|
Klik for at downloade publikationen som PDF Quality Magasinet - Side 45SO UNDBAR Stor lyd fra fladskærmen Du kan få stor, tredimensional tv-lyd på en nem måde med en smal soundbar. Den giver lyden fra fladskærmen et hørbart løft Tekst: Aksel Brinck F ladskærms-tv’et har givet os imponerende store billeder. Hvem havde drømt om 40- og 50-tommer-skærme for bare syv-otte år siden? Til gengæld er lyden ikke blevet bedre, snarere tværtimod. I takt med at skærmene er blevet fladere, er der blevet mindre og mindre plads til det, som er en af forudsætningerne for stor lyd: et kabinet med volumen. Det kan du løse ved at tilslutte et ægte surroundanlæg, men det kan jo være, at du ikke bryder dig om at have højttalere stående flere steder i stuen, og så skal du have fat i en helt anden løsning: soundbaren. Eller lydbaren, som den også kaldes på dansk. En soundbar er et kompakt højttaleranlæg, hvor flere højttalere sammen med indbygget elektronik fylder rummet med kraftig lyd. Men ikke kun det. Soundbaren kan også simulere lyden fra et ægte surroundanlæg, hvor du oplever at sidde midt i lydbilledet. Hvis du ikke har hørt et surroundanlæg, har du garanteret oplevet surroundlyden i en biograf. Her kan du ofte – alene med ørerne – fornemme, hvor biler, fly eller personer i filmen bevæger sig hen. I en soundbar skabes surroundoplevelsen med en blanding af elektroniske tryllegreb og styring af de enkelte højttalerenheder i systemet. Store soundbarrer kan have over 40 små højttalere, som i grupper tager sig af de forskellige lydkanaler, som et ”normalt” surroundanlæg har. Ved at lade væggene i lytterummet reflektere lyden fra højttalerne skabes en rumlig tredimensional effekt, som er ganske overbevisende. Også mindre og billigere soundbarrer udnytter refleksioner og elektronisk styring til at fremmane en herlig biografstemning. Klar forbedring i de nye modeller Producenterne af soundbarrer er blevet dygtigere og dygtigere til den elektroniske styring. Hvor soundbarrers surroundeffekt tidligere var af svingende kvalitet, er den i dag blevet nærmest overraskende god. Hvordan kan så lille en boks lave så rumlig en lyd? Sådan er reaktionen ofte ved første lytning. Dertil kommer, at mange soundbarrer i dag leveres med subwoofer til den dybeste bas. Det gør lydgengivelsen mere magtfuld. Nogle soundbarrer har endda fået subwooferen indbygget og supplerer endvidere med højttalermembranernes bagsidelyd (bas- refleks kaldes det). Så får du bund i bassen uden at skulle finde plads til en subwooferboks på gulvet. Meget praktisk. Mange soundbarrer er skabt til en bestemt producents tv – eller i sjældne tilfælde en helt bestemt tv-model. Men i dag kan du også få soundbarrer, som kan kodes til enhver tv-fjernbetjening, så du kan bruge denne fjernbetjening også, når du vil skrue op og ned for lyden. Nyt er tillige fleksible soundbarrer, som kan ”knækkes” over og deles i to, så de kan stilles på højkant ved siden af tv’et, hvis du foretrækker det. I De nye soundbarsystemer giver både god lyd, og flere muligheder for at montere dem. Du kan enten vælge at bruge dem som en traditionel soundbar under dit tv, eller som to højttalere på hver side af tv'et. At der så også kan følge en subwoofer med, er bare en ekstra bonus. SOMMER 201 2 Qualit y 45 |