http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/RSS.ashxVestas PagesTue, 12 Oct 2010 15:42:49 +0200http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=1http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=128 | V112-3.0 MW: Vindmøllernes folkevogn 33 | Bjørn Lomborg: Invester mere i teknologi 34 | Ambassadør for vind i Mellemøsten The Grid Connecting you to Vestas Oktober | 2010 Multinational eller stadig dansk? |6 gn svo t t r sp o d g nis 26 Me la | t Tes es af T2010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=2http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=2indhold The Grid The Grid Connecting you to Vestas Connecting you to Vestas October 2010 Oktober 2010 op Er din d el a f V e intern ationa stas l? | 36 voxp tema Den rigtige blanding Vestas skal være en mere mangfoldig arbejdsplads. Det vil styrke Vestas, fordi det gælder om at tiltrække talent fra alle verdenshjørner i jagten på fremtidens medarbejdere. Tallene i dag viser dog, at der er et stykke til den målsætning. | 8 6 11 12 13 14 | | | | | Det globale Vestas? Singapore: Smeltedigelen Pueblo: Satser på lokal arbejdskraft Tianjin: Dansk ledelse i Kina Forskellene gør forskellen På arbejde med Marta, en af Vestas’ første kvindelige serviceteknikere. | 18 Et job på toppen v90 og/eller v112 Vestas’ to mest kraftfulde møller side om side. | 16 technology: v112 - *) pr. 1. Frigivet til salg : Antal so lgte møl ler: Lavest e vind (c ut-in): optimal vind: Højeste vind: (c ut-out): vægt u. tårn: nacelle længde: nacelle bredde: tårnhø jde: rotorar eal: septem ber 20 10 3.0 MW 2010 140 * 3 m/s 8 m/s 25 m/s 70t 12,8m 4,0m 84-119 m 9,852 m2 2 The Grid Oktober 20102010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=3http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=3En ny forbindelse til Vestas Du har åbnet den første udgave af Vestas’ nye globale medarbejderblad. The Grid afløser VestasInside, og som sin forgænger vil det udkomme fire gange om året: oktober, december, marts og juni. Og hvorfor har vi så ændret det? Fordi I bad os om det. Tidligere i år samlede vi en række fokusgrupper rundt omkring i verden og bad deltagerne beskrive deres krav til Vestas' medarbejderblad. Svaret var klart: I vil have et blad, der giver indblik i, hvem vi er som virksomhed, hvordan vi klarer os, og hvor vi er på vej hen. Samtidig beder I om et blad, der fortæller den ærlige historie om jeres arbejdsplads – både når tingene fungerer, som de skal, og når de ikke gør. Det vil vi forsøge at levere. Vi har ændret navnet til The Grid for at understrege, at vi med bladet vil 'forbinde' dig med Vestas’ strategi, kolleger i hele verden, med vores kunder og med de udfordringer vi står overfor. Så giv os din feedback, uanset om du kan lide bladet eller ej – og giv os et tip, hvis der er en historie, et tema eller en kollega, som du mener fortjener at være del af bladet. I mellemtiden håber vi, du vil synes om denne udgave. 25 26 28 32 33 34 | | | | | | Vestas i tal Fra grøn til ond på 3.9 sekunder Klar til fremtiden My workplace Outside voice Vindambassadør i Mellemøsten Redaktionen thegrid@vestas.com V112 The Grid er et internationalt magasin til Vestas’ medarbejdere og udgives på engelsk, dansk, italiensk, tysk, spansk og kinesisk. Redaktionen er afsluttet 29. september 2010. Udgiver: Vestas Wind Systems A/S, Alsvej 21, 8940 Randers SV., Danmark, Tel. + 45 9730 0000, Fax: +45 9730 0001, www.vestas.com oplag: 20.000 redaktion: Peter Wenzel Kruse (ansvarshavende redaktør), Peter Gisselmann Rasmussen (redaktør), Jens Velling og Kenneth Ley Milling. e-mail: thegrid@vestas.com design: Jannie Virklund, Nikolaj Hyldelund Busk og Datagraf. Korrektur og oversættelse: Courtney LaManna, Yalei Zhang, Silvia Hernando Carrera, Velia Senatore og Julia Fuamba. tryk: Datagraf. Oktober 2010 The Grid 32010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=4http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=4noter 16 2 3 5 The world 4 1 | danmark 2 | UsA Din mening tæller 1.-15. november har du mulighed for give din mening til kende om, hvordan Vestas kan blive en bedre arbejdsplads. Sidste år satte deltagelsen rekord med besvarelser fra 92 pct. af alle medarbejdere. Når det gælder opfølgning på sidste års undersøgelse, fører Vestas Blades an. I 96 pct. af alle afdelinger i forretningsenheden er der nu lavet handlingsplaner, så besvarelserne kan omsættes i konkrete forbedringer. 3 | UsA grønt hovedkvarter i Portland Når Vestas Americas flytter hovedkvarter i 2012, bliver det til en bygning, der lever op til de højeste standarder for miljøvenligt byggeri. Meier & Frank Depot-bygningen, bygget i 1928, bliver grundigt renoveret og udstyres blandt andet med et system, der indsamler regnvand til brug i bygningen, et centralt atrium, der udnytter det naturlige lys og sparer el samt beplantning på taget. Make your voice heard Employee Survey 2010 Kapitalmarkedsdag i Colorado Presse og analytikere besøgte i selskab med Vestas’ topledelse og eksperter Colorado den 1.-3. september, da Vestas holdt kapitalmarkedsdag. Deltagerne fik præsenteret forskellige dele af Vestas’ forretning, blandt andet en introduktion til V112-3.0 MW-møllen. Siden fik de mulighed for at se nærmere på produktionen under rundvisninger på tårnfabrikken i Pueblo og hos Vestas Nacelles i Brighton. In the coming weeks all employees can look forward to help making Vestas a better workplace. You will be asked to give your opinion about your daily working environment; your immediate manager; your opportunities for development and so forth. Your participation is needed to further develop Vestas’ global working environment. The questionnaires will either be sent by email or distributed in a hard copy format to those without access to the Intranet. Collection of questionnaires 1 - 15 November 2010 The survey is anonymous. All the answers will be collected and processed by an external company. 4 The Grid Oktober 20102010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=5http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=56 | danmark Følg vestas på Youtube og Twitter Vestas har fået sin egen Youtube- kanal, der giver bedre mulighed for at dele udvalgte videoer fra blandt andet The Hub og vestas.com med omverdenen. Vestas har også en Twitter-konto, hvor korte nyhedsoverskrifter bliver publiceret. Begge kanaler er åbne for alle. www.youtube.com/vestas www.twitter.com/vestas 4 | Australien gruppekram til tårnet 900 elever fra lokale skoler kom helt tæt på Vestas’ møller, da de besøgte Waterloo Wind Farm i Australien. Bag arrangementet, der fandt sted i juli og august, stod Vestas’ key account-kunde Roaring 40s. Skoleeleverne fik mulighed for at besøge området, hvor de 37 V90-3.0 MW-møller var ved at blive installeret. Her kunne de røre ved en møllevinge og give et tårn et gruppekram, mens andre så kranerne i arbejde – på sikker afstand. 5 | Kina 1.000 dage uden uheld I august måtte der tilføjes et ekstra ciffer på displayet, der viser antallet af dage uden ulykker på Vestas Nacelles’ generatorfabrik i Tianjin i Kina. Her fejrede medarbejderne 1.000 dage uden et eneste uheld med sygefravær som følge. Den milepæl blev behørigt markeret – med kage til alle. Oktober 2010 The Grid 52010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=6http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=6tema Det globale Vestas? Med møller i flere end 60 lande og medarbejdere i lige så mange, er Vestas til stede overalt på kloden. Men gør det Vestas til en global virksomhed – eller er det stadig danskerne, der bestemmer? 6 The Grid Oktober 20102010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=7http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=7Oktober 2010 The Grid 72010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=8http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=8tema Forskellighed vil styrke Vestas Over halvdelen af Vestas’ ledere er danskere, mens det kun gælder en tredjedel af medarbejderne generelt. Hvis Vestas også i fremtiden skal være konkurrencedygtig, kræver det, at virksomheden kan ”fiske” de bedste talenter også uden for den danske andedam. Af Peter Gisselmann Rasmussen J o længere, man kigger op i hierarkiet i Vestas, des flere danskere støder man på. Statistik på sammensætningen af medarbejdere viser, at der ved udgangen af juni i år sad danskere i 53 pct. af alle lederstillinger. Til sammenligning udgør de danske medarbejdere kun 35 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Vestas. Det skal ændres, mener Holly Hong, der leder Government Relations i Vestas China. Hendes interesse for at skabe en mere forskelligartet arbejdsplads har fået hende til at deltage i en global task force med repræsentanter fra forskellige dele af organisationen. I de seneste måneder har gruppen set nærmere på, hvordan virksomheden kan tiltrække de bedste talenter på tværs af køn, religion, kulturel baggrund – og nationalitet. opfordring til forskellighed “Jeg tror, det er nødvendigt for at vi styrker og udvikler vores forretning, at vi er i stand til at tiltrække mennesker fra alle lande og baggrunde, ganske enkelt fordi vi så vil have flere dygtige kandidater at vælge imellem,” siger Holly Hong. “Samtidig skal vi sikre, at vi har en kultur, der giver alle mulighed for at leve op til deres potentiale; en kultur, hvor alle har mulighed for at stå frem med deres holdninger og byde ind med deres idéer. Hvis ikke, så omgiver vi os med mennesker som os selv, som bare bekræfter vores egen overbevisning.” Hvem er vi? Ansatte i Vestas fordelt på nationalitet (pr. 31. juni) Danmark Kina Tyskland 7.926 3.172 2.372 Amerika Spanien Indien 2.253 1.619 1.004 Italien England Sverige 811 605 407 Frankrig Holland Canada 244 237 215 8 The Grid Oktober 20102010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=9http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=9Vi vil have den bedst mulige person til hvert eneste job i Vestas. Vi ville begå en stor fejl, hvis vi i det arbejde ikke kigger på det bredest mulige felt af kandidater.” Holly Hong mener, at alle i Vestas kan bidrage til at skabe en mere inkluderende arbejdsplads. ► Arbejde på udebane 6,1 pct. af alle medarbejdere er ansat uden for deres hjemland. De tyske kolleger fører an i den statistik: 18 pct. af Vestas’ tyske medarbejdere arbejder uden for Tyskland. Norge Australien Grækenland 214 198 130 Polen Singapore Portugal 110 105 101 Filippinerne Tyrkiet Ireland 75 63 45 New Zealand Rumænien Bulgarien 44 44 43 Oktober 2010 The Grid 92010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=10http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=10tema d ► “Selvfølgelig skal ledelsen gå forrest, når de ansætter og forfremmer, men vi bør hver især spørge os selv, hvordan vi kan gøre Vestas til et sted, hvor der er plads til forskellighed. Det vil gøre Vestas stærkere.” anskere dominerer i ledelsen en større talent-pool President Roald Steen Jakobsen, BU People & Culture, er enig i, at Vestas skal udvide horisonten, når der skal findes nye medarbejdere og ledere. “Vi vil have den bedst mulige person til hvert eneste job i Vestas. Vi ville begå en stor fejl, hvis vi i det arbejde ikke kigger på det bredest mulige felt af kandidater.” Når man ser på tallene i dag, er vi så gode nok til det? “Vi vil være en virksomhed med et globalt mindset – og vi er på vej. Fremadrettet skal vi have flere ikke-danskere i ledelsen,” siger Roald Steen Jakobsen. Han mener dog ikke, at særlige kvoter – eksempelvis for fordelingen af nationaliteter – er vejen frem. “Vi vil ikke skabe en situation, hvor du bliver diskvalificeret, fordi du er dansker. Men for at være konkurrencedygtige i fremtiden skal vi rekruttere, fastholde og forfremme de bedste – uanset baggrund. Det er afgørende, at både medarbejdere og ledere er opmærksomme på emnet for at det lykkedes.” Netop uddannelse, der skal styrke forståelsen for diversitet, er på vej som resultat af arbejdet i den globale task force. Gruppen har også peget på andre mulige forbedringer: Bedre planlægning af efterfølgere på lederposter, forbedret udveksling af talenter på tværs af Vestas og benchmarking med andre virksomheder. ▪ 53% 35% af alle medarbejdere i Vestas er danskere. af alle ledere er danskere. 60% af alle ledere på Vice Presidentniveau og derover er danskere. Har du en idé? Har du et bud på, hvilket tema det næste nummer af The Grid bør se nærmere på? Fortæl os det på thegrid@vestas.com. internationale graduates Da Vestas etablerede sit Graduate-program i 2006, var mere end halvdelen af deltagerne danskere. De 35 nye graduates, der begyndte i august i år, dækker 14 nationaliteter. Kun to af deltagerne på det seneste hold er danskere. Hvem er vi? Ansatte i Vestas efter nationalitet (pr. 31. juni) Japan Argentina Malaysia 37 26 26 Korea Brasilien Belgien 22 16 12 Mexico Rusland Iran 11 11 10 Indonesien Chile Taiwan 9 8 8 10 The Grid Oktober 20102010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=11http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=11singapore: smeltedigelen Af Peter Gisselmann Rasmussen 16 forskellige nationaliteter arbejder sammen på teknologicentret i Singapore. Den kombination resulterer i mange nye idéer - som dog også kræver tilvænning. “Til at begynde med forsøgte jeg at arbejde på samme made, som jeg var vant til fra Europa. Det gik ikke.” In 2008 havde den svenske software engineer Gustav Minnhagen første arbejdsdag hos Vestas Technology R&D i Singapore. Her skulle han ikke alene vænne sig til et nyt land, men også en helt ny arbejdskultur. “Skandinaver er meget direkte, mens asiater generelt er mere tilbageholdende, især når de kommenterer på andres arbejde. Så der har været nogle misforståelser og episoder, hvor kolleger er blevet stødt,” siger han. I dag er han en af 128 medarbejdere på et af Vestas’ mest internationale kontorer. ► Afghanistan Colombia Korea 8 7 7 Tjekkiet Irak Ukraine 6 6 6 Finland Bosnien-Herzeg. Ungarn 5 4 4 Pakistan Schweiz Venezuela 4 4 4 Oktober 2010 The Grid 112010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=12http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=12tema “Samarbejde er helt centralt i den type arbejde, vi udfører. Så det har været meget vigtigt at lære hinanden at kende.” ► Her arbejder kolleger af 16 forskellige nationaliteter. I Singapore er diversitet og mangfoldighed en naturlig del af hverdagen. “Singapore er et multinationalt land, som tiltrækker talenter fra mange forskellige lande. Mange af vores medarbejdere er faktisk kommet hertil fordi der er mulighed for at arbejde i et internationalt miljø,” siger Natalie Lee, P&C Director. Men det kræver en ekstra indsats at opbygge et så internationalt hold, forklarer hun. “Samarbejde er helt centralt i den type arbejde, vi udfører. Så det har været meget vigtigt at lære hinanden at kende.” Der har været arrangeret kulturkurser for at give europæere, asiater og amerikanere indblik i hinandens skikke og baggrunde. “Vi sørger også for at markere de forskellige helligdage, så folk får mulighed for at dele noget fra deres egen kultur. Det styrker fællesskabet,” siger Natalie Lee. I dag er fordelene ved det multikulturelle kontor lette at få øje på. “Vi kommer fra forskellige kulturelle baggrunde og uddannelsessystemer, og vi tænker ikke alle sammen på samme måde. Det er en stor fordel.” Gustav Minnhagen er enig. “Det har taget tid for alle at tilpasse sig, men I dag har vi et meget kreativt miljø. Når vi gennemgår hinandens arbejde, ser vi på det fra mange forskellige vinkler. Det betyder, at alle de rigtige spørgsmål bliver stillet, og det er med til at sikre kvaliteten af det, vi laver.” ▪ Pueblo: Satser på lokal arbejdskraft Af Jens Velling Flertallet af medarbejderne på Vestas’ tårnfabrik i Colorado kommer fra lokalsamfundet. Det har fået byen til at modtage Vestas med åbne arme. ”Pueblo havde brug for at tilpasse sig det 21. århundredes teknologi, og Vestas har medbragt en ny industri, der harmonerer godt med byens tradition for stålindustri. Det er ikke underligt, at Pueblo har modtaget Vestas med åbne arme”. Richard Werner, vicedirektør for Pueblo Economic Development Corporation (PEDCO), er begejstret for, at Vestas valgte Pueblo som hjemsted for sin nye tårnfabrik. At Vestas ønskede at drage fordel af lokalområdets mange erfarne stålarbejdere, har kun gjort forholdet varmere: Ud af 500 nye medarbejdere, kommer 84 procent fra en radius på mindre end 65 kilometer fra Pueblo. Selv ledelsen er overvejende lokal. ”For Pueblo er det afgørende at kunne tiltrække virksomheder som Vestas. I virker som en katalysator – for eksempel for uddannelse af arbejdsstyrken. Med hjælp fra Vestas betragtes den lokale fagskole nu som førende indenfor uddannelse i vindindustrien. Det er endnu en forklaring på, hvorfor vi ønsker, at Vestas får succes,” siger Richard Werner. En lokal underleverandør, Burnie Zetscher, direktør for Industrial Construction Managers, sammenfatter Vestas’ betydning for Pueblo: ”Hele lokalsamfundet har nydt godt af Vestas’ ønske om at ansætte lokal arbejdskraft fra top til bund. Det er en enorm, økonomisk fordel for hele byen at bevare disse jobs og lønninger i Pueblo.” ▪ Hvem er vi? Ansatte i Vestas efter nationalitet (pr. 31. juni) Eritrea Serbien/Monten. 4 3 Vietnam Aruba 3 2 Kroatien Ecuador 2 2 Estland Island 2 2 Israel Kirgisistan 2 2 12 The Grid Oktober 20102010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=13http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=13Tianjin: Dansk ledelse i Kina Af Jens Velling Når man starter en ny fabrik op i Kina, kan det være en fordel at være dansk. Men på sigt skal andelen af kinesiske ledere øges på Vestas Control Systems’ fabrik i Tianjin. ør udstationeringen i Kina som chef for Vestas’ nye controller-fabrik i Tianjin, forsøgte Ulrik Christensen at forberede sig selv og familien på de kulturelle forskelle mellem Kina og Danmark. Men efter kort tid lærte familien at fokusere mere på ligheder end forskelle. ”At acceptere den kinesiske måde at tænke, arbejde og agere på, har gjort det klart for mig, hvor vigtigt det er at være åben for andre måder at tackle udfordringer på,” fortæller Ulrik Christensen. Kommunikationen viste sig at være afgørende. Som dansk chef i Kina måtte Ulrik Christensen lære, at budskabet måske nok kan være det samme i Kina og Danmark, men der kan være stor forskel på, hvordan det leveres. Et typisk eksempel er en diskussion, der ender i uenighed. Hvor kine- F seren vil pakke problemet ind i imødekommenhed, adresserer danskeren det uden omsvøb. Resultat: Danskeren tror man er enige, selv om kineseren ikke er. Ikke desto mindre opnåede Ulrik Christensen og hans team allerede deres mål i løbet af det første år. Og det er afgørende, for med høje vækstmål er det nødvendigt at uddelegere ansvar til lokal arbejdskraft. Ellers risikerer den udenlandske ledelse at ende som en flaskehals. ”Det har været en fordel at være dansk leder, men mest på grund af min lange erfaring i Vestas. Den virkelige succeshistorie er samarbejdet mellem kinesiske og danske medarbejdere. Production Quality har allerede fået kinesisk ledelse og Logistics følger efter i næste måned.” ▪ Libanon Litauen 2 2 Slovenien Somalia 2 2 Thailand Uruguay 2 2 Albanien Burma 1 1 Cuba 1 Den Dominikanske Rep. 1 Oktober 2010 The Grid 132010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=14http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=14tema theme Forskellene gør forskellen Af Peter Gisselmann Rasmussen nhver nationalitet bringer deres egne kvaliteter ind i en virksomhed, og Vestas har brug for dem alle for at klare sig i den ubarmhjertige, internationale konkurrence. Det mener en af verdens førende inden for globalisering og ledelse, professor Karl Moore. “Vestas er vokset hurtigt og har samtidig udvidet aktiviteterne rundt omkring i verden i de senere år. I det lys er det en typisk situation, Vestas står i, med mange danske medarbejdere og en stor del danske ledere. Det tager tid at opnå diversitet,” siger Karl Moore. Men tid alene gør det ikke. e ingen kvoter “Jeg er ikke tilhænger af at sætte en masse kvoter og målsætninger for, hvor mange medarbejdere af en særlig nationalitet, køn eller religion man vil have. Men man skal som kolleger sikre, at folk føler sig velkomne, og ledelsen skal vise, at man kan bevæge sig op i hierarkiet og blive forfremmet, uanset baggrund,” siger han. “En ambitiøs medarbejder vil sige til sig selv: Kan jeg gøre karriere i den her virksomhed? Hvis de oplever, at det er umuligt, Vær tro mod din virksomheds baggrund – men giv plads til at alle nationaliteter trives, hvis du vil have succes. Karl Moore, ledende ekspert i globalisering, ser nærmere på diversiteten i Vestas. Hvem er vi? Ansatte i Vestas efter nationalitet (pr. 31. juni) Egypten Ghana 1 1 Haiti Jordan 1 1 Kazakhstan Kenya 1 1 Letland Marokko 1 1 Nepal Peru 1 1 14 The Grid Oktober 20102010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=15http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=15Jeres danske baggrund er en kvalitet I har gavn af, selv når I opbygger en bredere sammensat arbejdsstyrke.” så forlader de den, og virksomheden vil så have tabt alt det, der er investeret i den kollega,” forklarer professor Moore. Han understreger, at det ikke kun er en opgave for ledelsen skabe en inkluderende arbejdsplads med plads til alle. Han husker en særlig egenskab han har oplevet blandt medarbejderne hos finske Nokia. “Hvis en gruppe finner stod og talte sammen, og en kollega fra udlandet trådte ind af døren, så slog de helt naturligt over i engelsk. Den slags små ting er også med til at skabe et miljø, hvor der er plads til forskellighed.” den lokale vinkel En forskelligartet arbejdsstyrke giver en række fordele – men der kan også være en pris at betale for diversiteten, fordi sproglige og kulturelle barrierer kan føre til misforståelser og uenighed, mener professor Karl Moore. “I nogle dele af en virksomhed – for eksempel produktudvikling – er det gavnligt at have den kreative og innovative atmosfære, som forskelligheden bringer med sig. Men i andre dele – som produktionen – er en mere homogen gruppe nogle gange bedre. En fabrik i Spanien arbejder måske mere effektivt, hvis alle medarbejderne er spanske.” Gennem sit arbejde med en række multinationale virksomheder har Moore set, Karl Moore Professor i ledelse og globalisering ved Desautels Faculty of Management, McGill University i Canada. Professor Moore har undervist på ledelsesprogrammer for topledere ved en række af verdens førende skoler og universiteter, blandt andet INSEAD, Duke, Oxford og Cambridge. Karl Moore har udgivet 11 bøger, mange af dem om globalisering og ledelse. hvordan det betaler sig at tilpasse sig lokale forhold – hovedsageligt ved at ansætte lokale medarbejdere. Men selv i en globaliseret verden, kan der være god grund til at være tro mod Vestas’ historie og baggrund. “Vestas’ produkt er meget tæt forbundet med Danmark, fordi landet er et udstillingsvindue for vindenergi. Jeres produkter og værdier matcher jeres baggrund. Derfor har I brug for de kulturbærere, der kan sprede virksomhedens 'DNA' eksempelvis til nye lokationer,” siger Moore. ▪ Rwanda Slovakiet 1 1 Syd Afrika 1 Sri Lanka 1 Uzbekistan 1 Zimbabwe 1 Oktober 2010 The Grid 152010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=16http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=16v90 eller Af: Kenneth Ley Milling Med den spritny V112-3.0 MW og den opdaterede V903.0 MW er Vestas' udbud af vindmøller mere komplet end nogensinde. De to modeller vil supplere hinanden og øge antallet af projekter, som Vestas kan byde ind på – om det er til sites med lav, middel eller stærk vind, på land eller til havs. Vi har sammenlignet Vestas’ to forskellige power-møller. .0 v90 - 3 ”Kunden havde behov for en mølle med stort output og stor rotordiameter. Men man havde meget begrænset plads til at installere de mange MW. Generelt er V903.0 MW særdeles konkurrencedygtig på de såkaldte Class IA sites med kraftig vind. Der, hvor regeringer ønsker kraftige output, men kun tilbyder små arealer, er V903.0 MW ganske enkelt den bedste på ’cost of energy’ i forhold til vores konkurrenter.” Borja vallejo Global Key Account Manager for EDPR Bag 228 MW-ordren (V90-3.0 MW møller) til Pestera & Cernavoda i Rumænien i marts 2009. MW : t til salg Frigive øller: olgte m s l a t ): n A d (cut-in in v e t s Lave l vind: optima out): d: (cutin v e t Højes . tårn: vægt u : længde nacelle : e bredd nacelle jde: tårnhø real: rotora r 2010 . sep *) pr. 1 tembe 2003 1560 * 4 m/s 15 m/s 25 m/s 70t 9,65m 3,85m m 65-105 2 m 6,362 16 The Grid Oktober 2010 .0 V90 - 3 MW2010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=17http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=17og v112 V112 3.0 MW “V112-3.0 MW møllen passer perfekt til mange potentielle sites i Australien, hvor der er adskillige områder med lav- og middelvind. Der er ingen tvivl om, at den ’lowest cost of energy’ vi tilbyder med denne mølle, var hovedargumentet for at AGL/Meridian bød os velkommen i budrunden. I sagen om Macarthur var vi 30 procent bedre på ’cost of energy’ end vores konkurrenter.” ▪ gerard Carew Key Account Manager for AGL Solgte 140 stk. V112-3.0 MW til det australske Macarthur-site i august 2010. v112 - *) pr. 1 Frigive t til salg : Antal s olgte m øller: Lavest e vind ( c u t-in): optima l vind: Højest e vind: (cut-ou vægt u t): . tårn: nacelle længde : nacelle bredde : tårnhø jde: rotora real: . septe mber 2 010 3.0 MW 2010 140 * 3 m/s 8 m/s 25 m/s 70t 12,8m 4,0m 84-119 m 9,852 2 m Oktober 2010 The Grid 172010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=18http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=18Et job på toppen Marta Figueira Diez er den blot anden kvindelige servicetekniker i Vestas Mediterranean. The Grid fulgte hende på en lang arbejdsdag, der endte med at blive alt andet end almindelig. 18 The Grid Oktober 20102010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=19http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=19Jeg elsker mit job – bare se udsigten. Lige siden jeg var en lille pige, har jeg drømt om at arbejde med store maskiner.” Af Jens Velling arta Figuera Diez har kun været servicetekniker i Vestas i tre måneder. Men du mærker straks hendes begejstring, når hun fortæller, at det er drøm, der er gået i opfyldelse: Engagementet er tydeligt i både smil og stemme. ”Jeg er stolt af at være den ene af kun to kvindelige serviceteknikere i Vestas Mediterranean. Men det er nu ikke noget problem at være kvinde i branchen. Lige siden min første arbejdsdag har kollegerne accepteret mig som en af ’deres egne’. Vi er én stor familie”, fortæller Marta. Som datter af en musiklærer og en bibliotekar lå det ikke i kortene, at Marta skulle ende med at klatre rundt i vindmøller med værktøj og måleudstyr. Men den 27-årige spanier har aldrig været bange for at gøre tingene på sin egen måde: Oprindelig uddannet som søfarts-maskiningeniør har Marta allerede flere års erfaring med at arbejde med store maskiner i et miljø domineret af teknik og testosteron. ”Selvfølgelig er der vanskelige opgaver. Men jeg elsker at håndtere de her enorme maskiner og få dem til at omdanne vind til energi. Og det gør jeg lige så godt som nogen mand,” siger Marta med sit smittende smil. ► M Oktober 2010 The Grid 192010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=20http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=20↖ Kl. 6.15. Marta forlader sin lille lejlighed i Ponferrada. Her bor hun på hverdage. I weekenderne kører hun knapt 200 kilometer til Gijon, hvor hendes forældre og kæreste bor. ← Fra pige i blomstret kjole til servicetekniker i arbejdstøj på to minutter: Marta klæder om til en arbejdsdag i en varm og olieplettet vindmølle. ← Godmorgen. Marta tjekker mails fra sin chef på computeren, mens hendes kollega José Luis Alvarez Pintor møder ind. ← Det er et støvet job, men nogen skal jo gøre det. Efter at solen i månedsvis har udtørret terrænet, har der været flere skovbrande i dette område af Spanien. → På jagt efter dele. En af de første opgaver for Marta er at finde reservedele til dagens servicearbejde. 20 The Grid Oktober 20102010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=21http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=21Oktober 2010 The Grid 212010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=22http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=22← Udpakning. Værktøj og udstyr skal løftes ud af varevognen og pakkes i store tasker, inden det hejses op i nacellen. → Luftbåren. José klatrer først op i tårnet for sænke kablet ned til Marta. Der er 80 meter op til nacellen, og det ville tage lang tid at slæbe det tunge værktøj op gennem tårnet. 22 The Grid Oktober 20102010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=23http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=23→ Safety first. Marta forbinder sin sele til stigen, før hun klatrer op i møllen. De 184 trin får en nybegynders arme til at ryste af anstrengelse, men Marta klatrer ubesværet op. Sidst på ugen kan hun dog mærke anstrengelsen fra de mange klatreture. ← Der er begrænset plads i nacel- len, og arbejdsstillingen kan være ukomfortabel. Nogle steder kan Marta bedre komme til end sine større, mandlige kolleger. ← Arbejdet begynder i toppen af tårnet. Martas første opgave er at kontrollere smøringen af motoren, der drejer nacellen, så vingerne står lige op mod vinden. ↘ Hovedspring. Møllen har et problem med det elektriske system. José må klatre ned i navet udefra – ikke en opgave for folk med højdeskræk… Oktober 2010 The Grid 232010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=24http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=24→ Efter adskillige forsøg på at løse det elektriske problem følger Marta med José ned i navet. Selv om hun balancerer på næsen af møllen 80 meter over jorden med kun et reb som sikkerhed, er Marta aldrig bange. Det er sjovt, siger hun med et grin. ↑ Marta tjekker kølesystemet. Udsigten giver et sug i maven, men der er sjældent tid til at nyde den. ← At fylde fed, rød smøreolie på diverse motorer er en del af rutinen i et serviceeftersyn. → Nedtur. Trods en lang dags uafbrudt arbejde og hjælp fra kollegerne har Marta og José stadig ikke løst det elektriske problem. De beslutter at stoppe. ”Vi ordner det i morgen,” siger Marta beslutsomt. ← Farvel. En usædvanlig arbejdsdag er ved at være slut. Marta skynder sig hjem for at få noget at spise, inden hun skal sove. Om få timer vil hun og José atter være oppe i møllen for at udbedre den elektriske fejl. (Marta får ret: Dagen efter løser de problemet og får møllen til at køre igen). ▪ 24 The Grid Oktober 20102010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=25http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=25150.000 Samlet antal aktionærer i – eller ejere af – Vestas. 19 Procentdel af samtlige lederstillinger i Vestas, der pr. 30. juni 2010 bestrides af en kvinde – for et år siden var tallet 17 pct. 4,5 Antal arbejdsulykker med efterfølgende sygefravær pr. en million arbejdstimer i hele Vestas i første halvår af 2010. Det samme tal for hele 2009 var 8,1. 27 Antal Eiffel-tårne, der kunne bygges af den mængde stål, Vestas brugte i 2009. Metalstrukturen i Paris’ vartegn vejer 7,300 tons, mens Vestas brugte 202,624 tons metal i produktionen. Medregner man også Vestas’ underleverandørers forbrug til Vestas’ produkter, er tallet omkring 900.000 tons. Vestas i tal 342 Så mange V27-225kW-møller solgte Vestas i en rekordordre i 1990 til et projekt i Tehachapi, Californien. 20 år senere har historien gentaget sig selv, med en ny ordre: 190 V90-3.0 MW-møller til Terra-Gen’s Alta Wind Energy Center i præcis samme del af staten. Også den nye ordre sætter rekord: Det er den største Vestas-ordre nogensinde til et enkelt site. De 190 nye møller kan ved fuld produktion levere syv gange så meget elektricitet som de 342 gamle. Oktober 2010 The Grid 252010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=26http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=26teknik Tesla Roadster er den eneste sportsvogn, du kan give gas med god samvittighed. Med sin lille men stærke elmotor har den kræfter nok til at køre fra mange Porscher og Ferrarier – uden at skade miljøet i farten. Fra grøn til ond på 3,9 sekunder Af Jens Velling Vestas ejer to Tesla Roadstere, der bliver brugt til PR. Med deres forbløffende acceleration helt uden støj og røg, er de populære hos kunderne, der får lov at prøve en tur i forbindelse med Wind Summits. Tesla’erne giver kunderne en både sjov og lærerig oplevelse ved at vise, hvordan vindenergi bogstaveligt talt kan omsættes til ren køreglæde. El-biler som Tesla Roadster løser samtidig en gammel udfordring for vindenergi, fordi deres batterier kan opbevare den strøm, som vindmøller producerer. Elbiler og vind- møller er samtidig et perfekt match fordi de fleste elbiler vil blive opladet i løbet af natten, hvor vindmøllerne ofte laver mere strøm end der er brug for, og hvor el-prisen er lav. ▪ Kulfiber karrosseri Karrosseriet er af håndlavet kulfiber, hvilket gør Roadsteren langt stærkere og lettere end biler med almindeligt stålkarrosseri. 5 ting du iKKe vidste om tesla’en: • Internt kodenavn er ”DarkStar” • Selv om den er baseret på en Lotus Elise, deler de to biler kun seks procent dele • Bremser og airbags er produceret af Siemens • Motorens massive moment skabte oprindeligt gearkasse-problemer, der udsatte introduktionen. • Teslas butikker er inspireret af Apple og Starbucks 26 The Grid Oktober 20102010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=27http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=27potent batteri Med sine 6381 små batterier af samme type som i din mobiltelefon, har Teslaens strøm nok til 380 kilometers kørsel. Verdens kraftigste bilbatteri har en forventet levetid på syv år. Avanceret motorstyring Mikroprocessor-hjertet i Roadsteren kontrollerer og styrer strømmen under kørsel, nedbremsning og opladning. integreret motor og gear Ikke meget større end en vandmelon, men med væsentligt mere ”saft”: Elmotoren yder 288 hestekræfter og har lige så meget moment som en Ferrari F360. Kræfterne er øjeblikkeligt til stede og motoren snurrer op til formel 1-lignende 14.000 omdrejninger helt uden vibrationer. Aluminiums chassis Chassiset er lavet i ét stykke aluminium for at gøre Roadsteren så stiv, let og atletisk som muligt. ”Jeg har testkørt fuldblods sportsvogne som Bugatti Veyron, Ferrari F599 GTB Fiorano og Dodge Viper GTS. Alle fantastiske biler, men her er den intelligente afløser for disse tørstige dinosaurer: Tesla Roadster kombinerer massiv fart med grøn teknologi på en måde, der gør den til drømmebilen for både bilentusiaster og miljøforkæmpere.” Journalist Jens velling, forfatter af denne artikel. intet udstødningsrør Hvis man oplader Tesla Roadster med strøm fra vindmøller, udleder den ikke ét eneste gram CO2. Intet udstødningsrør, ingen emissioner… tesla roadster i tal: • Max kraft: 215 kW (288 hk) • Moment: 380 nm fra 0 til 5400 omdr. • Topfart: 212 km/t • 0-96 km/t: 3,9 sek. • Rækkevidde: 380 km • Fuld opladning på: 3,5 timer • Pris (ekskl. afgifter): 628.000 kr. • Længde/bredde/højde: 394/187/113 cm • Vægt: 1325 kg opsamling af bremseenergi Når føreren bremser eller letter foden fra speederen, bruges bremseenergien til at oplade batteriet. Oplevelsen svarer til at motorbremse eller geare ned i en bil med benzinmotor. Oktober 2010 The Grid 272010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=28http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=28Klar Vestas’ nye V112-3.0 MW er møllen, markedet har set frem til. En solid arbejdshest, designet til lav vind, lave omkostninger og en lav grad af vedligeholdelse. Til gengæld er forventningerne høje. 28 The Grid Oktober 20102010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=29http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=29til fremtiden Af Jens Velling og Peter Gisselmann Rasmussen arkedet for vindenergi er i forandring. I takt med at områder med kraftig vind inden for det eksisterende net fyldes op, vokser efterspørgslen på mere effektive møller. Frem til 2020 – så langt som analytikerne kan se – vil 75 procent af alle nye vindmølleparker blive installeret i lav- eller middelvinds-områder. ”Hovedparten af nye onshore-placeringer er allerede i dag lav- eller middelvindsites. Efter min mening vil det fortsætte sådan,” bekræfter Lars Falbe-Hansen fra den danske afdeling af verdens største, uafhængige konsulentfirma for vedvarende energi, Garrad-Hassan. ”Efterhånden som nye markeder opstår, vil det stadig være muligt at placere møller på steder med kraftig vind, men på modne markeder som det europæiske er de for længst optaget.” M Kunderne forandrer sig også. Fra små og uafhængige udviklere til enorme energiforsyningsselskaber med blikket stift rettet mod udgiften per megawatt. En virkelighed der fik ledelse og ingeniører i Vestas til at stille et afgørende spørgsmål for godt fire år siden: Hvordan tilbyder vi industriens bedste ydelse i segmentet for lav og middel vind på land og for kraftig vind til vores offshore-kunder? Svaret blev V112-3.0 MW. Møllen der er designet til at imødekomme en ny virkelighed på det hastigt skiftende marked for vindenergi. ”I bund og grund efterspørger markedet bare den mest effektive og pålidelige mølle med den højest mulige produktion. Kunderne er ligeglade med, hvordan pro- ducenter som Vestas løser opgaven – de vil bare have os til at levere varen,” siger Senior Product Manager Klaus Holm, Vestas Technology R&D. Fra analytikerens synspunkt er det netop, hvad Vestas’ nye mølle gør. ”Indtil nu har møller i segmentet for lav og middel vind typisk været på 2 MW. Nu rykker markedet mod møller på 3 MW, og V112-3.0 MW er blandt de møller, der flytter overliggeren. Afhængigt af den pris Vestas forlanger, vil en mølle med forbedret ydelse alt andet lige sænke prisen per produceret megawatt-time,” forklarer Lars Falbe-Hansen. Han vurderer Vestas’ nye mølle har et stærkt salgsargument på dagens marked: ► Oktober 2010 The Grid 292010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=30http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=30► ”V112-3.0 MW lever op til kravene på alle markeder. I den forstand har den ingen svage punkter”. Kunderne ser potentialet Møllernes svar på folkevognen Lavere driftsomkostninger er netop hvad Vestas ønsker at tilbyde kunderne med den nye mølle. ”Derfor er V112-3.0 MW baseret på gennemprøvet teknik, der til gengæld er blevet finpudset og tunet for at gøre den til markedets bedste mølle til lav og middel vind på land og til kraftig vind offshore,” siger Klaus Holm. Med andre ord: V112-3.0 MW er ikke industriens svar på en fuldblods formel-1 racer, snarere en gennemtestet folkevogn. Et kvalitetsprodukt udviklet til at gøre sin ejer tilfreds ved at præstere år efter år og samtidig holde udgifterne til vedligeholdelse nede på et minimum. Baseret på Vestas’ kendte 2 og 3 MW platform er den nye arbejdshest konstrueret til at være markedets mest pålidelige, mest produktive og mindst service-krævende mølle gennem dens levetid på mindst 20 år. ”Vi er blevet bedre til at regne disse grundlæggende kvaliteter ud. Samtidig er vi blevet lidt mere konservative. I stedet for at satse på spektakulære nye opfindelser, har vi i stedet forbedret allerede gennemprøvet teknik. Det er nøjagtig, hvad markedet ønsker i dag”. En interesseret kunde, australske Roaring 40s, ser også potentialet i V112-3.0 MW. Som det australske marked udvikler sig, bliver områder med meget vind hurtigt optaget, og det gør områder med middel vind mere realistiske for udviklerne. ”Vi ser den samme udvikling internationalt, hvilket gør lanceringen af Vestas’ nye mølle veltimet. Jeg tror, at V112 bliver den dominerende mølle i områder med middel vind,” siger Josef Tadich, ledende vindingeniør hos Roaring 40s. Han peger især på to fordele ved den nye mølle. Den første er rotorstørrelsen på 112 meter, der øger produktionen uden at øge antallet af møller. En anden er, at V112-3.0 MW er optimeret til lavere vind i onshore-udgaven. ”Dermed udnytter møllen vinden bedre, hvilket reducerer udgiften til energiproduktion,” forklarer Tadich. Faktisk er Roaring 40s så interesserede i Vestas’ nye mølle, at australierne allerede er i gang med at indarbejde den i kommende projekter, afslører Josef Tadich. Ifølge Klaus Holm er det en logisk udvikling: ”Tiden med små, idealistiske kunder der især investerede i vindenergi på grund af bekymring for miljøet, er for længst forbi. Nu handler vi med enorme energiselskaber og beslutningstagere, der sjældent sætter en fod i en vindmøllepark. I stedet fokuserer de skarpt på økonomien. I dagens marked er den sikre forretningsmodel altafgørende”. Af samme grund er V112-3.0 MW konstrueret til mange forskellige slags kunder. Fra koncerndirektøren der forlanger en sikker forretningsmodel, over driftschefen på udkig efter lave vedligeholdelses-udgifter, til serviceteknikeren med ønske om et sikkert og komfortabelt arbejdsmiljø. ”Den måde at designe møllen på, har været vigtig. Du må aldrig undervurdere en serviceteknikers indflydelse: Han bestemmer ikke, hvilken model firmaet skal købe, men hans mening kan sagtens sende en mølle ud i mørket,” forklarer Klaus Holm. tests er en reel fordel Et andet resultat af tankegangen om evolution frem for revolution, der ligger bag V112-3.0 MW, er, at Vestas tester møllerne grundigere end nogensinde før. Der- tekniske højdepunkter og afgørende beslutninger under udviklingen af v112-3.0 MW: Ultimo 2006: Vestas beslutter sig for at lave en ny mølle til lav og middel vind onshore samt kraftig vind offshore. oktober 2007: Mål for produkt-strategi, konkurrencedygtighed og design-risici fastlægges. ”VX” sigter mod kunder med fokus på driftsomkostninger. Fire medarbejdere arbejder på projektet. April 2008: Specialister undersøger mekanik, vinger, tårne, nacelle-design, gearkasser og ophæng med tanke på omkostninger og pålidelighed. IDP, Integreret Produkt Udvikling, anvendes: For eksempel planlægges allerede her en ny anhænger med udtræk til vinge-transport. Omkring 25 personer arbejder nu fuldtid på ”VX”. Maj 2008: Et tre-pu2010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=31http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=31for kan Vestas tidligere dokumentere møllens høje pålidelighed over for kunderne. ”Det betyder, at vi kan sende møllen på markedet langt hurtigere end vores konkurrenter. Det giver os en reel fordel, at Vestas har industriens mest omfattende testfaciliteter,” forklarer Klaus Holm. Testprogrammet skal også sikre, at hændelsen i starten af september, hvor en vingespids på V112-3.0 MW prototypen i Lem knækkede af, bliver en enkeltstående fejl. Så selvom V112-3.0 MW måske ikke er industriens fyrige formel-racer, er den noget meget bedre, forklarer Klaus Holm: ”Med sin enestående produktivitet og pålidelighed vil den sikre arbejdspladser i Vestas mange år fremover. V112-3.0 MW viser, at Vestas fører an. Det er en præstation, vi alle kan være stolte af”. ▪ en cool idé Hver eneste detalje på V112-3.0 MW er udtænkt for at øge ydelsen og nedbringe udgifterne. Et godt eksempel er den nye køler-top. Nogle vil måske spørge, hvorfor Vestas genbruger denne gamle idé på en ny mølle; den strømliner i hvert fald ikke designet. Men køler-toppen har en funktion: Ved at bruge vinden til at køle i stedet for en blæser inde i nacellen, bliver kølesystemet enklere, stærkere og mere effektivt. Mere vind betyder højere belastning og giver mere køling. Det er en intelligent løsning, der på samme tid reducerer strømforbruget og mindsker behovet for service. Og kunderne har allerede bemærket den smarte løsning: ”Den nye, passive køler på toppen af nacellen betyder, at møllen kan fungere i varmere klima. Særligt i Australien er det vigtigt, da temperaturen ofte runder 40 grader om sommeren. Muligheden for at producere strøm ved højere temperaturer vil øge vores indtjening mærkbart,” siger ledende vindingeniør for Roaring 40s, Josef Tadich. Værktøj er et andet eksempel på de detaljer, der præger V112-3.0 MW. Møllen kan fremstilles og installeres med langt færre specialværktøjer, hvilket yderligere reducerer omkostningerne. Marts 2009: ”VX” skifter navn til V1123.0 MW og frigives til marketing. Det tekniske design låses fast. Produktion af den første prototype begynder. september 2009: Udvidet dokumentation af møllens pålidelighed sættes i gang med et intensivt testprogram. Vestas udvider sine globale testfaciliteter. Ultimo 2009: Indledende forhandlinger med de første, interesserede V112-kunder begynder. August 2010: V112-3.0 MW frigives til salg. Januar 2011 til juli 2011: Pilot-produktionen skal leve op til de fastsatte kvalitetsstandarder Juni 2010: Vestas’ testprogram gør det muligt at dokumentere V112’erens pålidelighed. Det samme gælder møllens konkurrenceevne i markedet. Offshore-udgave bekræftes officielt. december 2010: Pilot-produktion begynder. Juli 2011: Serieproduktion af V112-3.0 MW begynder. december 2009: Første prototype er færdig. Oktober 2010 The Grid 312010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=32http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=32My workplace pengetræerne: den gule smiley: Hvad: Jeet Kaurs skrivebord Hvem: Jeet (Julie) Kaur, Executive Assistant, Group IT Hvor: Singapore, N 1° 18’ 5” – E 103° 51’ 44” ”Nå ja, den lille gule smiley. Min chef gav mig den for nylig. Jeg ved ikke helt hvorfor. Måske fordi jeg altid er så positiv.” “Jeg elsker bare grønne planter. Pengetræerne hævdes at bringe lykke. Hvis planten dør, har du ikke mere held tilbage. Det er derfor, jeg har to.” My Workplace er en tilbagevendende side i The Grid – et indblik i en kollegas dagligdag på jobbet. Du kan foreslå den næste ’Workplace’. Send en e-mail til: thegrid@vestas.com. Mine papirbakker: “Det er her alle mine indgående og udgående sager ligger. Jeg koordinerer en masse ting for kontoret i Singapore og har også sager fra Manila og Portland med.” Min pC-skærm: “Det er igennem dette ‘vindue’, jeg ser verden. Jeg følger her hele administrationen af Singapore-afdelingen. Meget af kommunikationen til Manila og Portland foregår også via min skærm.” 32 The Grid Oktober 2010 st r at e he P fo V rød s lille o r e s r e vo r e af v den ble t je g t eta g tror, a n fik ed a ” De Je in g . m t lp e n il a der s ” h jæ i Ma Ra n ? li n g r li g ikke a fd e n sæ , er det er e t det hes den med elmo fra sesame street: “Dette er det vigtigste på mit bord. Elmo er en gave fra mine børn. Det minder mig altid om, hvad der er vigtigst i livet – mine børn. Når jeg ser på ham, kommer jeg til at smile.”2010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=33http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=33Få råd til den grønne energi A Af Bjørn Lomborg Outside voice Bjørn Lomborg Adjungeret Professor ved CBS og forfatter til bøgerne: ”The Skeptical Environmentalist” og ”Cool it”. Her udfordrer han den etablerede forståelse af klimaet og argumenter for at skifte prioriteter når det drejer sig om at løse de globale problemer. I 2008 blev Lomborg kåret til at være blandt verdens 75 mest indflydelsesrige personer i det 21. århundrede af magasinet ’Esquire’. t skære ned på CO2-emissionerne lyder som en udmærket løsning på den globale opvarmning. Men det giver ingen mening at tale om en total afvænning fra fossile brændstoffer, før vi har en billig alternativ energikilde at benytte i stedet. Til trods for en masse optimistisk snak om sol- og vindenergi, geotermiske anlæg og andre grønne initiativer er vi endnu ikke i nærheden af, at disse energiformer kan stå for andet end en lille brøkdel af det forsyningskrav, de fossile brændstoffer dækker i dag. Nogle hævder at CO2-kvoterne vil drive innovationen. Vi har dog stadig til gode at se, hvordan det reelt kan lade sig gøre. I virkeligheden har forhastede beslutninger om at skifte til alternativer her og nu låst os til kæmpeudgifter til utilstrækkelige teknologier. Mest markante eksempel på dette er Tysklands kæmpesats på solenergi. En regning på 75 mia. dollars for en teknologi, der kan dække 0,1 pct. af Tysklands forbrug. Hvis vi nogensinde skal ud af vores afhængighed af fossile brændstoffer, skal prisen på grøn energi sænkes markant. Det er derfor, at jeg i lang tid har forsøgt at overbevise politikere om at øge investeringerne i udviklingen af teknologier til grøn energi. Som ’Breakthrough Institute’ – en progressiv tænketank – ynder at udtrykke det, så hjalp vi ikke udviklingen af computere ved at øge skatten på kuglerammer eller begrænse udbuddet af skrivemaskiner. Vi gjorde det ved at øge investeringer den teknologi, der skulle bruges i udviklingen af computere. Hos Copenhagen Consensus Center bad vi for nylig en gruppe top klima-økonomer lave cost-benefit analyser af forskellige tilgange til global opvarmning. Deres resultater er for nylig udkommet i bogform fra Cambridge University Press under titlen: ”Smart Solutions to Climate Change”. I bogen ser Isabel Galiana og professor Chris Green fra McGill University på udviklingen og konkluderede, at i 2050 vil alternative energikilder kun kunne dække halvdelen af det behov, der skal til for at stabilisere CO2udledningen. I 2100 vil det gab være endnu større. Udfordringen er kolossal. På mange områder er der stadig et helt basalt behov for forskning og udvikling. Den gode ting er dog, at prisen for at løse dette ikke burde blive et problem. Galiana og Green anslår at bare 0,2 procent af det globale bruttonationalprodukt – omkring 100 mia. US-dollars om året – brugt på forskning og udvikling i grøn energi, ville skabe det nødvendige skifte mod en CO2-fri fremtid. Det ville ikke bare være billigere end at forsøge at skære i CO2-udledningen, men også begrænse den globale opvarmning langt hurtigere. Endeligt ville det også være langt lettere for udviklingslandene at tilslutte sig. ▪ oUtside voiCe I hvert nummer af The Grid vil en person udefra dele sit syn på energisektoren, vindmøller eller Vestas. Find en ny ’outside voice’ i næste nummer. Oktober 2010 The Grid 332010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=34http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=34Vindambassadør i Mellemøsten Der er meget mere end olie og politiske overskrifter gemt i Mellemøsten. For området med nogle af verdens hurtigst voksende økonomier handler det også om vækst, energi og bæredygtighed. I midten af det hele står Rayan Kassis – Vestas’ vindambassadør i et af verdens mest medieeksponerede områder. Af Kenneth Ley Milling Vestas har mange adresser rundt om i verden. Nogle er mere kendte end andre. For eksempel Pueblo, Isle of Wight, Madrid, Singapore eller Lem, hvor det hele startede. Men Vestas har også ansat folk, hvor man ikke lige regner med at finde kolleger. Rayan Kassis bor og arbejder for eksempel i Beirut i Libanon. Med sin hustru og deres nyfødte barn danner han fortrop for Vestas i Mellemøsten. I et år har han arbejdet som Business Developer for at udvikle et gryende marked for vind energi. ”Det har været ret interessant at opleve, hvordan synet på vind som energikilde er skiftet fra at være en ’luksus’ til at være en reel økonomisk mulighed. Det skyldes de stigende oliepriser og et generelt større fokus på miljøet,” forklarer Rayan. ”Mellemøsten har en førerposition, når det gælder vækst i økonomien. Det betyder også, at behovet for energi i hele regionen er stærkt stigende.” Vestas’ libanesiske udsending tager sig af snart sagt alt, der kan være med til at fremme vindens sag i regionen. Bortset fra Jordan og Egypten har Rayan ansvar for hele området. Indhentning af informationer om vindprojekter og møder med potentielle kunder er bare en del af Rayans daglige gøremål. Som Business Developer er det også hans opgave at sørge for, at Vestas’ interessenter får de mest opdaterede nyheder og informationer til rådighed på den bedst mulige måde. For nylig mødtes han med den libanesiske energiminister, som gerne ville vide lidt mere om, hvordan vindenergi kan supplere landets fungerende energiforsyning. “Det begynder at gå op for folk her, at oliereserverne ikke er uudtømmelige. For Libanon er problemet helt aktuelt, for landet har slet ingen olie- eller gasboringer. Nu arbejder Libanon frem mod år 2020 med en plan, der skal sikre at 14 pct. af energiforsyningen kommer fra vindmøller. Allerede i 2015 skal tallet være på 10 pct.” Rayan Kassis refererer til Vestas Mediterraneans kontorer i Madrid og Istanbul, som han ofte har samtaler med. Men det meste af tiden arbejder han helt alene. Det er både meget spændende og ind i mellem også lidt ensomt. “Den største fordel er jo, at jeg har mulighed for at være en del af næsten alle pro- 34 The Grid Oktober 20102010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=35http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=35vidste du at: • Libanon tidligere blev kaldt Mellemøstens Schweiz på grund af den stærke finansielle sektor og de smukke bjerge. • Beirut regnes for at være en af de smukkeste og mest kosmopolitiske hovedstæder i regionen – hvorfor den lokalt benævnes som ‘Mellemøstens Paris’. • Libanon har 4,2 mio. indbyggere. Hver tredje bor i Beirut. • Libanon er hjemsted for Fønikerne, der udviklede det moderne alfabet cirka år 800 før Kristi fødsel. cesser – samtaler med politikere og centrale interessenter og potentielle kunder. Udfordringen er, at jeg som enmandshær ikke kan støtte og supporte helt så meget, som en hel forretningsenhed kan på etablerede markeder.” Det er derfor heller ikke underligt, at Rayan ser frem til den dag, hvor der vil være flere kolleger på kontoret i Libanon. Den dag er måske ikke så langt ude i fremtiden, mener han. “Vi er nødt til at høste nogle af de frø, vi har sået i form af ordrer. Så håber jeg, at succesen kommer. Udover at det ville være dejligt med et rigtigt kontormiljø med kollegaer, ville eksempelvis nogle folk fra Wind & Site samt nogle salgsfolk kunne supporte og udvikle markedet endnu mere.” ▪ Oktober 2010 The Grid 352010-10-12T15:42:49+02:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=36http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/October2010/TheGridOctober2010DK/?Page=36Vestas Wind Systems A/S, Alsvej 21, 8940 Randers SV Er Vestas multinational eller dansk? name: Maria Serrano Garcia titel: Environment & CSR Analyst, Sustainability Arbejdssted: Vestas Mediterranean, Spanien “Efterhånden som virksomheden vokser, er Vestas nødt til at blive mere multinational. Jeg har været tilknyttet tre vidt forskellige Vestas-enheder og har oplevet, hvor forskelligt vi ser og oplever tingene. Det skal vi udnytte som en fordel. Vi skal holde Vestas i form ved at holde fast i de danske værdier, men samtidig give plads til andre kulturer. Det vil gavne vores forståelse og effektivisering af vores forretning og vores samarbejde. I dag er de fleste ledere danske mænd. Det er et godt tegn at der sættes fokus på det. Forhåbentlig vil det være i fokus i de kommende år.” name: Chris Larsen titel: Faglært Arbejdssted: Vestas Towers, Danmark name: Marco Ferreira titel: Service Supervisor Arbejdssted: Vestas Mediterranean, Portugal “Der er adskillige ikke-danskere på min arbejdsplads. Personligt synes jeg, det er meget gavnligt, fordi jeg så har mulighed for at træne mit engelske og tyske. Generelt skal vi tænke på, hvad der er bedst for Vestas – og det er, at vi altid har den bedste mand til jobbet. Ærlig talt, så foretrækker jeg selv at arbejde sammen med den dygtigste mand – uanset hvilken nationalitet eller kulturel baggrund han eller hun har. Med hensyn til at gøre Vestas mere international, så tror jeg det kommer af sig selv lidt efter lidt, efterhånden som Vestas udvider rundt om i verden.” “Da jeg startede hos Vestas her i Portugal for seks år siden, var mange af mine kolleger og alle vores ledere danske. Det har aldrig været et problem for mig. Men som årene er gået er der ansat flere lokale ledere og kolleger. I dag er alle mine kolleger portugisere, og min chef er spansk. Men jeg kan egentlig godt lide den danske mentalitet og tilgang til arbejdet. Så for mig er baggrunden som dansk virksomhed faktisk ret god at have. Vi skal huske at være opmærksomme på stadig at gøre tingene på den samme måde alle steder. ’Alignment’ er vigtig, når vi samtidig bliver mere lokale.” The Grid Oktober 20102010-10-12T15:42:49+02:00