http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/RSS.ashxVestas Win[d] PagesMon, 25 Feb 2008 13:31:16 +0100http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=1http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=1Win[d] W I N D , O I L A N D G A S N r. 1 1 År 05 2 7. februar 2008 Vandkrisen truer Det store forandringsprojekt Kunderne med på råd · Torturtest Når lynet rammer · Global Research tager fart Risici under lup · 12 vigtige slag2008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=2http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=2Uden CO2 – og uden H2O Vestas’ vision Vind, Olie og Gas begynder langsomt at materialisere sig. Det er ikke uden sværdslag, for ”ren kul” og ”sikker atomkraft” vil også gerne fremstå som fremtidens miljørigtige løsninger på det stigende energibehov. Fokus i klimadebatten har været på CO2, men vand er imidlertid mange steder i verden en meget mere nærværende og akut udfordring. Vindkraft bruger ikke vand, når møllerne fremstiller strøm. Ingen energiform kan stå alene, men Vestas arbejder for, at moderne energi øger sin andel af verdens elproduktion til mindst 10 % over de næste 12 år. Kravene vil stige i samme takt, og derfor har Vestas defineret 12 Must-Win-Battles, der skal bringe Vestas i stilling, for udviklingen kræver, at vi skaber et mere effektivt Vestas med en langt bedre dialog og samarbejde med kunderne og leverandørerne. Den kræver også, at vi bliver ved med at blive flere, uddanne os, og at vi investerer i nye anlæg. Et andet afgørende element i Vestas’ udvikling er vores udviklingsafdeling – branchens største. Det vil der komme nye revolutionerende løsninger ud af, og i vores testcenter kan vi nu stresse møllerne, så 20 år bliver til 20 dage. Det giver os helt nye muligheder for at kvalitetssikre produkterne. Vestas Constitution har de seneste to år været en af grundstenene i vores strategiske handlingsplan The Will to Win. Som du kan læse her i bladet, har Vestas' grundlov været med til at skabe et Vestas, hvor fakta og kendsgerninger nu udgør fundamentet for alle beslutninger. På de ugentlige regeringsmøder følges alle dele af Vestas’ drift tæt. Vores resultater for 2007 viser, at vi holder kursen, og vi nåede vores omsætnings- og indtjeningsmål. I 2008 tager vi næste skridt. Her skal omsætningen stige til ca. EUR 5,7 mia. og EBIT-marginen nå 10-12 %, mens nettoarbejdskapitalen ikke må overstige 15 % ved årets udgang. 2007 var spændende. 2008 bliver mindst lige så spændende og udfordrende. Den passion og vilje, som alle mine kollegaer udviser hver eneste dag, er den reelle styrke og energi, som sikrer Vestas’ markedsposition som No. 1 in Modern Energy også i 2008. Ditlev Engel, Koncernchef Vestas Wind Systems A/S2008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=3http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=3Indhold 4 Vand. En livsvigtig mangelvare Verden har andre udfordringer end CO2-udledningen. Der er stort pres på verdens ressourcer af ferskvand, og en af de helt store forbrugere er energisektoren. 30 De vigtigste slagmarker Udover budgettet er en af topprioriteterne for Vestas-regeringen i 2008 at nå sikkert i mål med 12 nydefinerede Must-Win-Battles. 12 34 Kunderne sætter dagsordenen Vestas Technology R&D skal være en mere kundeog markedsrettet organisation – og Technical Advisory Board skal støtte den udvikling. Forberedt på det værste Hvordan Vestas minimerer de finansielle risici eller – hvis uheldet er ude – minimerer skaden. 38 42 20 år på 20 dage Driftsfejl opnås med en dags arbejde på Vestas’ nye testcenter i Danmark. 16 Fra stærk til uovertruffen Global Research er etableret – en ny netværksbaseret funktion med et langsigtet mål: at reducere omkostningerne til energi kraftigt. På vej mod den rette sikkerhedskultur Med indførelsen af to nye sikkerhedsuddannelser er Vestas på vej mod målet: nul arbejdsulykker. 20 52 Til kamp mod Thor Hvordan Vestas gør sine møller næsten immune over for lynnedslag. Forudsætninger for forbedringer Et nyt jordingssystem forbedrer møllernes ydelse og elektriske sikkerhed – og sparer samtidig penge. 56 24 Et vigtigt fundament er støbt De 13 Constitution-projekter, der blev søsat i 2005, er nu implementeret i Vestas. Win[d] har talt med arkitekten bag projekterne. Priser i Frankrig og Kina Vestas modtog to fornemme priser i 2007. 32008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=4http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=4Vand En livsvigtig mangelvare Da statsledere og miljøministre fra hele verden i december sidste år var samlet til klimatopmøde på Bali, blev der talt om CO2, CO2 og atter CO2. Til gengæld var der ikke mange politikere, der bekymrede sig om vand – bortset fra de adskillige liter, de konsumerede i den bagende indonesiske hede. 42008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=5http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=5I oktober 2007 satte DHI, en international rådgivnings- og forskningsorganisation inden for vand, miljø og sundhed, sidste punktum i en opsigtsvækkende rapport med titlen ”A Water for Energy Crisis?” I rapporten, der er udarbejdet for Vestas, undersøger DHI, i hvilket omfang verdens vandressourcer udgør en begrænsning for produktionen af elektricitet – og dermed for fortsat vækst i verden. Resultaterne burde give enhver politiker stof til eftertanke. En verden i vækst I det 20. århundrede blev verdens befolkningstal tredoblet, mens vores vandforbrug i den samme periode steg til det seksdobbelte. Fortsætter den udvikling, vil vi i 2025 være 8 milliarder mennesker på kloden – hvoraf de 4 milliarder vil leve i områder med pressede vandressourcer. Men hvor er det så, vi bruger alt det vand? Kigger man på billedet i USA, viser tal fra National Renewable Energy Laboratory (NREL), at energisektoren tegner sig for 39 % af det samlede vandindtag, kun overgået af landbrugets 41 %. I Europa er tallene hhv. 31 % til energisektoren og 32 % til landbruget. Hvad der imidlertid bør give særlig anledning til politisk opmærksomhed er, at den termoelektriske energiproduktion i USA forventes at stige i en grad, så der ifølge den amerikanske energistyrelse vil blive produceret 50 % mere elektricitet i 2025 end i 2000. Også på den front kan Europa være med, idet energiproduktionen her ifølge Flörke & Alcamo (2004) forventes at blive forøget med 54 % i perioden fra 2000 til 2030. Når de færreste politikere tilsyneladende lader sig skræmme af disse tal – i hvert fald ikke med hensyn til vandressourcerne – er en 52008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=6http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=6I det 20. århundrede blev verdens befolkningstal tredoblet, mens vores vandforbrug i den samme periode steg til det seksdobbelte. Fortsætter den udvikling, vil vi i 2025 være 8 milliarder mennesker på kloden – hvoraf de 4 milliarder vil leve i områder med pressede vandressourcer. del af forklaringen formentlig, at den forøgede energiproduktion tilsyneladende ikke vil påvirke den mængde vand, der hentes ind i kraftværkerne til nedkøling. I den sammenhæng er der imidlertid to begreber, der spiller en afgørende rolle: Nøjes man med at kigge på vandindtaget, ånder alt tilsyneladende fred og idyl, selv med den store forventede vækst i energiproduktionen. Beregninger fra den amerikanske energistyrelse peger således på, at væksten på 50 % kan realiseres med et stort set uændret vandindtag. I Europa forventer man ligefrem, at vandindtaget til energiproduktion vil falde med op imod 65 % på trods af den markante Et spørgsmål om teknologisk strategi Hovedforfatteren til DHI’s rapport hedder Gareth James Lloyd. Han er Water Resources Management Specialist og forklarer om de to typer nedkølingssystemer: ”En af de mest populære teknologier kaldes et once-through system. Som navnet antyder, henter man her en masse vand ind i den ene ende af kraftværket, bruger det til at nedkøle generatorerne i forbindelse med elproduktionen og sender det herefter retur til kilden, eksempelvis en flod.” Gareth James Lloyd forklarer, at resultatet er et meget højt vandindtag, mens vandforbruget i store træk er begrænset til den mængde vand, der fordamper under køleprocessen. Et forbrug, der ikke desto mindre udgør 650 liter vand pr. MWh elektricitet, der produceres. ”I den anden populære teknologi opererer man med et lukket køletårnsystem. De kraftværker, der bruger denne køleteknologi, har et betydeligt mindre vandindtag,” fortæller Gareth James Lloyd, men fastslår i samme åndedrag, at vandforbruget i et lukket system til gengæld er mere end dobbelt så stort som i et once-through system, nemlig 1330 liter vand pr. MWh. ”Og lige præcis her finder vi forklaringen på, at det fremtidige vandforbrug forventes at stige voldsomt.” Gareth James Lloyd fortæller, at man i både USA og EU opererer ud fra en grundlæg- Vandindtag: Den bruttomængde ferskvand, der fjernes fra en kilde, enten permanent eller midlertidigt. Noget af det vand, der indtages, kan med andre ord godt blive ført tilbage til kilden på et senere tidspunkt. Vandforbrug: Den mængde ferskvand, der indtages fra en kilde, og som ikke længere er tilgængelig, fordi den er fordampet, drukket, optaget i et produkt eller en afgrøde eller på anden måde fjernet fra ferskvandsressourcerne. vækst i energiproduktionen. Hvad der imidlertid er værd at bemærke er, at det estimerede vandforbrug i samme periode vil blive øget med 165 % i USA, mens det i Europa forventes at stige 130 %. Og hvad gemmer der sig så bag dette tilsyneladende paradoks? Svaret skal findes i de to væsentligste teknologier til køling af kraftværker. 62008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=7http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=7Vandforbrug til produktion af elektricitet gende strategi om, at nye kraftværker skal være af køletårnstypen. ”Ved første øjekast kan strategien forekomme ganske logisk, fordi den jo netop giver plads til vækst i energiproduktionen uden at øge vandindtaget mærkbart,” siger han, men lægger til gengæld ikke skjul på, at den ensidige satsning på at begrænse vandindtaget uden skelen til det medfølgende vandforbrug kan vise sig at medføre uoverskuelige problemer i forhold til ferskvandsressourcerne, der vil komme under hårdt pres for at følge med efterspørgslen. Et forhold, der yderligere forstærkes af klimaforandringerne, hvilket vi skal komme tilbage til senere i artiklen. ”Af de mere end 10.000 kraftværker, vi havde i Europa i år 2000, benyttede 66 % once-through metoden, mens de øvrige 34 % havde lukkede køletårne. Antager vi nu, at et kraftværk har en levetid på 40 år, og at man med baggrund i EU’s strategi på området udskifter alle kraftværker med køletårnsværker, efterhånden som de bliver udtjent, ja så vil vandforbruget i den europæiske energisektor stige fra 6,6 milliarder liter pr. dag i 2000 til 15 milliarder liter pr. dag i 2030.” For at sætte tallet i perspektiv tilføjer Gareth James Lloyd, at den mængde vand svarer nogenlunde til, hvad 100 millioner europæere bruger i løbet af en dag til drikkevand, vask, madlavning osv. Energikilde Anslået vandforbrug (liter/MWh) • Vind • Gas • Kul • Kernekraft • Olie • Vandkraft • Biomasse (1. generation) 1 1.000 2.000 2.500 4.000 68.000 178.000 Tabel 1: Vandforbruget til fremstilling af elektricitet med forskellige teknologier. Kilde: "A Water for Energy Crisis?", DHI, oktober 2007. Den rette information? Nu har politikere som bekendt ikke mulighed for at undersøge alting selv. De må i stedet træffe en lang række af deres beslutninger på baggrund af de informationer, de kan hente hos eksperter inden for forskellige områder. Det gælder også på vandområdet, og her er der tilsyneladende en ikke ubetydelig forskel på den information, der flyder til politikerne i henholdsvis USA og Europa. For mens man i USA har forholdsvis stor fokus på sammenhængen mellem vandforbrug og energiproduktion, ses der mange steder i Europa på problemet med en helt anden optik. I juli 2007 publicerede Instituttet for Europæisk Miljøpolitik (IEEP) eksempelvis en rapport, hvori det blandt andet hedder, at ”Vand, der indtages til energiproduktion, anses for at være ikke-forbrugt …” Men som det er beskrevet ovenfor, er det bare ikke virkeligheden. Faktisk langt fra. Den store forskel Som det fremgår af tabel 1, er der signifikant forskel på den nettomængde vand, der forbruges til at producere en MWh elektricitet på et 72008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=8http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=8”Politikere og industrien bør i fællesskab udvide deres bekymring for udledningen af CO2 til også at omfatte ferskvand.” Gareth James Lloyd, Water Resources Management Specialist, DHI. moderne vindkraftværk i forhold til kernekraftværker, vandkraftværker og mere konventionelle kraftværker, inklusive dem, der benytter biomasse som brændsel. Forklaringen er den enkle, at det eneste vandforbrug, der knytter sig til driften af en vindmølle, er den lejlighedsvise afvaskning af vingerne. En proces, der skal være med til at sikre, at aerodynamikken og dermed effekten fastholdes over tid. Vind og vand Da vindkraft i markant grad adskiller sig fra øvrige energiteknologier, når det gælder vandforbrug, er det åbenlyst, at en forøgelse af vindkraften i et lands energimiks vil medføre en reduktion i både vandindtag og vandforbrug. I rapporten fra DHI har man således beregnet, hvor meget vand der kan spares i henholdsvis USA og Europa, hvis man øger andelen af vindkraft til 20 % af den samlede energiproduktion. ”Også her er resultaterne af en karakter, der burde få enhver ansvarlig energipolitiker til at spærre øjnene op,” siger Gareth James Lloyd og fortæller, at USA i 2025 vil kunne spare i omegnen af 100 milliarder liter indtaget vand og 7 milliarder liter forbrugt vand ved at lade vindkraft tegne sig for en femtedel af energiproduktionen – og det vel at mærke per dag! ”Kigger man på besparelsen i vandforbrug, svarer det til, hvad 28 millioner amerikanere tilsammen forbruger på en dag til vask, madlavning, drikkevand osv., mens vandindtaget svarer til det samlede forbrug hos hele den amerikanske befolkning og mere til.” DHI har lavet de tilsvarende beregninger for den europæiske energisektor, og her viser tallene, at man ved at øge andelen af vindkraft til 20 % i 2030 kan reducere det daglige vandindtag med omkring 18 milliarder liter, mens 82008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=9http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=992008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=10http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=10Sådan bruges vandet i forskellige energiteknologier Olie, kul, gas Den overvejende mængde vand i de termoelektriske kraftværker bruges som kølevand i generatorerne. Kernekraft Vandforbruget på et kernekraftværk knytter sig først og fremmest til kølingen af reaktorerne, hvor atomerne spaltes. Vandkraft Ved vandkraft omdanner en generator vandets kinetiske energi til elektricitet (på samme måde som det sker med vinden i en vindmølle). Langt den største del af vandforbruget er imidlertid et resultat af fordampning fra de tilhørende reservoirer. Biomasse Det water footprint, som knytter sig til kraftværker, der kører på brændsel fra 1. generation biomasse, relaterer til to primære anvendelser: 1) Vanding af de afgrøder, der ender som biobrændsel og 2) køling af generatorerne på det kraftvarmeværk, der i sidste ende omdanner biomassen til energi ved afbrænding. F A K TA O M V I N D M Ø L L E R • Intet H2O forbrug • Ingen udledning af C02, Sox eller Nox • Intet spild. 80 % genanvendelig vandforbruget kan reduceres med 3 milliarder liter. Det svarer til hhv. 100 millioner og 18 millioner europæeres samlede forbrug pr. dag. Klimaforandringer gør problemet større Den videnskabelige instans, der lyttes mest til fra politisk side, når det gælder klimaforandringer og global opvarmning, er uden tvivl IPCC, FN’s mellemstatslige klimapanel. Specielt panelets fjerde vurderingsrapport fra 2007 skabte store overskrifter, og heri blev klimaforandringernes indflydelse på verdens vandressourcer faktisk omtalt. I rapporten kunne man således læse, at ”global opvarmning vil ramme gennem vand”, og at en række af de største udfordringer i forhold til at tilpasse sig den globale opvarmning hænger sammen med udviklingen og forvaltningen af vandressourcerne. 102008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=11http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=11DEFINITIONER Pressede vandressourcer (water stress): Årlig vandforsyning < 1.700 m3 per person Vandmangel: Årlig vandforsyning < 1.000 m per person 3 Gareth James Lloyd Water Resources Management Specialist hos DHI. Gareth James Lloyd er englænder og har en kandidatgrad i miljøpolitik fra Roskilde Universitetscenter. Ifølge Gareth James Lloyd påvirker klimaforandringerne vores vandressourcer på to felter: Kvantitet og tilgængelighed. ”Hvad kvantiteten angår, kan den globale opvarmning både resultere i for meget og for lidt vand afhængig af, hvor på kloden man befinder sig. Nogle områder, for eksempel det sydlige Europa, vil få mere tørke, mens man i for eksempel Mellemeuropa vil få mere vand i form af nedbør. Og begge dele kan give store problemer.” Når det handler om det andet forhold, tilgængeligheden, er timing et nøgleord. I USA forventes den globale opvarmning eksempelvis ikke at påvirke den totale nedbørsmængde. Til gengæld vil en del af nedbøren falde på andre tider af året end i dag, og heri kan der ligge betydelige udfordringer, ikke blot for landbruget, men i høj grad også for energisektoren. Mange steder i verden vil det største problem i forhold til vandtilgængelighed imidlertid være, at snemasserne i bjergene smelter både tidligere og hurtigere end normalt. I det vestlige USA kommer 75 % af vandforsyningen fra smeltet sne, og her vil det være stærkt problematisk, hvis sneen med tiden begynder at smelte hurtigere. Gareth James Lloyd forklarer: ”I Rocky Mountains, eksempelvis, løber smeltevandet ned i floderne, og ud over risikoen for oversvømmelser vil det ændrede mønster i vandafstrømningen betyde, at en række vandkraftværker ganske enkelt ikke har kapacitet til at opsamle vandet i deres reservoirer i perioder med kraftig vandafstrømning.” Globalt og lokalt Gareth James Lloyd betegner klimaforandringerne som den store joker i spørgsmålet om, hvorvidt verden står over for en regulær vandkrise. Samtidig mener han ikke, at vi kan nøjes med at se udfordringerne isoleret i forhold til energi, men at den generelle vækst i verdens samlede velstand er på spil. ”Problemets omfang bliver desværre sløret af, at det overordnede globale billede tegner forholdsvis udramatisk. Men kigger man mere lokalt på tingene, er der mange områder i verden, der inden for en overskuelig fremtid kan befinde sig i en meget alvorlig situation,” siger Gareth James Lloyd. Han mener derfor, at politikere og industrien i fællesskab bør udvide deres bekymring for udledningen af CO2 til også at omfatte ferskvand. Et nyttigt aftryk I forhold til CO2 bruger man ofte begrebet carbon footprint som udtryk for, hvor meget kuldioxid der udledes for at producere et givent produkt eller en given ydelse. På samme måde kan man ifølge Gareth James Lloyd opgøre det vandforbrug, der knytter sig til et produkt eller en ydelse – og så taler man om et water footprint. Størrelsen defineres som den samlede mængde vand, der forbruges til at producere produktet/ydelsen. ”Ved at operere med water footprints får man et entydigt instrument i beslutningsprocessen hos både politikere og virksomheder,” siger Gareth James Lloyd, der ikke vil blive overrasket, hvis industrier eller endda husholdninger i den nærmeste fremtid bliver forpligtet til at neutralisere deres water footprints på nøjagtig samme måde som nogle flypassagerer i dag kan neutralisere deres CO2udledning. 112008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=12http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=12122008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=13http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=13Kunderne sætter dagsordenen Kunder og udviklingsafdelinger kender typisk meget lidt til hinanden – og de mødes sjældent ansigt til ansigt. Det vil man i Vestas Technology R&D rette op på med Technical Advisory Board. Her får kunder mulighed for at aflevere deres input – og uforbeholdne kritik – direkte til dem, der designer Vestas’ møller. Vestas’ møller trænger stadig til forbedringer på en række områder. Det var en af de barske meldinger, repræsentanter fra Vestas’ kunder afleverede, da de i oktober 2007 var deltagere i Technical Advisory Board, samlet på Vestas’ initiativ. En barsk melding måske, men netop muligheden for ærlig kritik og åben dialog er hovedtanken bag Vestas’ Technical Advisory Board, der samles én gang årligt. Her får kunderne mulighed for at tage fat på de emner, der optager dem i forhold til især Vestas’ service og produkter, forklarer Christina Aabo, Director, Product Management. ”Det er et skridt mod at blive mere åbne og fortælle vores kunder, hvordan vi arbejder på at forbedre vores produkter generelt og følge op på de områder, hvor de oplever problemer,” siger Christina Aabo, der understreger, at det for Vestas er kundernes forslag, kommentarer og kritik, der er det vigtigste udbytte. 132008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=14http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=14”Udvikling af ny teknologi er en lang proces, og vi kan ikke sidde her og tro, at vi ved, hvad kunderne vil have om tre-fire år og endnu længere frem. Det er væsentligt med input fra flere sider, og mødet med kundernes beslutningstagere og seniorteknikere er meget givende. Derfor er kundernes og developernes mange input særdeles værdifulde,” forklarer hun. Af samme grund er en stor del af programmet afsat til diskussion og input til Vestas, når Technical Advisory Board mødes. Første gang var i 2005 i Frankfurt, mens 2007-udgaven fandt sted i Århus. Her mødtes en række ”Udvikling af ny teknologi er en lang proces, og vi kan ikke sidde her og tro, at vi ved, hvad kunderne vil have om tre-fire år og endnu længere frem. Derfor er kundernes input meget værdifulde.” Christina Aabo, Director, Product Management, Vestas Technology R&D. ”Som virksomhed er det let at glemme, hvad det egentlig er, kunden vil have. Derfor er det positivt, at Vestas anerkender værdien af de input, vi kommer med. I sådan en proces vil Vestas selvfølgelig høre nogle ting, som det ikke er rart at høre. Men nu er det så op til virksomheden at bevise, at man tager kritikken seriøst og gør noget ved det,” forklarer Mike Bourns. Og kritikken vil blive brugt konstruktivt, forsikrer Christina Aabo. Foruden direkte forbedringer i produkterne er mødet med kunderne også en øvelse, der skal være med til at ændre mentaliteten i organisationen, forklarer hun. ”Vores kunder mener, at vi stadig ikke gør det godt nok på en række områder. Det fik vi at vide Performance & Diagnostics Centre i hjertet af Vestas’ hovedkvarter. Under besøget i Århus var engagementet og lysten til at bidrage til diskussionerne stor hos deltagerne. Blandt dem Mike Bourns, Managing Director i TransAlta Wind. Han var glad for muligheden for at kommunikere direkte med den del af Vestas, der står bag udformning af de produkter, han stiller krav til. undervejs, og det er vigtigt, at alle anerkender den konstruktive feedback,” siger hun. ”På den måde er det her et af de første skridt i et paradigmeskift i Vestas Technology R&D mod at være mere kunde- og markedsfokuserede i vores arbejde. Det er nødvendigt, at medarbejderne har fuld forståelse for, hvad de beslutninger, vi tager i vores daglige arbejde, betyder for kunderne i den sidste ende. Derfor repræsentanter fra Vestas’ kunder med repræsentanter fra blandt andet Vestas Technology R&D og fik under et to dage langt forløb blandt andet mulighed for at besøge Vestas’ nye testcenter på Århus Havn. Desuden bød programmet på præsentationer af Vestas’ indsats for at forbedre kvalitet og leveringsdygtighed blandt sine leverandører samt et besøg i Vestas 142008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=15http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=15Product Management Afdelingen Product Management under Vestas Technology R&D har blandt andet ansvaret for at sikre, at Vestas udvikler de produkter og teknologier, der giver mest mulig værdi for kunden og for at styrke markeds- og kundeorienteringen i organisationen. Afdelingen er bindeled mellem er det så vigtigt at blive stillet over for kunderne ansigt til ansigt,” siger Christina Aabo. Den holdning finder genklang blandt kunderne. ”Det er min klare forhåbning, at det vil gøre en forskel i forhold til fremtidens produkter – og det er naturligvis både i kundernes og Vestas interesse,” siger Mike Bourns. Vestas’ salgsenheder og udviklingsafdeling og analyserer markedsmæssige, tekniske, juridiske og politiske input, der danner baggrund for prioriteringen af udviklingsarbejdet. Afdelingen ledes af Director Christina Aabo, der har syv års erfaring fra Vestas Technology R&D. Senest har hun ledet Product Management-afdelingen hos Suzlon Energy, inden hun i 2007 vendte tilbage til Vestas. Kundernes nde kommentarer: me ”Der har været meget ærlighed undervejs fra begge parter, og det er godt, at Vestas tager den her type initiativer, hvor man tager fat på de problemer, vi kunder oplever. Vestas er i dag nummer 1 i sin branche og kunne i den position godt læne sig tilbage og bare ”tage pengene”. Men Vestas gør en indsats, der kan sikre, at man også er nummer 1 om fem eller ti år.” Raymond Laing, European Wind Asset Manager, BP Renewables. ”Oprettelsen af Technical Advisory Board er et rigtigt godt – og også nødvendigt – initiativ. Jeg har fået fornyet tillid til, at Vestas har evnerne til få styr på de ting, der ikke fungerer. Ikke alle udfordringer er løst – men jeg tror, at viljen og evnerne er til stede. Og jeg håber, at man vil fortsætte i denne retning og blive endnu mere åbne i forhold til at bruge de input, vi kunder kommer med.” Daniel Leuchtmann, Teknisk chef, Difko Invest. 152008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=16http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=16Vestas Technology R&D har kortlagt udfordringerne og omorganiseret for at være klar til dem. Det har resulteret i, at en ny afdeling er blevet oprettet: Global Research – en netværksbaseret organisation, som vil reducere energiomkostningerne til det laveste nogensinde. Fra stærk til uovertruffen 162008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=17http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=17”Vores mål er at have en grænseløs, global struktur med samlingspunkter i Europa, Asien og Nordamerika. Ved hjælp af dette netværk er det vores mål at få skabt en vedvarende strøm af idéer og teknologi, så vi kan udvikle de bedste produkter og serviceydelser.” Finn Strøm Madsen, direktør, Vestas Technology R&D. Året er 2012, og Vestas er ikke længere kun globalt førende inden for forskning og udvikling af vindenergi. Den store omorganisering af Vestas Technology R&D i slutningen af 2007 har haft den forventede virkning. Vestas er nu globalt førende i forskning og udvikling i hele energisektoren, som reducerer prisen på energi kraftigt. For direktøren for Vestas Technology R&D, Finn Strøm Madsen, er Vestas 2012 mere end en opnåelig vision – det er også en nødvendig vision for en seriøs aktør i energiteknologikapløbet. ”Det er via teknologi, vi skal differentiere os. Vores mål er at have en grænseløs, global struktur med samlingspunkter i Europa, Asien og Nordamerika,” siger han. ”Ved hjælp af dette netværk er det vores mål at få skabt en vedvarende strøm af idéer og teknologi, så vi kan udvikle de bedste produkter og serviceydelser.” ningsenhed, som hedder Global Research. De to andre er Engineering & Products og Operations. ”Ved at gøre forskning til en separat funktion kan vi presse på med udviklingen af den teknologi, som kan muliggøre vores endelige mål – at reducere energiomkostningerne og dermed optimere kundens investering i vores løsninger. Det allervigtigste i den forbindelse er at have en lige linie fra forskning over teknik til produkter,” siger Finn Strøm Madsen. Med dette mål for øje er udvælgelsen af Jan Kristiansen til Senior Vice President for Global Research velovervejet. Som tidligere Vice President for Vestas’ Electrical Systems kommer han direkte fra et teknisk miljø og har allerede arbejdet med alle led i værdikæden. De første 100 dage efter oprettelsen af forskningsenheden er helliget til at forme organisationen Global Research og til at definere en langsigtet strategi. Gennembrud Global Research En af de tre bærende søjler i den nye Vestas Technology R&D-organisation er en ny forsk- “Global Research skal medvirke til at nedbringe energiomkostningerne ved at modne ny teknologi for at skabe gennembrud, der kan bruges 172008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=18http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=18i vores produkter,” siger Jan Kristiansen. ”Vi efterstræber også en radikal forbedring af den eksisterende teknologi.” Hovedområderne inden for forskning er materialer, aerodynamik og belastninger, eldrev og styringssystemer med særlig fokus på behovet for integrerede kraftværkssystemer. ”Det er vores ansvar at gøre efterprøvet teknologi, som kan bruges med lav risiko for fejl og store fordele, tilgængelig,” tilføjer Jan Kristensen. Netværk er altafgørende Fire hjørnesten, som skal støtte disse forskningsaktiviteter, er blevet identificeret: skabelsen af et globalt netværk, forskningsprogrammer med interne og eksterne partnere og de bedste universiteter i verden, strategisk fokus på immaterialle rettigheder samt ventures og opkøb. Ud af disse fire er det globale netværk kernen, da det er gennem netværket, det altafgørende samspil mellem effektiv deling af viden, ekspertise og idéer finder sted. ”Det er nødvendigt, at vi er en netværksbaseret organisation. Både på grund af vores egen globalisering, men også fordi global tilstedeværelse er essentiel i forhold til at få adgang til nøglekompetencer," siger Jan Kristiansen. Dette globale netværk er ved at tage form. Ud over verdens største forskningscenter for vindkraft, som p.t. bliver bygget i Danmark, findes der regionale forskningscentre i Singapore og Chennai i Indien. Planer om også at oprette et forskningscenter i USA er blevet offentliggjort. Den endelige afgørelse om, hvor i USA centret skal ligge, forventes at blive truffet i midten af 2008. Det ventes, at centret er i drift i starten af 2009. ”Vi undersøger hovedsageligt placeringer, som ligger tæt på store, velansete universiteter,” tilføjer Finn Strøm Madsen. ”Det er afgørende for os at tiltrække de mest kvalificerede personer fra hele verden – og at deltage i den teknologiske udvikling på linje med nogle af verdens førende universiteter. Derfor er en placering tæt på et universitetsmiljø vores højeste prioritet.” Omkring disse samlingspunkter vil Global Research åbne flere udviklingscentre i nærheden af teknologiske brændpunkter som dem, der åbnede i 2007 i Dortmund og London – i Dortmund, fordi der i området er en stor viden om avancerede gear, og i London, fordi der er en masse værdifuld viden tilgængelig fra Imperial College og Oxford University. Den foretrukne partner Eksterne partnerskaber med universiteter og forskningsinstitutter er vigtige omdrejningspunkter, fordi de giver adgang til teknisk ekspertise, indflydelse på eksisterende forskning og indsigt i nye forskningsområder. Her har Jan Kristiansen en klar mission: ”I fremtiden skal Global Research være den foretrukne partner i den forstand, at andre teknologidrevne brancher og videnscentre vil stræbe efter at indgå i et strategisk partnerskab med Vestas,” siger han. Om tre år forventes det, at forskningsenheden har mere end 300 medarbejdere. Udenfor Vestas er der hundredvis af teknologiske banebrydere, som vil blive involveret i partnerskaber og få direkte indflydelse på verdens mest avancerede vindkraftssystemers fremtidige ydeevne. Målet er, at der for hver Vestas-medarbejder skal være minimum fire andre kvalificerede personer, som arbejder eksternt på Vestas-projekter. Vindmøller, som kan betjenes og vedligeholdes efter den individuelle kundes behov. Teknologiske gennembrud, der kan sænke energiomkostningerne. Vestas er ved at bygge musklerne, der kan få det til at ske. Spørgsmålet er ikke længere hvornår, men hvor hurtigt. Som det ser ud nu, er 2012 et realistisk bud. 182008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=19http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=19Flyv som fuglen Technology R&D – så langt, så godt Hvis en flyvende fugl kan overkomme turbulente vinde ved at tilpasse vingerne, så kan en stor vindmølle gøre det samme. Det er teorien, der skal bevises i et nyt forskningsprojekt, som involverer Vestas og Forskningscenter Risø ved Danmarks Tekniske Universitet. Vestas etablerede et kontor på dette dynamiske forskningscenter sidste år. Her arbejder seks medarbejdere med grundlæggende forskning i aeroelastisk design, aerodynamik og siting. Formålet med dette nye projekt, som er støttet med 15 mio. kr. af Højteknologifonden, er at forbedre vindmøllevingernes evne til at fungere under turbulente forhold. Det endelige resultat skal lede til implementering af ny teknologi og skabe mere omkostningseffektive vindmøller. Projektet er blot ét i en serie af samarbejder mellem Vestas og uafhængige forskningspartnere. Et andet projekt er Vestas Power Programme, som er et strategisk forskningsforetagende sammen med Aalborg Universitet. Universitetet blev i 2006 kåret som nr. 2 i Europa for dets arbejde med effektelektronik. I løbet af fem år vil programmet støtte forskning i vindkraftværker, effektelektronik og energilagring. Også på dette område er Vestas optimistisk og forventer at opnå gennembrud, som vil skabe nye muligheder for at øge vindmøllekapaciteten og forbedre effektiviteten og funktionaliteten. I 2012 regner Vestas Technology R&D med at have adskillige partnerskaber med universiteter og forskningsinstitutter over hele verden. Vestas Technology R&D så dagens lys som en uafhængig forretningsenhed i forbindelse med The Will to Win-strategien i 2005 – en styrkelse af Vestas’ tradition for at fokusere på teknologi. I slutningen af 2007 var antallet af medarbejdere næsten fordoblet. I 2012 forventer direktøren for Technology R&D, Finn Strøm Madsen, en betydelig vækst i antallet af medarbejdere – og at Vestas vil være verdens førende teknologiorganisation inden for energisystemer. Det globale netværk af forsknings- og udviklingscentre og –kontorer vokser med samme hast. Udover hovedkontoret i Danmark har Vestas i dag forskningscentre i Singapore og Indien, centre for vingeteknologi i Danmark og Storbritannien og udviklingskontorer i Tyskland og Storbritannien. Verdens største testcenter for vindmøller ligger i Danmark og blev færdigbygget i 2007. Mange flere centre vil blive oprettet i de kommende år, heriblandt det nye forskningscenter i USA. Moderne kommunikationsteknologi binder det globale teknologinetværk tæt sammen og danner derved en kæmpe, verdensomspændende samling af viden og ekspertise til dynamisk problemløsning, konceptudvikling og design lavet af Vestas Technology R&D. 192008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=20http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=20Til kamp mod Thor En effektiv beskyttelse er afgørende for at forhindre, at lynnedslag laver skader på vindmøller. 202008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=21http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=21Thor, tordenguden i nordisk mytologi, slår stadig hårdt med sin hammer. Lynnedslag laver jævnligt skader på bygninger og træer, og af og til bliver mennesker og dyr slået ihjel. Så det er ikke så overraskende, at vindmøller – som er højere end de højeste træer og med vilje er placeret på de mest udsatte steder – er naturlige mål for lynnedslag. “Vestas’ møller er stort set immune over for lynnedslag i dag,” siger Niels Birch Mogensen fra Power Components-gruppen i Vestas Technology R&D. Vi har haft problemer tidligere, og selvfølgelig ville det være forkert at sige, at vi ikke vil se skader efter lynnedslag mere. Men vi har vindmøller i Japan, som har overlevet flere hundrede lynnedslag uden skader.” Det har dog krævet masser af hårdt arbejde at kunne sige det med så stor overbevisning. Især den øgede brug af kulfiber i vindmøllevinger har krævet grundig forskning i og test af lynbeskyttelsessystemer. Vestas har også udviklet intelligente metoder til at forhindre skader på lejerne og de elektriske systemer, til at føre lynets strøm ned langs tårnet og til at aflede den sikkert i jorden. Udsatte vinger Den øverste vinge er det højeste punkt på en vindmølle, og det er den del, der har størst risiko for at tiltrække lyn. De materialer, der bruges til at fremstille vinger – glasfiber, kulfiber og i nogle tilfælde træ – kan også let blive beskadiget af lyn. “Vores allerførste vinger havde ingen beskyttelse mod lynnedslag,” siger Kaj Morbech Halling, chef for Vestas’ Blade Design Group. “Det var naiv, logisk tænkning: vingerne var lavet af glasfibermateriale, som ikke er elektrisk ledende. Vi gik ud fra, at de ikke ville blive ramt af lynnedslag, men rent faktisk oplevede vi nogle alvorlige skader, især i Tyskland og Japan.” Et typisk lynnedslag i en ubeskyttet vinge efterlader et hul med en størrelse på 1-2 cm, siger han. Når der trænger vand ind, svækkes vingen og tiltrækker flere lyn, som fører til yderligere svækkelse. Et alvorligt lynnedslag kan ødelægge vingen øjeblikkeligt. For at beskytte vingernes overordnede struktur tilføjede Vestas en overgang vingespidser af metal og interne kabler til at føre lynets strøm sikkert ned til roden af vingen. Dette design fungerede fint, siger Kaj Morbech Halling, og mange Vestas-møller med vingespidser af metal er stadig i brug. Yderligere forskning viste, at små metalknapper, der er kendt som lynreceptorer, fungerede lige så godt som solide vingespidser af metal, og tilmed til en lavere pris – så længe de er placeret præcist de rigtige steder. Med de meget store vinger, der bruges i dag, er der en øget risiko for lynnedslag andre steder end vingespidsen. For at sikre fuld beskyttelse har alle moderne Vestas-vinger en lynreceptor på spidsen samt flere receptorer i intervaller på 5 meter langs vingen og helt ned til en radius på 20 meter fra navet, forklarer Kaj Morbech Halling. Computersimulationer og højspændingstest i laboratorier på rigtige vinger bekræfter, at lyn går direkte efter metalmodtagerne, hvilket beskytter vingens øvrige dele mod lynnedslag. Det er sværere at få på plads, end det lyder, indskyder Niels Birch Mogensen. De konstruktionsmæssige detaljer om vingespidsen og modtagerne er fortrolig information. Kul At få lynene til at ramme modtagerne er dog kun en del af problematikken. Som Kaj Morbech Halling forklarer, skyldes det, at den kulfiber, der benyttes i moderne vinger, er elektrisk ledende, men ikke på samme måde som metal. Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv, at lynets strøm føres gennem kulfibermaterialet, men den måde, vingens struktur er udformet på, kan give store udfordringer. Vingen til V90-3,0 MW-møllen har f.eks. sektioner med kulfibermateriale, der er indbygget i en 212008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=22http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=22tallederen inde i vingen. Dette fastholder kontakten, mens vingen drejer i overensstemmelse med pitch-kontrolmekanismen i navet. Et bøjeligt metalbånd forbinder den første glidekontakt med den anden. Den sidstnævnte presses ind mod et cirkelformet metalspor, der er fastgjort til nacellerammen og følger hele navets rotation. Hele systemet, som er kendt glasfiberstruktur. Det betyder, at der ikke er en løbende elektrisk vej gennem kulfibermaterialet, og derfor kan lynets strøm springe mellem kul og metal. Det kan medføre, at lynet beskadiger eller endda sætter ild til kulfibermaterialet. For at forhindre dette sørger Vestas for, at der er gode elektriske forbindelser mellem kul og metal på vingens kritiske steder. Ved at udnytte materialernes elektriske egenskaber på en intelligent måde og tilføje specialudviklede ledende materialer på de nødvendige steder sikrer designerne, at lynets strøm overføres langs vingen, så vingen ikke lider skade, når lynet rammer. Ligesom vingetippen og lynreceptorenes design er de præcise detaljer om disse interne Fintfølende interne dele Strøm fra lyn kan beskadige gear og lejer, så det er vigtigt at holde vingenavet, hovedgearkassen og hovedlejet væk fra lynets vej. Vestas sikrer dette ved at overføre lynets strøm direkte fra vingens base til nacellens solide stålramme. Her anvendes et intelligent system, der er baseret på to fjederstyrede glidekontakter. Den første kontakt presses mod et bånd i rustfrit stål, som er fastgjort omkring vingens yderside i nærheden af roden og tilsluttet meforbindelser fortrolige. Det vigtigste er, at de fungerer stabilt. Det er blevet bekræftet af laboratorietest ved flere tusinde ampere, fortæller Kaj Morbech Halling. som LCTU (Lightning Current Transfer Unit), sikrer, at lynets strøm passerer forbi pitch-kontrolgearene, hovedgearkassen og hovedlejet. Der er også fastgjort små lynledere på nacellerammen, som beskytter vindhastighedsmåleren, luftfartslyset og andre metalkomponenter øverst på nacellen. Ved at afgrænse den primære strøm fra lyn til nacellerammen kan man reducere risikoen for at beskadige de elektroniske komponenter inde i nacellen og tårnet betydeligt. Elektronikken skal dog stadig bruge ekstra beskyttelse. Dette gøres ved at afskærme, jordforbinde og anvende dæmpere. Alle disse metoder bidrager til at forhindre strøm fra lyn i at påføre farlige doser af strømstyrke i nærliggende kredsløb. Der ydes også beskyttelse 222008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=23http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=23Fakta om lyn Lyn er en form for statisk elektricitet, der skabes af regndråbers og hagls bevægelser inden i skyer. Efter flere århundreders forskning er forskerne stadig ikke enige om, hvordan det helt præcist foregår. De fleste lyn finder sted i selve skyerne og kommer aldrig i kontakt med jorden. De senere år har man opdaget eksotiske former for lyn, f.eks. “sprites” og ved at vælge robuste komponenter, der kan modstå uventet høje strømstyrker. Solidt stål Den sidste opgave er at kanalisere lynets strøm ned langs tårnet og sikkert ned i jorden. Den største forhindring er det store krøjeleje, der vender nacellen mod vinden, så det bliver beskyttet med endnu et sæt glidekontakter. Inde i tårnet er lynlederne ført helt ned til jorden. Selve tårnets massive stålkonstruktion udgør også en effektiv vej for strømmen. I bunden af tårnet fører møllens jordingssystem lynets strøm sikkert ned i jorden (se Forudsætninger for forbedringer på side 52). Som alle andre naturfænomener er lyn fuldstændig uforudsigelige, og Vestas’ servicemontører arbejder ikke på møllerne, mens der er udsigt til torden. “Men hvis man blev fanget i et tordenvejr, ville det sikreste opholdssted uden tvivl være på en af platformene inde i mølletårnet,” siger Niels Birch Mogensen. “Jeg er overbevist om, at vi har løst problemet med lyn.” “blue jets”, som er blevet registreret helt op til 50 km over jordens overflade. Et gennemsnitligt lynnedslag på jorden indeholder en negativ strømstyrke på 40.000 ampere (40 kA) og overfører 500 MJ energi – nok til at forsyne en 20 W fluorescerende elpære i ni måneder. I starten af lynnedslaget øges strømstyrken med ca. 40 kA pr. mikrosekund. Nogle lynnedslag kan nå op på 120 kA eller endnu mere. Alle Vestas-møller er udviklet til en strømstyrke på 200 kA, når lynet er på sit højeste. De meget sjældnere “positive” lyn, som først er blevet undersøgt for nylig, kan indeholde enorme energimængder og slå ned fra en klar himmel efter at have udskilt sig fra et tordenvejr, som kan være mere end 10 km væk. Den lyseste del af lynet er normalt et lyn fra jorden til skyen efter det “oprindelige” lyn fra skyen til jorden. Typisk kommer der tre eller fire af disse lyn hurtigt efter hinanden. Lynet varmer den omkringliggende luft op til ca. 10.000˚C stort set øjeblikkeligt. Den efterfølgende udvidelse skaber en chokbølge, som vi hører som torden. Lynets strøm indeholder en blanding af frekvenser, der kan nå op på flere hundrede kHz. På disse høje frekvenser vil strømmen søge ned i nærheden af overfladen på elektriske ledere (hudeffekten), hvilket kan skabe nogle problemer for designerne af lynbeskyttelsessystemer. Forskellige geografiske steder har forskellige former for lyn. I den amerikanske delstat Arizona er der f.eks. tør, sandet jord, tør luft og højtliggende skyer, hvilket giver lange, tynde og lilla lynudladninger, som giver et skarpt skrald. I Oklahoma, som har lavtliggende skyer og fugtigere jord, kan man opleve store blå-hvide lynnedslag ledsaget af eksplosive tordenbrag. Nogle områder er meget mere udsatte for lyn end andre. Lyn rammer sjældent polerne eller på åbent hav, selvom havmøller ofte bliver ramt. Centralafrika, især Congo, har verdens højeste frekvens af lynnedslag. I en bjerglandsby er der efter sigende over 150 lynnedslag pr. kvadratkilometer om året. Singapore, Florida og Brasilien er også kendt for mange lynnedslag. 232008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=24http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=24Vestas Constitution Et vigtigt fundament er støbt 242008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=25http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=25Maj 2005. Ditlev Engel er netop tiltrådt som ny Et af de nye initiativer, der vakte stor opsigt i forbindelse med Ditlev Engels tiltræden, var formuleringen af en helt ny grundlov – en koncernchef for Vestas og har præsenteret sin Vestas Constitution. Grundloven bestod af 13 projekter, der hver beskrev en ny måde at kommunikere på, en ny måde at drive for- strategiplan The Will to Win. Planen efterlader ingen retningen Vestas på – eller en ny kompetence, der skulle opbygges for at forbedre præstationerne og kapabiliteten. Kort sagt var grundlo- tvivl om, at verdens største vindmølleproducent ven det redskab, der skulle gøre Vestas i stand til at agere som beskrevet i The Will to Win. Og til at nå de opstillede mål om indtjening, står over for en række særdeles håndgribelige arbejdskapital og markedsandel. Den amerikanske forbindelse udfordringer. Og at man har brug for at gennemføre Alene brugen af begrebet grundlov i en industrikoncern skabte stor interesse, både blandt medarbejdere, aktionærer, finansanalytikere markante forandringer i hele organisationen, hvis og medier. Men hvad der næsten tiltrak sig lige så stor opmærksomhed, var den mand, der havde været hovedarkitekten bag de 13 missionen skal lykkes. projekter, og som nu skulle være drivkraften i arbejdet med at føre dem ud i livet. Manden hed Bob Fritz, og da han fik telefonopkaldet fra koncernøkonomidirektør Henrik Nørremark i starten af 2005, var han blot få uger forinden gået på pension efter en mere end 30 år lang og imponerende karriere i den amerikanske energisektor, senest som Vice President, Wind Operations hos det store energiselskab FPL 252008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=26http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=26Nye tider Da Bob Fritz og Vestas’ øverste ledelse, Vestasregeringen, tog hul på opgaven, startede man med at kortlægge de udfordringer, der skulle danne baggrund for den nye grundlov. ”Vi måtte konstatere, at hele den verden, der omgav Vestas og vindkraftindustrien, havde ændret sig signifikant på blot et par år,” siger Bob og konstaterer i samme åndedrag, at Vestas til gengæld ikke havde formået at rykke sig mange tommer i den samme periode. Man stod derfor i en situation, hvor tre helt fundamentale præmisser var forandret radikalt, uden at Vestas havde forandret sig med dem: Energy i Florida. Med Bobs egne ord tog det imidlertid højst 10 sekunder at sætte pensionisttilværelsen på standby og i stedet sætte kursen mod Vestas’ hovedkvarter i Danmark. ”Når jeg ikke var i tvivl om, at jeg skulle tage imod udfordringen, var det fordi, jeg i min sidste rolle hos FPL havde været kunde hos Vestas. Jeg vidste, at de var nogle af de mest hårdtarbejdende og viljefaste mennesker, jeg nogensinde havde mødt, og jeg så det derfor som en stor udfordring og en ære at få chancen for at arbejde sammen med dem,” fortæller Bob. Markedet, kunderne og konkurrenterne. ”På kundesiden var det et helt nyt og krævende segment, der var begyndt at fylde selskabets ordrebøger, nemlig de store energiselskaber, for hvem vindkraft blot er endnu en energikilde i deres portefølje. Jeg havde jo selv siddet i et af dem som kunde hos Vestas, og derfor vidste jeg, hvilke større og anderledes krav der blev stillet til kvalitet, kapabilitet, prognosticering, leveringssikkerhed og så videre,” siger Bob og fortsætter: ”Også på konkurrentsiden var vi i løbet af kort tid kommet op imod en helt ny liga, ikke mindst efter at selskaber som Siemens og GE var trådt ind på arenaen. Selskaber, der havde produceret energi i mere end 100 år, og som nu bragte både en masse 262008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=27http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=27“Jeg vidste, at de var nogle af de mest hårdtarbejdende og viljefaste mennesker, jeg nogensinde havde mødt, og jeg så det derfor som en stor udfordring og en ære at få chancen for at arbejde sammen med dem.” Bob Fritz, Senior Vice President, Vestas Constitution. penge og en omfattende knowhow ind på vindmarkedet.” Samlet set stillede de nye præmisser Vestas over for en række krav. Man kunne ikke fortsætte med at skuffe kundernes forventninger. Man kunne ikke blive ved med at tage udgangspunkt i gennemsnitsbetragtninger, men måtte til at arbejde systematisk med variabilitet. Og man kunne ikke længere nøjes med at lade fremtiden bero på fortidens afvigelser, men måtte i stedet begynde at prognosticere og arbejde struktureret med risikostyring. 13 krav til forbedring. 13 Constitution-projekter Bob Fritz forklarer, at de 13 projekter kan inddeles i fire hovedgrupper med hvert sit overordnede sigte. ”Projekt 1 og 2 handlede om at skabe en sammenhængende global organisation. Ét Vestas, hvor videndeling bliver et vigtigt ledelsesredskab, hvor informationer flyder på tværs af landegrænser og forretningsenheder, og hvor alle medarbejdere ved præcis, hvordan de passer ind i det store billede. Nøgleordet for de to projekter er derfor kommunikation,” siger Bob. Foranderlighedens komplicerede væsen I forbindelse med kortlægningen af koncernens udfordringer havde man også erkendt et behov for at udvikle lederevnerne og opnå en mere moderne form for ledelse. For selvom Vestas var blevet en global virksomhed, havde man endnu til gode at praktisere en global form for ledelse. Og det var derfor kernen i projekt nr. 3. Også projekt 4 handlede om at udvikle nye færdigheder. ”Vestas var nødt til at lære at arbejde med variabilitet i processer og præstationsmåling frem for som hidtil at operere med gennemsnit som eneste målestørrelse.” Bob fortæller om dette projekt, at det havde som mål at indføre forbedringsværktøjet Six Sigma i alle relevante dele af koncernen. Forbedrede præstationer Projekt 5, 6 og 7 sigtede på hver sin front mod at forbedre den samlede ydeevne. Mens nr. 5 havde fokus på at forbedre produktkvaliteten ved at reducere antallet af defekter fra både underleverandører og fejl i egen montage, skulle projekt 6 sikre en bedre forståelse for kapacitet og kapabilitet i forhold til den volumen, der produceres. ”Essensen var helt enkelt, at Vestas ikke længere skulle kunne love for meget og præstere for lidt,” siger Bob og peger på de velkendte problemer, Vestas hidtil havde haft med mangelfuld kvalitet, utilfredsstillende præstationer og forsinket levering. En anden vigtig kursændring bestod i at introducere en ny tilgang til de risici, der knytter sig til alle dele af forsyningskæden, hele vejen fra salg til service. Som Bob udtrykker det, kunne organisationen under de nye markedsforhold ikke blive ved med blot at konstatere, når noget gik galt og så forsøge at udbedre problemet på bagkant. Man skulle til at agere proaktivt, analysere på sandsynligheden for at forskellige begivenheder ville indtræffe – og have klare retningslinjer for, hvordan man skulle håndtere dem, når det skete. Risikostyring som aktivt ledelsesredskab var derfor et centralt koncept, der blev oparbejdet med projekt nr. 7. Kapabiliteten i centrum De sidste seks projekter, nr. 8-13 havde én afgørende fællesnævner: At forøge Vestas’ kapabilitet. Et begreb, der ikke må forveksles med det mere kvantitativt orienterede kapacitet, men som derimod omhandler en organisations evne til at realisere produkter, der lever op til kundernes krav. ”Med projekt nr. 8 har vi for eksempel opgraderet vores kompetencer i forhold til at levere en pålidelig konstruktion,” forklarer Bob Fritz og fremhæver, at man som en direkte forlængelse af dette projekt har skabt grundlaget for i langt højere grad end tidligere 272008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=28http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=28at kunne evaluere vindmøllernes præstation. ”Den viden, vi i dag systematisk henter hjem fra vores mange tusinde vindmøller over hele verden som et resultat af projekt nr. 9, bliver udnyttet til at revidere konstruktionen, optimere præstationen og derigennem øge kundetilfredsheden.” Det store overblik Hvis en virksomhed skal operere proaktivt og hele tiden kunne optimere sin kapabilitet, kræver det, at ledelsen har redskaberne til at overskue hele det komplekse apparat og alle de faktorer, der har direkte eller indirekte indflydelse på præstationerne. Man skal kort sagt have kontrol med tingene. Og man skal være på forkant med udviklingen. For at give Vestas-regeringen de nødvendige beslutningsredskaber satte projekt nr. 12 derfor fokus på at etablere et rapporteringssystem, der ville gøre ledelsen i stand til at gribe ind og træffe de fornødne beslutninger tids nok til, at præstationerne og målene ikke ville blive påvirket. Det starter i toppen For Bob har en af de afgørende faktorer for succesen med Vestas Constitution været, at alle projekterne havde deres udspring i Vestas-regeringen og således havde en eller flere direktører for de 13 forretningsenheder som hovedansvarlig – eller sponsor, som det hedder i Vestas-terminologi. ”Den øverste ledelse var nødt til at gå forrest, tage hver enkelt forandring til sig – og demonstrere dem.” Kunsten at forandre Når Bob bliver bedt om at se tilbage på den proces, medarbejderne hos Vestas har gennemgået i løbet af de seneste knap tre år, fremhæver han uden tøven én bestemt følelse: Stolthed. ”Gennem min involvering i Constitution-projekterne har jeg haft mulighed for at se mennesker gennemgå de mange udfordringer og besværligheder, der følger med forandring. De har skullet forandre deres adfærd og deres evner, og de har skullet få alt det nye til at fungere i deres daglige aktiviteter. Og lad mig sige det helt uden omsvøb: Jeg kunne ikke være mere stolt af medarbejderne hos Vestas.” Han tilføjer, at forandring er noget af det sværeste, en virksomhed eller et menneske kan gennemgå. ”Nogle tager det til sig. For andre er det lidt sværere. Men som forventet fandt medarbejderne på Vestas ud af det.” Forankret i kulturen Hvis man vil overbevises om, at medarbejdernes indsats i forhold til Vestas Constitution har båret frugt, behøver man ifølge Bob Fritz bare at tage et hurtigt kig på Vestas anno 2008. Vestas har mere kontrol end nogensinde før, og som Bob helt enkelt udtrykker det: ”Når vi siger ’fejl er ikke en mulighed’ er det ikke længere bare en sætning. Det er sådan, vi tænker og opererer i dag, og medarbejderne behøver hverken T-shirts eller badges med fine slogans for at holde fast i konceptet. Det er bare sådan, Vestas er i dag.” 282008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=29http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=29Robert P. Fritz. Eller bare Bob Med 30 år i den amerikanske energisektor, heraf de fleste i ledende stillinger, er Bob formentlig et af de mennesker i hele verden, der ved mest om at fremstille og transmittere elektricitet. Gennem årene har Bob stået i spidsen for både kraftværker og transmissionsselskaber, og han har haft centrale roller i forbindelse med både tegning, opførelse og drift. Inden Bob gik på pension (eller rettere, troede at han gik på pension), var han i en årrække ansvarlig for vindkraftporteføljen hos FLP Energy i Florida. Her handlede han adskillige gange med Vestas’ amerikanske salgs- og serviceselskab Vestas Americas, hvor han lærte den daværende direktør Henrik Nørremark at kende. Siden blev Henrik Nørremark koncernøkonomidirektør, og det var i den egenskab, at han i starten af 2005 ringede til Bob og spurgte, om han havde lyst til at tage imod en stor udfordring ’på den anden side af skrivebordet’ – og den anden side af Atlanten. Som allerede beskrevet sagde Bob med det samme ja tak og parkerede dermed den planlagte pensionering. På spørgsmålet om, hvor længe han har tænkt sig at blive ved, svarer Bob prompte: ”Til jeg bliver gammel!”, men tilføjer så: ”Der er godt nok dem, der mener, at jeg allerede er gammel – men det er kun målt i år.” Piedestal, nej tak Bob bliver ofte fremhævet som hovedarkitekten bag det omfattende forandringsprojekt, som Vestas Constitution har været, og da han i november sidste år talte ved en Henley-konference om forandringsledelse, blev han meget sigende introduceret som ’Mr Change’. Men faktisk bryder den ydmyge amerikaner sig slet ikke om at blive placeret i spotlyset – og slet ikke på en piedestal. Om sin egen rolle i projektet siger han: ”Jeg har fortolket nogle mål og omsat dem til nogle relevante handlinger og aktiviteter, men du må ikke tage fejl; det var medarbejderne på Vestas, der gennemførte de her store forandringer, ikke mig. Min rolle har bare været at assistere dem.” 292008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=30http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=30302008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=31http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=31De vigtigste slagmarker Vestas-regeringen har defineret 12 nye initiativer, som alle går på tværs af organisationen, som alle har et eksternt fokus, som alle skal afsluttes inden udgangen af 2008 – og som alle skal vindes. Af samme grund har de fået prædikatet Must-Win-Battles. 312008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=32http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=32Vestas er i konstant udvikling, og samtidig forandrer markedet for vindkraft sig nærmest fra uge til uge. Derfor er der hele tiden utroligt mange ting i gang, både i de enkelte forretningsenheder og på tværs af organisationen. Sådan en smeltedigel af aktivitet og udvikling stiller ifølge koncernchef Ditlev Engel store krav til prioriteringen af ressourcerne, ikke mindst når det gælder de tværorganisatoriske tiltag. ”Det er afgørende at holde fokus på de ting, der flytter Vestas mest både nu og i de kommende år,” siger han og forklarer videre, at netop denne prioritering og optimering af ressourcerne er baggrunden for de 12 nye såkaldte Must-Win-Battles, der næst efter budgettet har højeste prioritet i 2008. Tilvalg og fravalg De 12 Must-Win-Battles er ikke blot lagt oven i den omfattende portefølje af projekter, der hele tiden driver Vestas fremad og udbygger positionen som No. 1 in Modern Energy. ”I forbindelse med den evalueringsproces, vi har været igennem i regeringen, har vi vurderet samtlige tværorganisatoriske projekter for at sikre, at vi bruger vores ressourcer mest effektivt. Det har betydet, at en række projekter er blevet lukket ned,” siger Ditlev Engel og understreger, at mange af de lukkede projekter var særdeles spændende. ”Men vi har ganske enkelt kigget på de enkelte projekters værdiskabelse, holdt dem op imod de nødvendige ressourcer og samtidig vurderet, hvilke indsatsområder der er vigtigst for Vestas for at sikre vores aktiviteter både nu og fremadrettet.” Ditlev Engel slår fast, at begrebet MustWin-Battles er et utvetydigt udtryk for, at på de her 12 områder er det fuldstændig essentielt at lykkes. Og vel at mærke inden årets udgang. ”Der er ikke tale om Maybe-Wins eller Winsometimes. Det er Must-Wins, og længere er den ikke.” Bredt spektrum Kigger man på indholdet i de 12 tværorganisatoriske projekter, vil man se, at de spænder bredt. Et af ”slagene” handler således om at sikre Vestas’ position som en uovertruffen leverandør af innovativ og effektiv service. Det har titlen ”Service Excellence”. Hvad dette projekt angår, er det en arvtager til et af de 13 tværorganisatoriske projekter i Constitutionporteføljen, der som beskrevet andetsteds i denne udgave af Win[d] er afsluttet. Et andet projekt handler om den videre opdyrkning af det kinesiske marked, mens et tredje har det meget håndgribelige mål at få uddannet 200 medarbejdere i Six Sigma. Her er tidsfristen vel at mærke ikke 31. december 2008, men derimod udgangen af marts 2008. Ditlev Engel fortæller, at enkelte af Constitution-projekterne helt efter planen ikke var fuldt implementeret i den daglige drift endnu, og at deres fokus fortsat var af største betydning for forretningen. Derfor har regeringen valgt at videreføre dem som Must-Win-Battles – og dermed skal de helt på linje med de øvrige projekter i Must-Win-porteføljen senest afsluttes ved årets udgang. Sponsor og Battle Manager Som nævnt er de nye projekter alle forankret i Vestas-regeringen. Det understreges yderligere af, at der til hvert enkelt projekt – foruden en Battle Manager, der fungerer som operativ projektleder – er knyttet en sponsor fra regeringen. Sponsoren er ansvarlig for at drive processen og fastholde den nødvendige fokus og commitment i organisationen. En af sponsorerne er President Ole Borup Jakobsen fra Vestas Blades. Han står i spidsen for Must-Win-Battle nr. 6, der handler om at udvikle Sourcing Excellence, som et afgørende fundament for yderligere vækst. Ole Borup Jakobsen lægger vægt på, at de 12 Must-WinBattles ikke er nye fokusområder, men derimod et udtryk for de ambitioner og den vilje, der knytter sig til hvert af dem. ”Ved at gøre et område til et Must-Win-Battle markerer vi, at 322008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=33http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=33det har absolut største fokus,” siger han og tilføjer: ”Et nej til at støtte fuldt op om indsatsen er ikke en mulighed i den her forbindelse.” Dedikeret organisation i ryggen For at sikre gennemførelsen af de 12 projekter maksimal fokus og den stærkest mulige opbakning er der etableret en helt ny projektorganisation under Group Finance & Operations. Organisationen, der har fået betegnelsen Strategic Portolio Management Team, vil gennem hele processen yde den nødvendige support til de respektive sponsorer og Battle Managers. Samtidig er det teamets opgave at fastholde overblikket over den samlede projektportefølje og løbende formidle fremskridt og resultater ud til resten af organisationen. 332008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=34http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=34Forberedt på det værste Fokus på risikostyring skal forbedre Vestas’ evne til at være på forkant. 342008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=35http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=35Hvad gør Vestas, hvis en fabrik brænder ned til grunden eller bliver oversvømmet, hvis leverandører ikke kan levere komponenter, eller hvis centrale maskiner i produktionen går i stykker? Det er svaret på blandt andet disse spørgsmål, et nyt initiativ skal finde frem til ved at kortlægge og minimere de risici, som kan have en økonomisk indvirkning på forretningen, eller – hvis uheldet er ude – afbøde virkningerne og minimere skaden. Initiativet udspringer fra stabsfunktionen Group Finance & Operations, som i samarbejde med Vestas’ produktionsenheder har identificeret og vurderet omfanget af de risici, den enkelte produktionsenhed står overfor, samt redegjort for hvordan de hver især håndterer disse risici. Resultatet er en kortlægning af de største risici i Vestas. Blandt disse risici er Vestas’ mulighed for at vokse organisatorisk, risikoen for at miste en underleverandør og kundetilfredshedsniveauet. Henrik Stamer, som er Director, Risk Management i Group Finance & Operations, siger: ”Med kortlægningen har vi taget første skridt i retning af en systematisering af risici. Risikostyring giver ikke bare mulighed for at fokusere på at identificere risici, men også muligheder. Udover at minimere sandsynligheden for uforudsete tab, kan man nemlig samtidig påtage sig kalkulerede risici, som kan sikre, at virksomheden kan tjene penge. Man kan sige, at risikostyring er sund fornuft sat i system.” Den ny risikostyringsstruktur er i første omgang blevet implementeret som et pilotprojekt i Vestas Blades, som har arbejdet massivt med projektet i efteråret 2007, hvilket har resulteret i en lang række initiativer. Et af tiltagene, som Vestas Blades har arbejdet med, er at øge den generelle opmærksomhed omkring risici. ”Et langt stykke hen ad vejen handler risikostyring om at bruge sin sunde fornuft,” siger Kjær Lundø Jakobsen, Vice President, Business Development i Vestas Blades. ”Projektet består ikke af så meget nyt i sig selv, men der, hvor vi gerne vil hen, er at få medarbejderne til at være proaktive, når de ser en risiko, og påpege den, i stedet for på bagkant at sige ”det kunne vi godt have fortalt”, efter at hændelsen er sket. Et af de redskaber, der bruges til dette, er de såkaldte Risk Q&As, som er en beskrivelse af eksempler på risici, som både har til formål at informere medarbejderne, og som også skal anspore dem til selv at kunne få øje på potentielle risici for virksomheden. ”Via nogle eksempler vil vi fortælle folk hvilken type risici, som vi gerne vil have, at de rapporterer,” siger Kjær Lundø Jakobsen. Det er bl.a. vigtigt at opfordre folk til også at rapportere risici, som umiddelbart kan forekomme små. ”Det kan godt være, at en 352008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=36http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=36”Man kan generelt sige, at vi er blevet mere bevidste om ikke at lægge alle æg i én kurv.” Kjær Lundø Jakobsen, Vice President, Business Development, Vestas Blades. risiko forekommer lille, men hvis den findes mange steder, kan det lige pludselig blive til en stor risiko. Det kan f.eks. være en fejl på en maskine, som bliver repareret lokalt, men som egentlig er en seriefejl. En manglende rapportering af en sådan fejl vil forhindre, at man kan foretage forebyggende vedligehold på alle maskiner af samme type. Derfor er det vigtigt, at vi i Vestas Blades har mulighed for at lave et helikopterperspektiv og vurdere helheden,” siger Kjær Lundø Jakobsen og fortæller, at Risk Office bliver en del af Business Development. Risk Office har netop til formål at være et sted, hvor medarbejderne kan indberette risici, som derefter vil blive vurderet både på baggrund af, hvor stor sandsynligheden er, for at det sker, og hvor stor konsekvensen vil være, hvis det sker. Derefter vil der vil blive fastlagt en handlingsplan på baggrund heraf til håndtering af den rapporterede risiko. ”Det er dog vigtigt at påpege, at det er et system, der skal undgå at forsinke ting,” siger Kjær Lundø Jakobsen. ”Vi vil have en systematisk, struktureret og professionel tilgang – men uden at blive bureaukratiske.” Kjær Lundø Jakobsen påpeger, at man med risikostyringen primært vil fokusere på den økonomiske indvirkning på forretningen. Risici forbundet med personer varetages eksempelvis fortsat af virksomhedens sikkerhedsorganisation. Som et led i Risikostyringen har Vestas Blades arbejdet med Business Continuity Management (BCM), som er redegørelser for, hvad man vil gøre, hvis et uheld sker. Henrik Stamer forklarer: ”Det er afgørende, at vi ved, hvad der kan gå galt, at vi har en plan for hvilke tiltag vi kan sætte i værk hvis uheldet er ude, og at den enkelte medarbejder ved nøjagtigt, hvad han eller hun skal gøre for at få produktionen til at komme hurtigt i gang igen. På den måde kan vi være på forkant og sikre, at skaden minimeres så meget som overhovedet muligt.” Planen afhænger dels af sandsynligheden for, at noget sker, og dels af hvor stor konsekvens det får, hvis det sker. ”Vi ser for eksempel på de større maskiner og processer på vores fabrikker og vurderer, hvor lang tid produktionen kan tåle at være nede, hvis der sker et uheld, som for eksempel hvis en maskine brænder,” siger Kjær Lundø Jakobsen og fortsætter: ”Afhængig af hvor kritisk maskinen er, laver vi derefter en plan, der afspejler problemet samt hvilken indsats, vi vil lave for at minimere effekten. Vi har for eksempel i nogle tilfælde spredt den samme type maskine ud på forskellige fabrikker, frem for at have samme type maskine på samme fabrik. På den måde reducerer vi risikoen, hvis der sker noget på én fabrik. En anden faktor, der spiller ind i denne beslutning, er, at nogle af Vestas Blades’ fabrikker er underleverandører til andre fabrikker, hvilket betyder, at hvis noget går galt på den fabrik, der skal levere, kan et uheld på denne fabrik måske betyde, at to eller tre fabrikker står stille i stedet for én.” ”Samme problemstilling gør sig gældende inden for viden,” forklarer Kjær Lundø Jakobsen. ”Også her er vi meget opmærksomme på at sprede den, så vi undgår, at der i en afdeling kun sidder én person med ekspertviden. Man kan generelt sige, at vi er blevet mere bevidste om ikke at lægge alle æg i én kurv.” Ole Borup Jakobsen, President Vestas Blades udtrykte ved det afsluttende møde på pilotprojektet et klart ønske om at få lavet en plan for samtlige fabrikker – gamle som nye. Vestas Blades har indtil videre lavet en Business Continuity Plan (reetableringsplan) for vingefabrikken i Lem. Ambitionen er at lave en plan for samtlige fabrikker i Vestas Blades. Den 362008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=37http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=37Risici sat i system Det initiativ, der har til hensigt at forbedre risikostyring i Vestas, er inddelt i fire hovedtemaer: Indførelse af risikopolitik: En risikopolitik skal systematisere tingene, overordnede plan herfor er vedtaget i Vestas Blades’ ledergruppe på et møde sidst i februar. Efter pilotprojektet hos Vestas Blades er det planen, at projektet skal køre videre i Vestas Control Systems og på sigt til alle forretningsenheder i Vestas. Forbedring af den generelle forståelse for risikostyring (Risk Awareness) Medarbejderne skal opfordres til at være proaktive og sige til, hvis de ser en noget, der kan være en risiko for virksomheden. Risk Q&As En beskrivelse af eksempler på risici, som både har til formål at informere medarbejderne, og som også skal anspore dem til selv at kunne få øje på potentielle risici for virksomheden. Business Continuity Management/ Business Continuity Plans En plan for hvad man vil gøre for at komme hurtigt på fode igen, hvis der sker et uheld. således at medarbejderne nemmere får et overblik over emnet. Det er målet, at alle medarbejdere skal kende risikopolitikken. 372008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=38http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=38382008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=39http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=39år på dage Et nyt testcenter i Danmark gør, at Vestas kan designe mere driftssikre vindmøller på kortere tid og for færre penge. Vindmøllebranchen har traditionelt haft en standardmåde at teste nye design på. Først testes de enkelte dele i en ny vindmølle. Derefter samler man en håndfuld prototypevindmøller og installerer dem i felten. Prototyperne kører et par måneder eller år, og hvis alt går godt, bliver der startet en serieproduktion af den nye vindmølle. Producenterne har i årevis kæmpet med at beregne deres vindmøllers langsigtede 392008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=40http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=40years in days driftssikkerhed på grundlag af disse begrænsede felttest. Ifølge Mark Colwell, Assistant Vice President, Vestas Technology R&D, er opgaven næsten umulig. "En prototype af en vindmølle kan måske nok bekræfte den driftsmæssige ydelse," siger han. "Men for at validere levetiden for en ny model under normale driftsforhold hundrede procent, ville vi være nødt til at køre adskillige vindmøller i alle 20 år og måske endnu længere." Med så lange felttest ude af billedet, har Vestas måttet klare sig med de data, der kan presses ud af kortere test. Men det er ikke længere nødvendigt takket være det pionerarbejde, som Vestas Technology R&D har udført for at kunne teste driftssikkerheden. Ved at køre vindmøllekomponenter under specielt hårde forhold kan ingeniørerne på Vestas' testcenter i Århus nu forudsige levetiden helt nøjagtigt efter blot et par dages eller ugers test. Som Mark Colwell forklarer, så kan de nye teknologier stort set fjerne behovet for felttest, fordi disse teknologier giver flere oplysninger på kortere tid og til lavere omkostninger. Resultatet bliver vindmøller med en forudsigelig driftssikkerhed. Testcenterets nyrenoverede bygninger på en 6.800 kvadratmeter stor grund ved havnen i Århus er ikke lige så glamourøse som Vestas' kommende udviklingscenter, der ligger nogle Mindre spredning Men hvordan kan en test på en prøvestand være bedre end en test af vindmøllen ude i felten under virkelige driftsforhold? Man skal først se på statistikkerne, forklarer Mark Colwell. De fleste vindmøller har en levetid på 20 år. Det betyder dog ikke, at vindmøllen holder op med at fungere den dag, hvor den når en alder af 20 år. Levetiden for enhver vindmøllemodel, elpære eller bil følger det, statistikerne Hurtigt frem mod ødelæggelse Vindmølleproducenterne er ikke de eneste, der har behov for at kunne forudsige levetiden for en maskine eller materialer uden at skulle vente i årevis. Ingeniører har i årtier fremfå kilometer væk i den nordlige del af byen, men de er perfekte til formålet, da der er masser af plads til selv de største vindmøllekomponenter. Centeret åbnede for to år siden for at udføre test på mindre udstyrsdele. Arbejdet på at bygge større faciliteter begyndte i 2006, og den officielle åbning fandt sted i oktober 2007. Selvom centeret vil arbejde med vindmøllekomponenter af alle størrelser, er dets stolthed de to gigantiske prøvestande til gearkasser og generatorer. Prøvestandene, der drives af elmotorer med en kapacitet på 12 MW hver, kan køre komponenter et godt stykke over den belastning, de er konstrueret til, i isnende kulde eller brændende varme og med en mekanisk belastning på et ekstremt højt niveau. Her er driftsfejl ikke en mulighed – det er en vigtig del af testproceduren. kalder en fordeling. De fleste identiske maskiner, der kører under ensartede forhold, vil holde i mere eller mindre lige lang tid. Nogle vil holde betydeligt længere. Nogle få vil gå ud af drift for tidligt. Et omhyggeligt design og en påpasselig fremstilling kan gøre denne fordeling smallere og forlænge den gennemsnitlige levetid, så de fleste "for tidlige" driftssvigt ikke finder sted før efter den forventede levetid. Men der vil altid være en spredning i levetiden, og fordi dette er en statistisk proces, er det vanskeligt at komme med fornuftige erklæringer om levetiden uden at have udført en lang række test over en længere periode. Vestas har allerede mange data vedrørende driftssikkerheden for nogle vindmøllekomponenter, specielt dem, der er blevet anvendt i mange år i andre brancher. Men store komponenter, der er specielt designet til formålet såsom gearkasser og generatorer, er sværere at teste, og vi kan ikke tillade os at vente i 20 år på resultaterne. Derfor er tiden kommet til at få flere resultater ind hurtigere. 402008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=41http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=41skyndet processen, der skal give viden om, hvordan produkter svigter, ved at udsætte dem for belastninger, temperaturer og vibrationer på niveauer, der ligger langt over, hvad de normalt ville blive udsat for. Accelereret test af levetiden (HALT – highly accelerated life testing) – der også er kendt som "torturtest" eller "shake and bake" – kan på timer eller dage afsløre designfejl, som ellers ikke ville have vist sig før efter måneder eller år ved almindelig drift. Biler, fly og elektronisk udstyr af enhver slags er bare nogle af de produkter, der har fået forbedret driftssikkerheden ved hjælp af HALT. "Da smstjenester blev populære, indså producenterne af mobiltelefoner pludselig, at deres tastaturer ikke kunne klare de mange, konstante tryk," fortæller Mark Colwell. "HALT hjalp dem til at designe tastaturer, der kunne klare det, og i dag er det sjældent, at de svigter. Men selvom en velgennemført HALTtest kan afsløre svage punkter, kan den ikke i sig selv forudsige levetiden under normale forhold. På Vestas’ nye testcenter vil man derfor benytte sig af en nyere gruppe teknikker, der kaldes kalibreret accelereret levetidstest (CALT), forklarer Mark Colwell. Med CALT kan ingeniørerne køre test af en række forskellige unormale forhold, hvor man i hvert tilfælde måler tiden, før der opstår et driftssvigt eller et bestemt nedslidningsniveau. De bruger derefter disse tal til at ekstrapolere, hvad der vil ske under normale driftsforhold. Simple anvendelser af CALT såsom at forudsige materialers udmattelsesstyrke går mange år tilbage, men ifølge Mark Colwell er brugen af den til store vindmøllekomponenter meget mere innovativ. Testcenteret vil bruge CALT til at undersøge nye og eksisterende design af gearkasser, generatorer og andre komponenter, der bruges i Vestas' produkter. "Temperaturbelastninger er en almindelig årsag til problemer i elektrisk udstyr," siger Mark Colwell. "Så ved test af generatorer vil vi for eksempel sænke temperaturen til ÷35˚C for så hurtigt at tvinge den op på 110˚C. Samtidig gennemfører vi variationer i effekten, frekvensen og andre belastninger – det er et hårdt liv, de fører." Kundebehov Mark Colwell kender til tingene fra kundens perspektiv. Før han kom til Vestas, arbejdede han med kvalitetsstyring af vindmølleparker hos et stort elselskab i USA. "Vi var det første store forsyningsselskab, Vestas fik som kunde, med over 1.400 Vestas-vindmøller. Jeg har set alle de måder, det kan gå galt for en vindmølle," siger han. "Vi brugte en aggressiv tilgang til at forudsige og derefter forbedre vores vindmøllers driftssikkerhed. Dengang for mange år siden tror jeg, at Vestas var af den opfattelse, at denne tilgang var enestående – de var ikke klar over, at den var normen i store elselskaber." "I dag er mange af Vestas' kunder store virksomheder med masser af teknisk ekspertise. Det, de først og fremmest ønsker, er et godt afkast, og det indebærer driftssikkerhed og forudsigelighed. Det nye Vestas forstår fuldt ud disse forventninger, og vi har fokus på at levere billig energi og en høj grad af driftssikkerhed." "Som en del af Vestas Technology R&D vil testcenteret hjælpe Vestas til at producere bedre og mere robuste design hurtigere og med mindre behov for test i felten. Det, vi gør her, er, at vi benytter os af solide og velafprøvede processer, samtidig med at vi er innovative, og det er det, der er fremtiden." 412008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=42http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=42På vej mod den rette 422008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=43http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=43sikkerhedskultur 432008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=44http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=44En kultur, hvor sikkerhed altid kommer i første række, starter med topledelsen. Hos Vestas er topledelsen netop gået forrest og har igangsat en række forskellige initiativer, for eksempel to meget ambitiøse træningsprogrammer, som har resulteret i, at mere end 2.500 Vestas-medarbejdere blev trænet i at give sikkerhed højeste prioritet i 2007. Træningen omfatter både servicemontørernes praktiske udførelse af arbejdet og ledernes rolle i at sikre den rette sikkerhedskultur. At arbejde mere end 100 meter over jorden med store og kraftfulde vindmøller er hverdag for mange af Vestas’ servicemontører i hele verden. Det indebærer risici for alvorlige ulykker af forskellig karakter, men hos Vestas er holdningen klar: Sikkerhed kommer forud for alt. En holdning der udspringer af Vestas’ topledelse – Vestas-regeringen, der består af direktionen og direktørerne for Vestas’ forretningsenheder – og afspejles i, at sikkerhed altid er første punkt på dagsordenen til de ugentlige regeringsmøder. Her diskuteres de væsentligste sikkerhedsmæssige problemstillinger, og der bliver givet status på igangværende forbedringsaktiviteter. Det overordnede mål for ulykkesfrekvensen er ambitiøst: nul arbejdsulykker. Fra 2006 til 2007 er ulykkesfrekvensen faldet med 13 %. Til trods for at udviklingen er positiv, er det opnåede resultat ikke tilfredsstillende. Et af de tiltag, der skal hjælpe Vestas mod målet, er to sikkerhedsuddannelser, der blev indført i 2007. Den ene uddannelse omhandler grundlæggende sikkerhedstræning og inkluderer alle servicemontører i Vestas’ salgsenheder. Den anden omhandler safety awareness og omfatter 600 ledere fra Vestas’ seks salgsenheder og Vestas Technology R&D. De to uddannelser gennemføres sideløbende på lokationer over hele verden. 442008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=45http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=45For at understrege topledelsens store og konstante fokus på sikkerhed starter begge træningsprogrammer med en videooptagelse af koncernchef Ditlev Engel, hvor han slår fast, at det er afgørende at have konstant fokus på sikkerhed, ikke bare for ens egen skyld, men også for kolleagernes og for familierne bag. ”Vestas kan ikke gøre møllen til en arbejdsplads, der er fri for faremomenter, men den kan gøres til en sikker arbejdsplads, siger koncernchefen, som forklarer: ”Sikkerhed kommer ikke blot, fordi vi taler om det. Det kommer, fordi vi er opmærksomme, følger procedurer og altid forstår, hvordan vi skal agere. Det skal være en indgroet del af vores kultur og måden, vi arbejder på.” Topledelsens holdning gøres krystalklar for deltagerne: Det acceptable antal arbejdsulykker på Vestas er nul! Topledelsen hos Vestas gik selv forrest ved at deltage i et træningsseminar med fokus på topledelsens rolle i forbindelse med sikkerhed. Den rette sikkerhedskultur For at opbygge en sund og gennemgribende sikkerhedskultur er det afgørende, at lederne i hele organisationen forstår deres rolle i at promovere en sikkerhedskultur, hvor sikkerhed altid kommer i første række, og at de også selv har den fornødne viden om sikkerhed. Derfor har Vestas etableret en uddannelse i safety awareness for ledere i salgsenhederne med ansvar for aktiviteter på sites, og for ledere i Vestas Technology R&D med ansvar for design. Disse kurser gennemføres i samarbejde med DuPont, som er blandt verdens førende eksperter i sikkerhed, og som har opnået flotte resultater med opbygningen af gode sikkerhedskulturer både internt og som konsulent hos forskellige typer af virksomheder. Uddannelsen skal give lederne viden om sikker adfærd og det ledelsesmæssige ansvar forbundet med opbygningen af en sikkerhedskultur. Målet er at gøre dem i stand til at træffe de rigtige beslutninger om sikkerhed på siten, i krisesituationer eller i designfasen. ”Det er vigtigt at styrke ledernes kvalifikationer, så de sikrer, at arbejdsforholdene er i orden, og at medarbejderne har det rette udstyr og de rette kvalifikationer og instruktioner,” siger Tina Winther Schou, Engineer, Safety & Environment. 2007: 2008: 2012: Overordnet mål: 31,6 15 5 0 Mål for ulykkesfrekvens: 452008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=46http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=46For at lederne også får praktisk viden om sikkerhed, er en del af træningsprogrammet, at de skal gennemføre en såkaldt safety walk, som er et besøg på en intern eller ekstern fabrik, hvor deltagerne skal observere og notere adfærden på arbejdspladsen med henblik på at blive trænet i at spotte situationer, hvor sikkerheden kan forbedres, og som derfor kræver indgriben. Træningsprogrammet i safety awareness varer tre dage. Ved udgangen af 2007 havde ca. 80 ledere gennemført uddannelsen. Målet er, at alle 600 ledere skal være igennem træningsprogrammet inden udgangen af andet kvartal 2008. Udover at træne lederne i den rette sikkerhedskultur, er det også afgørende, at de medarbejdere, der til dagligt arbejder i vindmøllerne, har den rigtige træning. Derfor er der etableret et træningsprogram i grundlæggende sikkerhedstræning, som alle servicemontører i Vestas skal igennem. Træningsprogrammet kører sideløbende med træningsprogrammet i safety awareness. Teori og praksis Træningsprogrammet i grundlæggende sikkerhedstræning for servicemontører varer ca. en uge, afhængig af den enkelte deltagers kompetencer. Programmet er opdelt i fire moduler, hvor første modul er teoretisk, mens de tre øvrige er praktiske: ■ Målet er, at alle servicemontører i Vestas – erfarne som nye – skal have den samme grundlæggende viden om sikkerhed og at give dem de rette værktøjer til at sætte sikkerhed i første række. Herunder hører ikke bare det at kunne håndtere det praktiske arbejde på en sikker måde, men også en forståelse for hvilken holdning, Vestas har til sikkerhed, og dermed også hvornår man skal sige fra. Tina Winther Schou siger: ”Tidligere var det vigtigste succeskriterium for servicemontører, der kommer ud til en mølle, der er stoppet, at møllen kørte, når de tog afsted. Men fordi sikkerheden kommer i første række, indebærer det, at man stopper arbejdet, hvis man vurderer, at det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at fortsætte. Det kan for eksempel være, hvis man ikke har det nødvendige udstyr, den fornødne træning til opgaven, eller hvis vejret er for dårligt. Vores servicemontører skal være klar over, at det er et lige så vigtigt succeskriterium, som at møllen kører, når de tager derfra. Det skal nemlig være sikkert at arbejde hos Vestas.” Ved udgangen af 2007 havde alle Vestas’ ca. 2.500 servicemontører gennemført træningsprogrammet i grundlæggende sikkerhedstræning. Der er fra januar 2008 indført krav om, at alle nyansatte servicemontører skal gennemføre træningen som det første, før de får lov til at komme ud på en site. Teori – hvilken sikkerhedskultur ønsker Vestas? Førstehjælp Brandforebyggelse og -slukning Redning fra højder ■ ■ ■ 462008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=47http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=47”Det acceptable antal arbejdsulykker på Vestas er nul.” Ditlev Engel, koncernchef, Vestas. ”Vi betragter indførelsen af uddannelserne som et vigtigt skridt mod at nå vores mål om nul arbejdsulykker. Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at man ikke kan forcere en proces, der involverer ændring af folks holdning til sikkerhed. Vi har allerede nået et langt stykke vej, men det er en langvarig proces at indføre en ”Safety First-kultur”, og den kræver stor fokus fra alle niveauer i organisationen. Men vi er på rette vej, og nu er det et spørgsmål om at følge den fastlagte vej, vi har sat os, for at nå i mål. Sikker adfærd i alle henseender er den vej, vi skal gå,” slutter Tina Winther Schou. Om DuPont DuPont blev grundlagt som et familieforetagende i 1802. Som producent af krudt lærte DuPont på et tidligt stadie og på grundlag af en række eksplosioner med dødelig udgang om de risici, der var forbundet med at producere sprængstoffer. De regler, som grundlæggeren E.I. Dupont udarbejdede allerede i 1811, gjorde det klart, at sikkerheden skulle være ledelsens ansvar. Dette er stadig en af grundstenene i DuPonts sikkerhedsfilosofi. DuPont opdagede og producerede i 1900-tallet en række nye produkter, bl.a. nylon, cellofan, neopren og Teflon®. Denne produktspredning skabte mange nye udfordringer i forhold til sikkerheden i virksomheden. I 1940'erne blev DuPont imidlertid på basis af en gennemgang af indberettede hændelser overbevist om, at alle skader og sygdomme kunne forhindres. DuPont arbejdede længe og hårdt på at eliminere arbejdsrelaterede skader og sygdomme med projektet "Goal of Zero" (“Nulmålet”) og er i dag en toneangivende organisation for sikkerhed og sundhed i industrien. Forekomsten af arbejdsskader hos DuPont er ca. 20 gange mindre end det amerikanske industrigennemsnit. Konsulentvirksomheden DuPont Safety Resources hjælper deres kunder med at indarbejde sikkerhedsværdier på arbejdspladsen og ofte betyder det, at kunderne får mulighed for at foretage en gradvis forbedring af sikkerhedsindsatsen. DuPont 472008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=48http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=48En af de ledere, der har gennemført uddannelsen i safety awareness, er Kent Hougaard, som er area service manager med ansvar for service og vedligehold i den nordvestlige del af Spanien. Kent Hougaard er meget positiv over for uddannelsen, bl.a. fordi den i modsætning til tidligere tiltag handler om at ændre folks indstilling til sikkerhed via dialog frem for gennem envejs-kommunikation ovenfra. Måden det blev gjort på var bl.a. ved at analysere eksempler på ulykker, finde ud af hvorfor de skete, og diskutere hvordan de kunne have været undgået. ”På den måde er vi blevet bedre til at spotte, hvor der kan ske ulykker og dermed vurdere, hvor og hvornår der skal gribes ind for at undgå det,” siger Kent Hougaard. Træning og dialog øger sikkerheden 482008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=49http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=49Men hvorfor overhovedet fokusere så meget på at uddanne ledere i sikkerhed? Når alt kommer til alt er det jo folk ”i marken”, der har størst risiko for at blive involveret i en ulykke. Kent Hougaard fortæller: ” Som leder skal man gå forrest for at skabe en god sikkerhedskultur. Det er helt essentielt, at en leder gør det krystalklart for medarbejderne, hvad lederens forventning til sikkerhed er og frem for alt selv lever op til dette. Som leder har man ligeledes et stort ansvar for hele tiden at være opmærksom på, hvor der er potentielle risici og gribe ind tidligt, hvis man kan se, at der er en potentiel fare. På den måde kan man få det stoppet i tide, så ulykken ikke opstår.” Den teoretiske viden på uddannelsen blev suppleret af såkaldte safety walks, hvor deltagerne kom ud på en fabrik og fik øvelse i at identificere de risici, der indebærer en fare for ulykker. Formålet er samtidig at komme ud og snakke med de folk, der arbejder ”i marken”, og se på hvad de laver. ”Det var utroligt givtigt at få en dialog med de enkelte medarbejdere, for selv om det langt fra er altid, at man ser noget, der er galt, er der altid noget, der kan forbedres, og disse ting kommer frem, når man har tovejs-kommunikation med de folk, der arbejder med tingene hver dag. Det var utroligt spændende at finde ud af, at der skal så relativt lidt til, for at man kan identificere og dermed ”Som leder har man et stort ansvar for hele tiden at være opmærksom på hvor der er potentielle risici og gribe ind tidligt, hvis man kan se at der er en potentiel fare. På den måde kan man få det stoppet i tide, så ulykken ikke opstår.” Kent Hougaard, area service manager, Vestas Mediterranean. forhindre potentielt farlige situationer,” siger Kent Hougaard. En af gevinsterne ved at fremme sikkerhedskulturen via dialog er netop, at man også øger opmærksomheden hos den enkelte medarbejder og sikrer, at de selv tænker sikkerhed ind i deres arbejdsrutiner frem for blot at følge, hvad der bliver sagt ovenfra. ”Det er i virkeligheden dér, vi skal hen: At hver medarbejder er klar over, at ansvaret for sikkerhed også ligger hos den enkelte. På den måde spreder ledernes viden fra safety awareness-uddannelsen sig om ringe i vandet til hver enkelt medarbejder,” siger Kent Hougaard. Den øgede fokus på sikkerhed, der har kendetegnet Vestas i en række år, er generelt blevet modtaget meget positivt af medarbejderne. ”Selv om det i mange tilfælde har betydet ændrede procedurer og meget ekstra administrativt arbejde for den enkelte medarbejder, har vi opnået langt mere opmærksomhed omkring, hvordan man gebærder sig på siten, ikke bare i forhold til sig selv, men også til omgivelserne,” siger Kent Hougaard. Konkret er en større opmærksomhed på sikkerhed generelt og vigtigheden af at være synlig blandt medarbejderne nogle af de ting, som Kent Hougaard har taget med sig fra uddannelsen. ”Jeg vil fremover indføre regelmæssige safety walks som det konkrete redskab til at sikre, at vi i fællesskab bevarer den konstante fokus på sikkerhed.” Når Kent Hougaard bliver spurgt, hvad topledelsens opbakning til sikkerhed betyder, tøver han ikke et sekund med at svare: ”Det er altafgørende!” Han fortsætter: ”Men det er i 492008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=50http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=50den forbindelse vigtigt at anerkende opbakningen fra alle ledelsesniveauer i Vestas, for uden den vil det være ekstremt svært at trække læsset igennem, ikke mindst fordi den øgede fokus på sikkerhed naturligvis koster både tid og penge. Jeg har aldrig nogensinde oplevet negativ respons, hvis det har kostet penge at rette op på et sikkerhedsproblem. Rent faktisk tror jeg, at ulykker koster os mere end træning og uddannelse. Vi er på sporet, og opbakningen fra alle ledelsesniveauer har vi," slutter Kent Hougaard. Sikkerhed i højsædet 502008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=51http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=51Claus Christensen, som er servicemontør hos Vestas Northern Europe, er en af dem, der har gennemgået træningsprogrammet i grundlæggende sikkerhedstræning – til trods for at han har været i faget i 10 år og kender det ud og ind. Med den erfaring med faget er det naturligt at stille spørgsmålet, om det så overhovedet er nødvendigt at gennemgå træning. ”Ja helt klart,” svarer Claus Christensen og fortsætter: ”Det er meget givtigt at få genopfrisket det, som man allerede ved, men måske ikke har i helt frisk erindring. Og frem for alt er det afgørende at huske på, at den største udfordring for rutinerede folk er, at man skal undgå, at ”For år tilbage kunne man godt opleve servicemontører, der så relativt let på overholdelse af sikkerhedsreglerne. Det er slet ikke tilfældet mere. Nu er holdningen, at hvis man ikke overholder sikkerhedsreglerne, kan man ganske simpelt ikke få lov til at arbejde.” Claus Christensen, servicemontør, Vestas Northern Europe. Nu er holdningen, at hvis man ikke overholder sikkerhedsreglerne, kan man ganske simpelt ikke få lov til at arbejde. En af de ting, vi sørger for, er at hjælpe hinanden med at kontrollere, at alle overholder reglerne, og det er faktisk meget sjældent, jeg oplever tilfælde, hvor man ikke gør, men når det sker, sørger vi selv for at få det bragt i orden.” Selv om Claus Christensen har gennemgået træningsprogrammet i grundlæggende sikkerhed, har det ikke resulteret i konkrete ændringer i håndteringen af de daglige opgaver. Måden han udførte arbejdet på levede nemlig i forvejen op til kravene. Men at uddannelsen har en effekt for Vestas er han ikke i tvivl om. ”Det vil helt sikkert være med til at højne niveauet, ikke mindst fordi det fremover er et krav, at alle nye at snakke om nødvendigheden af hele tiden at sætte sikkerheden i højsædet og aldrig tage chancer.” Claus Christensen fortæller, at der inden for de seneste 3-4 år er sket et stort skred i servicemontørernes holdning til sikkerhed. ”For år tilbage kunne man godt opleve servicemontører, der så relativt let på overholdelse af sikkerhedsreglerne. Det er slet ikke tilfældet mere. medarbejdere også skal gennemføre uddannelsen, inden de får lov til at komme ud på en site.” Også topledelsens fokus på området er meget vigtig ifølge Claus Christensen. ”Uden den ville vi ikke have set så stort et skred i holdningen i de senere år, som vi har været vidne til. Budskaberne følges op af handling – det er ikke bare tomme ord.” tingene bliver rutine, for det er dét, der er farligt. Mange ulykker sker, fordi medarbejderen tror, at tingene er i orden. Men det er ikke nok at tro – man skal vide, og det er en af de ting, man får slået fast på kurset. Træningsprogrammet er en god påmindelse om, at vi rent faktisk arbejder på en potentielt farlig arbejdsplads, og det er vigtigt, at vi hjælper hinanden ved 512008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=52http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=52Forudsætninger for forbedringer Lavere projekterings- og installationsomkostninger, stabil elektrisk ydelse, bedre dokumentation og øget sikkerhed er fordelene ved et nyt elektrisk jordingssystem til Vestas’ vindmøller. 522008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=53http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=53Det nye jordingssystem, som Vestas har udviklet, kan nedbringe installationsomkostningerne til en vindmølle med flere tusinde euro. Derudover gør det også dokumentationsprocedurerne meget enklere for både kunder og Vestas’ salgsenheder. Det nye system forbedrer også sikkerhed og driftssikkerhed både i forhold til de enkelte vindmøller og i forhold til komplette vindkraftanlæg. Der ligger to principper til grund for Vestas’ jordingssystem: At bruge vindmøllefundamentet som den primære jordforbindelse samt at forbinde jordforbindelserne for alle vindmøller i området. Det lyder enkelt, men sammen med flere andre forbedringer på området er det originalt nok til at ligge til grund for en patentansøgning, forklarer Niels Birch Mogensen fra Vestas Technologys Power Components-gruppe. Power Components udviklede denne nye teknologi med hjælp fra Vestas Towers og salgsenhederne. Minimer spændingsforskellen Jordforbindelsen er afgørende for en sikker drift af enhver elektrisk maskine – også for en vindmølle. En jordforbindelse er en elektrisk forbindelse mellem vindmøllen og jorden. Den beskytter mod påvirkningen fra lynnedslag og elektriske fejl ved at sende den uønskede strøm sikkert ned i jorden. Uden et godt jord- 532008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=54http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=54Hovedjordskinne Horisontal jordingsforbindelse til næste mølle/transformatorstation Horisontal jordingsforbindelse til næste mølle/transformatorstation Min. 0,9 m Min. 0,9 m Min. 40 m Fundamentsjording Min. 40 m Principtegning af nyt jordingssystem. forbindelsessystem kan et lynnedslag eller en elektrisk fejl i værste fald dræbe mennesker og skade vindmøllen. En af udfordringerne ved at udvikle et jordingssystem er, at man skal sikre sig, at alting forbliver på et sikkert spændingsniveau under en fejltilstand. Når en vindmølle skal håndtere lynstrøm, som kan bestå af flere hundrede tusind ampere, skal jordforbindelsessystemet forhindre, at der skabes farlige forskelle på det elektriske potentiale i de forskellige dele af konstruktionen. Selv om jordingssystemet kan forhindre, at vindmøllen bliver skadet, kan en person, som rører tårnet, når en vindmølle rammes af et lyn, stadig blive dræbt af den tilførte spænding. I værste fald kan strøm, som går gennem jorden, skabe en farlig spændingsforskel mellem en persons fødder, på trods af at personen står mange meter fra vindmøllen. Vestas’ nye jordingssystem reducerer denne risiko til et absolut minimum. Nye standarder giver fleksibilitet Konstruktionen af jordingssystemer styres af standarder, som er fastsat af IEC (International Electrotechnical Commission; se Jordingsregler). Den traditionelle fremgangsmåde, som er brugt på Vestas’ vindmøller indtil nu, er at stikke kobberbelagte stålstænger ned i jorden, indtil den elektriske modstand er under en bestemt værdi. Hvis jorden er tør eller stenet, kan denne form for jordforbindelse kræve et dusin eller flere stænger, som hver går op til 100 meter ned i jorden, fortæller Niels Birch Mogensen. Det er dyrt at installere, og det kan være svært at forudsige, hvor meget arbejde, der ligger i det. Fordi den traditionelle jordforbindelse hovedsageligt er kundens ansvar, fandt Vestas’ salgsenheder desuden, at hver ny kunde stillede de samme spørgsmål om emnet. Nye ændringer i IEC-standarderne tillader mere fleksibilitet i konstruktionen af jordingssystemer, og de lægger mere vægt på ydelse under reelle forhold. Vestas har udnyttet, at det ikke længere er obligatorisk at have traditionelle jordingsanlæg baseret på jordelektroder. ”Det, vi har gjort, er at omdanne hele vindmøllens fundament – en svært stålarmeret betonblok på 15 eller endda 20 m2 – til en stor jordforbindelse, og vi har dernæst forbundet hver enkelt vindmølle til et stort jordingssystem,” siger Niels Birch Mogensen. En konkret løsning I det nye system bliver en jordledning af kobber støbt ind i betonblokken efter at være blevet tilsluttet de flere hundrede stålarmeringsjern i betonen. Vestas har også udviklet et lignende system til de højere og smallere fundamenter, som ofte bruges i Nordamerika. I tilfælde af lynnedslag eller elektrisk fejl forhindrer det store område og den ensartede opsætning, at der opstår farlige spændingsgradienter i jorden. ”Selv hvis spændingen stiger i hele systemet, vil det for en person, som står tæt på eller rører ved vindmøllen, kunne sammenlignes med en fugl, der sidder på en højspændingsledning," siger Niels Birch Mogensen. ”Så længe alt omkring én er på samme spændingsniveau, er man sikker. Det er spændingsforskellen, som får strømmen til at løbe, og det er strømmen, der dræber.” ”Man kan ikke sige, at den gamle jordingsfremgangsmåde ikke var sikker,” fortsætter han. ”Den slags systemer lever stadig op til alle kravene, hvis de er korrekt installeret. Fordi jordingssystemet ikke var en del af selve vindmøllen, var det ikke Vestas' direkte ansvar, heller ikke ved et nøglefærdigt projekt. Med det nye system tager vi ansvar for jordingssystemet, og ja, det giver bedre beskyttelse.” Den anden del af det nye jordingssystem er et kobberkabel, som forbinder alle vindmøl- 542008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=55http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=55Jordingsregler Vestas’ vindmøller, inklusive deres jordingssystemer, lever op til standarderne, som er fastsat af IEC (International Electrotechnical Commission; www.iec.ch) i Genève. Standarderne, som er relevante for jordforbindelser og lynbeskyttelse, er: ■ IEC 62305 (generel lynbeskyttelse) IEC 61400-24 (lynbeskyttelse af vindmøller) IEC 60364-5-54 (jording af systemer med lav spænding) ■ lerne med hinanden og med transformerstationen. Udover at leve op til alle IEC-standarderne for konstruktion af jordingssystemer, er der yderligere lynnedslagsbeskyttelse på de højspændingsledninger, som transporterer strømmen fra vindmøllerne, og der er et mere pålideligt fejlpåvisningssystem i transformerstationen. Denne form for sammenkobling er sædvanligvis påkrævet fra netselskabets side, forklarer Niels Birch Mogensen, men indtil nu har dens præcise funktion været uklar. At gøre vindmøllesammenkoblingen en formel del af jordforbindelsessystemet medfører teknologisk gennemsigtighed, øger sikkerheden og sparer penge. Enklere og billigere Det nye jordingssystem installeres af funderingsentreprenøren og fjerner derfor behovet for en elentreprenør, ligesom det sørger for en solid jordforbindelse, så snart betonen er lagt. Hvis jorden er meget ledende, er det ikke dyrere end den traditionelle jording, og i dårligt ledende jord kan det være betydeligt billigere. Fordi det er standardiseret, fjerner det nye system uklarhed om jordingsprocedurer, ligesom det forbedrer dokumentationen betydeligt. Man kan simpelthen bare give kunden en stak dokumenter, som beviser, at systemet lever op til IEC 62305 (se Jordingsregler) og andre relevante standarder. Systemet er dog fleksibelt nok til, at det kan tilpasses kundernes og netselskabernes specifikke behov. Tidligere var der ofte behov for separate jordforbindelser til de forskellige elektriske systemer i vindmøllen. Den nye konstruktion erstatter disse med et samlet system, der giver bedre beskyttelse mod lynnedslag, fejl og elektrisk interferens samt forbedret sikkerhed for de mennesker, der arbejder i eller tæt ved vindmøllen. Som Niels Birch Mogensen siger: ”Jording er måske ikke det mest glamourøse i verden, men det er vigtigt – og det er et stort skridt fremad i forhold til at have en sikker og stabil vindmølle.” ■ ■ IEC 61936-1 (jording af systemer med høj spænding) IEC 62305 er en standard i fem dele, som omhandler principper angående beskyttelse af konstruktioner mod lyn, risikostyring, fysisk skade og livsfare, elektriske og elektroniske systemer inde i konstruktionerne og tjenester såsom telekommunikation og højspændingsledninger. IEC 62305 erstatter og udvider den foregående standard angående lynnedslag, IEC 61024, og danner også grundlag for en ny europæisk standard, EN 62305:2006. IEC 62305 er mere fleksibel end sine forgængere, og det er denne fleksibilitet, som har gjort det nye Vestas-jordingssystem muligt. Vestas er med i komitéen, som arbejder med at opdatere standarden om lynnedslag, der er specifikt rettet mod vindmøller, IEC 61400-24. 552008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=56http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=56Priser i Frankrig og Kina To fornemme priser markerede en succesfuld afslutning på 2007. Salgsselskabet Vestas France blev belønnet med en pris for deres engagement i Frankrig. Og Vestas Asia Pacific kunne glæde sig over, at arbejdet med at udbrede vindenergi i Kina har båret frugt. 562008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=57http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=57Sammen med 10 andre virksomheder modtog Vestas i december en pris for sit særlige engagement i Kina. Foreningen til fremme af de dansk-franske handelsrelationer tildelte Vestas France DanskFransk Handelsunions Eksportpris 2007. Prisoverrækkelsen fandt sted på den Franske Ambassade i København den 9. januar i år. Hendes excellence den franske ambassadør i Danmark, Bérengère Quincy og Handelsunionens ambassadør, Gunnar Riberholdt overrakte prisen til General Manager for Vestas France, Nicolas Wolff. I forbindelse med ceremonien talte ambassadør Quincy om Grenelle de L’Environnement, afholdt i Paris i slutningen af 2007, som en klar politisk forpligtelse overfor vedvarende energi (25 % i 2020). Hun nævnte også klimakonferencen i 2009 og den ledende rolle, som Danmark har i den sammenhæng, takket være førende virksomheder som f.eks. Vestas. ”Vi er stolte over at modtage denne pris,” forklarer Nicolas Wolff. “Den er en belønning for vores vedvarende bestræbelser på at etablere Vestas som den førende virksomhed på det spæde vindenergimarked i Frankrig.” Dansk-Fransk Handelsunion er stiftet af en række ledende erhvervsfolk og erhvervsvirksomheder i Danmark og Frankrig. Eksportprisen gives hvert år til en dansk virksomhed, der eksporterer til Frankrig. Tidligere danske virksomheder, der har modtaget Dansk-Fransk Handelsunions Eksportpris er bl.a. Bo Concept (2006) og Lundbeck France S.A. (2000). Pris for særlig bidragsyder i Kina 11 virksomheder fra Japan, Danmark, USA, Storbritannien, Malaysia og Sydkorea modtog 7. december 2007 den årlige "TEDA Special Contributions Award". Prisen tildeles de virksomheder, der har deltaget aktivt i TEDA-samarbejdet, som er et af Kinas mest betydningsfulde udviklingsinitiativer. Vestas var én af prismodtagerne. ”Der er to grunde til, at Vestas modtager denne pris. Vi har mere end opfyldt vores investeringsplaner – vi har investeret og ansat flere folk, end vi havde lovet. Derudover har vi et utroligt godt samarbejde med TEDAregeringen,” fortæller Jørn Dalsgaard, General Manager for Vestas-fabrikkerne i Tianjin i Kina. Jørn Dalsgaard var specielt indbudt til at holde en tale som repræsentant for de 11 TEDA-prismodtagere ved overrækkelsesceremonien, der udover de 11 prismodtagere inkluderede 40 medlemmer af TEDA Commerce Chamber, Tianjin, repræsentanter fra den kinesiske regering samt den lokale presse. 572008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=58http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=582008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=59http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=59Konkurrencedygtig, forudsigelig, uafhængig, hurtig og ren energi. Naturen har for længst givet os vinden. Derfor kan moderne energi give os strøm i dag.2008-02-25T13:31:16+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=60http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasWind/DK/1108/?Page=60Kontakt Vestas Northern Europe +45 97 30 00 00 Salg og service i UK, Irland, Skandinavien, Polen og Baltikum. Vestas Central Europe +49 4841 9710 Salg og service i Tyskland, Østrig, Benelux, Rusland og Østeuropa. Vestas Mediterranean +34 902 41 98 00 Salg og service i Middelhavslandene, Mellemøsten, Latinamerika, Caribien og Nord- og Vestafrika. Vestas Asia Pacific +65 6303 6500 Salg og service i Australien, New Zealand, Kina, Japan, Indien og resten af Asien. Vestas Americas +1 503 327 2000 Salg og service i Nordamerika. Vestas Offshore +45 97 30 00 00 Salg og service, offshore. REDAKTION: Peter Wenzel Kruse (ansvarshavende) og Hanne Poder Sørensen. TEKST: Klaus Bundgård, Cath Mersh, Peter Gisselmann Rasmussen, Charles Butcher, Hanne Poder Sørensen og Lisbeth Christensen. DK Win[d] W I N D , O I L A N D G A S Find mere information om Vestas’ salgs- og serviceenheder på www.vestas.dk under Kontakt. Vestas Wind Systems A/S Alsvej 21 · DK–8900 Randers · Danmark Tel. +45 97 30 00 00 · Fax +45 97 30 00 01 vestas@vestas.com · www.vestas.com2008-02-25T13:31:16+01:00