http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/RSS.ashxVestas PagesWed, 15 Dec 2010 10:40:03 +0100http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=1http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=116 | En æra slutter på Langeland: Sidste tårn fra Rudkøbing 26 | Regionalisering: Når det globale marked bliver lokalt 31 | Eumar Koolman: Forrest på en grøn bølge i Caribien The Grid Connecting you to Vestas December | 2010 Vejen til et mere effektivt Vestas |62010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=2http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=2Indhold The Grid Connecting you to Vestas December 2010 Ditlev Engel: “2009 var det virkelige kriseår” Vestas’ topchef ser tilbage på et 2010, hvor der måtte træffes nogle svære beslutninger – og forklarer, hvorfor han ser optimistisk på Vestas’ fremtid. | 34 tema Når der skal mere ud af mindre Vestas skal skære i omkostningerne og udnytte ressourcerne bedre. Men hvordan? | 8 6| 10 | 12 | Jagten på den korteste vej Brightons gode idéer Shared Service Centres: Ingen genveje Vestas Towers’ medarbejdere i Rudkøbing har skullet vænne sig til hårde realiteter, siden det blev annonceret, at deres fabrik er en af fem, der lukker på grund af overkapacitet i Europa. | 16 teknologI: 55 meter kraft Vi ser nærmere på den største enkeltkomponent Vestas nogensinde har produceret – V112-3.0 MW-møllens vinge. | 14 En æra slutter 2 The Grid December 20102010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=3http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=3Et blik fremad De sidste måneder af 2010 har ført mange spørgsmål med sig. Hvor står Vestas efter at have sagt farvel til 3000 kolleger? Hvad er der i vente i 2011? Og hvorfor er effektivitet kommet øverst på dagsordenen, når ordretilgangen er bedre end nogensinde før? I denne udgave af The Grid søger vi svarene og prøver samtidig at levere stof til eftertanke. Vi har talt med Vestas’ egne eksperter for at få deres syn på, hvordan Vestas bliver en mere effektiv organisation – og hvor langt, vi skal flytte os. Vi har også set nærmere på en udvikling, der præger hele vindenergi-industrien: Bevægelsen væk fra den traditionelle eksport mellem verdensdele mod regionalisering, hvor producenterne rykker tættere på kunderne. Den samme udvikling er en af årsagerne til, at Vestas lukker fem nordeuropæiske fabrikker. Vi har besøgt en af dem, Vestas Towers’ fabrik i Rudkøbing, hvor medarbejderne snart må sige farvel til deres arbejdsplads. En barsk historie fra et område der i forvejen er hårdt ramt af arbejdsløshed. Men også en del af virkeligheden i et Vestas, der af hensyn til konkurrenceevnen i stigende grad lægger produktionen der, hvor efterspørgslen er. 4 24 28 30 31 32 36 | | | | | | | Vestas' world Regionalisering: Når global bliver lokal My workplace: Kokkens bord Vestas i tal Outside voice: Grønt løfte er varm luft På toppen af en grøn bølge i Caribien Voxpop: Er din Vestas-afdeling effektiv nok? Redaktionen thegrid@vestas.com The Grid er et internationalt magasin til Vestas’ medarbejdere og udgives på engelsk, dansk, italiensk, tysk, spansk og kinesisk. Redaktionen er afsluttet 1. december 2010. Udgiver: Vestas Wind Systems A/S, Alsvej 21, 8940 Randers SV., Danmark, Tel. + 45 9730 0000, Fax: +45 9730 0001, www.vestas.com Oplag: 20.000 Redaktion: Peter Wenzel Kruse (ansvarshavende redaktør), Peter Gisselmann Rasmussen (redaktør), Frud Bezhan, Jens Velling og Kenneth Ley Milling. E-mail: thegrid@vestas.com Design: Jannie Virklund og Datagraf. Korrektur og oversættelse: Courtney LaManna, Yalei Zhang, Silvia Hernando Carrera, Velia Senatore og Julia Fuamba. Tryk: Datagraf. December 2010 The Grid 32010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=4http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=4noter 2 4 5 1 3 Vestas world 1 | Danmark Et kig udenfor Tre afdelinger giver nu kollegerne i Vestas adgang til de vigtigste nyheder fra industrien hver uge. Government Relations, Competitive Intelligence og Customer Intelligence publicerer et nyhedsbrev, der omhandler ugens vigtigste overskrifter. Afdelingerne får mange spørgsmål fra kolleger, der vil vide mere om konkurrenter og den politiske udvikling – tegn på sund nysgerrighed, mener Thomas Seehausen, Competitive Intelligence. “Vi har alle behov for at holde os opdateret på, hvad der sker i markedet – og det ugentlige nyhedsbrev kan hjælpe. Jo bedre forståelse, vi hver især har for udviklingen, des bedre kan vi bidrage til at fastholde Vestas’ førerposition.” Alle Vestas-medarbejdere kan abonnere på det ugentlige nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig på The Hub: Supporting Domains > Customers & Markets > Competitive Intelligence. 2 | Storbritannien Vestas tester brintbil på Isle of Wight Medarbejdere fra udviklingscentret på Isle of Wight skal testkøre brintbiler på øen. De CO2-neutrale køretøjer er del af Vestas’ deltagelse i ITM Powers ‘Hydrogen On Site’-forsøg, der bruger vindenergi til at fremstille brint-baseret brændstof til biler. Vestas har allerede testet en elektrisk Mercedes Smart Car, elektriske versioner af en Ford Transit samt en Renault minibus. Den nye brintbil bliver en ombygget Ford Transit. 4 The Grid December 20102010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=5http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=53 | Sydkorea 4 | Frankrig 5 | USA Rekord-ordre: Første møller installeret De første møller, der er del af rekordordren til EDP Renovaveis (EDPR), er blevet installeret i Roman Brandey Wind Farm i Frankrig. Ordren, den største i Vestas’ historie, blev underskrevet tidligere i 2010 med portugisiske EDPR, der har verdens tredjestørste vindenergi-portefølje. Ifølge ordren skal Vestas levere møller med en samlet kapacitet på 1500 MW til Nord- og Sydamerika og Europa i 2011 og 2012, med mulighed for yderligere 600 MW i samme periode. Populær lavvindsmølle Interessen for Vestas’ V100-1.8 MWmølle er stigende, efterhånden som sites med lav vind spiller en stadig større rolle. Møllen er målrettet sites med lav vind, og er udviklet på basis af eksisterende Vestas-modeller. Det giver kunderne velafprøvet teknologi, stor pålidelighed og lav Cost of Energy. Det første store V100-1.8 MW-projekt i USA kommer til at omfatte 32 møller, der installeres ved Idaho Falls i Idaho. Vestas har også fået en ordre på 21 eksemplarer af møllen fra Brasilien. Det gør projektet til et af de største nogensinde i landet. Møllerne til det brasilianske projekt leveres i begyndelsen af 2011. G20: Grøn agenda Sørg for en stabil pris på CO2, øg investeringerne i forskning og udvikling og afskaf støtte til fossile brændsler hurtigst muligt. Det var nogle af de anbefalinger, som Ditlev Engel ved G20-mødet i november fremlagde som leder af en arbejdsgruppe om skabelsen af grønne jobs. Topmødet samlede politiske topledere fra verdens 20 mest indflydelsesrige økonomier. Engel benyttede samtidig lejligheden til at bede regeringslederne om at afsætte en time i kalenderen, hvor Vestas’ koncernchef vil fremlægge forslag til, hvordan det enkelte land kan forbedre vilkårene for at skabe jobs i grønne vækstindindustrier. December 2010 The Grid 52010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=6http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=6tema Hvor finder vi effektiviteten? Vestas skal have mest muligt ud af sine ressourcer for at klare sig i konkurrencen. Men hvor effektive er vi i dag – og kan Vestas forbedre sig hurtigt nok? 6 The Grid December 20102010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=7http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=7December 2010 The Grid 72010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=8http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=8tema Få det bedste ud af initiativet Hårdere konkurrence betyder, at Vestas skal skære i omkostningerne og lægge flere kræfter i effektivisering, siger topledelsen. Den opgave handler om mere end at skære i antallet af medarbejdere og lukke fabrikker, forklarer to af Vestas’ eksperter. Af Kenneth Ley Milling og Peter Gisselmann Rasmussen " er er ikke tid til at læne sig tilbage og lade stå til. Der er ingen tvivl om, at Vestas skal være meget bedre til at udnytte ressourcerne,” siger Per Thiesen, Vice President i Production Excellence. Gennem sit tætte samarbejde med Vestas’ produktionsenheder om forbedringer af produktivitet og kvalitet oplever han et Vestas med stor vilje – og behov – for at forbedre effektiviteten. D Så hvor langt er Vestas fra at være bedst? ”Man kan sige, at hvis Toyota scorer 10 på en skala fra 0 til 10, så ligger Vestas på 4 – på en god dag. Men Toyota har også arbejdet med produktivitet siden 1948. I Vestas har vi introduceret Six Sigma og Lean for bare et par år siden. Så der er ingen tvivl om, at potentialet for forbedring er meget stort,” forklarer Per Thiesen og understreger, at Vestas forbedrer sig fra dag til dag. Han nævner som eksempler Vestas Blades’ 40 pct. forbedring i produktivitet i dele af produktionen – og de store fremskridt i leveringssikkerhed af reservedele siden Vestas Spare Parts & Repair blev oprettet. Produktionen er imidlertid kun et af mange områder, hvor forretningen skal blive mere effektiv, mener Karsten Andersen, der er Chief Specialist i Group Finance and Operations. Han leder en gruppe, der har som opgave at finde områder og arbejdsgange, der kan optimeres. “Historisk set har Vestas været del af en ‘forkælet’ industri, hvor den meget hurtige vækst har gjort mange ting mulige, som 8 The Grid December 20102010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=9http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=9Naturlig strømlining Tendensen har været at tilføje flere kolleger i stedet for at se på, hvordan tingene kan gøres smartere. Fremover vil vi fokusere meget mere på effektiviteten.” Vestas’ CFO Henrik Nørremark på The Hub, november 2010 Alle hurtigt voksende virksomheder oplever en periode, hvor effektiviteten kommer i fokus. Det gælder også Vestas. Af Kenneth Ley Milling “Det er en naturlig proces.” Poul Houman Andersen, Professor ved Aarhus Handelshøjskole, har fulgt Vestas’ hurtige udvikling og vækst i de seneste år. Han er ikke overrasket over, at Vestas nu fokuserer mere på at effektivisere forretningen for at tilpasse sig en ny æra i vindindustrien. “Vestas gennemgår en meget naturlig fase, en strømlining som stort set alle hurtigt voksende virksomheder oplever,” siger han. “I halvtredserne oplevede General Motors så voldsom vækst og efterspørgsel efter nye biler, at de havde svært ved at følge med i produktionen. Så kom nye spillere ind på markedet for at få en del af kagen. Det medførte overproduktion, og det betød, at General Motors måtte se på sin egen effektivitet for at holde priserne nede.” Houman Andersen ser en lignende situation for Vestas. Industriens hurtige udvikling har tiltrukket giganter som Siemens og General Electric samt yngre virksomheder. Det har ændret industrien fundamentalt. Effektivitet er ifølge Houman Andersen afgørende for, at hele industrien kan komme til at stå som en af fremtidens centrale energiformer. Det bliver ikke let. “Jeg forudser, at de næste 15-20 år bliver meget meget konkurrenceprægede. Ikke kun for Vestas men for hele industrien, efterhånden som nye energikilder skal tage over fra de gamle,” siger Houman Andersen. Han mener desuden, at fleksibilitet skal være indbygget i arbejdet mod forbedret effektivitet. “Den optimalt organiserede virksomhed findes ikke. Verden udvikler sig konstant, og virksomheder som Vestas skal kunne tilpasse sig hurtigt. En del af at være effektiv er derfor at sikre, at medarbejdere er dygtige og alsidige. Her spiller HR en vigtig rolle.” det ellers ville have taget mange år at opnå,” siger Andersen. Han har været hos Vestas siden han kom til som servicemontør i 1995. “Vi har haft den luksus, at vi har kunnet bevæge os væk fra vores kerneforretning, og den skal vi tilbage til. Vi har ét produkt, og vores succes afhænger af, at vores møller fungerer. Vi skal prioritere meget mere, end vi gør i dag – og vælge de ting, der påvirker slutresultatet mest.” Både ledelse og medarbejdere har ansvar for, at det sker, siger Per Thiesen. “Faktisk oplever jeg, at Vestas’ medarbejdere er meget opsatte på at bidrage til, at Vestas bliver en bedre fungerende virksomhed. Lederne skal blive bedre til at opfordre medarbejderne til at give input - og bruge dem, så Vestas kan udnytte ressourcerne bedre.” Men har vi ikke alle travlt med at udføre vigtigt arbejde i dag? “Jeg tror, at alle føler, de har travlt. Men både medarbejdere og ledere skal se kritisk på, om vi har travlt med de rigtige opgaver. Medarbejdere skal sige, hvis de ser noget, der skal ændres – og ledere skal lytte og give mandatet til, at medarbejdere så også kan indføre ændringerne,” siger Karsten Andersen. Per Thiesen er enig: “Vi kan hver især gøre en forskel, hvis vi hver dag har i baghovedet, hvordan opgaverne kan løses lidt bedre.” ▪ December 2010 The Grid 92010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=10http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=10tema By Peter Gisselmann Rasmussen Brightons gode idéer Af Peter Gisselmann Rasmussen Nye medarbejdere, nye ledere og nye omgivelser. Nacellemontagefabrikken i Brighton, Colorado har vist, at man ikke behøver at være bagud, bare fordi man er ny. 47 procent forbedring af produktiviteten taler sit eget sprog. er er ingen hemmelig formel,” siger Adam Cookson. Han er Produc" tion Manager på Vestas Nacelles’ fabrik i Brighton, Colorado, om de forbedringer af effektiviteten, man kan fremvise her. “Mange tror, at det handler om procedurer eller systemer – men i sig selv gør de ingen forskel. Det er kollegernes indstilling, det handler om. Pointen er, at der skal skabes en kultur, hvor folk har lyst til at være involveret i at forbedre måden, de arbejder på,” siger han. Siden den første nacelle blev samlet på den amerikanske fabrik i april i år, er antallet af arbejdstimer, der bliver brugt på hver nacelle reduceret med 47 pct. Det gør den til en af de mest effektive nacelle-fabrikker få måneder efter den officielle åbning. Hvordan opnår en helt ny fabrik så det? En vigtig ingrediens er initiativ blandt medarbejderne, mener Logistics Manager Mike Krings. D “Vores kolleger står ude i fabrikken hver dag – det er dem, der ved, hvordan arbejdet kan forbedres. Vores opgave er at opfordre dem til at komme med deres idéer,” siger Krings. En af mange forbedringer, eller ‘kaizen’ som de hedder i Lean, kom fra Eric Royer og Darren Shank. De arbejder på fabrikkens lager og fik idéen til en skum-form, der kan lægges i de vogne, der leverer komponenter til de enkelte dele af produktionen. Formene har fordybninger til komponenter, der skal bruges af den enkelte medarbejder. Formene sikrer, at delene bliver holdt på plads og altid er synlige. Det letter arbejdet for kollegerne og sparer penge, fordi formene let kan flyttes fra vogn til vogn, når der er behov for det. Det er en af mange idéer, der gør fabrikken mere effektiv – kombineret med globale initiativer, forklarer PEX manager Mark Estes: 10 The Grid December 20102010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=11http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=11Der er personlig stolthed i at finde en løsning, der gør vores arbejde mere effektivt.” “Vi har fra begyndelsen lagt stor vægt på uddannelse, både lokalt og fra erfarne kolleger i Danmark,” siger han. En del af uddannelsen har netop fokuseret på, hvordan man får øje på de områder, hvor arbejdet kan gøres lettere. “Andre brancher som flyindustrien har været her i Colorado i mange år. Derfor har vi kunnet rekruttere erfarne og velkvalificerede medarbejdere, som har et helt naturligt fokus på at finde forbedringer.” ”Der er personlig stolthed i at finde en løsning, der gør vores arbejde mere effektivt,” siger Adam Cookson. “Vi oplever det ikke som et pres for at skulle arbejde hurtigere. For eksempel har vi fundet en måde at placere værktøj tættere på, hvor kollegerne bruger dem. Det betyder, at man slipper for at gå frem og tilbage 30 gange om dagen – det er en stor tilfredsstillelse.” ▪ Adam Cookson ↑ I tæt kontakt: Radioerne bruges flittigt til at tilkalde en supervisor, hvis et problem eller spørgsmål dukker op. December 2010 The Grid 112010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=12http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=12tema Shared service: Ingen genveje til succes Shared service skal være med til at gøre forretningen Vestas mere effektiv. Det er ikke en let øvelse – men den er nødvendig, mener manden, der skal introducere den nye struktur i BU People & Culture. Af Peter Gisselmann Rasmussen ernhard Ehret bliver en nøglefigur i BU People & Culture, når man her indfører konceptet shared service som en del af enhedens nye forretningsmodel. Han kommer til Vestas efter 15 år hos den tyske IT-gigant SAP. Han kan se tilbage på en udvikling, der ligner den, Vestas står overfor. Siden 2005 har han stået i spidsen for IT-virksomhedens shared service-centre i Europa. Han ser mange ligheder mellem SAP dengang og Vestas i dag. “Vi kunne se, at omkostninger på områder som HR var for høje, sammenlignet med andre virksomheder. Vi var nødt til at udnytte vores ressourcer bedre,” siger han. Hos SAP blev service-centrene oprettet for finans- og HR-funktionerne. Det betød centralisering på færre adresser og fælles, standardiserede arbejdsprocesser. “Helt centralt i forandringerne er den nye rolle, som medarbejderne får. Med et shared service-center kan kolleger bevæge sig fra at være generalister, der skal hjælpe med mange forskellige opgaver, til at være specialister inden for et afgrænset område,” forklarer Ehret. B “Det udvikler den enkelte medarbejder, men betyder samtidig bedre støtte til resten af virksomheden, fordi folk fokuserer på det, de er bedst til.” Hos SAP betød indførelsen af centrene, at omkostningerne faldt med 30-35 pct., fordi antallet af medarbejdere i funktionerne ikke steg i takt med virksomheden. Men der er ingen lette genveje til den slags resultater. “Det er en lang udvikling, og det tager tid, før det nye setup fungerer optimalt. Vestas skal støtte sine eksperter og sikre, at deres viden bliver delt.” Lige så vigtigt er det, at resten af Vestas forstår og accepterer ændringerne, understreger Ehret. “Det kræver en ny tankegang fra centrenes ‘kunder’, altså de medarbejdere og ledere, der skal bruge dem,” siger han. “Eksempelvis kan du ikke regne med at tale med den samme kollega i afdelingen, hver gang du henvender dig, som du måske gjorde før i tiden. Til gengæld kan du være sikker på, at dit opkald altid bliver besvaret og håndteret bedst muligt. På den måde handler det om at skifte fra den tankegang, der kendetegner et lille firma til en stor, international virksomhed,” siger Ehret. Han mener, at shared service-centrene er en naturlig del af udviklingen for en virksomhed som Vestas. “Når du oplever vækst som Vestas, så er man på et tidspunkt nødt til at udnytte de stordriftsfordele, der kan findes. For mig at se er timingen rigtig nu.” ▪ Shared service-centre: Vestas skal nedbringe sine omkostninger, og en af metoderne er indførelsen af shared service-centre på en række områder, bl.a. People & Culture. I stedet for at have ens funktioner i hver enkelt enhed, så vil et shared service-center støtte flere enheder (en forretningsenhed, en fabrik eller en stabsfunktion), også på tværs af landegrænser. 12 The Grid December 20102010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=13http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=13Bernhard Ehret Tidligere Managing Director, SAP HR Business Shared Service Centre Europe, Prag. Tiltræder hos Vestas i januar 2011 som Vice President i BU People & Culture. Her skal han lede arbejdet med indførelsen af shared service-centre i People & Culture. Shared service-centrene kræver nytænkning fra centrenes ‘kunder’ – medarbejdere og ledere i Vestas.” December 2010 The Grid 132010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=14http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=14teknologI En kort historie Af Kenneth Ley Milling Det kræver noget særligt at ’høste’ op til tre megawatt elektricitet i et lavvindsområde. Men det er præcist, hvad vingen til V112-3.0 MW møllen kan. ingen til Vestas’ V112-3.0 MW er den største enkeltkomponent nogensinde i virksomhedens historie – og det har krævet mere end ekstra glasfiber at fremstille en vinge så lang. Den er cirka seks meter længere end den hidtil længste Vestas-vinge, og det har krævet nytænkning af processerne fra design og konstruktion til installation. Vingens dimensioner har også krævet en række nyskabelser af de værktøjer, V Godt greb Diameteren ved vingens rod er 2,6 meter – større en på nogen anden møllevinge hos Vestas. Det giver en solid forankring af vingen. En stille kæmpe Højt output, lav støj: Vingeprofilen er en del af grunden til, at V112-3.0 MW er mere støjsvag end andre møller. Samtidig betyder designet, at vingen er mindre modtagelig over for støv og skidt, der i større mængder kan betyde, at møllens output bliver mindsket. Fire busser lang Designerne var nødt til at gentænke en del processerne – fra produktion til transport og installation, da de tegnede vingen. Ikke så sært, når man arbejder med en komponent, der er lige så langt som fire af Londons dobbeltdækkerbusser. 14 The Grid December 20102010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=15http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=15om en lang vinge der bruges i transporten – nogle af dem måtte også udtænkes helt fra bunden. Da Vestas Technology R&D skulle teste vingen på testcentret på Isle of Wight måtte man hæve loftet i den gamle fabrikshal med adskillige meter, da vingen ganske enkelt var for lang og for fleksibel, til at man kunne gennemføre de nødvendige tests. ▪ Vingefang og vindfang Designet til vingen er baseret på det, der er brugt til V90-3.0 MW møllen. Arealet V112-vingen dækker er imidlertid hele 55 pct. større – 9.852 m2 Effektiv i sommerbrise Den 54,6 meter lange vinge medvirker til, at møllen begynder at producere el ved vindhastigheder helt ned til 3 sekundmeter. Til sammenligning skal der 5-6 sekundmeter vind til, for at få de visne blade under hækken til at flyve. December 2010 The Grid 152010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=16http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=16Sidste tårn fra Rudkøbing 245 medarbejdere mister deres job, når Vestas Towers lukker fabrikken i Rudkøbing. Selv om lukningen har efterladt lokalsamfundet i chok, sætter medarbejderne en ære i at gøre arbejdet færdigt, inden de forlader fabrikken for sidste gang. Af Jens Velling Fotos: Daniel Urhøj, Das Büro 2010 har været et stille år for Vestas Towers i Rudkøbing. Medarbejderne vidste, at noget måtte ske. Alligevel kom meddelelsen 26. oktober som en overraskelse: Fabrikken lukker og alle 245 jobs nedlægges. ”Vi troede ikke, det ville blive så drastisk. Men det nytter ikke noget at blive sure. Nu vil vi bare gøre arbejdet færdigt, så vi kan gå herfra med rank ryg,” siger Jan Hansen, Teamleader for Reparation. Overraskelsen skyldes også, at Towers Rudkøbing, med fabrikschef Claus Højer Werrings ord, har udviklet sig fra ”at være en Trabant til en formel 1 racer.” En opfattelse, som medarbejderne deler. ”Hvorfor lige os?”, spørger mange. Svaret findes i de tynde ordrebøger: Særligt det europæiske marked har ikke levet op til forventningerne. Derfor må 245 medarbejdere nu forberede sig på en ny tilværelse. Og det er en udfordring, fastslår Ann-Mette Munch, én af de psykologer fabrikken har tilknyttet i forbindelse med lukningen. ”En lukning kaster folk ud i en krise, der kan gå to veje: Enten ender den i modløshed og tab af sociale kontakter – eller også ser du pludselig nye muligheder i dit liv. Min opgave er at hjælpe folk til at skabe orden i kaos og bevare håbet.” ► 16 The Grid December 20102010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=17http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=17Folk har taget det pænt. Måske går alvoren først op for os, når vi får fyresedlen i hånden og forlader fabrikken for sidste gang.” Bo Nørgaard, Teamleader hal 7, Vestas Towers Rudkøbing December 2010 The Grid 172010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=18http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=18← “Vi mangler et år, så nu skal vi ud og finde et nyt sted at færdiggøre vores uddannelse. Vi er her fra Rudkøbing, men selvfølgelig flytter vi, hvis det er nødvendigt. Måske er der en chance hos Towers i Varde,” håber Jacob Nielsen (til venstre) og Christian Pihl. ↑ “Jeg er da ked af, at fabrikken lukker. Det er også trist for øen. Men for mig er det ikke så slemt; jeg skulle alligevel pensioneres næste år”, fortæller Tage Christoffersen. To dage før lukningen blev annonceret, kunne han fejre 35 års jubilæum på fabrikken. → I årevis har hjelmene beskyttet svejsernes øjne. Snart bliver de hængt på plads for sidste gang. 18 The Grid December 20102010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=19http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=19Jeg synes, det er en fejltagelse at lukke den bedste Towers-fabrik i Vestas. Vi har lært og opnået så meget her på fabrikken. Nu håber jeg, at Vestas kan bruge mange herfra som supervisorer.” ↓ Uffe C. Mogensen, formand for nathold i hal 3 → Når jernpladerne er valset runde, skal de svejses sammen med andre plader. Valsning er en svær proces - det tager mange år at lære det rette håndelag. December 2010 The Grid 192010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=20http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=20← “Kollegerne tager det flot, men der er stor skuffelse over lukningen, fordi vi har været så glade for arbejdspladsen. Håb er der ikke så meget af, for Langeland er i forvejen hårdt ramt af arbejdsløshed,” fortæller tillidsmand Leif Schmidt. ← De fleste medarbejdere havde håbet, at fabrikken kunne nøjes med fyringer og betegner lukningen som et chok. ”Mange spørger, hvorfor lige os, når vi præsterede så godt sidste år? Jeg havde regnet med at blive gammel i det her job,” siger Kenneth Rasmussen, Teamleader for Overfladebehandling. → Stemningen er trykket, men fattet på informationsmødet den 4. november. Det lokale jobcenter og andre medlemmer af den styringsgruppe, der skal koordinere indsatsen for medarbejderne, er mødt op for at hjælpe og give gode råd. Men ingen stiller spørgsmål. De sidste 40 år har området i gennemsnit mistet 100 arbejdspladser om året. 20 The Grid December 20102010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=21http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=21December 2010 The Grid 212010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=22http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=22← Ann-Mette Munch er en af de psykologer, som medarbejderne kan tale med. ”Mange får en krisereaktion, kan ikke sove og får tankemylder. Gulvtæppet er simpelthen revet væk under dem. I den situation er det vigtigt at hjælpe dem med at bevare håbet.” → Snart er det hele fabrikken, der ikke må benyttes. Ledelsen forventer, at nøglen drejes om for sidste gang med udgangen af februar. Det er første gang nogensinde, jeg er blevet sagt op. Jeg har arbejdet her i 15 år og min kone har været her i 25 år. Jeg har svært ved at sige, hvordan jeg har det med lukningen. Det er ikke rigtigt faldet på plads endnu.” Jan Hansen, Teamleader Reparation og Vedligehold 22 The Grid December 20102010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=23http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=23↑ Fabrikschef Claus Højer Werring lytter med på informationsmødet i baggrunden. Han håber, at den kommende faste forbindelse til Tyskland kan skaffe nogle af hans medarbejdere nyt arbejde. ”Ledelsen forsøger virkelig at hjælpe os,” fortæller flere ansatte. ↓ “Jeg skal nok finde noget andet, men jeg er bekymret for mine piger,” siger kantineleder Lene Særkjær. ”For Langeland er lukningen en katastrofe – det er den femte kantine jeg er med til at lukke i området.” December 2010 The Grid 232010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=24http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=24Baggrund Stadig hårdere konkurrence gør det vigtigere at være tæt på både marked og kunder. For Vestas og konkurrenterne er løsningen øget regionalisering. Når global bliver lokal Tidslinje Juni 2006 Vestas åbner sin første fabrik i Kina, vingefabrikken i Tianjin. I dag har Vestas 3.000 medarbejdere fordelt på fem lokationer. Tre af dem er fabrikker, hvoraf den ene er Vestas’ største produktionsanlæg, der producerer generatorer, vinger, naceller, nav og kontrolsystemer. Det fungerer samtidigt som globalt indkøbskontor. Marts 2008 Vestas åbner sit første produktionsanlæg i USA, verdens næststørste marked for vindmøller. Vingefabrikken i Windsor, Colorado producerer nu 1.800 vinger om året og beskæftiger flere end 500 lokale arbejdere. I dag har Vestas fire fabrikker i Colorado. 24 The Grid December 20102010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=25http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=25Af Frud Bezhan og Jens Velling D a Vestas i november annoncerede planerne om at skære 3.000 jobs i Nordeuropa, var det endnu et eksempel på en voksende trend i vindindustrien, siger Robert Clover, global chef for Clean Energy Equity Research i HSBC, verdens sjette største bank- og finansieringsselskab. ”Regionalisering afspejler behovet for at balancere produktion og kapacitet i en region med efterspørgslen i det samme område for at minimere omkostningerne til produktion og transport,” forklarer han. ”Derfor ser vi nu, at meget produktion i Europa flytter til markeder uden for Europa, hvor efterspørgslen er høj.” Fra et forretnings-synspunkt giver regionalisering god mening, understreger Clover. ”På længere sigt vil det gøre Vestas mere omkostningseffektiv, hvilket vil forbedre fremtidsudsigterne for koncernen og alle Vestas’ interessenter som medarbejdere, kunder, leverandører og aktionærer,” siger han. Vestas ønsker at være ”In the region, for the region” og skabe regionale strukturer, hvor Nordamerika forsynes fra USA, Europa fra Europa og Asien fra Asien. En strategi Vestas ikke er ene om. ”Stort set alle konkurrenter – med den bemærkelsesværdige undtagelse af November 2008 Vestas åbner sit første research- og udviklingscenter i Singapore. Det første uden for Danmark. I dag har Vestas Technology R&D seks andre centre verden over; i Storbritannien, USA, Indien, Kina og to i Tyskland. Januar 2009 Vestas etablerer en uafhængig Spare Parts & Repair forretningsafdeling, der skal støtte serviceafdelinger over hele verden. Hovedformålet er at sikre hurtigere service og vedligeholdelse af Vestas’ møller. December 2010 The Grid 252010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=26http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=26Baggrund kinesiske producenter – har i mere eller mindre grad forfulgt samme strategi om regionalisering,” siger Clover. Et eksempel er Suzlon Energy. Verdens femte største vindmølleproducent er til stede i 14 lande over hele kloden. Med base i Indien har firmaet nu spredt produktionsfaciliteterne til sine tre største markeder: Kina, Indien og USA. Suzlon har også R&D centre tre steder i verden. Undgå snævert fokus på markeder Ifølge Thomas Seehausen, Business Analyst i Vestas Competitive Intelligence, bru- ger konkurrenterne også regionalisering til at undgå farerne ved at være afhængig af et enkelt marked. Han peger på den amerikanske konkurrent GE som et eksempel på risikoen ved et snævert fokus på markedet. ”De seneste tal for GE viser betydelige tegn på svaghed i firmaets vindmølleafdeling. Udviklingen er særlig tydelig for antallet af afskibede møller, der er faldet yderligere 34 pct. efter en konstant nedgang siden 2008,” siger Thomas Seehausen. Han tilføjer, at hovedårsagen er GE’s udtalte afhængighed af det amerikanske marked, der har oplevet en dramatisk Oktober 2010 Vestas åbner sit banebrydende Technology R&D-center i Beijing, Kina. Det er første gang, et internationalt firma i vindindustrien åbner et sådant center i Kina. Oktober 2010 Vestas åbner verdens største tårnfabrik i Pueblo, Colorado. Fabrikken, der beskæftiger 400 medarbejdere, råder over mere end 120.000 m2 og knapt 13 kilometer jernbanespor til transport af materialer og færdige tårnsektioner. 26 The Grid December 20102010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=27http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=27Hvad gør Vestas’ konkurrenter? Gamesa TecHnoloGy – Kina nedgang: 84 pct. af alle de møller, som GE installerede i 2009, blev rejst på amerikansk jord. Europæisk fremtid I betragtning af at produktion i Vesteuropa er kostbar, er det indlysende spørgsmål: Hvorfor flytter Vestas, sammen med alle konkurrenterne, ikke bare al produktion til lav-omkostnings lande i Asien? ”Trenden mod regionalisering vil fortsætte i de kommende år, om end med en lidt langsommere hastighed end de sidste to-tre år. Vi forventer, at produktionskapaciteten fortsat vil blive opbygget på lokale markeder uden for Europa, især i Asien og Latinamerika," siger Seehausen. Julian Birkinshaw, professor i strategi og international ledelse på London Business School, er enig: ”Generelt er Vesteuropa i problemer, når det drejer sig om traditionel produktion, fordi vi i stigende grad ikke kan konkurrere med Fjernøsten.” ”En del af komponenterne til vindmøller, som eksempelvis tårnene, er ikke komplekse at lave og kræver meget manuel arbejdskraft. Når det er tilfældet, bliver Vesteuropa et meget dyrt sted at producere i for Vestas,” forklarer han. Julian Birkinshaw insisterer på, at for at bevare jobbene må Europa opdatere sin videns-industri og sørge for at blive det sted i verden, hvor research og udvikling foregår. ”Når succesrige industrier flytter deres produktion ud for at bevare konkurrencedygtigheden, tilskynder det samtidig andre til at investere i nye vækstindustrier, der skaber videns-arbejdspladser i Europa og USA. For at bevare konkurrencedygtigheden bør vi derfor investere i uddannelse og innovation for at tiltrække risikovillig kapital,” siger han. Robert Clover tror dog, at det europæiske marked vil vokse i de kommende år. Dermed kommer europæiske fabrikker fortsat til at forsyne en stor del af verdensmarkedet for komponenter til vindmøller. ”Europa vil fortsat være et vigtigt marked, og vi forventer, at industrien fortsat vil have en stærk produktionsbase i Europa,” siger han. ▪ Den spanske konkurrent annoncerede for nylig planer om at åbne fem nye Technology R&D centre verden over i løbet af det næste halve år: i USA, England, Brasilien, Indien og Singapore. Et R&D center forventes også i Kina, hvor Gamesa forventer at markedet i 2013 vil udgøre 30 procent af det totale salg, sammenlignet med 15 procent i 2009. clipper WindpoWer – offsHore Traditionelt fokuseret på det amerikanske marked investerer Clipper nu massivt i offshore vindkraft i Storbritannien. Firmaet bygger produktionsfaciliteter i Newcastle, der skal bygge verdens største vinger og forventes at beskæftige over 500 medarbejdere. siemens – indien oG Kina Den tyske producent udvider sit globale produktions-netværk i Kina og Indien, Asiens to største markeder for vindkraft. Siemens planlægger også at åbne en vindmølle fabrik i Barodo, Indien, der skal producere møller i 2012. I Kina har Siemens investeret 60 millioner euro på at bygge nye produktionsfaciliteter i Shanghai - blandt andet en ny vinge- og nacellefabrik. enercon – bliVer i europa November 2010 Som følge af et vigende marked og overkapacitet i Europa, annoncerer Vestas besparelsen af 3.000 jobs i Nordeuropa samt fire fabrikslukninger i Danmark samt en enkelt i Sverige. I modsætning til konkurrenterne har tyske Enercon ingen planer om gå ind på det amerikanske eller kinesiske marked eller for den sags skyld offshore. I stedet for at følge trenden og reducere kapaciteten i Europa, udvider Enercon på det europæiske marked. December 2010 The Grid 272010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=28http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=28My workplace Frugt & Grønt “Der er intet måltid i dette hus uden frugt og grønt. Alle retter skal være sunde, og alt det grønne er økologisk.” Friske krydderier “Der findes ikke bouillon-terninger eller madkulør i vores køkken. Vi laver selv alt fra bunden. Jeg er sikker på, at folk kan smage forskel.” Mine knive “Som i de fleste bedre køkkener har vi vores egne knive. Det er vores vigtigste værktøjer. Når du har dit eget sæt af knive, passer du generelt bedre på dem. Man smider aldrig sine egne knive i skuffen, så de bliver sløve, og du sørger altid for, at de er skarpe og rene.” Tørrede krydderier “Vi har en lille vogn, vi kalder ‘medicinvognen’. Her har vi alle vores finere krydderier som røget chili, røget hvidløg og citrus-salt. Når man bruger kvalitetsprodukter, kan man bruge lidt mindre og opnå samme kraftige smag.” Skærebrættet “Det røde skærebræt er til vores skinke eller andet kød i det varme køkken. Vi har også hvide, der er til det kolde køkken. De grønne er udelukkende til frugt og grønt.” Af Kenneth Ley Milling Anders Langvad Kok, Technology R&D Århus, Danmark MY WORKPLACE My workplace er en tilbagevendende side i The Grid – et indblik i en kollegas dagligdag på jobbet. Du kan foreslå den næste ‘Workplace’. Send en e-mail til: thegrid@vestas.com. ammen med 18 kolleger skaber Anders Langvad hver dag mad, der normalt er forbeholdt gæster på de fineste restauranter. I køkkenet på Vestas’ Technology Center i Århus leves virksomhedens Brand Behaviours helt ud – Customer Focus, Quality og Sustainability. ”Du kan godt få lidt smør til dit rundstykke om morgenen. Men ellers er der nul smør,” fortæller Anders Langvad. ”Vi bruger ikke smør, fløde eller kunstige smags- og farvestoffer i vores køkken. Alt bliver lavet helt fra bunden. Det er langt S 28 The Grid December 20102010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=29http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=29Økologisk skinke “Vi forsøger at skaffe så meget som muligt lokalt, så vi ikke belaster miljøet med lange transporter. Den her er købt hos en gårdejer uden for Århus.” Småkageskærer “Det var det mest skøre apparat, jeg kunne finde. En af kokkene arvede den fra en slægtning og tog den så med på arbejde. Det er super praktisk – særligt her op i mod jul.” Mandolinen ”Det er et lidt sjovt navn, ikke? Den er til at skære frugt og grønt på. Man kan skære alt i skiver, strimler m.m. Den er særligt god, hvis man skal portionsanrette. Vi bruger dog en større maskine, når vi laver grønt til buffeten. Ellers ville det jo tage 100 år.” sundere at spise, og det er langt sjovere for os at lave.” Langvad har en fortid hos en af landets fineste kokke. Ansat hos Århus’ legendariske mesterkok, René Knudsen, fik han et mere holistisk syn på madlavning. “Kort fortalt har vi stort fokus på miljøet. Al frugt og grønt, der bliver serveret her, skal være økologisk, og vi prøver på at købe alt lokalt for at undgå forureningen, som lang transport med lastbil giver,” forklarer han, mens han anretter noget til dagens middag. ”Vi anretter en del af maden. Det ser ikke bare bedre ud, men det får dig også til at spise lidt mindre – særligt kød. De fleste mennesker spiser faktisk for meget kød, så vi prøver på denne måde at hjælpe kollegerne med at få det rette mix, så de føler sig friske, sunde og veloplagte hele dagen.” I 2009 vandt Anders Langvad og kollegerne i køkkenet prisen som årets bedste kantine i Danmark. Det har dog ikke fået holdet til at hvile på laurbærrene. For nyligt begyndte køkkenet at tilbyde take-away på hverdage og dermed give de ansatte mulighed for at få gourmet-mad med hjem til familien. ▪ December 2010 The Grid 292010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=30http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=30Vestas i tal 70 Procentdel af Vestas’ medarbejdere, der har mindre end et års anciennitet. 60 pct. af Vestas’ medarbejdere har været i virksomheden i mindre end tre år. 25 45 Procentdel af Vestas’ medarbejdere, der er under 40 år. 27 Antal kunder i Vestas’ globale Key Account-program. Procentdel af Vestas’ energiforbrug i årets første ni måneder, der stammer fra vedvarende energikilder. Målet for hele året er en andel på 55 pct. 3.300.000 Så mange tons beton blev brugt til fundamenterne til de 3.320 møller, som Vestas afskibede i 2009. Det svarer til 160.000 lastbillæs. 6.567 Samlede faste og ubetingede ordrer, målt i megawatt, som Vestas modtog i de første tre kvartaler af 2010. Den hidtil største ordreindgang på ét år var 6.019 MW i 2008. 30 The Grid December 20102010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=31http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=31Godfrey Bloom Medlem af UKIP – UK Independence Party Medlem EU-parlamentet – valgt for Yorkshire & North Lincolnshire Medlem af Europaudvalget for Økonomisk og Monetære affærer Medlem af Europaparlamentets Miljøudvalg www.godfreybloommep.co.uk Chris Huhne – Milibands efterfølger – tror på at England med vind på ny kan blive netto eksportør af energi’. Han er vanvittig. Grønne løfter er varm luft om en af dem, der endnu ikke helt er overbevist om den lovede globale klimakatastrofe, forholder jeg mig også skeptisk over for den politik, der bedrives på området. Det er derfor, at jeg også forbliver skeptisk over for de britiske planer om flere vindmølleparker. Men skidt med klimaforandringerne. Hele den politiske beslutning om at installere i tusindvis af vindmøller i de britiske landdistrikter mangler totalt ræsonnement. Det til trods bliver projekterne hastebehandlet og besluttet uden folkelig debat og dermed uden hensyn til demokratiet. Jeg er overbevist om, at dette vil få katastrofale følger for engelsk økonomi, vores industri og jobskabelse. Vover man at tvivle på årsagen til den globale opvarmning, bliver man straks kaldt en ’fornægter’. Ligeså er det, hvis man tvivler på vindkraft. Så bliver man omgående kategoriseret som en ‘nimby’ (Not In My Back Yard). Den tidligere regerings minister for energi og klima sagde, at regeringen skulle udsende det klare signal, at det er ’asocialt’ at være imod vindmølleparker. Det var essensen af Ed Milibands forståelse af ‘demokrati’. Den regering, han var S en del af, bestemte politikken og forsøgte derefter at konstruere sociale værdier, der passede til. Oppositionen, som jo i dag former den ny koalitionsregering, var heller ikke uden skyld og har nu forlænget Englands energiplaner. Chris Huhne – Milibands efterfølger – tror på, at England med vind på ny kan blive netto-eksportør af energi. Han er vanvittig. Selv hvis man ser bort fra de bekymringer, som folk, der bor ved siden af vindmøller, har – de er grimme, de støjer og har en negativ effekt på huspriserne – kan møllerne slet ikke fungere som del af Englands samlede energi-udbud. Møller kan ikke altid producere, når behovet er der, og leverer kun en brøkdel af det, der står i salgsmaterialet. De skal konstant have back-up. De er utroligt dyre, og betydelige subsidier er nødvendige for at gøre dem til spiselige investeringsobjekter for energiselskaberne. Det til trods kommer forbrugerne alligevel til at betale overpris for strømmen. Den almindelige mand kommer til at betale for både møllepark, for den konventionelle infrastruktur, der skal bruges, når vinden ikke blæser, for de offentlige subsidier og for at holde et konventionelt system kørende som back-up. Disse tek- niske udfordringer skulle have været på plads, før man politisk besluttede at bygge vindmølleparker. Det samme skulle en folkelig og bred debat om, hvorvidt vi ønsker vores naturlige omgivelser overtaget af disse kæmpestore, grimme og unaturlige konstruktioner eller ej. Regeringen har forpligtet Storbritannien til en plan, der vil garantere smerteligt høje energipriser. Svagelige mølleparker vil aldrig kunne imødekomme det fremtidige energikrav efterhånden som vores kulkraftværker tages ud af drift - iøvrigt takket være EU-direktiver, tidligere fejlslagne regeringer samt miljøforkæmpere med anti-kul og anti-atomkraft-kampagner. Den sikre vej mod energikrisen ledes af den utopiske vindenergi-drøm, den britiske regering har købt, og som har fået den til at love energiselskaberne kæmpesummer fra forbrugernes lommer. En drøm, der har fået dem til at tilsidesætte alle lokalplanprocesser og hensynsløst ignorere alle ønsker og bekymringer naboer til møllerne måtte have. Når det virkelige potentiale i vindenergi går op for regeringen, vil det være for sent. ▪ AN OUTSIDE VOICE For at udfordre vores egen selvopfattelse, skabe debat og måske give grobund for nye, interessante ideer, inviterer vi i hvert nummer af The Grid én udefra til at dele sit syn på energi-sektoren, vindene2010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=32http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=32På toppen af en grøn bølge i Caribien Ti Vestas-møller hæver sig op fra landskabet langs kysten på Aruba, en ganske lille ø i De Hollandske Antiller i Caribien. For Eumar Koolman, der er en af bare tre Vestas-medarbejdere tilknyttet vindmøllerne, har møllerne givet ham mulighed for at spille en aktiv rolle i øens grønne fremtid. Af Frud Bezhan -årige Eumar Koolman er servicetekniker på Aruba’s Vader Piet Wind Park. Han har arbejdet for Vestas i lidt over et år. ”Vindmøller har en lang historie i Europa. Men her i Caribien er det noget helt nyt, og vi er meget stolte af dem. Så det at være den eneste medarbejder med baggrund på Aruba, er en stor ære,” siger han. Koolman, der tidligere arbejdede i Arubas lufthavn, var ikke i tvivl, da muligheden hos Vestas bød sig: “Jeg var overstadig, da jeg fik jobbet. For som tekniker drømmer man om at arbejde med den førende teknologi – og jeg blev valgt til et job, hvor jeg netop kom til det.” Eumar bor med sin kone og to børn på øens sydside – det er også her, Arubas turister holder til, og hvor øens berømte hvide sandstrande og bedste feriehoteller findes. Han er del af et tremands-team, der 34 – udover ham selv – består af en ingeniør og en Site Manager. “En typisk dag starter klokken syv med noget af det administrative arbejde. Derefter er det møllernes tur. Noget skal repareres, mens andet blot skal efterses eller tjekkes,” forklarer han. ”Den resterende del af tiden bruger jeg sammen med vores Site Manager, hvor vi arrangerer logistikken med at få dele bestilt og fragtet ud til møllerne eller følger op på eventuelle opdateringer.” Blot 11 måneder efter åbningen af Vader Piet Wind Park er Aruba-sitet blevet en af de bedste V90-3.0 MW mølleparker. De ti møller producerer og dækker omkring 20 procent af øens samlede energibehov. Til trods for succesen forklarer Koolman, at hans team til stadighed kæmper med de problemer en lille tropisk ø som Aruba byder på. “Transportforholdene er i særdeleshed en udfordring. Alle mølledele skal sejles til Aruba. Så hvis vi opdager en fejl og må skifte en del, kan det tage mange dage at løse, hvis vi ikke selv har delen på lager,” siger han. ”Følelsen af magtesløshed, når noget ikke kører, som det skal, og reservedelene er længe undervejs, er bare noget af det allerværste.” Eumar Koolman er klar over, hvilket bidrag han yder til Arubas vej mod en grønnere fremtid. ”Som servicemontør fra Vestas og indfødt øbo fungerer jeg også som en slags rollemodel for mine landsmænd, når jeg hjælper med at informere om miljø og energi,” siger han. Koolman ser en lys fremtid for det lille ørige. ”Inden for de næste fem år forudser jeg, at Aruba er ledende inden for grøn energi i Caribien. Vi vil vise verden, at det kan lade sig gøre, hvis der bare er vilje til det. Vores regering er dedikeret til at gøre Aruba grønnere og har allerede gjort en stor indsats for at nå langt. Vores fremtid starter nu! 32 The Grid December 20102010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=33http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=33Som servicemontør fra Vestas og indfødt øbo fungerer jeg også som en slags rollemodel for mine landsmænd, når jeg hjælper med at informere om miljø og energi.” Vidste du at? Aruba trods udviddet selvsyre stadig er en del af kongeriget Holland? Aruba hvert år har cirka 5.000 timer med optimale vindforhold, hvilket gør Caribien til et af de bedst egnede steder i verden til vindmøller? Øens cirka 100.000 indbyggere er fordelt på flere end 80 nationaliteter. Heriblandt øens oprindelige Arawak indianerstamme? De officielle sprog på Aruba er hollandsk og Papiamento – en særlig spansk-portugisisk-hollandsk-engelsk dialekt? Øen, der arealmæssigt cirka er så stor, som den amerikanske hovedstad Washington DC, hvert år tiltrækker godt 1,7 mio. turister? December 2010 The Grid 332010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=34http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=34IntervIew ”Jeg synes faktisk, 2009 var værre” 2010 blev et turbulent år for Vestas med 3.000 fyringer og faldende aktiekurser. Her forklarer Ditlev Engel, hvorfor Vestas alligevel står stærkere end nogensinde, at mediernes behov for at skabe skurke og helte er en del af spillet, og hvordan hans job kan sammenlignes med den danske landstræners. Af Jens Velling Efter et år med fabrikslukninger og massefyringer, hvordan står Vestas ved indgangen til 2011? ”Er man beklageligvis berørt af afskedigelserne, vil man synes, det ser sort ud, hvilket jeg fuldt ud forstår. Men hvis vi ser Vestas i et globalt perspektiv, er det min klare opfattelse, at Vestas står stærkere end nogensinde. Også bedre end i 2008, hvor det gik rigtigt godt. Den ordreindgang vi har oplevet i 2010, er nemlig opnået under langt sværere betingelser. Disse betingelser vil også være vanskelige i 2011, fordi finanskrisen i nogle lande har forsinket udbygningen af vedvarende energi som eksempelvis vindkraft.” 1 34 The Grid December 20102010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=35http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=352 Hvordan gavner det Vestas at skære ned? ”Vi forbedrer vores indtjening ved at reducere vores kapacitetsomkostninger. Det er afgørende for vores evne til at konkurrere og være tæt på kunderne. Ved at være ’in the region for the region’ sikrer vi samtidig Vestas mod udsving i valutakursen som eksempelvis kursen på amerikanske dollars overfor euroen.” træneren for det danske fodboldlandshold, Morten Olsen. Han får også hver dag mange gode råd om, hvordan holdet bør spille – og det er lettere sagt end gjort.” 5 Hvilke udfordringer har fekte placering af møllerne på et site, så de producerer mest mulig vind over 20 år. Fremover kommer vi også til at konkurrere på, at vi hurtigt kan installere et vindkraftværk, så kunden kan producere strøm og tjene penge meget hurtigt.” 2010 end jeg er i dag for 2011. Når det er sagt, har 2010 alligevel været meget hårdt på grund af de afskedigelser, vi har været nødt til at foretage. Selv om jeg får min løn for at træffe den slags beslutninger, har det været meget ubehageligt.” Vestas i 2011? 3 Men vi mister jo en masse erfarne medarbejdere? ”Ja, vi mister også en masse viden og erfaring, men vil forsøge at beholde så mange kompetencer og så meget viden som overhovedet muligt. Og her vil jeg godt sige, at det ikke havde været muligt at globalisere Vestas, hvis ikke medarbejderne så loyalt havde delt og overført deres viden til resten af virksomheden. Det har gjort afskedigelserne til en ekstra tung beslutning. Der er jo ikke tale om en vurdering af den enkelte medarbejders præstation, men om en beslutning udelukkende baseret på økonomi og et behov for at forbedre Vestas’ konkurrenceevne og forberede virksomheden på et mindre marked i 2011.” Flere analytikere kritise- ”Med syv års erfaring fra Asien er jeg ikke i tvivl om, at vi vil opleve en meget skærpet konkurrence derfra. Det ser jeg som noget positivt, for det vil også åbne op for nye markeder og muligheder. Når jeg samtidig ser på Vestas’ medarbejdere, produkter og de kompetencer, der findes i virksomheden, bliver jeg i godt humør og ser optimistisk på fremtiden. Husk på, at i 2005 sagde alle til mig, at Vestas ikke kunne udfordre de største konkurrenter. Fem år senere er vi stadig de største i industrien, og jeg er overbevist om, at vi har en stærk position. Hvis nogle er i tvivl, kan de jo kigge på årets ordretilgang. I den sammenhæng glæder jeg mig til se udviklingen af Vestas’ markedsandel for 2010.” Med stadig hårdere kon- medarbejder bidrage til dét? ”Bliv ved med at gøre det, du er dygtig til. Vestas har en ekstremt engageret, dygtig og loyal medarbejderskare. Der er så meget passion i den her virksomhed og mange er overbevist om, at netop de ved, hvad der tjener virksomheden bedst. Det er virkelig en fornøjelse. At det kan ende i diskussioner er i orden, bare vi husker at holde sammen som ét Vestas.” 7 Hvordan skal jeg som som leder er blevet anfægtet og aktiekursen er faldet markant – påvirker det dig ikke personligt? ”I 2008 blev jeg Årets Leder i Danmark og fik mange positive øgenavne hæftet på mig. Det fik mig ikke til at føle mig som verdensmester, og lige nu prøver jeg så det modsatte. At medierne gerne vil gøre tingene sorte og hvide fordi det nu en gang er mere spændende at læse om helte og skurke, må man bare acceptere. Det er en del af spillets regler. I de situationer gælder det for mig om at fokusere på fakta og træffe de beslutninger, som gavner Vestas mest – nøjagtig som det gælder for alle mine kolleger i Vestas. For mig er det vigtigste altid at være mig selv både i gode og dårlige tider. I 2011 vil jeg være nøjagtig den samme som i 2010 og fokusere på at servicere vores kunder og kæmpe for at nå vores mål hver eneste dag til gavn for alle i Vestas.” ▪ 10 Din troværdighed 8 Efter et svært 2010, hvad skal så motivere os? kurrence, hvordan skal Vestas så klare sig? ”Vi har den store fordel, at vi er globale. Det var også forklaringen på, at vi vandt rekordordren til EDPR. Vestas er markedets eneste globale leverandør, 2010-12-15T10:40:03+01:00http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=36http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/TheGrid/December2010/TheGridDecember2010DK/?Page=36Vestas Wind Systems A/S, Alsvej 21, 8940 Randers SV Er din Vestas-afdeling effektiv? Navn: Bruce Wallace Titel: Servicemontør Afdeling: Technicians Scotland East “Jeg ville ønske, at jeg bare kunne sige ja. Men desværre er jeg nok nødt til at sige nej. Jeg tror vi kunne forbedre vores logistik-procedurer. Når vi bestiller reservedele, kan de ikke altid helt sige om de faktisk har delene på lager eller ej – eller hvor dele er henne på lageret. Jeg tror det er et SAP-problem. Vi støder med jævne mellemrum på reservedele med to varenumre. Det kan forplumre billedet af, om vi har en given del på lageret, og hvor mange vi har på lageret af dem. Så ja, vi kan sagtens blive mere effektive, og det bliver vi helt sikkert også. Det er allerede en del bedre, end det var tidligere.” Navn: William Lim Titel: Project Manager Afdeling: Communications, China Navn: Malcolm Barnsley Titel: Test specialist, Blades Test & Verification Afdeling: Saint Cross site, UK “Den generelle kommunikation og organisation er god. Det betyder, at vi ikke behøver så mange møder. Alle mødes 15 minutter hver dag og afstemmer, at alle ved, hvad vi hver især laver. Men vi kan naturligvis stadig forbedre os. Lige nu er vores proces-struktur ikke synderlig kontrolleret. Vi arbejder en del med et sæt procedurer til de test, vi laver. En ordentlig katalogisering af vores udstyr er også i gang. Bedre samarbejde grupperne i mellem står også højt på ønskesedlen.” ▪ “Vi er på vej. Men der er stadig et stykke vej. Jeg tror, vi i Vestas skal blive bedre til at arbejde sammen på tværs af organisationen. Kina er basalt set ét marked for Vestas. Men vi har flere forskellige dele af organisationen her. I kommunikationsafdelingen kan vi tilføje værdi i forhold til at sikre, at vi internt har den samme forståelse af markedet og eksternt fremstår som et samlet brand. Med organisationen spredt over et kæmpe geografisk område, så er der nogle udfordringer, vi skal tage hånd om.” The Grid December 20102010-12-15T10:40:03+01:00