UNDGÅ SPREDNING AF MRSA - Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus MRSA er en meget stor udfordring inden for human hygiejne pga. resistens over for almindelig penicillin. Denne udfordring har nu også fået betydning indenfor intensiv animalsk produktion; mest set i svinebesætninger. Zoonotisk smittebeskyttelse For at mindske spredningen af MRSA CC398 er det afgørende at alle, der arbejder i svinebesætninger, sørger for god hygiejne, inden de forlader stalden. Ifølge Videncenter for Svineproduktion skal alle besætninger med en sundhedsrådgivningsaftale have en smittebeskyttelsesplan og et forrum fra d. 1. oktober 2014. Desuden skal en zoonotisk smittebeskyttelsesplan udarbejdes af den besætningsansvarlige efter rådgivning fra besætningsdyrlægen. Et eksempel på en smittebeskyttelsesplan kan findes på www.vsp.lf.dk. Forrummet skal være udstyret med følgende: • Håndvask med koldt og varmt vand • Håndsæbe • Hånddesinfektion (middel) • Engangshåndklæder (stofhåndklæder bliver fyldt af bakterier) • Tøj eller overtrækstøj (evt. engangsdragt) til anvendelse i besætningen • Gummistøvler eller andet fodtøj, der kan rengøres og desinficeres • Faciliteter til vask og desinfektion af fodtøj og evt. udstyr. www.kruuse.com
Download PDF fil