussel mod vindenergi? · Nye innovationspartnerskaber Møller til tiden med fintunet transport · Vestas lærer af de bedste Bedre prototyper – bedre vindmøller2008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=2http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=2Fra én til 10 Én procent. Rundt regnet så stor – eller så lille – en del af verdens forbrug af elektricitet dækkes i dag af vindenergi – eller som vi kalder det: moderne energi. Men fortjener vindenergi så den store opmærksomhed, der tilfalder branchen? Det er der efter min mening ingen tvivl om – alene fordi potentialet er så enormt. I dag vokser ingen anden energiform hurtigere på verdensplan, og hos Vestas arbejder vi for, at vindenergi i 2020 kan dække 10 % af elektricitetsforbruget – vel af mærke i takt med at energibehovet i samme periode vil stige markant. En vækst, der skyldes, at ingen anden energiform i dag kan konkurrere med vindens fordele. Moderne energi er vedvarende, ren og forudsigelig og giver mulighed for at etablere stor kapacitet hurtigt. Samtidig medvirker den til at sikre energimæssig uafhængighed og belaster i modsætning til andre energiformer ikke værdifulde vandressourcer. Vindenergi har derfor potentialet til at spille en helt central rolle i energimikset, men det sker ikke uden en dedikeret indsats i hele branchen. En branche, der på få år skal gennemgå en udvikling, der i andre industrier har taget årtier. Som den førende aktør tager Vestas det ansvar, som vi som No. 1 in Modern Energy mener, er vores: Ansvaret for at forbedre kvalitet, professionalisme og eksekveringsevne i alle værdikædens led til glæde for os alle. Men hvis potentialet skal indfries, kræver vindenergien – som alle andre energiformer – også en indsats fra politisk hold, så de langsigtede rammer for udviklingen sikres. Der er stadig i mange lande behov for mere langsigtede strategier og konkrete handlingsplaner for, hvordan målsætningerne for vindenergi kan blive virkelighed. Ikke desto mindre viser de initiativer, vi allerede ser nu, at vindenergien er på vej til at indtage en langt mere central rolle i energiforsyningen. Måske bedst eksemplificeret ved placeringen af Vestas’ nye udviklingscenter i USA. Det får adresse i Houston – byen, der mere end noget andet sted i verden er synonym med netop de energiformer, vinden skal måle sig med og komplementere: olie og gas. Endnu et synligt bevis på vores vision Wind, Oil and Gas, som også er navnet på bladet, du holder i hånden. Jeg tør derfor godt konkludere, at moderne energi er mere end vedvarende. Ditlev Engel, Koncernchef Vestas Wind Systems A/S2008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=3http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=3Indhold 4 Delstaterne forbindes I USA er 20 % vindenergi i 2030 et realistisk mål – hvis forhindringerne for nye transmissionsledninger kan blive fjernet. 32 På vej mod den perfekte vindmølle Hvordan Vestas Technology R&D’s Engineering & Products-funktion bruger forbedret ledelse og kommunikation til at levere bedre produkter. 12 Et større vingefang Vestas offentliggør et verdensomspændende universitetsprogram, som skal stimulere vind-relevant forskning og tiltrække de bedste studerende. 38 Fremtidens prototyper får færre ændringer Med 3D-software kan Vestas lave bedre prototyper og undgå redesign. 40 Bedre kvalitet med erfaringer fra Toyota Erfaringer fra Toyota bliver brugt til at forbedre kvaliteten i produktudviklingen. 18 Ny teknologi gennem ”åben innovation” For at opspore og udvikle den allerseneste vindteknologi er Vestas ved at indgå en række usædvanlige partnerskaber i hele verden. 44 Konkurrerer atomkraft med vindenergi? Atomkraftens lette tilgængelighed kan underminere fremskridtet mod ægte vedvarende energi. 22 Kampen om Kina For fire år siden var Kina blot en parentes på det globale vindmarked. Om få år vil landet være verdens største marked. Læs om en udvikling, der har taget pusten fra de fleste. 48 Kvaliteten skal være i top hele vejen rundt Alle kunder skal have møller til tiden. Derfor optimerer Vestas nu transportprocessen. Det ambitiøse mål for 2008 hedder 4 Sigma. 32008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=4http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=442008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=5http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=5Delstaterne forbindes For USA er 20 % vindkraft i 2030 et opnåeligt mål. Men delstaternes mangel på samarbejde om at dele omkostningerne til ny langdistance-transmissionskapacitet er et af de største problemer, der skal løses. 52008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=6http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=620 % af USA’s elektricitet kan komme fra vindkraft i 2030 ifølge en officiel rapport, der blev udgivet i maj. De største udfordringer er at strømline procedurerne i forbindelse med valg af sites til vindmøller og udstede tilladelser – og især at bygge nye langdistance-transmissionslinjer. Rapporten ”20 % Wind Energy by 2030” blev udgivet af det amerikanske energiministerium med hjælp fra adskillige ministerier og nationale laboratorier, ingeniørfirmaet Black & Veatch, AWEA (American Wind Energy Association; www.awea.org) og flere end 50 andre organisationer. At øge den amerikanske vindproduktion fra de nuværende 16,8 GW til 304 GW i 2030 vil være en udfordring, men ifølge rapporten er det muligt. Ved 20 % vindenergi vil det koste mindre end 0,5 cent per kWh at administrere vindkraftens variabilitet, og det anses ikke som et problem. Men det er nødvendigt at øge den indenlandske vindmølleproduktionskapacitet og forbedre vindkraftsystemernes driftssikkerhed og funktionalitet, siger rapporten. For at tage fat om disse problematikker har det amerikanske energiministerium underskrevet en aftale med seks førende vindmølleproducenter (se boksen på modsatte side). En større udfordring vil være at skabe et tilladelsessystem, der kan følge med. For at opfylde målet skal det årlige antal installerede vindmøller øges fra omkring 2.000 i 2006 til næsten 7.000 i 2017. Og vigtigst af alt skal USA investere i nye transmissionslinjer for at transportere strøm til byerne fra vindmøllesites i tyndtbefolkede områder. Optimering af det eksisterende elnet Ifølge Brian Parsons, Senior Project Leader for Wind Integration ved det regeringsfinansierede National Wind Technology Center (www.nrel.gov/wind/), har USA ingen præcise nationale eller regionale vurderinger af, hvor meget transmissionskapacitet, der er tilbage, og på kort sigt er det helt klart muligt at finde reservekapacitet uden at bygge nye linjer. “Transmissionskapacitet måles stadig efter regler, der stammer fra 1940’erne. Jeg håber, vi er blevet klogere nu,“ siger han. “Mange linjer er ramt af ’papirblokering’, hvor der er ledig kapacitet, men hvor man ikke kan regne med dem uden yderligere analyse,” bekræfter Roby Roberts, Vice President, Government Relations hos Vestas Americas. ”For eksempel afslørede en nylig undersøgelse af en blokeret linje i Oregon og Washington en ekstra kapacitet på hundredvis af megawatt.” “Der er blokeringer, der skyldes ’klempunkter’, hvor transmissionslinjer krydser bjerge og floder. Mange af disse flaskehalse kan fjernes inden for en relativt kort tidsramme ved at opgradere transmissionen eller tilføje mere elproduktionskapacitet.” Yderligere kapacitet kan opnås ved at effektivisere linjerne, så de transporterer mere strøm, når vinden blæser, siger Brian Parsons. Mange luftledninger er begrænset af den varme, de genererer: Når en ledning bliver varm, begynder den at hænge – nogle gange så meget, at den rører nærliggende træer eller forbipasserende køretøjer. Beregninger for varmeniveauet er traditionelt set baseret på en vindstille sommerdag, så hvis man medregner vindens kølende effekt eller lave omgivelses- 62008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=7http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=7Etablering af morgendagens vindmølleindustri Selvom det er af afgørende betydning at styrke og udvide transmissionsnettet, er det slet ikke den eneste udfordring, hvis USA skal få 20 % af dets elektricitet fra vind i 2030. Det er også afgørende at sikre en tilstrækkelig stor forsyning af driftssikre vindmøller. I begyndelsen af juni underskrev det amerikanske energiministerium en toårig hensigtserklæring om forsknings- og udviklingsmæssige emner med Vestas og fem andre vindmøllefabrikanter: Clipper, Gamesa, General Electric, Siemens og Suzlon. Hovedpunkterne i aftalen er at: • øge vindmøllers driftssikkerhed og reducere installations-, drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne • udvikle siting-strategier for at tackle miljømæssige og tekniske problemer som radarinterferens på en standardiseret måde • udvikle standarder for vindmøllecertificering og sammenkobling • udvikle design-, automatiserings- og produktionsteknikker, som vil reducere variationen fra produkt til produkt og driftssvigt, mens den amerikanske produktionsbase styrkes • skabe nye standarder for uddannelse og certificering af tekniske medarbejdere i vindindustrien temperaturer, kan det øge kapaciteten igennem en stor del af året. En anden ide er simpelthen at slukke for vindkraften, når elnettet ikke kan følge med, foreslår Brian Parsons. “I løbet af et år er der måske kun et fåtal af timer, hvor systemet ikke kan håndtere al den strøm, der er tilgængelig fra vindkraftværkerne,” siger han. Ny kapacitet er tvingende nødvendig Selvom der findes noget transmissionskapacitet i reserve, er nye linjer tvingende nødvendige. “Vi står over for en transmissions-udfordring uanset, hvordan vores energimæssige fremtid ser ud. Vi har ikke bygget særlig meget ny transmission i 10-20 år, og øget efterspørgsel har opbrugt det meste af vores reservekapacitet,” siger Brian Parsons. “Der er forskellige meninger om, hvilken produktionsportefølje landet vil ende med, og nogle politiske beslutningstagere satser i højere grad på ren kul og atomkraft,” siger Rob Gramlich, Policy Director i AWEA. “Vi er fortalere for vind som en stor del af løsningen, 72008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=8http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=8men samtidig appellerer vi til de politiske beslutningstagere om, at der bygges et stort transmissionssystem, fordi vi får brug for det i enhver produktionsportefølje, hvor C02mængden er begrænset.” Ifølge rapporten fra det amerikanske energiministerium er det nødvendigt med over 30.000 km nye 765 kV-transmissionslinjer for at nå målet om 20 % vindenergi. “Det er meget, og det er hverken let at få tilladelser eller at finde placeringer til transmission i USA,” siger Brian Parsons. Med en etableringstid på 10 eller 15 år for ny transmission sammenlignet med to eller tre år for et vindkraftanlæg er det vigtigt at komme i gang snart. Behovet for flere kabler er åbenlyst. Der bor flest mennesker i USA i den østlige halvdel af landet og på vestkysten, mens det største vindpotentiale er på de enorme åbne vidder i midten af landet i et område, der strækker sig fra Texas til North Dakota. “Der er omkring ti stater med et enormt vindpotentiale – over 40 % i kapacitetsfaktor – og åbne områder, hvor gård- og ranchejere byder vindproduktion velkommen,” fortæller Rob Gramlich. “Men de ligger langt fra, hvor befolkningen er centreret.” Det burde ikke være noget problem at finde pengene til ny transmissionskapacitet, siger eksperterne. For det første er det relativt billigt: 30.000 km nye ledninger koster omkring 60 mia. dollars, sammenlignet med mellem 450 og 600 mia. dollars for den 300 GW nye vindproduktionskapacitet, der er behov for i planen om de 20 %, fortæller Brian Parsons. Ifølge Edison Electric Institute (www.eei. org) bruger USA allerede næsten 9 mia. dollars om året på transmission, og det øges med 6-10 % årligt. Og selvom 30.000 km nye transmissionslinjer lyder af meget, har USA allerede 10 gange den længde af transmissionslinjer på 230 kV og over. For det andet er der mange flere penge i puljen, siger Rob Gramlich. “Igennem det meste af 1990’erne ignorerede elselskaberne transmis- 82008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=9http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=9sion, fordi de så bedre muligheder i at dække efterspørgslen efter el,” siger han. “Men transmission giver typisk 12 % i afkast med relativt lav risiko, og efter mange mennesker mistede penge i elproduktionssektoren, blev transmission betragtet ganske positivt. Wall Street har masser af penge, der rigtig gerne vil ind i den forretning. Udfordringen for potentielle investorer er at komme ind i branchen.” Elsk din næste? Fremfor manglen på penge er den egentlige flaskehals i forhold til udvidelse af elnettet, at den amerikanske energiindustri er adskilt. Størstedelen af energiindustriens aktiviteter bliver styret af de enkelte delstater, og tidligere har disse delstater ofte været modvillige over for at samarbejde. “Set ud fra et lovmæssigt perspektiv er transmissionslinjer på tværs af delstaterne en kæmpe udfordring,” siger Roby Roberts. “Hvis man opsætter en højspændingsledning på tværs af tre stater og prøver at finde ud af, hvordan man får tilladelser og fordeler omkostningerne, bliver det virkelig besværligt.” “Der er fortilfælde, hvor elektricitet er blevet transporteret over lange distancer, f.eks. ind i Californien fra kuldrevne kraftværker i den vestlige del eller fra det nordlige del af midtvesten til Chicago-området,” pointerer Rob Gramlich. “Men ud over disse er transmission mellem stater hidtil oftest kun sket af sikkerhedsgrunde – det er minimumbehovet for at holde et driftssikkert elnet i gang.” “Meget af transmissionen bliver styret af staterne og deres Public Utility Commission,” siger Roby Roberts. “Der er Federal Energy Regulatory Commission (FERC), men de kan kun regulere beslutninger, der er taget af de børsnoterede elselskaber. Elnettet skal kunne fungere på tværs af statsgrænserne, men staterne vil ikke give FERC beføjelser.” “Der er stor konkurrence mellem delstaterne. For et par måneder siden afviste Arizona Regulatory Commission f.eks. en transmissionslinje ind i Californien, fordi man mente, at det i for høj grad gavnede Californien og ikke Arizona,” fortæller Roby Roberts. Mistro over for indblanding fra føderal side er ikke blevet bedre efter markedsliberalisering og Enronskandalen, tilføjer han. Inden for det næste årti vil AWEA gerne have, at FERC får større beføjelser til at skabe et sammenhængende nationalt elnet og elproduktionsportefølje, såvel som et pålideligt, langsigtet skattefradrag for vindkraft og et føderalt mål for vedvarende elektricitet, siger Rob Gramlich. På kort sigt er det de individuelle delstaters ansvar, at der sker fremskridt, siger Rob Gramlich. “Vi arbejder tæt sammen med guvernører fra de forskellige stater, hvoraf nogle viser stort lederskab i forbindelse med udviklingen af regionale løsninger inden for den nuværende lovmæssige ramme.” Fremsynet tænkning Selvom et nationalt elnet og en national energipolitik stadig ligger et stykke ude i fremtiden, er de individuelle delstater godt i gang med at udvide deres vedvarende energiporteføljer og bygge ny transmission på forkant med elproduktionen. Som regel fremsætter en elproduktionsvirksomhed først et forslag til et nyt kraftværk, hvorefter elnet-myndighederne afgør, om der er tilstrækkelig med transmissionskapacitet, siger Brian Parsons. ”Denne fremgangsmåde er langtfra ideel, når det tager så lang tid at bygge ny transmissionskapacitet.” 92008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=10http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=10Et bedre alternativ er den politik, der allerede er indført i Texas, Californien, Colorado og Minnesota. Disse delstater har udpeget geografiske områder til ny vedvarende energiproduktion og er begyndt at bygge den nødvendige transmissionsinfrastruktur, som derfor skulle være klar på samme tid som kraftværkerne. Western Governors’ Association har igangsat en lignende proces for de 19 delstater, de repræsenterer. Texas, delstaten med mest vindkraft, har gennemført en række fornuftige tiltag, siger Rob Gramlich. Ud over at have et åbent og konkurrencedygtigt marked, høje elpriser, der er fastsat af naturgas, og en lempelig tilladelsespolitik, har Texas gjort en god indsats for at bygge transmission, der forbinder vindkraftværker i de vestlige og nordlige egne af delstaten med byerne i øst og syd. Som Brian Parsons siger: “Rapporten om 20 % vindenergi sætter en realistisk tidsramme og ser på de udfordringer, der venter forude. Den overordnede konklusion i rapporten er, at det er muligt, men at det er en udfordring. Det er nødvendigt, at vi begynder nu, og at vi arbejder hårdt.” 102008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=11http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=11Den lange jagt på energisikkerhed Jagten på energiuafhængighed i USA går helt tilbage til oliekrisen i 1973. Men selvom hver eneste præsident siden Richard Nixon har talt om det, er den amerikanske energiuafhængighed – målt på energiimport – faldet støt, og landet importerer nu omkring 30 % af dets energi. Jimmy Carter, som gjorde emnet til en central del af sin præsidentperiode og skabte det amerikanske energiministerium i 1977, var den eneste præsident, i hvis embedsperiode den amerikanske energiuafhængighed steg. Historien er velkendt. Selvom ni ud af ti personer sagde, at USA har brug for at finde måder at producere mere af dets egen olie, og otte ud af ti sagde, at de var bekymrede over landets selvforsyning af energi, så viser en undersøgelse fra RBC Capital Markets fra 2007, at langt størstedelen af amerikanerne er imod, at der bygges kraftværker og raffinaderier i deres egne byer. “Rigtig energiuafhængighed i stil med Carter er svær at opnå, for det er jo en global verden,” siger Brian Parsons fra National Wind Technology Center. “Men at bruge flere indenlandske ressourcer på at mindske vores afhængighed af lande, der ikke er venligsindede over for vores økonomi, lyder som et fornuftigt mål. Vind kan være en stor del af det.” Vind dækkede mere end 30 % af ny produktionskapacitet i USA i 2007, kun overgået af naturgas. Den amerikanske vindindustri er vokset med 30 % årligt i de sidste fem år. Yderligere læsning 20 % Wind Energy by 2030: http://www.20percentwind.org/ 20percent_wind_energy_report_05-11-08_wk.pdf 112008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=12http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=12Et større 122008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=13http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=13vingefang Jagten på talent og teknologi bliver global, og et nyt universitetsprogram er med til at bane vejen. 132008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=14http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=14En plan til mobilisering af ingeniørtalenter i hele verden blev lanceret af Vestas i maj måned med åbningen af et globalt universitetsprogram. Planen retter sig mod udvalgte master- og ph.d.-studerende samt universitetsforskere i hele verden og er udtryk for store ambitioner om at bringe Vestas i selskab med den mest avancerede vindteknologi i verden. Det handler om viden, siger Jan Kristiansen, Senior Vice President for Global Research. Om at føre de rigtige talenter og teknologier ind i Vestas’ pipeline: “Vi må sikre os topkompetencer i verdensklasse på globalt niveau. Og det betyder, at vi må udvide vores netværk for at sikre, at den relevante viden og teknologi bliver kanaliseret ind i Vestas.” Det nye program er udviklet af Vestas Technology R&D i samarbejde med R&D Project Manager Lise Backer, Vestas Government Relations. “Når det kommer i gang, vil det forbinde Vestas med et globalt netværk af topuniversiteter, professorer og talentfulde ph.d.- og master-studerende,” siger hun. 142008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=15http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=15mere detaljeret forslag, herunder en beskrivelse af dets værdi for virksomheden. En sidste evaluering vil bestemme, hvilke af disse samarbejder, der får grønt lys. Takket være den indledende sorteringsproces vil ansøgere, der er nået til dette stade, have gode chancer for at blive godkendt: “Vores mål er at kunne godtage op til 50 % af disse detaljerede projektforslag,” siger Carsten H. Westergaard, leder af Vestas’ forskningsenhed på Risø, som administrerer programmet. Nye professorater Universitetsprogrammet gør det også muligt for veletablerede universitetsforskere overalt i verden at søge sponsorstøtte til en femårig stilling som professor inden for deres speciale, hvis området er relevant for Vestas. Under Det vil også tilføre virksomheden et bredt udvalg af nye udviklingsprojekter, som ellers risikerede at forblive uopdaget og uden mulighed for støtte og udvikling. Og programmet indebærer et vinderscenarie for alle parter. En global efterlysning For master- og ph.d.-studerende begynder scenariet to gange årligt med en åben efterlysning af forslag til virksomheds-relevante forskningsprojekter – en såkaldt “declaration of interest“ – fra universiteter i hele verden. For at frasortere de mindre seriøse og udpege de bedste, skal forslagene komme fra en professor, der sammen med en lovende master- eller ph.d.-kandidat indleverer en kort projektbeskrivelse via et nyt website. Herefter vil man gøre en indsats for at finde Vestas-ingeniører, der interesserer sig for et samarbejde inden for projekterne. Hvis denne “parring“ lykkes, vil Vestas-ingeniøren, professoren og den studerende indlevere et sponsor-perioden betaler Vestas den nye professors løn og forskningsudgifter på betingelse af, at universitetet beholder professoratet og overtager dets økonomiske forpligtelser, når sponsorperioden er forbi. På den måde kan Vestas stimulere universiteternes interesse for områder, som er vigtige for virksomheden. Målet er at sponsere et eller to nye professorater hvert år, siger Carsten H. Westergaard. 152008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=16http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=16Til glæde for alle For master-studerende vil projektgodkendelse betyde et seks måneder langt speciale-sponsorat. Ph.d.-kandidater, hvis samarbejdsforslag bliver antaget, vil blive ansat af Vestas i en treårig periode, mens de skriver en afhandling baseret på projektforslaget. Studerende i disse programmer har også stor mulighed for fastansættelse i virksomheden, når projektet er overstået. Samtidig vil forskere, der optages i professorprogrammet, få et væsentligt karriereløft. Og alle i programmet – studerende, forskere, professorer og deres universiteter – får mulighed for at arbejde med og publicere banebrydende teknologi. For Vestas er der en række indlysende fordele med hensyn til at stimulere ny forskning og få den ind i virksomheden. Hertil kommer, at virksomheden kan tiltrække talentfulde nye mennesker, der måske ikke havde overvejet en karriere hos Vestas. En udfordrende partner “Vores ambition er at skabe en universitetstradition hos Vestas – at brande os selv som en spændende arbejdsplads og en teknologisk leder,” siger Carsten H. Westergaard. “Folk skal vide, at vor tids moderne, højteknologiske vindmøller er mere end en landbrugsgenerator på en pind.” Vestas har i flere år samarbejdet med ph.d.-studerende fra danske universiteter. En af disse studerende er Kasper Zinck Østergaard, der i foråret modtog sin ph.d. i reguleringsteknik fra Ålborg Universitet og nu er fastansat i virksomheden. Han blev interesseret i Vestas på grund af muligheden for at arbejde på en afhandling sammen med en udfordrende virksomhedspartner: “I løbet af de seneste 3-5 år er vindindustrien blevet meget mere teknologi-drevet end før, og Vestas er blevet meget mere interessant for reguleringsingeniører. Der er et stigende behov for intelligente mekanismer, som kan forbedre vindmøllernes funktion,” siger han. Over grænserne Vestas vil selvfølgelig gerne tiltrække flere talentfulde ingeniører som Kasper Zinck Østergaard. Men Danmark er ikke længere stor nok til at skaffe alle de nødvendige talenter og kompetencer, siger Chief Specialist Philip Carne Kjær, som har stået for at etablere en række samarbejdsaftaler med universiteter i Danmark og udlandet. “De fremspring inden for viden, vi ønsker at opnå i dag, kræver mange nye mennesker. Ikke nok af dem bliver uddannet i Danmark, og vi er ikke alene om at prøve at tiltrække dem. Der foregår heller ikke tilstrækkelig forskning 162008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=17http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=17At blive på toppen Det nye globale universitetsprogram blev officielt lanceret af Vestas Technology R&D den 19. maj 2008. I en pressemeddelelse på lanceringsdagen blev programmet omtalt af Finn Strøm Madsen, administrerende direktør for Vestas Technology R&D som ”en naturlig konsekvens af vores vækst”. ”Vi er meget interesserede i at have et tæt samarbejde med førende forskere i hele verden, således at vi sikrer vores position som den førende leverandør af vindkraftløsninger og samtidig styrker vores muligheder for at ansætte de bedste studerende fra disse universiteter,” tilføjede han. i Danmark i alle de områder, som er relevante for os,” siger han. Ved at give mulighed for at sponsere relevante nye professorater og samtidig vælge og vrage mellem et globalt udvalg af projektforslag, kan det nye universitetsprogram give Vestas et teknologisk – og proaktivt – forspring i forhold til konkurrenterne. Philip Carne Kjær udtrykker det sådan: “Vi kan ikke lægge os i baghjul af andre. Vi skal tage førerskabet og diktere vore egne udviklingsprioriteter inden for de områder, der er strategisk væsentlige for os.” Flere oplysninger om Vestas’ globale universitetsprogram findes på www.vestas.com. 172008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=18http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=18182008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=19http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=19Ny teknologi gennem “åben innovation” 192008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=20http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=20Vestas’ nye universitetsprogram er én måde at finde frem til mulige nye forskningspartnere og rekruttere talentfulde medarbejdere. Men universiteter er ikke de eneste steder, hvor vindrelevant teknologi bliver udviklet. Spændende ny forskning kan også foregå nogle temmelig uventede steder, og dér ønsker Vestas også at være med helt fremme. Virksomheden er derfor i gang med at kortlægge en række helt specifikke videncentre i hele verden. Foruden de bedste universiteter kunne sådanne centre omfatte statslige virksomheder og forskningsinstitutter, uafhængige forskningslaboratorier og sågar private virksomheder, hvis forskning kan være relevant for vindindustrien. 202008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=21http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=21Et samarbejde med partnere uden for virksomheden strider imod den traditionelle tilgang til virksomhedsinnovation, hvor forskning udelukkende foregår inden for virksomheden. Virksomheder, der benytter sig af den såkaldte “åben innovation”-model, opsøger eksterne partnere med særlig ekspertise på et bestemt område. For at sikre parternes særlige interesser, sørger man for at oprette velkonstruerede aftaler om fordelingen af den intellektuelle ejendomsret. Nye partnerskaber: Asien og andre Fire partnerskabsaftaler af denne slags er allerede indgået i Asien, siger Managing Director Matthew Low fra Vestas Technology R&D Singapore, som er en del af Vestas’ verdensomspændende Global Research Centre. Han er også Vice President for Vestas Technology R&D i Asien samt ansvarlig for eksterne samarbejder og partnerskaber, især i Østasien. Matthew Low forventer, at Vestas med tiden vil få etableret mange nye partnerskaber, ikke kun gennem teknologicentret i Singapore, men også gennem et lignende Vestas teknologicenter i Chennai, Indien, og et center, som skal etableres senere i år i Houston, USA. “Ideen er, at vi med åben innovation som fællesnævner kan skabe et globalt netværk af partnerskaber, som vi kan drage nytte af,” siger han. Nærliggende brancher Et af de partnerskaber, som blev etableret gennem Singapore-centret, er med det australske Cooperative Research Centre for Advanced Composite Structure, en privat forskningsenhed i Melbourne. Det er fokuseret på at finde nye materialer til brug i luftfartsindustrien, men Vestas vil gerne undersøge, hvorvidt disse materialer også kan bruges til vindmøller. Adgangen til de allerbedste udviklingsprojekter fra det, som Matthew Low kalder ”nærliggende brancher” er en af fordelene ved åben innovation: “Virksomheder inden for f.eks. luftfartsindustrien vil ikke bryde sig om at dele for megen brancherelateret teknologi med hinanden, men det er ikke et problem, når det drejer sig om ikke-konkurrerende brancher som f.eks. vind. I dette tilfælde kan lignende forskningsresultater udnyttes forskelligt, og Vestas kan drage fordel af sådanne videnskaber og teknologier til at øge sin egen effektivitet.” Nationale interesser To af de andre forskningspartnerskaber, som blev etableret gennem teknologicentret i Singapore, er med Nanyang Technological University (NTU), og Agency for Science, Technology and Research (A*Star), en uafhængig forskningsenhed, der finansieres af Singapores Økonomiske Udviklingsråd (Economical Development Board). Endnu et partnerskab sætter Vestas i forbindelse med forskerne på den kinesiske Tsing Hua University, som er landets bedste uddannelses- og forskningsinstitut for videnskab og teknologi. Disse teknologiske forskningsaftaler er udformet som brede hovedsamarbejdsaftaler, der omfatter mere end ét projekt. “Vores universitetspartnere i Singapore, Australien og Kina er alle meget interesserede i industrivirksomheder, som kan realisere deres forskning og hjælpe dem med at gøre en forskel inden for ren energi,” siger Matthew Low. ”Desuden har Kina i dag en enorm efterspørgsel efter energi samt masser af vindressourcer i hele landet. Kinas udvikling inden for vindkraft er strategisk vigtig for landets vækst. For dem er et partnerskab med en virksomhed som Vestas noget, der tjener nationale interesser. Og Vestas er glad for at være en del af denne udviklingsproces.” 212008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=22http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=22222008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=23http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=23Kampen om Kina Den 28. april i år kunne man i Shanghai Daily læse, at National Development and Reform Commission, NDRC, havde diskuteret muligheden for at hæve målet for akkumuleret vindenergi i 2020 fra 30 GW til 100 GW. Altså mere end en tredobling af det hidtidige mål. Tallet illustrerer bedre end noget andet det hæsblæsende tempo, der lige nu præger udviklingen på det kinesiske vindmarked. Et marked, der om ganske få år vil være verdens største. 232008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=24http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=24Kina er ikke alene verdens rigeste land målt på befolkningstal. Inden for en overskuelig fremtid vil landet også være verdens rigeste, når målestokken hedder bruttonationalprodukt. Med forventede vækstrater på gennemsnitligt 7,4 % frem mod 2050 vil Kina allerede i 2016 overhale Japan, mens landet forventes at passere USA og dermed indtage positionen som verdens rigeste nation i 2040. Men vækst i den størrelsesorden kræver frem for alt én ting: energi. Og skal Kina være i stand til at bevare momentum, er det nødvendigt at satse bredt og ikke nøjes med at lægge alle sine æg i kurvene med kul og vand, som er landets største energikilder i dag. Vækst med udfordringer En af de energikilder, der for alvor er kommet på agendaen i Kina, er vind. Frem til 2004 havde denne energiform spillet en ganske ubetydelig rolle i det kinesiske energimiks, men så kom der pludselig skred i tingene. I 2005 blev der således installeret 498 MW svarende til en vækst på 151 % i forhold til året før. I 2006 var 242008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=25http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=25Chinese Wind Energy Association CWEA spiller en aktiv rolle i udbygningen af det kinesiske vindmarked. Organisationen fungerer bl.a. som platform for udveksling af viden og teknologi mellem branchens aktører, ligesom CWEA er bro mellem den kinesiske regering og vindindustrien. Ydermere er CWEA den kinesiske vindindustris vindue til resten af verden. ”Flere og flere developere begynder at fokusere på den totale økonomi og overskuddet i vindprojekterne.” Qin Haiyan, Generalsekretær, CWEA. tendensen vil fortsætte, og at Kina i 2020 kan nå op på 100 GW installeret kapacitet. Han ser til gengæld også tre helt afgørende forudsætninger, der skal på plads, hvis vindkraft skal blive en af de store energikilder i Kina. ”For det første skal fundamentet for den kinesiske vindindustri styrkes betydeligt,” fremhæver Qin Haiyan og uddyber: ”Der er i øjeblikket over 250 producenter på banen, men samlet set mangler de knowhow, og nøgleteknologierne og udstyrets driftssikkerhed skal forbedres.” Som den tredje afgørende forudsætning peger generalsekretæren fra CWEA på, at Kina muligvis nok har rige vindressourcer, men at det er af vital betydning at få specificeret og identificeret fordelingen af dem. ”Regeringen har besluttet at bruge 300 millioner RMB på at kortlægge landets vindressourcer, og det ser jeg som helt afgørende for, at man fremadrettet kan planlægge udbygningen af vindkraften i landet,” siger Qin Haiyan. Vigtig lovgivning Elnettet som kritisk faktor Den anden forudsætning for markedets fortsatte udvikling er ifølge Qin Haiyan, at der fra myndighedernes side investeres i en udbygning af det kinesiske elnet. Det hænger sammen med, at størstedelen af de vindrige områder ligger langt fra forbrugeren, og at elnettet er meget svagt. ”Hertil kommer, at Kina planlægger at opføre i hundredvis af store vindmølleparker helt op til GW-størrelse, tallet 1.334 MW svarende til en vækst på 168 %. Og sidste år installerede kineserne ikke mindre end 3.287 MW, hvormed man overhalede store vindkraftnationer som Spanien, Tyskland og Indien og kun blev overgået af USA målt på nyinstalleret kapacitet. Hos Chinese Wind Energy Association er generalsekretær Qin Haiyan overbevist om, at hvilket vil belaste nettet voldsomt og gøre det til en flaskehals for fremtidig udvikling, med mindre der gøres noget ved problemet,” anfører Qin Haiyan. Han tilføjer, at myndighederne i forbindelse med et stort vindprojekt i Gansu allerede har opstillet en række krav til nettet, og at man derigennem ønsker at hente erfaringer til brug for fremtidige projekter. Som et udtryk for den betydning, de kinesiske myndigheder tillægger udbygningen af vedvarende energikilder, indførte man i marts 2005 en epokegørende lov for området. Loven om vedvarende energi regulerer udbygningen på fire vigtige områder: 1. Udvikling og udnyttelse af vedvarende energi skal holde sig inden for de planlagte rammer. 2. Afregningsprisen for strøm fra vedvarende energiprojekter fastsættes af et særligt prisdepartement under regeringen ud fra projektets karakter og eventuelle lokale forhold. Hensigten med denne regulering er at fremme udviklingen på et økonomisk og rationelt grundlag, der matcher den aktuelle teknologiske udvikling. 252008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=26http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=26Ambitiøse mål “Vi vil forstærke det kinesiske ledelseselement i vores forretningsplaner fremad.” Lars Andersen, direktør, Vestas’ salgsselskab i Kina. I august 2007 udsendte Kinas National Development and Reform Commision deres ambitiøse “Medium and Long-Term Development Plan for Renewable Energy in China“. Heri opstiller man følgende mål for, hvor stor en andel af det totale energiforbrug i Kina, der skal dækkes af vedvarende energikilder. 2010: 10 % 2020: 15 % Planen indeholder desuden en forpligtelse for alle energiproducenter med en kapacitet på mere end 5 GW til at øge deres andel af vedvarende energi (ud over vandkraft) til 3 % i 2010 og 8 % i 2020. 3. Vindkraftprojekter med en installeret kapacitet på mere end 50 MW skal godkendes af NDRC, mens mindre projekter kan godkendes af de lokale myndigheder og registreres hos NDRC. 4. Netselskaber skal gennemføre udbygning og opgradering af elnettet på en måde, der sikrer, at nettet i fremtiden kan aftage al den elektricitet, der produceres af vedvarende energikilder. Direktøren for Vestas’ salgsselskab i Kina, Lars Andersen, påpeger, at den kinesiske regering har gennemført en meget progressiv lovgivning, der gør det attraktivt at investere i vindenergi. ”Men den virkelige drivkraft bag den imponerende vækst er den enorme værdi, vindkraft kan tilbyde Kina. Kina har et stort behov for at reducere sit behov for kulkraft. Det handler ikke bare om at reducere CO2 og mindske forurening, for kulkraft anvender enorme mængder af Kinas meget sparsomme drikkevand. Desuden kræver det mange 262008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=27http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=27272008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=28http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=28Vestas implementerer i disse år en langsigtet strategi i Kina, hvor ekspansion går hånd i hånd med sikring af sikkerhed og kvalitet. ressourcer at grave op og transportere. Vind er hurtigt at installere og spilder ikke drikkevand i energiproduktionen. Vindenergi er ikke længere ’alternativ energi’ i Kina. Det er en moderne, ren og omkostningskosteffektiv energikilde, der kan hjælpe med at løse nogle af Kinas allermest presserende problemer i forhold til miljø, klima og energibehov,” fortæller Lars Andersen. Kundernes fokus rykker sig Ud over en markant teknologisk udvikling i de kommende år vil der ifølge Qin Haiyan også ske store ændringer på kundesiden, som i øjeblikket er domineret af store, statsejede energikoncerner. ”Lige nu koncentrerer man sig i høj grad om pris og installeret kapacitet, men vi kan se, at flere og flere developere begynder at fokusere på den totale økonomi og overskuddet i vindprojekterne.” Qin Haiyan fremhæver i den sammenhæng, at effektivitet og dermed også energiudbyttet over projektets samlede levetid bliver en central faktor. Kinesiske producenter har taget føringen Hos de store udenlandske vindmølleproducenter har man for alvor mærket den nye konkurrencesituation, der er en af konsekvenserne af den kolossale vækst på det kinesiske marked. Mens de udenlandske producenter sad på næsten 80 % af markedet i 2004, og man skulle ned på en tredjeplads for at finde en kinesisk producent, er billedet i dag et andet. I 2007 havde de kinesiske producenter sat sig på 57,5 %, og samtidig var det nu Goldwind og Sinovel, begge lokale virksomheder, der besatte første- og andenpladsen med markedsandele på henholdsvis 25 og 20 %. Lars Andersen lægger ikke skjul på, at udviklingen på det kinesiske marked har været en udfordring. “Men den positive udvikling kommer ikke bag på os. Vi har udvidet kraftigt i Kina over de sidste to år med åbningen af syv nye fabrikker samt yderligere to fabrikker under opførelse,” siger han og påpeger, at det er gået så hurtigt for Vestas, at allerede få måneder efter virksomheden startede byggeriet af den første fabrik i Tianjin, besluttede ledelsen at bygge yderligere tre fabrikker. ”Vi er i øjeblikket i gang med at etablere nye produktionsfaciliteter i Indre Mongoliet, hvor størstedelen af Kinas vindressourcer befinder sig, blandt Effektive kinesere Konsulentfirmaet McKinsey har i en rapport konkluderet, at de kinesiske industrivirksomheder generelt øger deres produktivitet andet med det formål at være tættere på markedet,” fortæller Lars Andersen. 282008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=29http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=29Kinesiske producenter Den enorme vækst, der præger det kinesiske marked for vindkraft, afspejler sig også på producentsiden, hvor foreløbig mere end 30 lokale vindmølleproducenter tager del i kampen om Kina. • Goldwind • Sinovel (DHI/Huarui) • Dongfang Steam Turbine Works (DFSTW) • Zhejiang Yunda Windey • Shanghai Electric (SEWIND) • Mingyang Wind Power Technology Co. Ltd. • Galaxy Wind • Xiangtan Electric Manufacturing Co. Ltd. (XEMC) • Baoding Tianwei Wind Power • Beijing Beizhong Steam Turbine Generator Co., Ltd. • Beijing Wandian • Changzhou Railcar Propulsion Engineering Center (CPC), Wind Power Equipment Manufacturing Company • ZheJiang Huayi Wind Energy Development (HeWind) Ltd. Co. • Envision • Chonqing Haizhuang Wind Power Equipment (CSIC) • Guangzhou Enggawind Energy Ltd. Co. • Harbin Wind Power Equipment Holding Co. Ltd. • Harbin Turbine Company Co. Ltd. (HTC) • Nantong Kailian Windpower Equipment Co. Ltd. • Shanghai Wande Wind Power Co. Ltd. • Shenyang Huachuang Wind Energy Co. Ltd. • Wuxi-Baonan Machine Building Co. Ltd. • Huayi Goldwind Wind Power Co. Ltd. • Guizhou Changzheng Electrical Apparatus Co. Ltd. • Jiangxi Zhonghang • Tianjin Eastern Steam Turbine Engineering Co. Ltd. • Wuzhong Instrument /Meters Co., Ltd. • Baoding Huide Wind power engineer Co., Ltd. • Hunan Hara XEMC Windpower Co. Ltd. (Hara) betydeligt hurtigere end de udenlandske, og at de privatejede kinesiske producenter allerede i 2005 havde en produktivitet, der var 35 % højere end deres udenlandske konkurrenter i Kina, målt i produceret værdi pr. år pr. person. En parameter, der helt naturligt afspejler sig i produkternes pris, og som derfor spiller en • Guodian • Sufoma 292008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=30http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=30“Den virkelige drivkraft bag den imponerende vækst er den enorme værdi, vindkraft kan tilbyde Kina.” Lars Andersen, direktør, Vestas’ salgsselskab i Kina. væsentlig rolle for de kinesiske producenters muligheder for at vinde ordrer og dermed markedsandele. Lars Andersen fremhæver blandt andet, at Vestas allerede har en stor andel af kinesiske medarbejdere – også på top- og mellemlederposter i den kinesiske organisation. ”Vi vil yderligere forstærke det kinesiske ledelseselement i vores forretningsplaner fremad, og jeg tror på, at vi dermed vil kunne opnå en unik balance, hvor vi gør brug af de bedste ledelsesmetoder og ‘mindset’ fra de to kulturer.” Kapacitet og kommunikation Her og nu handler Vestas’ udfordring ifølge Lars Andersen først og fremmest om to ting. Den ene er at få kapaciteten op på højde med efterspørgslen, hvilket med det nuværende tempo i markedsudviklingen specielt gør den velkendte komponentmangel til en kritisk faktor. Derudover skal man i endnu højere grad i dialog med kunderne om de værdier, der samlet set gør, at Vestas-møllerne altid bør være med i overvejelserne til ethvert nyt vindprojekt. En business case ”For kunderne er en megawatt vind ikke bare en megawatt vind. Det er pålideligheden af den producerede energi, der holder lysene tændt rundt omkring i de kinesiske hjem, og derfor er det afgørende for kunderne, at Vestas kan levere et omkostningseffektivt vindprojekt med den billigste totale omkostning pr. kilowatt-time over hele levetiden af vindprojektet.” Af samme grund vinder Vestas aldrig sine ordrer i Kina på prisen, men på hvad Lars Andersen betegner som Vestas’ business case. ”Vestas’ styrke ligger i de samme faktorer, som den har gjort i mange år, og det er først og fremmest vores teknologi. Men det er også, at vi leverer til tiden, at tingene virker fra dag ét, og ikke mindst at kunden får indfriet sin forventning om et godt og pålideligt output af sin investering. Vi sælger med andre ord ikke bare en vindmølle. Vi sælger et vindprojekt med en business case, og det er der ikke ret mange af vores konkurrenter, der kan matche.” 302008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=31http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=31Vestas' produktionsfaciliteter i Kina: Nuværende: • Tianjin: Nacelle-, generator- og vingefabrik Kommende: • Hohot, Indre Mongoliet: Produktion af kW-møller • Xuzhou, Jiangsu-provinsen: Støberi • Tianjin: Maskin- og styringsfabrik Langsigtet strategi Som tidligere nævnt er Kina i øjeblikket drevet af et behov og en væksthastighed, der adskiller sig fra noget andet vindenergimarked. ”Tingene bevæger sig bare hurtigere i Kina lige nu, og vi forventer, at væksten på det kinesiske marked vil fortsætte, hvilket vores strategi på markedet er et tydeligt udtryk for,” tilføjer Lars Andersen. Lars Andersen er ikke i tvivl om, at Vestas også på langt sigt vil bevare en fornuftig posi- tion. Vestas implementerer i disse år en langsigtet strategi i Kina, hvor ekspansion går hånd i hånd med sikring af sikkerhed og kvalitet. ”Vi har i hvert fald ikke tænkt os at sidde stille og lade markedet vokse sig til verdens største, uden at vi skærper vores konkurrenceevne hver eneste dag,” slutter han sin vurdering af det, der i Vestas-terminologi er blevet til ”Slaget om Kina”. 312008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=32http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=32322008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=33http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=33Engineering & Products-funktionen under Vestas Technology R&D har til opgave at omsætte idéer til bedre vindmøller. På vej mod den perfekte vindmølle Timer, dage, måneder, år, årtier: Vestas arbejder ligesom enhver anden succesrig virksomhed med mange forskellige tidsrammer. Inden for Vestas Technology R&D betyder det en Global Research-funktion, der skal planlægge nye produkter og teknologier op til 20 år frem, mens Operations-funktionen tager sig af de vindmøller, der allerede er installeret. Og i midten – med en tidshorisont på nogle få uger til et par år – er Engineering & Products-funktionen. “Vi er ansvarlige for at udvikle og vedligeholde Vestas’ produktprogram og gennemføre udviklingsplanen for vores produkter og teknologier,” siger Troy Patton, Senior Vice President og chef for Vestas Technology R&D Engineering 332008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=34http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=34& Products. ”Disse processer afhænger lige så meget af kommunikation som af teknik,” fortæller han. Afdelingens hidtil vigtigste resultat har været at skabe et videndelingssystem. Vestas har siden 2005 haft en politik baseret på integreret produktudvikling, som bygger på ideen om, at både eksisterende og nye produkter udvikles på grundlag af input fra hele værdikæden. Selvom ideen var god, har kommunikationen dog tidligere ikke altid fungeret så problemfrit, som den burde, forklarer Troy Patton. Han fortæller, at Engineering & Products nu har udviklet effektive metoder til at dele information med kunder, sælgere, fabrikker og leverandører såvel som med de to andre funktioner i Vestas Technology R&D. “Integreret produktudvikling betyder ikke, at hver af Vestas’ 16.000 medarbejdere har en direkte stemme, men vi har klare kanaler, hvor medarbejdere kan komme med deres input. Det er en del af kunsten og videnskaben omkring produktudvikling at forstå, hvornår man skal gå på kompromis,” forklarer han. Inden for Vestas deler man viden via formelle møder, der inkluderer præsentationer og referater, forklarer Troy Patton. For eksterne interessenter foretrækkes uformelle workshopdiskussioner uden nedskrevne dokumenter. “Vi opstiller ikke forventninger eller giver ideer væk,” siger Troy Patton. “Vi vurderer bare markedsreaktionerne i forhold til de teknologiske og produktmæssige retninger, vi måske vil gå i. Disse kanaler er altid tydeligt defineret gen- nem Product Management-organisationen i Vestas Technology R&D, hvor salgsenhederne altid er involveret.” Denne aktivitet er forbundet med MustWin-Battle nummer tre: ”Sales excellence: creating a winning market strategy on a competitive global market.” Kommunikation hele vejen rundt Kunder er en rig kilde til viden om opdateringer, der skal inkluderes i nye produkter eller tilføjes eksisterende. I de fleste tilfælde giver kunderne deres mening til kende til salgs- og serviceenhederne, som herefter videregiver informationen via to funktioner inden for Vestas Technology R&D: Product Management og Operations. Nogle gange er det dog ikke nok. “Vestas laver selvfølgelig kundeundersøgelser, men de kan være for generelle til vores formål, så for at få mere uddybende informationer afholder vi også workshops med kunder,” forklarer Troy Patton. ”Og når 342008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=35http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=35R E S U L T A T R E S U L T A T Udformning af prisen på energi At reducere prisen på energi er et hovedmål for Vestas, fordi det er et af de vigtigste spørgsmål, når kunder overvejer, om de skal handle med Vestas eller en konkurrent. Energiomkostningen er et simpelt tal med en kompleks sammensætning. Den afhænger af omkostningerne ved at købe og opstille vindmøllen, omkostningerne ved serviceeftersyn, mængden af energi, som vindmøllen genererer, og driftssikkerhed igennem vindmøllens 20-årige designlevetid. Vestas Technology R&D Engineering & Products har brugt adskillige år på at udvikle en pålidelig energiomkostningsmodel baseret på data fra produktions- og salgsenhederne. Standardisering af tårnproduktion Kun omkring 20 % af Vestas’ tårne bliver produceret på Vestas’ fabrikker. “Men vi fører tilsyn med alt, hvad der foregår hos vores leverandører overalt i verden, så vi har meget mere kontrol over forsyningskæden end vores konkurrenter. Det er usædvanligt i vindindustrien, og vi tror på, det differentierer os tydeligt,” siger Troy Patton. ”Ulempen er, at udviklingen af tårne er sket gradvis, og vi er endt med at have flere hundrede forskellige tårnvarianter. Det er ikke holdbart, så vi genovervejer udvalget for at optimere både omkostning og kvalitet.” ”Det ville ikke have været muligt i den tidligere virksomhedsstruktur, fordi der ikke var tilstrækkelig afstemning mellem produktion, salg og teknologi. Hele denne proces vil gøre det nemmere for Vestas at levere tårne af konsekvent høj kvalitet.” Projektet er en essentiel del af R E S U L T A T Halvering af tiden, der bruges på vingens design I en verden, hvor der kan være store forretningsmæssige fordele i at reducere tiden, det tager at få et produkt på markedet, er halveringen af den tid, det tager at designe en ny vinge, et bemærkelsesværdigt resultat. “Det skyldes forbedringer i måden, vi laver integreret produktudvikling på, den løbende opfølgningsproces, input fra Global Research og Operations samt en afstemning af prioriteringen mellem Engineering og resten af virksomheden,” fortæller Troy Patton. “Ingeniører taler om en ’designspiral’, som de bruger til at beslutte det endelige design gennem en række gentagelser. Den nye struktur giver os mulighed for at gøre det hurtigere. Det er ikke et spørgsmål om f.eks. at bruge nye materialer eller nyt designsoftware eller testmetoder. Det er i stedet den måde, vi får alt til at gå op i en højere enhed via input fra de medarbejdere, der skal give det, på det tidspunkt, hvor det er til størst gavn.” kunder laver dybdegående, tekniske analyser, før de køber vindmøller, ønsker de ofte at snakke med ledende ingeniører i Engineering & Products. Vi bruger disse lejligheder til at få deres respons på nogle af vores planer for nye produktudviklinger.” “Vi afholder også workshops med servicemedarbejderne – ikke kun ledere, men de folk der arbejder i vindmøllerne hver dag. Vi har lært meget af dem, men nogle gange må vi påpege, at nogle af de ting, der kan lette deres arbejde, vil være problematiske i produktionen eller omvendt.” “Nu hvor teamet bag produktudvikling har tydelige kontaktforbindelser med salgs- Must-Win-Battle nummer 7: ”Tower programme, V80 and V90 turbines: Reducing the number of variants by standardising tower sections, platforms and flanges,” som er sponsoreret af Vestas Towers’ administrerende direktør Knud Bjarne Hansen. Engineering & Products arbejder også tæt og produktionsenhederne såvel som med kunderne, får vi den nødvendige godkendelse og involvering med det samme.” sammen med de to andre funktioner i Vestas Technology R&D. “Medarbejderne i Operations er vores øjne og ører,” fortæller Troy Patton. “De overvåger Vestas’ Data Centre, som log- 352008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=36http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=36R&D’s nye fokus I november sidste år omorganiserede Vestas virksomhedens Technology R&D-forretningsenhed i tre funktioner: Global Research (se Win[d] nr. 11, side 16); Engineering & Products; og Operations (se Win[d] nr. 12, side 25). Ifølge administrerende direktør Finn Strøm Madsen er der tydeligere interne roller og ansvarsområder i det nye Vestas Technology R&D, ligesom der også er en tættere forbindelse med resten af Vestas. Målet er at hjælpe Vestas med at leve op til kundernes behov – især i forhold til at reducere prisen på vindkraft. Planlagte forbedringer Al denne dialog omsættes til bedre vindmøller gennem en opgraderingsproces, hvor hver vindmølletype opdateres højst to gange om året. Ligesom indsamlingen af feedback er opgraderingerne et kompromis mellem svarger mere end hundrede signaler hvert tiende minut fra tusindvis af vindmøller. Det er en væsentlig kilde til viden, som kan hjælpe vores ingeniører med bedre at forstå, hvordan det er ude i marken.” Samtidig spiller Global Research-funktionen en vigtig rolle i forbindelse med at opstille hastighed og kravene til effektiv produktion. “Man kan aldrig optimere produktionen, hvis man konstant laver små forbedringer af vindmølledesignet,” siger Troy Patton. “Så for to år siden indførte vi opgraderingsprocessen, hvor vi samler en række forbedringer i opgraderinger to gange årligt. Bilindustrien anvender en lignende fremgangsmåde,” påpeger han. Ansvaret for den teknologiske udvikling inden for hver af Vestas’ fire primære Arbejdsmåder “Dette er en matrixorganisation, hvor alle medarbejdere kan inddrages af salgs- og serviceenhederne, produktionen, kunderne, afdelingerne for reservedele og indkøb samt deres afdelingsledere,” påpeger Troy Patton. “Alle disse medarbejdere trækker på de samme ressourcer, men de har ikke altid de samme målsætninger. Så et af målene med omorganiseringen var at bringe prioriteterne for hver platform på linje med linjeorganisationen. Med mine medarbejdermøder som udgangsden teknologiske udviklingsplan, som fastlægger hvilke nye opdateringer eller produkter, Vestas vil lave. “Global Research arbejder med en række tidshorisonter: tyve, ti, fem år,” siger Troy Patton. “Når de når to eller tre år ud i fremtiden, er det allerede en del af min planlægning. Den teknologiske udviklingsplan har indflydelse på produktudviklingsplanen, og produktudviklingsplanen fastlægger, hvad der skal implementeres i opgraderingen af vindmøllerne. Sammen skaber vi en helstøbt produktlivscyklus.” vindmøllegrupper (850 kW, 1,65 MW, 2,0 MW og 3,0 MW) ligger hos en platformsleder i Engineering & Products. Hver platformsleder har et team, der har til opgave at samle input fra Operations (problemer i marken, der skal løses), produktionsenheder (ændringer i indkøb eller montage) og – via salgsenhederne og produktchefer – kunderne. “Der er tre ting, der er afgørende for opgraderingerne: at forbedre driftssikkerhed eller funktionalitet, at mindske prisen, og mulighederne for at introducere nye produktvarianter eller ny teknologi, der vil forbedre ydeevnen,” siger Troy Patton. “Hver måned afholdes et møde, hvor listen med forbedringer, der skal implementeres i den næste opgradering, fastlægges.” 362008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=37http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=37Fuld af energi punkt er der nu en tydelig fremgangsmåde i forbindelse med prioriteringsspørgsmål. Det er en kæmpe forskel mellem den måde, vi arbejdede på for et år siden, og den måde, vi arbejder på i dag.” En anden vigtig del af arbejdsprocessen inden for Engineering & Products er løbende opfølgning, en fremgangsmåde, som mange virksomheder benytter sig af i forbindelse med planlægningen af nye produkter. Ved at fastlægge de forskellige milepæle, som et projekt skal opfylde på dets vej mod produktionen, reduceres risici, og det sikres, at alle ved, hvad de kan forvente, forklarer Troy Patton. Dokumentation er vigtig på mange andre områder, tilføjer han. Engineering & Products har på nuværende tidspunkt omkring 700 medarbejdere, hvoraf omkring to tredjedele befinder sig i Danmark, og ligesom enhver anden del af Vestas er afdelingen i hastig vækst. “Min største udfordring er uddannelse, og det indebærer, at vi dokumenterer det, vi laver. Vi kan ikke fortsætte med at lede gennem intern viden,” siger Troy Patton. “Jeg er ikke bekymret for, om vi kan løse problemer i marken, fordi jeg ved, at vi har kompetencen til at gøre det. Men medmindre vi dokumenterer, hvad vi laver, hvordan kan vi så uddanne nye medarbejdere med den hastige vækst, vi oplever?” En alsidig karriere har givet Troy Patton erfaring med adskillige andre energikilder end vind. Han er amerikansk statsborger og begyndte at arbejde i atomindustrien for 16 år siden, hvor han blev atomkraftværksoperatør. Efterfølgende var han seks år i den amerikanske flåde, hvor han gjorde tjeneste ombord på et hangarskib og i en ubåd: “Jeg udførte vedligeholdelse af kraftanlægget – det var tilfældigvis ombord på et atomdrevet krigsskib.” Efter en uddannelse i luftfartsteknik tilbragte Troy Patton to år hos Pratt & Whitney, hvor han udførte test af jetmotorer for det amerikanske luftvåben. Dette inkluderede den avancerede F119-motor med dens styrbare mundstykke, der er designet til F-22 Raptor-kampflyet. Han kom derefter til General Electric, hvor han arbejdede på designet og prototypefremstillingen af store kraftværker (gasturbine og dampturbine) på op til 500 MW. I 2002 trådte Troy Patton ind i vindkraftens verden, efter at GE overtog Enrons vindenergivirksomhed. “Jeg blev en del af teamet, der hjalp med at gøre den nye virksomhed til en del af GE efter overtagelsen. Da vi havde fået organisationen op at køre, arbejdede jeg primært i teknologiafdelingen som ledende ingeniør,” forklarer han. “I 2006 blev jeg rekrutteret af Vestas til at lede teamet for mekanisk design, og sidste år under omorganiseringen blev jeg ansvarlig for Engineering & Products-funktionen under Vestas Technology R&D.” Troy Patton har sammen med sin kone og to børn været i Danmark i 18 måneder. “Det sværeste ved at flytte fra South Carolina har været vejret: koldt, mørkt og vådt,” fortæller han. “Men vi kan godt lide danskerne, og Århus er en dejlig by med en gammeldags, hyggelig stemning. Jeg ved, at der er ting ved USA, som min kone og mine børn savner, men der er masser af ting, vi rigtig godt kan lide: fantastiske parker, cykelstier i skovområder, bagerier, fodbold- og cykelkulturen. Og vi er meget glade for sikkerheden: i USA ville min kone aldrig lade børnene være alene udenfor, men i Danmark ved hun, at de er i sikkerhed.” 372008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=38http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=38Fremtidens prototyper får færre ændringer 3D-software minimerer fejl på tegnebrættet, og de sidste småting kan fanges i en model i fuld størrelse. 382008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=39http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=39Fremtidens prototyper får langt færre fejl end tidligere. Det bliver sikret på flere plan i Vestas. Processen starter på det virtuelle tegnebræt, hvor ekstra kraftige computere giver mulighed for at hente hele nacellen ind i 3D i ét skærmbillede. Hvor man før kun havde simplificerede oversigter over de enkelte dele i nacellen, kan man nu i bogstaveligste forstand komme rundt om det hele på én gang. ”Det gør, at vi kan lave verifikation på det billigste tidspunkt – inden boltene er sat i møllen,” siger Carsten Bruun Andersen, Mechanical Technician, Nacelle & Hub Application i Vestas Technology R&D. En mere færdig prototype John K. Grevsen, Director, Nacelle & Hub Design i Vestas Technology R&D, har allerede oplevet fordelene ved, at hele nacellen kan ses i ét skærmbillede: ”Med det forstærkede designværktøj opnår vi forhåbentlig en mere færdig prototype, hvor der ikke er udestående opgaver, der mangler at blive løst. På den korte tid, vi har brugt værktøjet, har vi flere eksempler på, at vi har undgået redesign.” Et eksempel er tegninger, hvor de store komponenter pladsmæssigt overlappede med hinanden. Ved at se hele nacellen på én gang er det lettere at overskue og planlægge, hvordan der skal gøres plads til alle de store komponenter på begrænset plads. Arbejdsprocessen er samtidig lettet væsentligt, fordi et fjernstyringsprogram gør det muligt at sidde flere steder i verden og arbejde ud fra samme skærmbillede i 3D på én gang, mens man holder møde over konferencetelefonen. Model i fuld størrelse fanger det sidste Selvom designprogrammet fanger de fleste fejl, kan man ikke se alt ud fra en tegning. Derfor er der blevet bygget en såkaldt mock-upmodel af en 2 MW-nacelle i størrelsen 1:1 på fabrikken i Viborg. Modellen giver mulighed for at se, om teorien holder i virkeligheden. Finn Kolind Christensen, Chief Project Manager, ser store fordele ved at kombinere de to måder at verificere mølledesign. Derfor vil kombinationen af designsoftware i 3D- og mock-up-model fortsat være en fast del af design, verifikation og optimering af Vestas’ møller, bekræfter han. 392008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=40http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=40Bedre kvalitet med erfaringer fra Toyota 402008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=41http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=41Vestas bruger erfaringer fra japansk kvalitetsekspert til at forbedre kvaliteten i produktudviklingen. 412008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=42http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=42“Information og kommunikation bliver altid forringet i overgangen mellem de enkelte afdelinger, men med gode diskussioner er det netop her, man har chance for at skabe værdi.” Tatsuhiko Yoshimura, professor og kvalitetsekspert. Når alle løfter i flok Filosofien “All the People All the Time” betyder, at alle implicerede parter skal tænke i kvalitet hele tiden. Man kan illustrere filosofien ved at tegne tre cirkler, der overlapper hinanden. Den ene cirkel står for fokus på processer, den anden står for fokus på roller og ansvar, mens den tredje står for fokus på kvalitet. Størrelsesforholdet mellem de tre cirkler viser, hvor en virksomheds primære fokus ligger. I japanske virksomheder er fokus på kvalitet meget større end på processer og roller/ansvar, mens billedet typisk er omvendt i vestlige virksomheder. Kilde: Tatsuhiko Yoshimura, professor og kvalitetsekspert. Hvad har vindmøller og biler med hinanden at gøre? Svaret er optimering af kvalitet. Japanske Mr. Tatsuhiko Yoshimura, som har spillet en central rolle i udviklingen af den kvalitet, som Toyota Motor Company er blevet så kendt for, lever nu som konsulent og deler ud af sin viden til virksomheder, der gerne vil optimere kvaliteten og skærpe konkurrenceevnen. Han besøgte Vestas i tre dage i foråret for at give sin vurdering af virksomhedens kvalitet og integrerede produktudvikling. Diskussion er et nøgleord Et af Mr. Tatsuhiko Yoshimuras vigtigste budskaber til Vestas var at sikre, at produktudvikling ikke sker fra et skrivebord, men derimod i samarbejde med alle relevante personer fra alle relevante afdelinger. En af hans observationer hos Vestas var nemlig, at selv om kommunikationen er god inden for de enkelte afdelinger, halter den mellem afdelingerne. ”Information og kommunikation bliver altid forringet i overgangen mellem de enkelte afdelinger, men med gode diskussioner er det netop her, man har chance for at skabe værdi. At forbedre dialogen mellem funktioner kan f.eks. resultere i, at man finder en svaghed ved produktet, som man ellers ikke havde fundet,” forklarer Tatsuhiko Yoshimura. Det er i overensstemmelse med hans filosofi ”All the People All the Time”, som går ud på, at alle involverede personer skal tænke i kvalitet hele tiden ved at bruge et princip, han kalder GD3. Det står for ’good dissection (analyse)’, ’good discussion’ og ’good design’. De tre parametre skal bruges af medarbejdere på kryds og tværs af hele virksomheden. Tatsuhiko Yoshimura var inviteret af Troy C. Patton, Senior Vice President for Engineering and Products i Vestas Technology R&D, og for ham var mødet en øjenåbner: ”Tatsuhiko Yoshimura spurgte for eksempel, hvor ofte designeren af pitch-systemet spiser frokost med lederen af hub-produktionen, og da vi undersøgte det, viste det sig, at det aldrig var sket. Det er på det niveau, vi sætter ind.” Vestas’ topledelse er positiv over for rådene fra den japanske kvalitetsekspert ”Jeg synes, det var meget inspirerende at høre, hvordan det er lykkedes Toyota at udleve ’Failure is not an option’ gennem deres vedholdende fokus på kvalitet,” siger koncernchef Ditlev Engel. 422008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=43http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=43Mr. Tatsuhiko Yoshimura CV: • Professor, konsulent (2008 -) • General Motors (2003-2007) Kvalitetsekspert Mr. Tatsuhiko Yoshimura havde markant succes med at forbedre kvaliteten hos Toyota gennem sin 32 år lange karriere i virksomheden. • Professor, Kyushu University (2000-2003) • Toyota Motor Company Tatsuhiko Yoshimura besøger Vestas igen til efteråret. Her er det ingeniørernes tur til at høre mere om integreret produktudvikling. Troy C. Patton forventer derudover, at Vestas fremover inviterer kvalitetseksperten til at komme en gang i kvartalet eller hvert halve år i en uge ad gangen for at holde workshops om kvalitet og videregive de erfaringer, han samler op fra virksomheder, der står med lignende udfordringer. (1968-2000) 432008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=44http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=44Konkurrerer atomkraft med vindenergi? 442008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=45http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=45Klimaændringerne bliver i stigende grad brugt til at retfærdiggøre ny atomkraftproduktion. Men er dette blot at udskyde den uundgåelige overgang til moderne energi? Er atomkraft en farlig og beskidt teknologi, der bør erstattes her og nu af vindenergi eller andre vedvarende energikilder? Eller er det – i det mindste i de næste par årtier – vores eneste mulighed for at bremse klimaændringerne? For mange mennesker afhænger svaret af ens overbevisning, og det kommer meget an på, hvor man bor. Lande uden atomkraft, som f.eks. Danmark, klarer sig fint. Omvendt oplever lande, der bruger meget atomkraft, et pres for at forny den, efterhånden som eksisterende atomreaktorer nærmer sig slutningen på deres levetid. For ti eller tyve år siden kunne lande, der besluttede sig for ikke at forny eksisterende atomkraftproduktion, bygge kul- eller gaskraftværker i stedet. I dag, hvor klimaændringerne er højt på dagsordenen, betragtes det som et tilbageskridt at erstatte C02-fattig atomkraft med fossile brændstoffer. Et godt eksempel er Storbritannien, som bruger atomkraft til 20 % af landets elektricitet. Storbritannien har ikke bygget et nyt atomkraftværk siden 1995 og må nu se i øjnene, at kun tre ud af de nuværende elleve atomkraftværker stadig vil være funktionelle i 2020. Kombineret med den forventede lukning af flere kulkraftværker som følge af EU’s Large Combustion Plants-direktiv vil Storbritannien i 2015 stå over for en underproduktion på omkring 20 % i forhold til den nuværende produktionskapacitet. Efter længere tids forsinkelse har regeringen godkendt en ny række atomkraftværker. Kunne dette ”energihul” blive udfyldt af vindenergi i stedet for atomkraft? I Storbritan- nien, hvor planlægningsbestemmelser og offentlig modstand besværliggør udviklingen af vindenergi, er svaret sandsynligvis nej. Men Frankrig, som får næsten 80 % af dets elektricitet fra atomkraft, har de senere år vist stor interesse for vindenergi. Væksten i vindenergi i Frankrig begyndte først i 2006, men alligevel har landet nu 2,4 GW installeret kapacitet og er nummer fire på listen over lande med mest installeret kapacitet i Europa. Men selv for mange lande, der er politisk positivt indstillet over for vindenergi, kan det være svært at erstatte atomkraft på kort sigt, simpelthen fordi den globale vindindustri allerede vokser så hurtigt, den kan. USA har f.eks. en af verdens hurtigst voksende vind-økonomier, men landet er stadig meget afhængig af atomkraft og planlægger ny atomkraftpro- 452008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=46http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=46duktion. Udviklingslande som Indien og Kina er i gang med at udbygge både atomkraft og vindenergi i bestræbelserne på at følge med det kraftigt stigende energibehov. Tyskland, der er førende inden for vind- og solenergi, genovervejede for nylig beslutningen om at afvikle dets atomkraft, men det er sandsynligt, at bestemmelsen står ved magt. Ulemper ved atomkraft Hverken presset for at finde CO2-fattige energikilder eller den begrænsede vækstkapacitet i vindenergiindustrien er dog ensbetydende med, at atomkraft nødvendigvis er det rette valg. Atomkraft er ikke bæredygtig eller vedvarende, og der følger en række problemer med, deriblandt affaldshåndtering, forbindelsen til atomvåben og risikoen for katastrofale ulykker. Den mangeårige brug af atomkraft har vist dens grundlæggende driftssikkerhed, men som Tjernobyl-ulykken tydeliggjorde, er risikoen for alvorlig, omfattende og langvarig skade altid til stede. I en undersøgelse fra januar 20071 var indbyggerne i EU stærke tilhængere af vedvarende energi, men imod atomkraft. 71 % var for vindenergi, og kun 5 % var imod; 20 % var for atomkraft, og 37 % var imod. Det er især svært at præcisere omkostningerne ved atomkraft. Selvom det overordnede billede fra lande som Frankrig giver indtryk af, at atomkraft er økonomisk overkommelig og endda billig, er det opfattelsen blandt mange eksperter, at atomkraftens omkostninger i forbindelse med forskning og udvikling, statstilskud, skattefordele, forsikring og affaldshåndtering historisk set giver et meget anderledes billede. Charles Komanoff, energipolitisk analytiker, vurderer, at den amerikanske atomkraftindustri har brugt omkring 25 gange så meget i statsstøtte som vindindustrien. Fra 1950 til 1990 har statsstøtten i forbindelse med atomkraft været på samlet 154 mia. dollars, fortæller han2. Ifølge atomkraftindustrien vil nye kraftværker blive baseret på standardiserede reaktordesign, som er hurtige at bygge, sikre og kun i mindre grad øger den nuværende ophobning af atomaffald. Det er eksempelvis den amerikanske Westinghouse AP1000 og den fransk/tyske European Pressurised Reactor (EPR). Det første AP1000-kraftværk er ved at blive bygget ved Sanmen i Kina. De første to EPR-reaktorer er ved at blive bygget i Olkiluoto, Finland, og Flamanville, Frankrig, hvor billedet ikke er så rosenrødt, som industrien tegner. Begge EPR-projekter er blevet ramt af alvorlige forsinkelser af byggeriet, og i september 2007 bekendtgjorde Olkiluotobygherren, TVO, at projektet var mindst to år bagud i forhold til byggeplanen. Konstruktionen i Flamanville er blevet ramt af problemer med betonen og dens stålarmeringer, og i maj beordrede den franske atomsikkerhedsmyndighed, ASN, at arbejdet skulle indstilles, indtil disse problemer var blevet løst. Som sædvanlig handler det i sidste ende om politik. I en verden med stigende energibehov, og hvor det er stærkt nødvendigt at skære ned på CO2-udslippet, er der ikke tvivl om, at nogle miljøforkæmpere har taget atomkraft til sig. Med de høje omkostninger og lange tidshorisonter, der er forbundet med atomkraftværker, er det på den anden side svært at tro på, at energibesparelse og vedvarende energi ikke kan udfylde hullet, især når vindenergi har den korteste etableringstid af alle store elproduktionsteknologier. Beslutningen tages inden længe af lande i hele verden. Kilder: 1. Eurobarometer 262, http://ec.europa.eu/public_opinion/ archives/ebs/ebs_262_en.pdf 2. http://gristmill.grist.org/story/2008/5/15/104213/829 462008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=47http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=47Atomkraft i tal Verden har 439 atomreaktorer til elproduktion med en samlet kapacitet på 372 GW. Hvert atomkraftværk kan have op til fire reaktorer, selvom det er mest almindeligt med en eller to. De ti største atomkraftlande, som samlet står for omkring 85 % af verdens atomkraftproduktion, er:° Atomkraft og Kyoto OECD erkender, at atomkraft er en af de mindst CO2-intensive elproduktionsteknologier. Kyotoprotokollen tillader derfor, at de enkelte lande kan modregne deres drivhusgasudledning ved at bygge nye atomkraftværker på deres egne landområder. Under Kyoto-protokollen kan de dog ikke få CO2-kreditter for at eksportere teknologien – en beslutning, der afspejler diskussionen om, hvorvidt atomkraft kan betegnes som ”vedvarende”. Ifølge Kyoto er atomkraft ikke medregnet i systemerne Clean Development Mechanism (CDM) og Joint Implementation (JI). Disse systemer giver industrialiserede lande mulighed for at investere i projekter, der skal reducere udledningen af CO2 i udviklingslande (CDM) eller lande med overgangsøkonomi (JI) og modregne disse reduktioner i forhold til deres egne kvoter. Den tredje af Kyotos ”fleksibilitetsmekanismer”, handel med emissionskvoter, sætter ikke begrænsninger på atomkraft. OECD bemærker: “Udelukkelsen af atomkraft fra to af de fleksibilitetsmekanismer i den nuværende aftaleperiode er i høj grad symbolsk for så vidt angår udviklingen af atomkraft i 2012. Antallet af atomkraftværker, der kunne have været sat i gang som følge af disse mekanismer, er meget begrænset. Debatten om atomkraft, som har medført dens udelukkelse fra fleksibilitetsmekanismerne i Kyotoprotokollen, kan dog have negative konsekvenser for perioden efter 2008–2012.” Kilde: • USA (99 GW fra 104 reaktorer) • Frankrig (63 GW fra 59 reaktorer) • Japan (48 GW) • Rusland (22 GW) • Tyskland (20 GW) • Sydkorea (17 GW) • Canada (13 GW) • Ukraine (13 GW) • Storbritannien (12 GW) • Sverige (9 GW fra 10 reaktorer) Derudover producerer 21 lande mindre mængder atomkraft (300 MW – 8 GW hver) fra under 100 reaktorer. Mange lande – selv dem med kun et eller to atomkraftværker – bruger atomkraft til en stor del af deres elektricitet. Målt efter hvor stor en andel atomkraft udgør af den samlede produktionskapacitet, topper: • Frankrig (77 %) • Litauen (64 %) • Slovakiet (54 %) • Belgien (54 %) • Ukraine (48 %) • Sverige (46 %) • Armenien (44 %) • Slovenien (42 %) • Schweiz (40 %) • Ungarn (37 %) • Sydkorea (35 %) • Bulgarien (32 %) Omkring 34 nye kraftværker er på p.t. ved at blive bygget. Lande, der er i gang med at bygge mere end en reaktor: • Rusland (7) • Indien (7) • Kina (5) • Nordkorea (4) • Taiwan (2) Desuden påtænker Rusland, Kina, Indien, Sydafrika og USA hver omkring 25 nye reaktorer. http://www.iaea.org/programmes/a2/ http://www.nei.org/resourcesandstats/nuclear_statistics/worldstatistics/2008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=48http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=48Kvaliteten skal være i top hele vejen rundt 482008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=49http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=49Vestas’ møller håndteres med præcision og omhu fra start til slut. Nu er turen kommet til at optimere transportprocessen. Alle kunder skal nemlig have møller til tiden. 492008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=50http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=50Da Orkanen Humberto ramte Port of Beaumont, Texas, USA midt i september 2007, væltede over 100 Vestas-møllevinger ned af de vingerammer, de stod opmagasineret på. Skaderne løb op i mere end 35 millioner danske kroner, og samtidig gav det sved på panden at få nye vinger frem til kunderne til tiden. Målet er 4 Sigma Skaden under orkanen Humberto er kun ét eksempel på situationer med transport af møllekomponenter, som Vestas arbejder målrettet på at undgå. Et tværorganisatorisk FA K TA B O K S : Six Sigma er en metode til at eliminere fejl/afvigelser i en virksomheds processer med det formål at forbedre bundlinjeresultatet. 502008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=51http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=51team sætter fokus på at optimere transportkvaliteten. Initiativet kaldes ”Enabling 4 Sigma in Transport Processes”, fordi det sigter mod, at alle transportører inden udgangen af 2008 skal nå 4 Sigma. 4 Sigma betyder, at der maksimalt må være 6210 skader pr. én million transporterede vinger. ”Selvfølgelig vil vi gerne nå et mål, der hedder 5 eller 6 Sigma inden for transportkvalitet, men hvor langt vi kan få procenten af skader ned, kommer helt an på, hvad man definerer som en skade. Det er ikke realistisk at undgå alle småridser undervejs i transporten. Det er ikke dem, men større skader der giver forsinkelser. Og det vigtigste for os er leveringssikkerheden,” siger Hilmar Eliasen, Manager, Global Cargo Risk Management. Overvågning af højrisiko-ruter Indtil udgangen af 2008 vil Vestas følge leverancer, som transporteres på såkaldte højrisiko-ruter. Problemerne opstår specielt, når speditørerne hyrer tredjeparts-transportører til at fragte komponenterne videre. Der kan være op til mellem 20 og 40 skift mellem leverandører, og komponenterne kommer ind i mellem ned at stå på jorden, ligesom det var tilfældet i Port of Beaumont. Teamet skal derfor ud og se, hvordan tredjeparts-transportører håndterer komponenterne – primært ved losning af skib eller fra transportkøretøj over på togvogne. Derudover er det planen at lave en elektronisk løsning, som kan spore hver enkelt komponent. ”Vi har ikke taget beslutninger om, hvor omfattende den tekniske løsning skal være, men i den sofistikerede udgave kan der blive tale om en gps-sender, og måske også en temperatur- og bevægelsessensor, så man kan sikre, at komponenterne har været opbevaret korrekt,” fortæller Henrik Stamer, Director, Risk Assessment, der er hovedansvarlig for initiativet. Træning af transportører Duncan Galbraith, Transport Engineer fra Vestas Technology, står i spidsen for teamet, der overvåger højrisiko-transporter. Han fortæller, at uddannelse er ét af elementerne i initiativet. ”Vi træner nøglepersoner blandt speditørerne og transportørerne og fokuserer især på sikkerhed og standardprocedurer,” siger Duncan Galbraith. Vestas arbejder samtidig på at lave generelle specifikationer til speditørerne for at sikre en fair risikofordeling. ”Speditørerne skal vide, at de er forpligtet til at undersøge, hvad deres fragt kan tåle og ikke tåle, og hvad der teknisk set skal til. På den måde mindsker vi risikoen for at ende i retten for at afgøre et eventuelt ansvar,” lyder det fra Hilmar Eliasen. Bedre transport giver levering til tiden Vestas forventer, at den større fokus på transportkvalitet vil resultere i, at flere kunder får leveret deres projekter til tiden. ”Initiativet støtter vores fokus på ”on time delivery”. Så vi forventer, at det får en positiv indvirkning på kundernes opfattelse af Vestas’ evne til at levere,” siger Henrik Stamer. 512008-08-13T08:45:14+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=52http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1308/?Page=52Win[d] W I N D , O I L A N D G A S Kontakt Vestas Northern Europe +46 40 376 700 Salg og service i UK, Irland, Skandinavien, Polen og Baltikum. Vestas Central Europe +49 4841 9710 Salg og service i Tyskland, Østrig, Benelux, Rusland og Østeuropa. Vestas Mediterranean +34 902 41 98 00 Salg og service i Middelhavslandene, Mellemøsten, Latinamerika, Caribien og Nord- og Vestafrika. Vestas Asia Pacific +65 6303 6500 Salg og service i Australien, New Zealand, Kina, Japan, Indien og resten af Asien. Vestas Americas +1 503 327 2000 Salg og service i Nordamerika. Vestas Offshore +45 97 30 00 00 Salg og service, offshore. REDAKTION: Peter Wenzel Kruse (ansvarshavende) og Hanne Poder Sørensen. TEKST: Charles Butcher, Anne Nielsen, Klaus Bundgård og Carina Britorn Vestergaard. DK Find mere information om Vestas’ salgs- og serviceenheder på www.vestas.dk under Kontakt. Vestas Wind Systems A/S Alsvej 21 · DK–8900 Randers · Danmark Tel. +45 97 30 00 00 · Fax +45 97 30 00 01 vestas@vestas.com · www.vestas.com2008-08-13T08:45:14+02:00